{"id":1287,"date":"2012-03-20T09:48:12","date_gmt":"2012-03-20T08:48:12","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1287"},"modified":"2016-01-06T21:58:38","modified_gmt":"2016-01-06T20:58:38","slug":"engelen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1287","title":{"rendered":"Engelen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Engelen<\/span><\/strong> \u2013\u00a0The Angel<\/a><\/p>\n

1844<\/strong><\/p>\n

“Hver Gang et godt Barn d\u00f8er, kommer der en Guds Engel ned til Jorden, tager det d\u00f8de Barn paa sine Arme, breder de store hvide Vinger ud, flyver hen over alle de Steder, Barnet har holdt af, og plukker en heel Haandfuld Blomster, som de bringe op til Gud for der at blomstre endnu smukkere end paa Jorden. Den gode Gud trykker alle Blomsterne til sit Hjerte, men den Blomst, som er ham kj\u00e6rest, giver han et Kys, og da faaer den Stemme og kan synge med i den store Lyksalighed!”<\/p>\n

See, alt dette fortalte en Guds Engel, idet den bar et d\u00f8dt Barn bort til Himlen, og Barnet h\u00f8rte ligesom i Dr\u00f8mme; og de foer hen over de Steder i Hjemmet, hvor den Lille havde leget, og de kom gjennem Haver med deilige Blomster.<\/p>\n

“Hvilke skulle vi nu tage med og plante i Himmelen?” spurgte Engelen.<\/p>\n

Og der stod et slankt, velsignet Rosentr\u00e6, men en ond Haand havde kn\u00e6kket Stammen, saa at alle Grenene, fulde af store, halvudsprungne Knopper, hang visne ned rundtenom.<\/p>\n

“Det stakkels Tr\u00e6!” sagde Barnet, “tag det, at det kan komme til at blomstre deroppe hos Gud!”<\/p>\n

Og Engelen tog det, men kyssede Barnet derfor, og den Lille aabnede halvt sine \u00d8ine. De plukkede af de rige Pragtblomster, men toge ogsaa den foragtede Morgenfrue og den vilde Stedmoderblomst.<\/p>\n

“Nu have vi Blomster!” sagde Barnet, og Engelen nikkede, men de fl\u00f8i endnu ikke op mod Gud. Det var Nat, det var ganske stille, de bleve i den store By, de sv\u00e6vede om i en af de snevreste Gader, hvor der laae hele Bunker Halm, Aske og Skrimmelskrammel, det havde v\u00e6ret Flyttedag! der laae Stykker af Talerkener, Gipsstumper, Klude og gamle Hattepulle, Alt hvad der ikke saae godt ud.<\/p>\n

Og Engelen pegede i al den Forstyrrelse ned paa nogle Skaar af en Urtepotte, og paa en Klump Jord, der var faldet ud af denne og holdtes sammen ved R\u00f8dderne af en stor, vissen Markblomst, der slet ikke duede og derfor var kastet ud paa Gaden.<\/p>\n

“Den tage vi med!” sagde Engelen, “jeg skal fort\u00e6lle Dig, medens vi flyve!”<\/p>\n

Og saa fl\u00f8i de, og Engelen fortalte:<\/p>\n

“Dernede i den snevre Gade, i den lave Kj\u00e6lder, boede en fattig, syg Dreng; fra ganske lille af havde han altid v\u00e6ret sengeliggende; naar han var allermeest rask, kunde han paa Krykker gaae den lille Stue et Par Gange op og ned, det var det hele. Nogle Dage om Sommeren faldt Solstraalerne en halv Times Tid ind i Kj\u00e6lder-Forstuen, og naar da den lille Dreng sad der og lod den varme Sol skinne paa sig, og saae det r\u00f8de Blod gjennem sine fine Fingre, som han holdt op for Ansigtet, saa hed det: “ja i Dag har han v\u00e6ret ude!” – Han kjendte Skoven i dens deilige Foraars-Gr\u00f8nne kun derved, at Naboens S\u00f8n bragte ham den f\u00f8rste B\u00f8gegreen, og den holdt han over sit Hoved, og dr\u00f8mte sig da at v\u00e6re under B\u00f8gene, hvor Solen skinnede, og Fuglene sang. En Foraarsdag bragte Naboens Dreng ham ogsaa Markblomster, og mellem disse var, tilf\u00e6ldigviis en med Rod ved, og derfor blev den plantet i en Urtepotte og stillet hen i Vinduet t\u00e6t ved Sengen. Og Blomsten var plantet med en lykkelig Haand, den voxede, skj\u00f8d nye Skud og bar hvert Aar sine Blomster; den blev den syge Drengs deiligste Urtegaard, hans lille Skat paa denne Jord; han vandede og passede den, og s\u00f8rgede for, at den fik hver Solstraale, lige til den sidste, der gled ned over det lave Vindue; og Blomsten selv voxede ind i hans Dr\u00f8mme, thi for ham blomstrede den, udspredte sin Duft og gl\u00e6dede \u00d8iet; mod den vendte han sig i D\u00f8den, da vor Herre kaldte ham. – Et Aar har han nu v\u00e6ret hos Gud, et Aar har Blomsten staaet forglemt i Vinduet og er visnet, og derfor ved Flytningen kastet ud i Feieskarnet paa Gaden. Og det er den Blomst, den fattige, visne Blomst vi have taget med i Bouquetten, thi den Blomst har gl\u00e6det mere, end den rigeste Blomst i en Dronnings Have!”<\/p>\n

“Men hvorfra veed Du alt dette!” spurgte Barnet, som Engelen bar op mod Himlen.<\/p>\n

“Jeg veed det!” sagde Engelen. “Jeg var jo selv den syge, lille Dreng, der gik paa Krykker! min Blomst kjender jeg nok!”<\/p>\n

Og Barnet aabnede ganske sine \u00d8ine og saae ind i Engelens deilige, glade Ansigt, og i samme \u00d8ieblik vare de i Guds Himmel, hvor der var Gl\u00e6de og Lyksalighed. Og Gud trykkede det d\u00f8de Barn til sit Hjerte, og da fik det Vinger, som den anden Engel og fl\u00f8i Haand i Haand med ham; og Gud trykkede alle Blomsterne til sit Hjerte, men den fattige, visne Markblomst kyssede han og den fik Stemme og sang med alle Englene, der sv\u00e6vede om Gud, nogle ganske n\u00e6r, andre uden om disse, i store Kredse, altid l\u00e6nger bort, i det Uendelige, men alle lige lykkelige. Og alle sang de, smaa og store, det gode, velsignede Barn, og den fattige Markblomst, der havde ligget vissen, henkastet i Feieskarnet, mellem Flyttedags-Skramleriet, i den snevre, m\u00f8rke Gade.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Engelen \u2013\u00a0The Angel 1844 “Hver Gang et godt Barn d\u00f8er, kommer der en Guds Engel ned til Jorden, tager det d\u00f8de Barn paa sine Arme, breder de store hvide Vinger ud, flyver hen over alle de Steder, Barnet har holdt af, og plukker en heel Haandfuld Blomster, som … L\u00e6s mere Engelen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1287","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1287","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1287"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1287\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78202,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1287\/revisions\/78202"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1287"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}