{"id":1281,"date":"2012-03-20T09:44:57","date_gmt":"2012-03-20T08:44:57","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1281"},"modified":"2016-01-06T22:06:05","modified_gmt":"2016-01-06T21:06:05","slug":"elverhoi","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1281","title":{"rendered":"Elverh\u00f8i"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Elverh\u00f8i<\/span> <\/strong>\u2013 Illustration<\/a> \u2013 The Elfin Hill<\/a><\/p>\n

1845<\/strong><\/p>\n

Der l\u00f8b saa vims nogle store Fiirbeen i Spr\u00e6kkerne paa et gammelt Tr\u00e6; de kunde godt forstaae hinanden, for de talte Fiirbene-Sproget.<\/p>\n

“Nei, hvor det rumler og brumler i den gamle Elverh\u00f8i!” sagde den ene Fiirbeen; “jeg har, for det Spectakel, nu ikke i to N\u00e6tter lukket mine \u00d8ine, jeg kunde ligesaa godt ligge og have Tandpine, for saa sover jeg heller ikke!”<\/p>\n

“Der er noget paa F\u00e6rde derinde!” sagde den anden Fiirbeen, “H\u00f8ien lade de staae paa fire r\u00f8de P\u00e6le lige til Hanegal, der bliver ordenlig luftet ud og Elverpigerne have l\u00e6rt nye Dandse, som der trampes i. Der er noget paa F\u00e6rde!”<\/p>\n

“Ja, jeg har talt med en Regnorm af mit Bekjendtskab”, sagde den tredie Fiirbeen; “Regnormen kom lige op af H\u00f8ien hvor den, N\u00e6tter og Dage, havde rodet i Jorden; den havde h\u00f8rt en heel Deel, see kan den jo ikke, det elendige Dyr, men f\u00f8le sig for og h\u00f8re efter, det forstaaer den. De vente Fremmede i Elverh\u00f8i, fornemme Fremmede, men hvem, vilde Regnormen ikke sige, eller han vidste det nok ikke. Alle Lygtem\u00e6ndene ere sagte til for at gj\u00f8re Fakkeltog, som man kalder det, og S\u00f8lv og Guld, hvoraf der er nok i H\u00f8ien, bliver poleret og stillet ud i Maaneskin!”<\/p>\n

“Hvem kan dog de Fremmede v\u00e6re!” sagde alle Fiirbenene. “Hvad mon der er paa F\u00e6rde? H\u00f8r, hvor det summer! h\u00f8r hvor det brummer!”<\/p>\n

Lige i det samme skiltes Elverh\u00f8i ad, og en gammel Elverpige, rygl\u00f8s var hun, men ellers meget anst\u00e6ndigt kl\u00e6dt paa, kom trippende ud, det var den gamle Elverkonges Huusholderske, hun var langt ude af Familien, og havde Ravhjerte paa Panden. Benene gik saa flinke paa hende: trip, trip! hille den, hvor hun kunde trippe og det lige ned i Mosen til Natravnen.<\/p>\n

“De bliver inviteret til Elverh\u00f8i, og det i Nat!” sagde hun, “men vil De ikke f\u00f8rst gj\u00f8re os en stor Tjeneste og tage Dem af Indbydelserne! Gavn maa De gj\u00f8re, da De ikke selv holder Huus! Vi faae nogle h\u00f8i-fornemme Fremmede, Troldfolk der have noget at sige, og derfor vil den gamle Elverkonge vise sig!”<\/p>\n

“Hvem skal inviteres?” spurgte Natravnen.<\/p>\n

“Ja, til det store Bal kan Alverden komme, selv Mennesker, naar de bare kunne tale i S\u00f8vne eller gj\u00f8re saadan en lille Smule af hvad der falder i vor Art. Men til det f\u00f8rste Gilde skal der v\u00e6re str\u00e6ngt Udvalg, vi ville kun have de Allerfornemste. Jeg har stridt med Elverkongen, thi jeg holder for, vi kunne ikke engang have Sp\u00f8gelser med. Havmanden og hans D\u00f8ttre maae f\u00f8rst inviteres, de holde vel ikke meget af at komme paa det T\u00f8rre, men de skal nok hver faae en vaad Steen at sidde paa eller noget bedre, og saa t\u00e6nker jeg nok de sige ikke af denne Gang. Alle gamle Trolde af f\u00f8rste Classe med Hale, Aamanden og Nisserne maa vi have, og saa t\u00e6nker jeg at vi kunne ikke forbigaae Gravsoen, Helhesten og Kirkegrimen; de h\u00f8re jo rigtignok med til Geistligheden, som ikke ere af vore Folk, men det er nu deres Embede, de ere os n\u00e6r i Familie og de gj\u00f8re stadigen Visiter!” –<\/p>\n

“Bra!” sagde Natravnen og fl\u00f8i afsted for at invitere.<\/p>\n

Elverpigerne dandsede allerede paa Elverh\u00f8i, og de dandsede med Langschawl v\u00e6vet af Taage og Maaneskin, og det seer nydelig ud for dem, der synes om den Slags. Midt inde i Elverh\u00f8i var den store Sal ordenligt pudset op; Gulvet var vadsket med Maaneskin og V\u00e6ggene vare gnedne med Hexefedt, saa at de skinnede som Tulipanblade foran Lyset. I Kj\u00f8kkenet var der fuldt op med Fr\u00f8er paa Spid, Snogeskind med smaa B\u00f8rnefingere i og Salater af Padehatte-Fr\u00f8, vaade Musesnuder og Skarntyde, \u00d8l fra Mosekonens Bryg, skinnende Salpeterviin fra Gravkj\u00e6lderen, Alt meget solidt; rustne S\u00f8m og Kirkerude-Glas h\u00f8rte til Knaset.<\/p>\n

Den gamle Elverkonge lod sin Guldkrone polere i st\u00f8dt Griffel, det var Duxe-Griffel og det er meget vanskeligt for Elverkongen at faae Duxe-Griffel! I Sovekammeret hang de Gardiner op, og h\u00e6ftede dem fast med Snogespyt. Jo, der var rigtignok en Summen og Brummen.<\/p>\n

“Nu skal her ryges med Kr\u00f8lhaar og Svineb\u00f8rster, saa troer jeg at jeg har gjort mit!” sagde den gamle Elverpige.<\/p>\n

“S\u00f8de Fader!” sagde den mindste af D\u00f8ttrene; “faaer jeg saa at vide hvem de fornemme Fremmede ere?”<\/p>\n

“Naa da!” sagde han, “saa maa jeg vel sige det! To af mine D\u00f8ttre maae holde sig parate til Giftermaal! to blive vist gifte bort. Trold-Gubben oppe fra Norge, ham der boer i det gamle Dovre-Fjeld og har mange Klippe-Slotte af Kampesteen, og et Guld-V\u00e6rk, som er bedre end man troer, kommer herned med sine to Drenge, de skulle s\u00f8ge sig en Kone ud. Trold-Gubben er saadan en rigtig, gammel \u00e6rlig norsk Gubbe, lystig og ligefrem, jeg kjender ham fra gamle Dage, da vi drak Duus, han var her nede at hente sin Kone, nu er hun d\u00f8d, hun var en Datter af Klintekongen paa M\u00f8en. Han tog sin Kone paa Kridt, som man siger! O hvor jeg l\u00e6nges efter den norske Trold-Gubbe! Drengene, siger man, skulle v\u00e6re nogle uvorne, kj\u00e6ph\u00f8ie Unger, men man kan jo ogsaa gj\u00f8re dem Uret, og de blive nok gode naar de blive gjemte. Lad mig see at I s\u00e6tte Skik paa dem!”<\/p>\n

“Og naar komme de?” spurgte den ene Datter.<\/p>\n

“Det kommer an paa Vind og Veir!” sagde Elverkongen. “De reise oeconomisk! De komme herned med Skibsleilighed. Jeg vilde at de skulde gaae over Sverrige, men den Gamle h\u00e6lder endnu ikke til den Side! Han f\u00f8lger ikke med Tiderne, og det kan jeg ikke lide!”<\/p>\n

I det samme kom der to Lygtem\u00e6nd hoppende, den ene hurtigere end den anden og derfor kom den ene f\u00f8rst.<\/p>\n

“De komme! de komme!” raabte de.<\/p>\n

“Giv mig min Krone, og lad mig staae i Maaneskinnet!” sagde Elverkongen.<\/p>\n

D\u00f8ttrene l\u00f8ftede paa Langschawlerne og neiede lige til Jorden.<\/p>\n

Der stod Trold-Gubben fra Dovre, med Krone af h\u00e6rdede Iistappe og polerede Grankogler, i\u00f8vrigt havde han Bj\u00f8rnepels og Kane-St\u00f8vler; S\u00f8nnerne derimod gik barhalset og uden Seler, for de vare Kraftm\u00e6nd.<\/p>\n

“Er det en H\u00f8i?” spurgte den mindste af Drengene og pegede paa Elverh\u00f8i. “Det kalde vi oppe i Norge et Hul!”<\/p>\n

“Gutter!” sagde den Gamle. “Hul gaaer indad, H\u00f8i gaaer opad! har I ikke \u00d8ine i Hovedet!”<\/p>\n

Det eneste der undrede dem hernede, sagde de, var at de saaledes uden videre kunde forstaae Sproget!<\/p>\n

“Skab Jer nu ikke!” sagde den Gamle, “man kunde troe at I var ikke rigtig gjennembagte!”<\/p>\n

Og saa gik de ind i Elverh\u00f8i, hvor der rigtignok var fiint Selskab, og det i en Hast, man skulde troe at de vare bl\u00e6ste sammen og nydelig og net var der indrettet for enhver. Havfolkene sade til Bords i store Vandkar, de sagde, det var ligesom om de vare hjemme. Alle holdt de Bordskik uden de to smaa norske Trolde, de lagde Benene op paa Bordet, men de troede nu at Alting kl\u00e6dte dem!<\/p>\n

“F\u00f8dderne af Fadet!” sagde den gamle Trold og saa lystrede de, men de gjorde det da ikke lige strax. Deres Bord-Dame kildrede de med Grankogler, som de havde med i Lommen og saa trak de deres St\u00f8vler af for at sidde mageligt og gav hende St\u00f8vlerne at holde, men Faderen, den gamle Dovre-Trold, han var rigtignok ganske anderledes; han fortalte saa deiligt om de stolte norske Fjelde, og om Fosser der styrtede skumhvide ned, med et Bulder som Tordenskrald og Orgelklang; han fortalte om Laxen der sprang op mod de styrtende Vande naar N\u00f8kken spillede paa Guldharpe. Han fortalte om de skinnende Vintern\u00e6tter, naar Kanebj\u00e6lderne klang og Kn\u00f8sene l\u00f8b med br\u00e6ndende Blus hen over den blanke Iis, der var saa gjennemsigtig at de saae Fiskene blive bange under deres F\u00f8dder. Jo han kunde fort\u00e6lle, saa at man saae og h\u00f8rte hvad han sagde, det var ligesom Saugm\u00f8llerne gik, som om Karle og Piger sang Viser og dandsede Hallingedands; hussa! lige med Eet gav Trold-Gubben den gamle Elverpige et Morbroder-Smadsk, det var et ordenligt Kys og de vare dog slet ikke i Familie.<\/p>\n

Nu maatte Elverpigerne dandse og det baade simpelt og det med at trampe, og det kl\u00e6dte dem godt, saa kom Kunstdandsen eller som det kaldtes: “at tr\u00e6de udenfor Dandsen”, hille den, hvor de kunde str\u00e6kke Been, man vidste ikke hvad der var Ende og hvad der var Begyndelse, man vidste ikke hvad der var Arme og hvad der var Been, det gik imellem hinanden ligesom Saugspaaner og saa snurrede de rundt saa Helhesten fik ondt og maatte gaae fra Bordet.<\/p>\n

“Prrrrr!” sagde Trold-Gubben, “det er Commers med Beent\u00f8iet! Men hvad kan de mere end dandse, str\u00e6kke Been og gj\u00f8re Hvirvelvind?”<\/p>\n

“Det skal Du faae at vide!” sagde Elverkongen og saa kaldte han den yngste af sine D\u00f8ttre frem; hun var saa spinkel og klar, som Maaneskin, hun var den fineste af alle S\u00f8strene; hun tog en hvid Pind i Munden, og saa var hun reent borte, det var hendes Kunst.<\/p>\n

Men Trold-Gubben sagde, at den Kunst kunde han ikke lide hos sin Kone og han troede heller ikke at hans Drenge holdt af den.<\/p>\n

Den anden kunde gaae ved Siden af sig selv ligesom om hun havde Skygge, og det har nu Troldfolk ikke.<\/p>\n

Den tredie var af en ganske anden Slags, hun havde l\u00e6rt i Mosekonens Bryggerhuus og det var hende som forstod at sp\u00e6kke Elletrunter med Sanct Hans Orme.<\/p>\n

“Hun bliver en god Huusmoder!” sagde Trold-Gubben og saa klinkede han med \u00d8inene; for han vilde ikke drikke saa meget.<\/p>\n

Nu kom den fjerde Elverpige, hun havde en stor Guldharpe at spille paa, og da hun slog paa den f\u00f8rste Str\u00e6ng l\u00f8ftede Alle det venstre Been, for Troldfolk er keitbenede, og da hun slog den anden Str\u00e6ng maatte de Alle gj\u00f8re hvad hun vilde.<\/p>\n

“Det er et farligt Fruentimmer!” sagde Trold-Gubben, men begge S\u00f8nnerne gik ud af H\u00f8ien, for nu vare de kjede af det.<\/p>\n

“Og hvad kan den n\u00e6ste Datter?” spurgte Trold-Gubben.<\/p>\n

“Jeg har l\u00e6rt at holde af de Norske!” sagde hun, “og aldrig gifter jeg mig uden at jeg kan komme til Norge!”<\/p>\n

Men den mindste af S\u00f8strene hvidskede til Trold-Gubben: “Det er bare fordi hun har h\u00f8rt af en norsk Vise, at naar Verden forgaaer, saa vil dog de norske Klipper staae som Bauta, og derfor vil hun derop for hun er saa bange for at forgaae.”<\/p>\n

“Ho, ho!” sagde Trold-Gubben, “slap det derud. Men hvad kan den syvende og sidste?”<\/p>\n

“Den sjette kommer f\u00f8r den syvende!” sagde Elverkongen, for han kunde regne, men den Sjette vilde ikke rigtig komme frem.<\/p>\n

“Jeg kan kun sige Folk Sandhed!” sagde hun, “mig bryder Ingen sig om, og jeg har nok at gj\u00f8re med at sye paa mit Liigt\u00f8i!”<\/p>\n

Nu kom den syvende og sidste, og hvad kunde hun? Ja hun kunde fort\u00e6lle Eventyr og det saa mange hun vilde.<\/p>\n

“Her er alle mine fem Fingre!” sagde Trold-Gubben, “fort\u00e6l mig et om hver!”<\/p>\n

Og Elverpigen tog ham om Haandleddet, og han loe saa det klukkede i ham, og da hun kom til Guldbrand, der have Guldring om Livet, ligesom den vidste at der skulde v\u00e6re Forlovelse, sagde Trold-Gubben, “hold fast hvad Du har, Haanden er Din! Dig vil jeg selv have til Kone!”<\/p>\n

Og Elverpigen sagde, at det var endnu tilbage om Guldbrand og lille Peer Spillemand!<\/p>\n

“Dem skulle vi h\u00f8re til Vinter!” sagde Trold-Gubben, “og om Granen skulle vi h\u00f8re og om Birken og om Huldregaverne og den klingrende Frost! Du skal nok komme til at fort\u00e6lle, for det gj\u00f8r endnu Ingen rigtig deroppe! – og saa skulle vi sidde i Steenstuen hvor Fyrrespaanen br\u00e6nder, og drikke Mj\u00f8d af de gamle norske Kongers Guldhorn; N\u00f8kken har skj\u00e6nket mig et Par Stykker, og naar vi saa sidde, saa kommer Garboen og gj\u00f8r Visit, han synger Dig alle S\u00e6terpigens Sange. Det skal blive lystigt! Laxen vil springe i Fossen og slaae mod Steenv\u00e6ggen, men den kommer dog ikke ind! – Ja Du kan troe der er godt i det kj\u00e6re gamle Norge! Men hvor ere Gutterne?”<\/p>\n

Ja, hvor vare Gutterne. De l\u00f8b omkring paa Marken og bl\u00e6ste Lygtem\u00e6ndene ud, der kom saa skikkeligt og vilde gj\u00f8re Fakkeltog.<\/p>\n

“Er det at f\u00f8ite om!” sagde Trold-Gubben, “nu har jeg taget en Moder til Eder, nu kunne I tage en Moster!”<\/p>\n

Men Gutterne sagde at de vilde helst holde en Tale og drikke Duus, gifte sig det havde de ingen Lyst til. – Og saa holdt de Tale, drak Duus og satte Glasset paa Neglen for at vise at de havde drukket ud; trak saa Kjolerne af og lagde sig paa Bordet at sove, for de generede sig ikke. Men Trold-Gubben dandsede Stuen rundt med sin unge Brud og byttede St\u00f8vler med hende, for det er finere end at bytte Ring.<\/p>\n

“Nu galer Hanen!” sagde den gamle Elverpige, som holdt Huus. “Nu maa vi lukke Vindueskudderne at ikke Solen br\u00e6nder os inde!”<\/p>\n

Og saa lukkede H\u00f8ien sig.<\/p>\n

Men udenfor l\u00f8b Fiirbenene op og ned af det revnede Tr\u00e6 og den ene sagde til den anden:<\/p>\n

“O hvor jeg godt kunde lide den norske Trold-Gubbe!”<\/p>\n

“Jeg holder mere af Drengene!” sagde Regnormen, men den kunde jo ikke see, det elendige Dyr.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Elverh\u00f8i \u2013 Illustration \u2013 The Elfin Hill 1845 Der l\u00f8b saa vims nogle store Fiirbeen i Spr\u00e6kkerne paa et gammelt Tr\u00e6; de kunde godt forstaae hinanden, for de talte Fiirbene-Sproget. “Nei, hvor det rumler og brumler i den gamle Elverh\u00f8i!” sagde den ene Fiirbeen; “jeg har, for det … L\u00e6s mere Elverh\u00f8i<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1281","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1281","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1281"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1281\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78206,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1281\/revisions\/78206"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1281"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}