{"id":1297,"date":"2012-03-20T09:52:10","date_gmt":"2012-03-20T08:52:10","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1297"},"modified":"2016-01-06T23:40:17","modified_gmt":"2016-01-06T22:40:17","slug":"fem-fra-en-aertebaelg","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1297","title":{"rendered":"Fem fra en \u00c6rteb\u00e6lg"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Fem fra en \u00c6rteb\u00e6lg<\/span><\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 The Pea Blossom<\/a><\/p>\n

1855<\/strong><\/p>\n

Der var fem \u00c6rter i en \u00c6rteb\u00e6lg, de vare gr\u00f8nne og B\u00e6lgen var gr\u00f8n, og saa troede de, at hele Verden var gr\u00f8n, og det var aldeles rigtigt! B\u00e6lgen voxte og \u00c6rterne voxte; de indrettede sig efter Huusleiligheden; lige i Rad sad de. – Solen skinnede udenfor og varmede B\u00e6lgen op, Regnen gjorde den klar; der var luunt og godt, lyst om Dagen og m\u00f8rkt om Natten, saaledes som det skulde v\u00e6re, og \u00c6rterne bleve st\u00f8rre og altid mere t\u00e6nkende, som de der sad, for Noget maatte de jo bestille.<\/p>\n

“Skal jeg altid blive siddende her!” sagde de, “bare jeg ikke bliver haard af at sidde saa l\u00e6nge. Er det ikke for mig ligesom om der er Noget udenfor; jeg har en Fornemmelse af det!”<\/p>\n

Og Uger gik; \u00c6rterne bleve gule og B\u00e6lgen blev guul: “Hele Verden bliver guul!” sagde de og det havde de Lov til at sige.<\/p>\n

Saa forman de et Rusk i B\u00e6lgen; den blev revet af, den kom i Menneskeh\u00e6nder og ned i en Tr\u00f8ielomme med flere fyldte \u00c6rteb\u00e6lge. – “Nu vil der snart blive lukket op!” sagde de og det ventede de paa.<\/p>\n

“Nu gad jeg vide hvem af os der driver det videst!” sagde den mindste \u00c6rt. “Ja nu vil det snart give sig.”<\/p>\n

“Skee hvad der maa!” sagde den st\u00f8rste.<\/p>\n

“Krask!” der revnede B\u00e6lgen og alle frem \u00c6rter trillede ud i det klare Solskin; de laae i en Barnehaand, en lille Dreng holdt paa dem og sagde at det var ordenlige \u00c6rter for hans Hyldeb\u00f8sse; og strax kom den ene \u00c6rt i B\u00f8ssen og blev skudt v\u00e6k.<\/p>\n

“Nu flyver jeg ud i den vide Verden! tag mig om Du kan!” og saa var den borte.<\/p>\n

“Jeg”, sagde den anden, “flyver lige ind i Solen, det er en rigtig \u00c6rteb\u00e6lg og meget passende for mig!”<\/p>\n

V\u00e6k var den.<\/p>\n

“Jeg sover hvor jeg kommer,” sagde de to andre, “men vi trille nok fremad!” og saa trillede de f\u00f8rst paa Gulvet, f\u00f8r de kom i Hyldeb\u00f8ssen, men de kom der. “Vi bringe det videst!”<\/p>\n

“Skee hvad der maa!” sagde den sidste og blev skudt iveiret, og den fl\u00f8i op mod det gamle Br\u00e6t under Tagkammer-Vinduet, lige ind i en Revne, hvor der var Mos og bl\u00f8d Jord fl\u00f8i den; og Mosset lukkede sig om den; der laae den gjemt, men ikke glemt af vor Herre.<\/p>\n

“Skee hvad der maa!” sagde den.<\/p>\n

Inde paa det lille Tagkammer boede en fattig Kone, der om Dagen gik ud at pudse Kakkelovne, ja save Br\u00e6nde og gj\u00f8re sv\u00e6rt Arbeide, for Kr\u00e6fter havde hun og flittig var hun, men lige fattig blev hun; og hjemme paa det lille Kammer laae hendes halvvoxne eneste Datter, der var saa fiin og spinkel; et heelt Aar havde hun ligget tilsengs og syntes hverken at kunne leve eller d\u00f8e.<\/p>\n

“Hun gaaer til sin lille S\u00f8ster!” sagde Konen. “Jeg havde de to B\u00f8rn, det var sv\u00e6rt nok for mig at s\u00f8rge for de to, men saa deelte vor Herre med mig og tog den ene til sig; nu vilde jeg nok beholde den anden, jeg har tilbage, men han vil nok ikke have dem skilte ad, og hun gaaer op til sin lille S\u00f8ster!”<\/p>\n

Men den syge Pige blev; hun laae taalmodig og stille den lange Dag, medens Moderen var ude at fortjene Noget.<\/p>\n

Det var nu Foraars-Tid, og tidlig en Morgenstund, just som Moderen vilde gaae til sit Arbeide, skinnede Solen saa smukt ind ad det lille Vindue hen ad Gulvet og den syge Pige saae hen mod den nederste Glasrude.<\/p>\n

“Hvad er dog det Gr\u00f8nne, der pipper frem ved Ruden? Det r\u00f8rer sig i Vinden!”<\/p>\n

Og Moderen gik hen til Vinduet og aabnede det paa Klem. “Ih!” sagde hun, “det er saam\u00e6n en lille \u00c6rt, der er skudt frem med fine gr\u00f8nne Blade. Hvor er den kommen her ud i Spr\u00e6kken? Der har Du jo en lille Have at see paa!”<\/p>\n

Og den Syges Seng blev flyttet n\u00e6rmere til Vinduet, hvor hun kunde see den spirende \u00c6rt, og Moderen gik til sit Arbeide.<\/p>\n

“Moder, jeg troer jeg kommer mig!” sagde om Aftenen den lille Pige. “Solen har idag skinnet saa varmt ind til mig. Den lille \u00c6rt trives saa godt! og jeg vil ogsaa nok trives og komme op og ud i Solskinnet!”<\/p>\n

“Gid det var saa vel!” sagde Moderen, men hun troede ikke at det skete; dog, den gr\u00f8nne Spire, som havde givet Barnet glade Livstanker, satte hun en lille Pind ved, for at den ei skulde kn\u00e6kkes af Vinden; hun bandt et Seglgarns Baand fast til Br\u00e6ttet, og til det \u00f8verste af Vindues-Karmen for at \u00c6rteranken kunde have Noget at helde sig til og snoe sig om, naar den l\u00f8b op, og det gjorde den; man kunde for hver Dag see, at den tog til.<\/p>\n

“Nei, den s\u00e6tter jo Blomst!” sagde Konen en Morgen og nu fik ogsaa hun det Haab og den Tro, at den lille, syge Pige kom sig; det randt hende isinde, at i den sidste Tid havde Barnet talt livligere, de sidste Morgener havde det selv reist sig op i Sengen og siddet der og seet med straalende \u00d8ine paa sin lille \u00c6rtehave af een eneste \u00c6rt. Ugen efter var den Syge f\u00f8rste Gang oppe i over en Time. Lyksalig sad hun i det varme Solskin; Vinduet var aabnet, og udenfor stod der fuldt udsprungen en hvidr\u00f8d \u00c6rteblomst. Den lille Pige b\u00f8iede sit Hoved ned og kyssede ganske sagte de fine Blade. Det var ligesom en Festdag den Dag.<\/p>\n

“Vor Herre har selv plantet den og ladet den trives for at give Haab og Gl\u00e6de til Dig, mit velsignede Barn og til mig med!” sagde den glade Moder og smiilte til Blomsten, som til en god Engel fra Gud.<\/p>\n

Men nu de andre \u00c6rter! – ja den, som fl\u00f8i ud i den vide Verden: “Tag mig, om Du kan!” faldt i Tagrenden og kom i Due-Kro, og der laae den som Jonas i Hvalfisken. De to dovne dreve det ligesaavidt, de bleve ogsaa \u00e6dt af Duerne, og det er at gj\u00f8re solid Nytte; men den fjerde, som vilde op i Solen – den faldt i Rendestenen og laae Uger og Dage der, i det sure Vand, hvor den rigtigt bovnede.<\/p>\n

“Jeg bliver saa deilig tyk!” sagde \u00c6rten. “Jeg revner af det, og videre troer jeg ingen \u00c6rt kan drive det, eller har drevet det. Jeg er den m\u00e6rkeligste af de fem fra \u00c6rteb\u00e6lgen!”<\/p>\n

Og Rendestenen gav den Medhold.<\/p>\n

Men den unge Pige ved Tagvinduet stod med lysende \u00d8ine, med Sundheds Skj\u00e6r paa Kinderne, og hun foldede sine fine H\u00e6nder over \u00c6rteblomsten og takkede vor Herre for den.<\/p>\n

Jeg holder paa min \u00c6rt! sagde Rendestenen!<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Fem fra en \u00c6rteb\u00e6lg \u2013 Illustration \u2013 The Pea Blossom 1855 Der var fem \u00c6rter i en \u00c6rteb\u00e6lg, de vare gr\u00f8nne og B\u00e6lgen var gr\u00f8n, og saa troede de, at hele Verden var gr\u00f8n, og det var aldeles rigtigt! B\u00e6lgen voxte og \u00c6rterne voxte; de indrettede sig efter … L\u00e6s mere Fem fra en \u00c6rteb\u00e6lg<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1297","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1297","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1297"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1297\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78207,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1297\/revisions\/78207"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1297"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}