{"id":1283,"date":"2012-03-20T09:45:45","date_gmt":"2012-03-20T08:45:45","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1283"},"modified":"2016-01-06T22:04:07","modified_gmt":"2016-01-06T21:04:07","slug":"en-historie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1283","title":{"rendered":"En Historie"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

En Historie<\/strong> \u2013\u00a0A Story<\/a><\/p>\n

1863<\/strong><\/p>\n

I Haven vare alle \u00c6bletr\u00e6erne sprungne ud, de havde skyndt sig med at faae Blomster f\u00f8r de fik gr\u00f8nne Blade, og i Gaarden vare alle \u00c6llingerne ude og Katten med, han slikkede rigtignok Solskin, slikkede den af sin egen Pote; og saae man hen ad Marken, da stod Kornet saa magel\u00f8st gr\u00f8nt, og der var en Qviddren og Qvinkeleren af alle de smaa Fugle, ligesom om det var en stor Fest, og det kunde man da ogsaa sige at det var, for det var S\u00f8ndag. Klokkerne ringede, og Folk i deres bedste Kl\u00e6der gik til Kirke og saae saa forn\u00f8iede ud; ja ved Alting var der noget saa forn\u00f8ieligt; det var tilvisse en Dag saa varm og velsignet, saa at man nok kunde sige: “Vor Herre er rigtignok magel\u00f8s god mod os Mennesker!”<\/p>\n

Men inde i Kirken stod Pr\u00e6sten paa Pr\u00e6dikestolen og talte saa h\u00f8it og saa vredt; han sagde, at Menneskene vare saa ugudelige, og at Gud vilde straffe dem derfor, og at naar de d\u00f8de, kom de Onde ned i Helvede, hvor de skulde evigt br\u00e6nde, og han sagde, at deres Orm d\u00f8de ikke, og at deres Ild aldrig udslukkedes; aldrig fik de Hvile eller Ro. Det var grueligt at h\u00f8re, og han sagde det saa vist; han beskrev dem Helvede som en stinkende Hule, hvor Alverdens Uhumskheder fl\u00f8de sammen, der var ingen Luftning uden den hede Svovlflamme, der var ingen Bund, de sank og sank i en evig Taushed. Det var grueligt alene at h\u00f8re derom, men Pr\u00e6sten sagde det lige ud af sit Hjerte, og alle Folk i Kirken vare ganske forf\u00e6rdede.<\/p>\n

Men udenfor sang alle de smaa Fugle saa forn\u00f8iede, og Solen skinnede saa varmt, det var som om hver lille Blomst sagde: Gud er saa magel\u00f8s god mod os Allesammen. Ja, derude var det slet ikke som Pr\u00e6sten pr\u00e6dikede.<\/p>\n

Om Aftenen ved Sengetid saae Pr\u00e6sten sin Kone sidde stille og tankefuld.<\/p>\n

“Hvad feiler Dig?” sagde han til hende.<\/p>\n

“Ja hvad jeg feiler,” sagde hun, “jeg feiler, at jeg ikke rigtig kan samle mine Tanker, at jeg ikke rigtig kan faae det, Du sagde, til at gaae op, at der var saa mange Ugudelige, og at de skulde br\u00e6nde evigt; evigt, ak hvor langt! – Jeg er kun et syndigt Menneske, men jeg kunde ikke b\u00e6re det over mit Hjerte at lade selv den v\u00e6rste Synder br\u00e6nde evig, hvorledes skulde da Vor Herre kunne det, han, som er saa uendelig god, og som veed, hvorledes det Onde kommer udenfra og indenfra. Nei, jeg kan ikke t\u00e6nke det, skj\u00f8ndt Du sige det.”<\/p>\n

Det var Efteraar, L\u00f8vet faldt af Tr\u00e6erne; den alvorlige strenge Pr\u00e6st sad ved en D\u00f8endes Seng, en from Troende lukkede sine \u00d8ine; det var Pr\u00e6stekonen.<\/p>\n

“Faaer Nogen Fred i Graven og Naade hos sin Gud, da er det Dig!” sagde Pr\u00e6sten, og han foldede hendes H\u00e6nder og l\u00e6ste en Psalme over den D\u00f8de.<\/p>\n

Og hun blev f\u00f8rt til Graven; to tunge Taarer trillede ned over den alvorlige Mands Kinder; og i Pr\u00e6stegaarden var det stille og tomt, Solskinnet derinde var slukket, hun var gaaet bort.<\/p>\n

Det var Nat, en kold Vind bl\u00e6ste hen over Pr\u00e6stens Hoved, han slog \u00d8inene op, og det var ligesom om Maanen skinnede ind i hans Stue, men Maanen skinnede ikke; en Skikkelse var det, der stod foran hans Seng; han saae sin afd\u00f8de Kones Gjenf\u00e6rd, hun saae paa ham saa inderligt bedr\u00f8vet, det var som vilde hun sige Noget.<\/p>\n

Og Manden reiste sig halvt op, strakte Armene ud imod hende: “Du ikke heller forundt den evige Ro? Du lide? Du, den Bedste, den Frommeste!”<\/p>\n

Og den D\u00f8de b\u00f8iede sit Hoved til et Ja og lagde Haanden paa Brystet.<\/p>\n

“Og kan jeg skaffe Dig Ro i Graven?”<\/p>\n

“Ja!” l\u00f8d det til ham.<\/p>\n

“Og hvorledes?”<\/p>\n

“Giv mig et Haar, kun et eneste Haar af Hovedet paa den Synder, hvis Ild aldrig vil slukkes, den Synder, som Gud vil nedst\u00f8be i Helvede til evig Pine.”<\/p>\n

“Ja saa let maa Du kunne l\u00f8ses, du Rene, du Fromme!” sagde han.<\/p>\n

“Saa f\u00f8lg mig!” sagde den D\u00f8de. “Det er os saa forundt. Ved min Side sv\u00e6ver Du hvorhen dine Tanker vil; usynligt for Menneskene staae vi i deres hemmeligste Vraa, men med sikker Haand maa Du pege paa den til evig Qval Indviede, og f\u00f8r Hanegal maa han v\u00e6re funden.”<\/p>\n

Og hurtig, som baarne af Tanken, vare de i den store Stad; og fra Husenes V\u00e6g lyste med Ildbogstaver D\u00f8dsyndernes Navne: Hovmod, Gjerrighed, Drukkenskab, Vellyst, kort, hele Syndens syvfarvede Bue.<\/p>\n

“Ja derinde, som jeg troede det, som jeg vidste det,” sagde Pr\u00e6sten, “huse de den evige Ilds Indviede.” Og de stode foran den pr\u00e6gtig oplyste Portal, hvor den brede Trappe prangede med T\u00e6pper og Blomster, og gjennem de festlige Sale klang Balmusiken. Schweizeren stod i Silke og Fl\u00f8iel med stor s\u00f8lvbeslagen Stok.<\/p>\n

“Vort Bal kan maale sig med Kongens!” sagde han, og vendte sig mod Gadestimlen; fra Top og til Taa lyste den Tanke ud af ham: “fattige Pak, der gloer ind ad Porten, I ere imod mig Karnailler Allesammen!”<\/p>\n

“Hovmod!” sagde den D\u00f8de, “seer Du ham?”<\/p>\n

“Ham!” gjentog Pr\u00e6sten. “Ja, men han er en Taabe, kun en Nar, og vil ikke d\u00f8mmes til evig Ild og Pine!”<\/p>\n

“Kun en Nar!” l\u00f8d det gjennem det hele Hovmodens Huus, det vare de Alle der.<\/p>\n

Og de fl\u00f8i indenfor den Gjerriges n\u00f8gne fire V\u00e6gge, hvor, skindmager, klapprende af Kulde, sulten og t\u00f8rsig, Oldingen klamrede sig med al sin Tanke til sit Guld; de saae hvor han, som i Feber, sprang fra det elendige Leie og tog en l\u00f8s Steen ud af Muren, der laae Guldpenge i et Str\u00f8mpeskaft, han bef\u00f8lte sin lasede Kjortel, hvori Guldstykker vare syede ind, og de fugtige Fingre zittrede.<\/p>\n

“Han er syg, det er Vanvid, et gl\u00e6del\u00f8st Vanvid, omsp\u00e6ndt af Angest og onde Dr\u00f8mme!”<\/p>\n

Og de fjernede sig i Hast og stode ved Forbrydernes Brix, hvor de i lang R\u00e6kke sov Side ved Side. Som et vildt Dyr foer En op af S\u00f8vne, udst\u00f8dende et f\u00e6lt Skrig; han slog med sine spidse Albuer til Kammeraten, og Denne vendte sig s\u00f8vnig:<\/p>\n

“Hold Kj\u00e6ft, du Qv\u00e6g, og sov! – det er hver Nat -!”<\/p>\n

“Hver Nat!” gjentog han, “ja hver Nat kommer han, hyler og qv\u00e6ler mig. I Hidsighed har jeg gjort Eet og Andet, vredt Sind er jeg f\u00f8dt med, det har bragt mig anden Gang herind; men har jeg gjort galt, saa har jeg jo min Straf. Kun Eet har jeg ikke bekjendt. Da jeg sidst kom ud herfra og forbi min Huusbonds Gaard, saa kogte der op i mig Eet og Andet – jeg str\u00f8g en Svovelstikke hen ad Muren, den l\u00f8b lidt n\u00e6r Straataget, Alting br\u00e6ndte, der kom Hidsighed over det, ligesom den kommer over mig. Jeg hjalp med at redde Qv\u00e6g og Indbo. Ingen Levende br\u00e6ndte uden en Flok Duer, der fl\u00f8i ind i Ilden, og saa L\u00e6nkehunden. Den havde jeg ikke t\u00e6nkt paa. Man kunde h\u00f8re den hyle – og dette Hyl h\u00f8rer jeg altid endnu, naar jeg vil sove, og falder jeg is\u00f8vn, saa kommer ogsaa Hunden, saa stor og laadden; han l\u00e6gger sig paa mig, hyler, trykker mig, qv\u00e6ler mig. – Saa h\u00f8r dog hvad jeg fort\u00e6ller, snue kan Du, snue den hele Nat, og jeg ikke et kort Qvarteer.” Og Blodet skinnede den Hidsige frem i \u00d8inene, han kastede sig over Kammeraten, og slog ham med knyttet Haand i Ansigtet.<\/p>\n

“Vrede Mads er bleven gal igjen!” hed det rundt om, og de andre Kjeltringer grebe fat i ham, br\u00f8des med ham, krumb\u00f8iede ham, saa Hovedet sad ned imellem Benene, der bandt de det fast, Blodet var ved at springe ham ud af \u00d8ine og alle Porer.<\/p>\n

“I dr\u00e6be ham,” raabte Pr\u00e6sten, “den Ulykkelige!” og idet han forhindrende udstrakte Haanden over Synderen, han, som alt her led for haardt, vexlede Scenen om; de fl\u00f8i gjennem rige Sale og gjennem fattige Stuer; Vellyst, Misundelse, alle D\u00f8dssynder skrede dem forbi, en Dommens Engel l\u00e6ste deres Synd, deres Forsvar; dette var vel ringe for Gud, men Gud l\u00e6ser Hjerterne, han kjender Alt tilhobe, det Onde, der kommer indenfra og udenfra, han, Naaden, Alkj\u00e6rligheden. Pr\u00e6stens Haand skj\u00e6lvede, han vovede ikke at udstr\u00e6kke den, at rive et Haar af Synderens Hoved. Og Taarerne str\u00f8mmede fra hans \u00d8ine, som Naadens og Kj\u00e6rlighedens Vande, der slukke Helvedes evige Ild.<\/p>\n

Da galede Hanen.<\/p>\n

“Forbarmende Gud! Du vil give hende den Ro i Graven, som jeg ikke har kunnet indl\u00f8se.”<\/p>\n

“Den har jeg nu!” sagde den D\u00f8de, “det var dit haarde Ord, din m\u00f8rke Mennesketro om Gud og hans Skabninger, der drev mig til Dig! kjend Menneskene, selv i de Onde er der en Deel af Gud, en Deel, der vil seire og slukke Helvedes Ild.”<\/p>\n

Og et Kys blev trykket paa Pr\u00e6stens Mund, det lyste omkring ham; Guds klare Sol skinnede ind i Kamret, hvor hans Hustru, levende, mild og kj\u00e6rlig, vakte ham af en Dr\u00f8m, sendt fra Gud.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr En Historie \u2013\u00a0A Story 1863 I Haven vare alle \u00c6bletr\u00e6erne sprungne ud, de havde skyndt sig med at faae Blomster f\u00f8r de fik gr\u00f8nne Blade, og i Gaarden vare alle \u00c6llingerne ude og Katten med, han slikkede rigtignok Solskin, slikkede den af sin egen Pote; og saae man … L\u00e6s mere En Historie<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1283","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1283","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1283"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1283\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78205,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1283\/revisions\/78205"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1283"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}