{"id":1267,"date":"2012-03-20T09:14:31","date_gmt":"2012-03-20T08:14:31","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1267"},"modified":"2013-09-24T14:34:40","modified_gmt":"2013-09-24T12:34:40","slug":"dryaden","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1267","title":{"rendered":"Dryaden"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Dryaden<\/strong><\/p>\n

1868<\/strong><\/p>\n

Vi reise til Udstillingen i Paris.<\/p>\n

Nu ere vi der! det var en Flugt, en Fart, aldeles uden Troldom; vi gik med Damp i Fart\u00f8i og paa Landevei.<\/p>\n

Vor Tid er Eventyrets Tid.<\/p>\n

Vi ere midt i Paris, i et stort Hotel. Blomster pynte heelt op af Trappen, bl\u00f8de T\u00e6pper hen over Trinene.<\/p>\n

Vor Stue er hyggelig, Balcond\u00f8ren staaer aaben ud til en stor Plads. Dernede boer Foraaret, det er kj\u00f8rt til Paris, indtruffet paa samme Tid som vi, det er kommet i Skikkelse af et stort ungt Kastanietr\u00e6, med nys udsprungne, fine Blade; hvor er det kl\u00e6dt i Foraars-Deilighed fremfor de andre Tr\u00e6er paa Pladsen! et af disse er aldeles gaaet ud af de levende Tr\u00e6ers Tal, og ligger, rykket op med Rod, kastet hen over Jorden. Der, hvor det stod, skal nu det friske Kastanietr\u00e6 plantes og groe.<\/p>\n

Endnu har det Plads, h\u00f8it stillet op, paa den tunge Vogn, der i denne Morgen bragte det til Paris, flere Mile borte fra, paa Landet. Der havde det staaet i Aaringer t\u00e6t ved en m\u00e6gtig Eeg, og under den sad tidt den gamle velsignede Pr\u00e6st, der talte og fortalte for de lyttende B\u00f8rn. Det unge Kastanietr\u00e6 h\u00f8rte med derpaa; Dryaden inde i det var jo Barn endnu; hun kunde huske tilbage i Tiden, da Tr\u00e6et var saa lille, at det kun ragede lidt op over de h\u00f8ie Gr\u00e6sstraa og Bregner. De vare da saa store de kunde blive, men Tr\u00e6et voxte og tog til hvert Aar, drak Luft og Solskin, fik Dug og Regn og blev, som n\u00f8dvendigt var, rusket og rystet af de st\u00e6rke Vinde. Det h\u00f8rer til Opdragelsen.<\/p>\n

Dryaden var glad ved sit Liv og sin Leven, ved Solskinnet og Fuglenes Sang, men dog gladest ved Menneskenes Stemme, hun forstod deres Tale ligesaa godt som hun forstod Dyrenes.<\/p>\n

Sommerfugle, Guldsmede og Fluer, ja, Alt hvad flyve kunde, aflagde Visit; sladdre gjorde de Allesammen: fortalte om Landsbyen, Viinmarken, Skoven, det gamle Slot med Parken, hvori var Canaler og Damme; dernede i Vandet boede ogsaa levende V\u00e6sener, der paa deres Maade kunde flyve fra Sted til Sted under Vandet, V\u00e6sener med Kundskab og T\u00e6nkning; de sagde ikke Noget, saa kloge vare de.<\/p>\n

Og Svalen, der havde dukket ned i Vandet, fortalte om de smukke Guldfiske, om den fede Brasen, de tykke Suder og de gamle, mosgroede Karudser. Svalen gav en meget god Beskrivelse, men man seer dog bedre selv, sagde den; men hvor skulde nogensinde Dryaden faae de V\u00e6sener at see! hun maatte lade sig n\u00f8ie med at kunne see ud over det deilige Landskab og fornemme den travle Menneskevirksomhed.<\/p>\n

Deiligt var det, men deiligst dog, naar den gamle Pr\u00e6st stod her under Egen og fortalte om Frankrig, om Stordaad af M\u00e6nd og Qvinder, hvis Navne n\u00e6vnedes i Beundring gjennem alle Tider.<\/p>\n

Dryaden h\u00f8rte om Hyrdepigen Jeanne d’Arc, om Chartotte Corday, hun h\u00f8rte om \u00e6ldgammel Tid, om Henrik den Fjerdes og Napoleon den F\u00f8rstes Tid, og heelt op i Nutid om Dygtighed og Storhed; hun h\u00f8rte Navne, i hvert var en Klang ind i Folkets Hjerte: Frankrig er Verdens-Landet, Smillets Jordbund med Frihedens Krater!<\/p>\n

Landsbyb\u00f8rnene h\u00f8rte and\u00e6gtigt til, Dryaden ikke mindre; hun var Skolebarn med de Andre. Hun saae i de seilende Skyers Skikkelse Billed paa Billed af hvad hun havde h\u00f8rt fort\u00e6lle.<\/p>\n

Skyhimlen var hendes Billedbog.<\/p>\n

Hun f\u00f8lte sig saa lykkelig i det skj\u00f8nne Frankrig, men havde dog en F\u00f8lelse af at Fuglene, at hvert Dyr, der kunde flyve, vare langt mere begunstigede end hun. Selv Fluen kunde see sig om, vidt omkring, langt ud over Dryadens Synskreds.<\/p>\n

Frankrig var saa udstrakt og herligt, men hun saae kun en lille Plet deraf; verdensvidt strakte Landet sig med Viinmarker, Skove og store Byer, og af alle disse var Paris den herligste, den m\u00e6gtigste. Derhen kunde Fuglene naae, men aldrig hun.<\/p>\n

Der var imellem Landsbyens B\u00f8rn en lille Pige, saa pjaltet, saa fattig, men deilig at see paa; altid sang hun og loe hun, bandt r\u00f8de Blomster i sit sorte Haar.<\/p>\n

“Kom ikke til Paris!” sagde den gamle Pr\u00e6st. “Stakkels Barn! kommer Du der, det bliver din Ford\u00e6rv!”<\/p>\n

Og dog gik hun derhen.<\/p>\n

Dryaden t\u00e6nkte tidt paa hende, de havde jo Begge samme Lyst og L\u00e6ngsel efter den store Stad.<\/p>\n

Det blev Vaar, Sommer, H\u00f8st, Vinter; et Par Aar gik hen.<\/p>\n

Dryadens Tr\u00e6 bar sine f\u00f8rste Kanstanieblomster, Fuglene qviddrede derom i det deilige Solskin. Da kom hen ad Veien en stadselig Vogn med en fornem Dame, selv kj\u00f8rte hun de letspringende smukke Heste; en pyntet lille Jockey sad bag paa. Dryaden kjendte hende igjen, den gamle Pr\u00e6st kjendte hende igjen, rystede med Hovedet og sagde bedr\u00f8vet:<\/p>\n

“Du kom derind! det blev din Ford\u00e6rv, stakkels Mari!”<\/p>\n

“Hun en Stakkel!” t\u00e6nkte Dryaden, “nei, hvilken Forvandling! hun er kl\u00e6dt op til Hertuginde! det blev hun i Fortryllelsens Stad. O var jeg dog der i al den Glands og Pragt! den lyser selv op paa Skyerne i Natten, naar jeg seer derhen, hvor jeg veed at Byen findes.”<\/p>\n

Ja, derhen, mod den Kant saae Dryaden hver Aften, hver Nat. Hun saae den straalende Taage i Synkredsen; hun savnede den i den lyse, maaneklare Nat; hun savnede de seilende Skyer, der viste hende Billeder fra Stad og Historie.<\/p>\n

Barnet griber efter sin Billedbog, Dryaden greb efter Skyverdenen, hendes Tankebog.<\/p>\n

Den sommervarme, skyfrie Himmel var hende et tomt Blad, og nu i flere Dage havde hun kun seet et saadant.<\/p>\n

Det var den varme Sommertid, med solhede Dage uden Luftning; hvert Blad, hver Blomst laae som i en D\u00f8s, Menneskene med.<\/p>\n

Da l\u00f8ftede sig Skyer, og det i den Kant, hvor i Natten den straalende Taage forkyndte: her er Paris.<\/p>\n

Skyerne l\u00f8ftede sig, formede sig som et heelt Bjergland, sk\u00f8de sig frem gjennem Luften, ud over det hele Landskab, saa vidt Dryaden kunde \u00f8ine.<\/p>\n

Skyerne laae som sortblaae m\u00e6gtige Klippeblokke Lag paa Lag h\u00f8it i Luften. Lynstraalerne foer ud, “ogsaa de ere Gud Herrens Tjenere”, havde den gamle Pr\u00e6st sagt. Og der kom et blaanende, blendende Lyn, et Lysblink, som var det Solen selv, der spr\u00e6ngte Klippeblokkene, Lynet slog ned og splintrede til Roden det gamle m\u00e6gtige Egetr\u00e6; dets Krone skiltes, Stammen skiltes, fl\u00e6kket faldt det, som bredte det sig ud for at omfavne Lysets Sendebud.<\/p>\n

Ingen Malmkanoner m\u00e6gte at runge gjennem Luft og over Land ved et Kongebarns F\u00f8dsel, som Tordendr\u00f8net her ved det gamle Egetr\u00e6es Bortgang. Regnen str\u00f8mmede ned, den forfriskende Vind luftede, Uveiret var forbi, der blev saa s\u00f8ndagsfestligt. Byens Folk samlede sig om den f\u00e6ldede gamle Eeg; den gamle Pr\u00e6st talte H\u00e6ders-Ord, en Maler tegnede Tr\u00e6et selv til blivende Minde.<\/p>\n

“Alt farer hen!” sagde Dryaden, “farer hen, som Skyen, og kommer aldrig igjen!”<\/p>\n

Den gamle Pr\u00e6st kom her ikke meer; Skoletaget var faldet, L\u00e6rerstolen borte. B\u00f8rnene, de kom her ikke, men Efteraaret kom her, Vinteren kom her, men ogsaa Foraaret, og i al den vexlende Tid saae Dryaden hen mod den Kant hvor hver Aften og Nat, fjernt i Synskredsen, Paris lyste som en straalende Taage. Ud fra den fl\u00f8i Locomotiv ved Locomotiv, det ene Banetog ved det andet, efter det andet, susende, brusende, og det paa alle Tider; ved Aften og Midnat, ved Morgen og hele den lyse Dag kom Togene, og fra hver og ind i hver stimlede det fra alle Verdens Lande med Mennesker; et nyt Verdens-Under havde kaldt dem til Paris.<\/p>\n

Hvorledes aabenbarede sig dette Under?<\/p>\n

“En Konstens og Industriens Pragtblomst”, sagde de, “er skudt frem paa Marsmarkens plantel\u00f8se Sand; en k\u00e6mpestor Solsikke, af hvis Blade man kan l\u00e6re Geographi, Statistik, faae Oldermands Kundskab, l\u00f8ftes op i Konst og Poesi, kjende Landenes St\u00f8rrelse og Storhed.” – “En Eventyrblomst”, sagde Andre, “en broget Lotusplante, der breder ud over Sandet sine gr\u00f8nne Blade, som Fl\u00f8ielst\u00e6pper, skudte frem i det tidlige Foraar, Sommertiden skal see den i al dens Pragt, Efteraarets Storme vil veire den hen, der bliver ei Blad eller Rod.”<\/p>\n

Udfor “Militair-Skolen” str\u00e6kker sig Krigens Arena i Fredens Tid, Marken uden Gr\u00e6s og Straa, et Stykke Sandsteppe, skaaret ud af Afrikas \u00d8rken, hvor Fata Morgana viser sine s\u00e6lsomme Luftslotte og h\u00e6ngende Haver; paa Marsmarken stode de nu pr\u00e6gtigere, mere vidunderlige, thi de vare Virkelighed ved Snillet.<\/p>\n

“Nutidens Aladdins Slot er reist!” l\u00f8d det, “Dag for Dag, Time for Time udfolder det meer og meer sin rige Herlighed. Med Marmor og Farver prange de uendelige Haller. Mester “blodt\u00f8s” r\u00f8rer her sine Staal- og Jern-Lemmer i Maskinernes store Ring-Sal. Konstv\u00e6rker i Metal, i Steen, i V\u00e6vning forkynde det Aandens Liv, der r\u00f8rer sig i Verdens Lande; Billedsale, Blomsterpragt, Alt hvad Aand og Haand kan skabe i Haandv\u00e6rkerens V\u00e6rksted er her stillet til Skue; selv Oldtids Minder fra gamle Slotte og T\u00f8rvemoser have givet M\u00f8de.<\/p>\n

Det overv\u00e6ldende store, brogede Skue maa gj\u00f8res smaat, tr\u00e6nges sammen til et Leget\u00f8i, for at kunne gjengives, opfattes og sees i Heelhed.<\/p>\n

Marsmarken bar som et stort Julebord et Industriens og Konstens Aladdins Slot, og rundt om dette var stillet Nips fra alle Lande: Storheds Nips; hver Nation fik en Erindring om sit Hjem.<\/p>\n

Her stod \u00c6gyptens Kongeslot, her \u00d8rkenlandets karavanserai; Beduinen paa sin Kameel, kommende fra sit Solland, jog forbi; her bredte sig russiske Stalde med ildfulde, pr\u00e6gtige Heste fra Stepperne; det lille straat\u00e6kkede danske Bondehuus stod med sit Danebrogs Flag n\u00e6r Gustav Vasas pr\u00e6gtigt i Tr\u00e6 skaarne Huus fra Dalarne; amerkanske Hytter, engelske Cottager, franske Pavilloner, Kiosker, Kirker og Theatre laae forunderligt str\u00f8ede omkring, og mellem alt Dette, det friske gr\u00f8nne Gr\u00e6ssv\u00e6r, det klare, rindende Vand, blomstrende Buske, sjeldne Tr\u00e6er, Glashuse, hvor man maatte troe sig i de tropiske Skove; hele Rosenhaver, som hentede fra Damascus, prangede under Tag; hvilke Farver, hvilken Duft!<\/p>\n

Drypsteenshuler, konstigt gjorte, omsluttende ferske og salte Vande, fremb\u00f8d Skuet af Fiskenes Rige; man stod nede paa Havsens Bund mellem Fiske og Polyper.<\/p>\n

Alt dette, sagde de, b\u00e6rer og frembyder nu Marsmarken, og hen over dette store rigtd\u00e6kkede Festbord bev\u00e6ger sig som travle Myresv\u00e6rme den hele Menneskevrimmel, tilfods eller trukket i smaa Vogne, alle Been udholde ikke en saa tr\u00e6ttende Vandring.<\/p>\n

Herud, fra den tidlige Morgen til den sildige Aften, komme de. Dampskib ved Dampskib, overfyldt af Mennesker, glider ned ad Seinen, Vognm\u00e6ngden er ideligt i Tiltagende, Folkeskaren tilfods og tilhest er i Tiltagende, Sporvogne og Omnibusser ere proppede, stoppede og garnerede med Mennesker, alle disse Str\u00f8mninger bev\u00e6ge sig mod eet Maal: “Pariser-Udstillingen!” Alle Indgangene prange med Frankrigs Flag, rundt om Landenes Basar-Bygning vifte alle Nationers Faner; det suser og summer fra Maskinernes Hal, Klokkespil klinge i Melodi ned fra Taarnene, Orgelet spiller derinde i Kirkerne; h\u00e6se, sn\u00f8vlende Sange blande sig deri fra \u00d8sterl\u00e6ndernes Cafeer. Det er som et babelsk Rige, et babelsk Tungemaal, et Verdens Under.”<\/p>\n

Tilvisse saaledes var det, saaledes l\u00f8d Efterretninger derom, hvo h\u00f8rte det ikke? Dryaden vidste Alt, hvad her er sagt om “det nye Under” i Byernes By.<\/p>\n

“Flyv, I Fugle! flyv hen at see, kom igjen og fort\u00e6l!” var Dryadens B\u00f8n.<\/p>\n

L\u00e6ngselen svulmede til \u00d8nske, blev Livstanke – og da: i den stille, tause Nat, Fuldmaanen skinnede, da fl\u00f8i ud fra dens Skive, saa Dryaden, en Gnist, der faldt, lyste som et Stjerneskud, og foran Tr\u00e6et, hvis Grene b\u00e6vede som ved et Stormkast, stod en m\u00e6gtig, lysende Skikkelse; den talte i Toner saa bl\u00f8de og st\u00e6rke som Dommerdags-Basunen, der kysser til Liv og kalder til Dom.<\/p>\n

“Du skal komme derind i Fortryllelsens Stad, Du skal der f\u00e6ste Rod, fornemme de susende Str\u00f8mninger, Luften og Solskinnet der. Men din Levetid vil da forkortes, den R\u00e6kke af Aaringer, som ventede Dig her ude i det Frie, t\u00e6res sammen derinde til en ringe Sum af Aar. Stakkels Dryade, det bliver din Ford\u00e6rv! din L\u00e6ngsel vil voxe, din Higen, dit Forlangende blive st\u00e6rkere! Tr\u00e6et selv vil v\u00e6re Dig et F\u00e6ngsel, Du vil forlade dit Hylster, forlade din Natur, flyve ud og blande Dig mellem Menneskene, og da ere dine Aar svundne ind til D\u00f8gnfluens halve Levetid, en eneste Nat kun; dit Liv pustes ud, Tr\u00e6ets Blade visne og veire hen, komme aldrig igjen.”<\/p>\n

Saa klang det, saa sang det, og Lysningen svandt, men ikke Dryadens L\u00e6ngsel og Lyst; hun b\u00e6vede i Forventning, i vild Fornemmelses Feber.<\/p>\n

“Jeg kommer derhen til Byernes By!” jublede hun, “Livet begynder, svulmer som Skyen, Ingen veed hvor den farer hen.”<\/p>\n

I Daggry, da Maanen blev bleg og Skyerne r\u00f8de, slog Opfyldelsens Time, L\u00f8ftets Ord bleve l\u00f8ste.<\/p>\n

Der kom Folk med Spade og St\u00e6nger; de gravede rundt om Tr\u00e6ets Rod, dybt ned, ind under det; der kj\u00f8rte frem en Vogn, trukket af Heste, Tr\u00e6et med R\u00f8dder og den Jordklump, de holdt om, blev l\u00f8ftet, omsv\u00f8bt med Sivmaatter, en heel varm Fodpose, og saa blev det sat paa Vognen, bundet fast, det skulde paa Reise, til Paris, groe og blive der i Frankrigs Storheds Stad, Byernes By.<\/p>\n

Kastanietr\u00e6ets Grene og Blade b\u00e6vede i Bev\u00e6gelsens f\u00f8rste \u00d8ieblik, Dryaden b\u00e6vede i Forventningens Vellyst.<\/p>\n

“Afsted! afsted!” klang i hvert Pulsslag. “Afsted! afsted!” klang det i b\u00e6vende, hensv\u00e6vende Ord. Dryaden glemte at sige Levvel til sin Hjemstavns Egn, til de svaiende Gr\u00e6sstraa og de uskyldige Gaaseurter, der havde seet op til hende som til en stor Dame i Vorherres Urtegaard, en ung Prindsesse, der legede Hyrdinde herude i det Frie.<\/p>\n

Kastanietr\u00e6et var paa Vognen, det nikkede med sine Grene, “lev vel” eller “afsted”, Dryaden vidste det ikke, hun t\u00e6nkte paa, hun dr\u00f8mte om det vidunderlige Nye, og dog saa Kjendte, der skulde rulle op. Intet Barnehjerte i uskyldig Gl\u00e6de, intet Sandselighedens Blod har mere tankeopfyldt end som hun begyndt Reisen til Paris.<\/p>\n

“Lev vel!” blev “afsted! afsted!”<\/p>\n

Vognhjulene dreiede, det Fjerne blev n\u00e6r, lagt bagved; Egnen vexlede som Skyerne vexle; nye Viinmarker, Skove, Landsbyer, Villaer og Haver sk\u00f8de op, kom frem, rullede ud. Kastanietr\u00e6et bev\u00e6gede sig fremad, Dryaden fremad med det. Locomotiv ved Locomotiv bruste t\u00e6t forbi hinanden, krydsede hinanden; Locomotiverne sendte Skyer, der formede Skikkelser, som fortalte om Paris, de kom fra, derhen hvor Dryaden skulde.<\/p>\n

Alt rundt om vidste og maatte jo forstaae, hvorhen hendes Vei gik; hun syntes, at hvert Tr\u00e6, hun kom forbi, strakte sine Grene ud mod hende og bad: “Tag mig med! tag mig med!” I hvert Tr\u00e6 var jo ogsaa en l\u00e6ngselsfyldt Dryade.<\/p>\n

Hvilken Vexel! hvilken Flugt! Det var som Husene sk\u00f8de op af Jorden, flere og flere, t\u00e6ttere og t\u00e6ttere. Skorstenene l\u00f8ftede sig som Blomsterpotter, stillede paa hinanden og Side om Side hen ad Tagene; store Indskrifter med alenlange Bogstaver, malede Skikkelser op ad V\u00e6ggene fra Grundstykket til Gesimsen skinnede frem.<\/p>\n

“Hvor begyndte Paris, og naar er jeg derinde?” spurgte Dryaden sig selv. Menneskevrimlen voxede, Tummel og Travlhed tog til, Vogn fulgte Vogn, Gaaende Ridende, og rundt om Boutik ved Boutik, Musik, Sang, Skrig, Tale.<\/p>\n

Dryaden i sit Tr\u00e6 var midt inde i Paris.<\/p>\n

Den store, tunge Vogn holdt stille paa en lille Plads beplantet med Tr\u00e6er, omgivet af h\u00f8ie Huse, hvor hvert Vindue havde sin Balcon; Folk saae deroppe fra ned paa det unge, friske Kastanietr\u00e6, som kom tilkj\u00f8rende og nu skulde plantes her istedetfor det udgaaende, oprykkede Tr\u00e6, der laae hen over Jorden. Folk stode stille paa Pladsen og saae med Smiil og Forn\u00f8ielse paa det Foraarsgr\u00f8nne; de \u00e6ldre Tr\u00e6er, endnu kun i Knop, hilsede med susende Grene “velkommen! velkommen!” og Springvandet, der kastede sine Straaler iveiret og lod dem pladske i den brede Kumme, lod Vinden b\u00e6re Draaber over paa det nys komne Tr\u00e6, som vilde det byde det en Velkomstdrik.<\/p>\n

Dryaden fornam, at dens Tr\u00e6 l\u00f8ftedes fra Vognen og at det blev stillet paa dets Fremtids Plads. Tr\u00e6ets R\u00f8dder skjultes i Jorden, frisk Gr\u00f8nsv\u00e6r blev lagt ovenover; blomstrende Buske og Urtepotter med Blomster bleve som Tr\u00e6et plantede; her blev en heel Haveplet, midt paa Pladsen. Det udgaaede, oprykkede Tr\u00e6, dr\u00e6bt herinde af Gasluft, Madluft og hele den planteqv\u00e6lende Byluft, blev lagt paa Vognen og kj\u00f8rt bort. Folkestimlen saae derpaa, B\u00f8rn og Gamle sad paa B\u00e6nken i det Gr\u00f8nne og saae op imellem Tr\u00e6ets Blade. Og vi, som fort\u00e6lle derom, stod paa Altanen, saae ned i det unge Foraar ude fra den friske Landluft, og sagde som den gamle Pr\u00e6st vilde have sagt: “Stakkels Dryade!”<\/p>\n

Lyksalig er jeg, lyksalig!” sagde Dryaden, “og dog, jeg kan ikke ret gribe det, ikke udsige, hvad jeg fornemmer; Alt er som jeg t\u00e6nkte det! og dog ikke som jeg t\u00e6nkte det!<\/p>\n

Husene stode saa h\u00f8ie, saa n\u00e6r paa; Solen skinnede kun ret paa een V\u00e6g, og den var beklistret med Opslag og Placater, hvor Folk stode stille og gjorde Tr\u00e6ngsel. Vogne joge forbi, lette og tunge; Omnibusser, disse overfyldte, kj\u00f8rende Huse, toge Fart, Ridende joge afsted, Karrer og Lystvogne forlangte samme Ret. Vilde dog, t\u00e6nkte Dryaden, ikke ogsaa snart de h\u00f8itgroede Huse, der stode saa n\u00e6r, flytte sig afsted, forandre Skikkelse som Himlens Skyer kunne, glide tilside, at hun kunde see ind i Paris, ud over den. Notre-Dame maatte vise sig, Vendome-S\u00f8ilen og Underv\u00e6rket, det, som havde kaldt og kaldte de mange Fremmede herhid.<\/p>\n

Husene r\u00f8rte sig ikke af Stedet.<\/p>\n

Det var Dag endnu da Lygterne t\u00e6ndtes, Gasstraalerne lyste ud fra Boutikerne, lyste op imellem Tr\u00e6ets Grene; det var som et Sommersolskin. Stjernerne oven over kom frem, de samme, Dryaden havde seet i sin Hjemstavn; hun troede at fornemme en Luftning derfra, saa reen og mild. Hun f\u00f8lte sig l\u00f8ftet, styrket, fornam en Seekraft heelt ud igjennem hvert af Tr\u00e6ets Blade, Fornemmelse i R\u00f8ddernes yderste Spidse. Hun f\u00f8lte sig i den levende Menneske-Verden, seet paa af milde \u00d8ine; rundt om var Tummel og Toner, Farver og Lys.<\/p>\n

Fra Sidegaden klang bl\u00e6sende Instrumenter og Lirekassers dandsev\u00e6kkende Melodier. Ja, til Dands, til Dands! til Gl\u00e6de og Livsnyden l\u00f8d det.<\/p>\n

Det var en Musik, saa Mennesker, Heste, Vogne, Tr\u00e6er og Huse maatte dandse derved om de kunde dandse. Der l\u00f8ftede sig en Beruselses Gl\u00e6de i Dryadens Bryst.<\/p>\n

“Hvor livsaligt og deiligt!” jublede hun. “Jeg er i Paris!”<\/p>\n

Den Dag som kom, den Nat som fulgte, og atter det n\u00e6ste D\u00f8gn fremb\u00f8d samme Skue, samme F\u00e6rdsel, samme Liv, vexlende og dog altid det Samme.<\/p>\n

“Nu kjender jeg hvert Tr\u00e6, hver Blomst herinde paa Pladsen! jeg kjender hvert Huus, Balcon og Boutik her hvor jeg er stillet i den lille indknebne Krog, der skjuler for mig den m\u00e6gtige store Stad. Hvor er Triumphbuerne, Boulevarderne og Verdens-Underv\u00e6rket? Intet af alt Dette seer jeg? st\u00e6nget som i et Buur staaer jeg mellem de h\u00f8ie Huse, som jeg nu kan udenad med deres Indskrifter, Placater, Skilte, alt det Oversm\u00f8relses Mundgodt som ikke smager mig meer. Hvor er dog alt Det, jeg h\u00f8rte om, veed om, l\u00e6ngtes efter og hvorfor jeg vilde hertil? Hvad har jeg grebet, vundet, fundet! jeg l\u00e6nges som f\u00f8r, jeg fornemmer et Liv, jeg maa gribe og leve i! jeg maa i de Levendes R\u00e6kke! tumle mig der, flyve som Fuglene, see og fornemme, blive heelt Menneske, gribe et halvt Livsd\u00f8gn for Aaringers Leven i Hverdags Tr\u00e6thed og Kjedsommelighed, hvor jeg sygner, synker, falder som Engens Taage og forsvinder. Skinne vil jeg som Skyen, skinne i Livsens Sol, see ud over det Hele som Skyen, fare hen som den, Ingen veed hvorhen!”<\/p>\n

Det var Dryadens Suk, det l\u00f8ftede sig i B\u00f8n:<\/p>\n

“Tag mine Leveaar, giv mig Halvparten af D\u00f8gnfluens Liv! l\u00f8s mig af mit F\u00e6ngsel, giv mig Menneskeliv, Menneskelykke en kort Stund, kun denne eneste Nat om det saa maa v\u00e6re, og straf mig saa kun for mit dristige Livsmod, min Livsens L\u00e6ngsel! slet mig ud, lad mit Hylster, det friske unge Tr\u00e6 da visne, f\u00e6ldes, blive Aske, veire hen i Vinden!”<\/p>\n

Det susede i Tr\u00e6ets Grene, der kom en kildrende Fornemmelse, en Skj\u00e6lven i hvert Blad, som rislede en Ild igjennem det eller ud derfra, der gik et Stormkast gjennem Tr\u00e6ets Krone, og midt i denne l\u00f8ftede sig en Qvindeskikkelse, Dryaden selv. I samme Nu sad hun under de gasbestraalede, bladfulde Grene, ung og deilig, som stakkels Mari, til hvem der blev sagt: “den store Stad bliver din Ford\u00e6rv!”<\/p>\n

Dryaden sad ved Tr\u00e6ets Fod, ved sin Huusd\u00f8r, den hun havde lukket og bortkastet N\u00f8glen til. Saa ung, saa deilig! Stjernerne saae hende, Stjernerne blinkede, Gaslamperne saae hende, straalede, vinkede! hvor var hun slank og dog saa fast, et Barn og dog fuldvoxen Jomfru. Hendes Kl\u00e6dning var silkefiin, gr\u00f8n som de udfoldede friske Blade i Tr\u00e6ets Krone; i hendes n\u00f8dbrune Haar hang en halvudsprungen Kastanieblomst; Foraarets Gudinde lignede hun.<\/p>\n

Kun eet kort Minut sad hun ubev\u00e6gelig stille, saa sprang hun op, og med en Flugt som Gazellens foer hun fra Stedet, var om Hj\u00f8rnet; hun l\u00f8b, hun sprang, som Blinket fra et Speil, der b\u00e6res i Solskinnet, Blinket der ved hver Bev\u00e6gelse kastes snart her, snart der; og havde man seet n\u00f8ie til og kunnet see hvad der var at see, hvor vidunderligt; paa hvert Sted hvor hun dv\u00e6lede et \u00d8ieblik, forvandledes hendes Kl\u00e6dning, hendes Skikkelse, efter det Steds Egenhed, det Huus, hvis Lampe belyste hende.<\/p>\n

Hun naaede Boulevarden; her str\u00f8mmede et Lyshav fra Gasflammer i Lanterner, Boutiker og Cafeer. Her stode i R\u00e6kke Tr\u00e6er, unge og slanke, hver gjemte sin Dryade for Straalerne af det konstige Sollys. Det hele uendeligt lange Fortog var som en eneste stor Selskabssal; her stode d\u00e6kkede Borde med alle Slags Forfriskninger, Champagne, Chartreuse, ned til Kaffe og \u00d8l. Her var Udstilling af Blomster, af Billeder, Statuer, B\u00f8ger og brogede Stoffer.<\/p>\n

Fra Stimlen under de h\u00f8ie Huse saae hun ud over den skr\u00e6kindjagende Str\u00f8m midt udenfor Tr\u00e6ernes R\u00e6kke; der b\u00f8lgede en Flod af rullende Vogne, Cabrioletter, Karreeter, Omnibusser, Droschker, ridende Herrer og opmarscherende Regimenter. Det gjaldt Liv og Lemmer at krydse over til den modsatte Bred. Nu lyste Blaalys, nu var Gaslyset det Raadende, pludselig steg en Raket, hvorfra, hvorhen?<\/p>\n

Tilvisse, det var Verdensbyens store Landevei!<\/p>\n

Her klang italienske bl\u00f8de Melodier, der spanske Sange, ledsagede af Castagnetternes Slag, men st\u00e6rkest, overbrusende det Hele, l\u00f8d Minutets Spilledaase-Melodier, den kildrende Cancan-Musik, som Orpheus ikke kjendte og som aldrig var h\u00f8rt af den skj\u00f8nne Helene, selv Hjulb\u00f8ren maatte dandse paa sit ene Hjul, om den m\u00e6gtede at dandse. Dryaden dandsede, sv\u00e6vede, fl\u00f8i, vexlende i Farver som Colibrien i Sollys, hvert Huus og dets Verden derinde gav Reflexen.<\/p>\n

Som den straalende Lotusblomst, reven l\u00f8s fra sin Rod, f\u00f8res af Str\u00f8mmen og paa dens Hvirvler, drev hun afsted, og hvor hun standsede, var hun atter en ny Skikkelse, derfor m\u00e6gtede Ingen at f\u00f8lge, gjenkjende og beskue hende.<\/p>\n

Som Skybilleder fl\u00f8i Alt hende forbi, Ansigt ved Ansigt, men ikke et eneste kjendte hun, ikke saae hun en Skikkelse fra sin Hjemstavn. Der lyste i hendes Tanke to straalende \u00d8ine: hun t\u00e6nkte paa Mari, stakkels Mari! det pjaltede, glade Barn med den r\u00f8de Blomst i det sorte Haar. Hun var jo i Verdens-Byen, rig, straalende, som da hun kj\u00f8rte forbi Pr\u00e6stens Huus, Dryadens Tr\u00e6 og den gamle Eeg.<\/p>\n

Her var hun tilvisse i den d\u00f8vende Larm, maaskee nys steget ud af den t\u00f8vende pragtfulde Karm; pr\u00e6gtige Vogne holdt her med galonerede Kudske og silkestr\u00f8mpede Tjenere. Herskabet, som steg ud, vare alle Qvinder, rigtkl\u00e6dte Damer. De gik gjennem de aabne Gitterporte op ad den h\u00f8ie, brede Trappe, der f\u00f8rte til en Bygning med marmorhvide S\u00f8iler. Var dette maaskee “Verdens-Underv\u00e6rket”. Der var vist Mari!<\/p>\n

“Sancta Maria!” sang de derinde, R\u00f8gelseduft b\u00f8lgede frem under de h\u00f8ie, malede og forgyldte Buer, hvor Halvm\u00f8rke hvilede.<\/p>\n

Det var Magdalenekirke.<\/p>\n

Sortkl\u00e6dte, i de kosteligste Stoffer, syede efter sidste og h\u00f8ieste Mode, skred her hen over det blanke Gulv den fornemme Qvindelige Verden. Vaabenet stod i S\u00f8lvsp\u00e6nderne paa den i Fl\u00f8iel indbundne B\u00f8nnebog og paa det st\u00e6rkt parfumerede fine Lommert\u00f8rkl\u00e6de med de kostbare Br\u00fcsseler Kniplinger. Nogle af Qvinderne kn\u00e6lede i stille B\u00f8n foran Altrene, Andre s\u00f8gte Skriftstolene.<\/p>\n

Dryaden f\u00f8lte en Uro en Angest, som var hun traadt ind et Sted, hun ikke turde betr\u00e6de. Her var Taushedens Hjem, Hemmelighedernes Storhal; Alt blev hvisket og lydl\u00f8st betroet.<\/p>\n

Dryaden saae sig selv fornummet i Silke og Sl\u00f8r, lignende i Skikkelse de andre Rigdoms- og H\u00f8ibyrds-Qvinder; mon hver af dem var et L\u00e6ngselens Barn som hun?<\/p>\n

Der l\u00f8d et Suk, saa smerteligt dybt; kom det fra Skriftestolens Krog eller fra Dryadens Bryst? Hun drog Sl\u00f8ret t\u00e6ttere om sig, Hun aandede Kirker\u00f8gelse og ikke den friske Luft. Her var ikke Stedet for hendes L\u00e6ngsel.<\/p>\n

Afsted! afsted, i Flugt uden Hvile! D\u00f8gnfluen har ikke Hvile, dens Flyven er Liv.<\/p>\n

Hun var igjen derude under straalende Gascandelabrer ved pragtfulde Vandspring. “Alle Vandstr\u00f8mmene m\u00e6gte dog ikke af afskylle det uskyldige Blod, som her er udgydt.”<\/p>\n

De Ord bleve sagt.<\/p>\n

Her stod fremmede Folk, de talte h\u00f8it og levende, som Ingen vovede det i Hemmelighedernes store H\u00f8isal, hvorfra Dryaden kom.<\/p>\n

En stor Steenplade blev dreiet, l\u00f8ftet; hun forstod det ikke; hun saae den aabne Nedgang til Jorddybet; der stege de ned fra den stjerneklare Luft, fra de solstraalende Gasflammer, fra alt det levende Liv.<\/p>\n

“Jeg har Angest for det!” sagde en af Qvinderne, her stod; “jeg t\u00f8r ikke stige ned! bryder mig heller ikke om at see den Herlighed der! bliv hos mig!”<\/p>\n

“Og reise hjem,” sagde Manden, “tage fra Paris uden at have seet det M\u00e6rkeligste, det egenlige Nutids Underv\u00e6rk, blevet til ved en eneste Mands Kl\u00f8gt og Villie!”<\/p>\n

“Jeg gaaer ikke derned,” var Svaret.<\/p>\n

“Nutids Underv\u00e6rk,” blev der sagt. Dryaden h\u00f8rte det, forstod det; Maalet for hendes st\u00f8rste L\u00e6ngsel var naaet, og her var Indgangen, ned i Dybet, under Paris; det havde hun ikke t\u00e6nkt sig, men nu h\u00f8rte hun det, saae de Fremmede stige ned, og hun fulgte med.<\/p>\n

Trappen var af st\u00f8bt Jern, skrueformet, bred og beqvem. Een Lampe lyste dernede og dybere atter een.<\/p>\n

De stode i en Labyrinth af uendelig lange krydsende Haller og Buegange: alle Parises Gader og Str\u00e6der vare her at see, som i et mat Speilbilled, Navnene vare at l\u00e6se, hvert Huus ovenover havde her sit Nummer, sin Rod, der sk\u00f8d ned under de folketomme, macadamiserede Fortoge, som klemmede sig om en bred Canal med et fremad v\u00e6ltende Dynd. H\u00f8iere f\u00f8rtes hen ad Buer det friske, rindende Vand, og \u00f8verst hang, som et Net, Gasr\u00f8r, Telegraphtraade. Lamper lyste i Afstand, som Gjenskins Billeder fra Verdensbyen derovenover. Af og til h\u00f8rtes en buldrende Rumlen deroppe, det var tunge Vogne, som kj\u00f8rte over Nedgangs-Broerne.<\/p>\n

Hvor var Dryaden?<\/p>\n

Du har h\u00f8rt om Katakomberne; de ere kun forsvindende Str\u00f8g i denne nye underjordiske Verden, Nutids-Underet: Kloakerne under Paris. Her stod Dryaden og ikke ude i Verdens-udstillingen paa Marsmarken.<\/p>\n

Udraab af Forundring, Beundring og Erkjendelse h\u00f8rte hun.<\/p>\n

“Hernede fra,” blev der sagt, “groer nu Sundhed og Leveaar op til Tusinder og Tusinder deroppe! vor Tid er Fremskridtets Tid med al dens Velsignelse.”<\/p>\n

Det var Menneskers Mening, Menneskers Tale, men ikke de Skabningers, som byggede, boede og vare f\u00f8dte her, Rotterne; de pebe fra Revnen i et Stykke gammelt Muur, saa lydeligt, tydeligt og forstaaeligt for Dryaden.<\/p>\n

En stor gammel Han-Rotte, med afbidt Hale, peb gjennemtr\u00e6ngelig sin Fornemmelse, Beklemmelse og eneste rigtige Mening, og Familien gav den Medhold i hvert et Ord.<\/p>\n

“Mig qvalmer det Miau, det Menneske-Miau, den Uvidenhedens Tale! Jo nu er her deiligt, med Gas og Petroleum! jeg \u00e6der ikke det Slags. Her er blevet saa fiint og saa lyst, at man sidder og skammer sig over sig selv og veed ikke hvorfor man skammer sig. Gid at vi levede i T\u00e6llelysenes Tid! den ligger da ikke saa langt tilbage! Det var en romantisk Tid, som man kalder det.”<\/p>\n

“Hvad er det Du fort\u00e6ller!” spurgte Dryaden. “Jeg saae Dig ikke f\u00f8r. Hvad taler Du om?”<\/p>\n

“De deilige gamle Dage!” sagde Rotten, “Oldefader- og Oldemoder-Rottes yndelige Tid! i den var det en Storsag at komme herned. Det var en Rotterede anderledes end hele Paris! Pestmoder boede hernede; hun dr\u00e6bte Mennesker, men aldrig Rotter. R\u00f8vere og Smuglere trak frit deres Veir hernede. Her var Tilflugtssted for de interessanteste Personlligheder, som nu kun sees paa Melodram-Theatrene oven over. Romantikens Tid er forbi ogsaa i vor Rotterede; vi har faaet frisk Luft hernede og Petroleum.”<\/p>\n

Saaledes peb Rotten! peb ad den nye Tid, til \u00c6re for den gamle med Pestmoder.<\/p>\n

Der holdt en Vogn, et Slags aaben Omnibus, med smaa raske Heste for; Selskabet satte sig op, foer afsted ad Boulevard Sebastopol, den under Jorden, lige oven over strakte sig den kjendte menneskefyldte oppe i Paris.<\/p>\n

Vognen forsvandt i Halvm\u00f8rket, Dryaden forsvandt, l\u00f8ftet op i Gasflammernes Lysning i det friske Frie; der, og ikke nede i de krydsende Hv\u00e6lvinger og deres d\u00e6mpede Luft, kunde Underet findes, Verdens-Underet, det, hun s\u00f8gte i sin korte Levenat; det maatte straale st\u00e6rkere end alle Gasflammerne heroppe, st\u00e6rkere end Maanen, som nu gled frem.<\/p>\n

Ja, tilvisse! og hun saae det hist henne, det straalede foran hende, det blinkede, vinkede, som Venusstjernen paa Himlen.<\/p>\n

Hun saae en Straaleport aaben ind til en lille Have, fyldt med Lys og Dandsemelodier. Gasblus skinnede der som Rabat om smaa stille S\u00f8er og Damme, hvor Vandplanter, konstigtgjorte, klippede af Blikplader, b\u00f8iede og malede, prangede i al den Lysning og kastede alenh\u00f8it Vandstraalen ud af deres B\u00e6ger. Skj\u00f8nne Gr\u00e6depile, virkelige Foraarets Gr\u00e6depile s\u00e6nkede deres friske Grene som et gr\u00f8nt gjennemsigtigt og dog skjulende Sl\u00f8r. Her mellem Buskene br\u00e6ndte et Baal, dets r\u00f8de Skin lyste hen over smaa halvdunkle, tause L\u00f8vhytter, gjennembrusede af Toner, en Musik, kildrende i \u00d8ret, daarende, lokkende, jagende Blodet gjennem Menneskenes Lemmer.<\/p>\n

Unge Qvinder saae hun, smukke, festkl\u00e6dte, med Troskyldighedens Smiil, Ungdommens lette, leende Sind, en “Mari”, med Rose i Haaret, men uden Vogn og Jockey. Hvor b\u00f8lgede de om, hvor svang de sig i vilde Dandse! hvad var op, hvad var ned? Som bidt af Tarantelen sprang de, loe de, smilede de, lyksaligt glade til at omfavne hele Verden.<\/p>\n

Dryaden f\u00f8lte sig reven med i Dandsen. Om hendes lille, fine Fod sluttede sig Silkest\u00f8vlen, kastaniebruun som Baandet, der fra hendes Haar flagrede ned over den ubed\u00e6kkede Skulder. Den silkegr\u00f8nne Kjole b\u00f8lgede i store Folder, men skjulte ikke det smukt formede Been med den nydelige Fod, der syntes at ville skrive Trylle-Cirkel i Luften foran den dandsende Ungersvends Hoved.<\/p>\n

Var hun i Armidas Tryllehave? Hvad kaldtes Stedet?<\/p>\n

Navnet lyste udenfor i Gasflammer:<\/p>\n

“Mabile”.<\/p>\n

Toner og Haandklap, Raketter og rislende Vande knaldede med Champagnen herinde, Dandsen var bacchantisk vild, og over det Hele seilede Maanen, lidt skjev i Ansigtet vel. Himlen var uden Skyer, klar og reen, man troede at see ind i Himlen fra Mabile.<\/p>\n

En fort\u00e6rende kildrende Livslyst gjennemb\u00e6vede Dryaden, det var som en Opiums-Ruus.<\/p>\n

Hendes \u00d8ine talte, L\u00e6berne talte, men Ordene h\u00f8rtes ikke for Klangen af Fl\u00f8iter og Violiner. Hendes Dandser hviskede hende Ord i \u00d8ret, de b\u00f8lgede i Tact af Cancanen; hun forstod dem ikke, vi forstaae dem ikke. Han strakte sine Arme ud mod hende, om hende, og omslyngede kun den gjennemsigtige, gasfyldte Luft.<\/p>\n

Dryaden blev baaren af Luftstr\u00f8mmen, som Vinden b\u00e6rer et Rosenblad. I H\u00f8iden foran sig saae hun en Flamme, et blinkende Blus, h\u00f8it paa et Taarn. Fyret skinnede fra hendes L\u00e6ngslers Maal, skinnede fra det r\u00f8de Fyrtaarn paa Marsmarkens “Fata Morgana”, derhen blev hun baaren af Foraars-Vinden. Taarnet omkredsede hun; Arbeiderne troede, det var en Sommerfugl de saae dale ned, for at d\u00f8e i sin altfor tidlige Ankomst.<\/p>\n

Maanen lyste, Gasblus og Lanterner lyste i de store Haller og i de omstr\u00f8ede “Alverdens Bygninger”, lyste hen over de Gr\u00f8nsv\u00e6rs H\u00f8ider og de ved Menneskekl\u00f8gt lavede Klippestykker, hvor Vandfald styrtede ved “Mester Blodl\u00f8s'” Kraft. Havdybets Huler og Ferskvandets Dybder, Fiskenes Rige aabnede sig her, man var paa Bunden i det dybe Kj\u00e6r, man var nede i Havet, i Glas-Dykkerklokke. Vandet trykkede mod de tykke Glasv\u00e6gge uden om og oven over. Polyperne, favnelange, smidige, aalebugtende, b\u00e6vende, levende Tarme, Arme, grebe fat, l\u00f8ftede sig, groede fast til Havbunden.<\/p>\n

En stor Flynder laae bet\u00e6nksom n\u00e6rved, bredte sig forresten magelig, behagelig; Krabben kravlede som en uhyre Edderkop hen over den, mens Reierne svang sig med en Flugt, en Hast, som vare de Havets M\u00f8l og Sommerfugle.<\/p>\n

I det ferske Vand voxte Aakander, Siv og Brudelys. Guldfiskene havde stillet sig i Geled som r\u00f8de K\u00f8er paa Marken, alle med Hovederne i samme Retning for at faae Str\u00f8mmen ind i Gabet. Tykke, fede Suder gloede med dumme \u00d8ine mod Glasv\u00e6ggene; de vidste, at de vare paa Pariser-Udstillingen; de vidste, at de i T\u00f8nder, fyldte med Vand, havde gjort den temmelig besv\u00e6rlige Reise herhen, vare paa Jernbanen blevne landsyge, som Menneskene blive s\u00f8syge paa Havet. De vare komne for at see Udstillingen, og saae den fra deres egen Ferskvands- eller Saltvands-Loge, saae Menneskevrimlen, der bev\u00e6gede sig forbi fra Morgen til Aften. Alle Verdens Lande havde sendt og udstillet deres Mennesker, for at de gamle Suder og Brasener, de vevre Aborrer og mosgroede Karper skulle see disse Skabninger og give deres Menings-Bet\u00e6nkning over det Slags.<\/p>\n

“Det er et Sk\u00e6ldyr!” sagde en muddret lille Skalle. “De skifte Sk\u00e6l to, tre Gange om Dagen, og give Mundlyd, Tale kaldes det. Vi skifte ikke, og gj\u00f8re os forstaaelige paa en lettere Maade: Bev\u00e6gelse i Mundvigerne og Gloen med \u00d8inene! Vi have Meget forud for Menneskene!”<\/p>\n

“Sv\u00f8mme have de dog l\u00e6rt,” sagde en lille Ferskvandsfisk; “jeg er fra den store Inds\u00f8; der gaae i den hede Tid Menneskene i Vandet, men f\u00f8rst l\u00e6gge de Sk\u00e6llene, saa sv\u00f8mme de. Fr\u00f8erne have l\u00e6rt dem det, Bagbeens St\u00f8d og Forbeens Roening, de holde det ikke l\u00e6nge ud. De ville ligne os, men det naaes ikke! Stakkels Menneske!”<\/p>\n

Og Fiskene gloede; de troede, at hele Menneskevrimlen, de havde seet i det st\u00e6rke Dagslys, bev\u00e6gede sig her endnu; ja, de vare forvissede om at see endnu de samme Skikkelser, af hvem de saa at sige f\u00f8rst vare slaaede paa Opfattelses-Nerverne.<\/p>\n

En lille Aborre, med smukt tigret Skind og misundelsesv\u00e6rdig Rundryg, forsikkrede, at “Mennskemudderet” var der endnu, han saae det.<\/p>\n

“Jeg seer det ogsaa, seer det saa tydeligt!” sagde en guulsotgylden Suder, “jeg seer tydeligt den smukke velskabte Menneskeskikkelse, “h\u00f8ibenet Frue”, eller hvad det nu var, de kaldte hende, hun havde vor Mundvig og Gloe-\u00d8ine, to Balloner bagpaa og nedslaaet Paraply fortil, stort Andemads-Paah\u00e6ng, Dingel og Dangel. Hun skulde l\u00e6gge det Hele af, gaae som vi, efter Skabelsens Givelse, og hun vilde see ud som en h\u00e6derlig Suder, saavidt Mennskene kunne det.”<\/p>\n

“Hvor blev han af, han i Sn\u00f8ren, Han-Mennesket, de trak?”<\/p>\n

“Han kj\u00f8rte i Stolevogn, sad med Papir, Bl\u00e6k og Pen, skrev Alting op, skrev Alting ned. Hvad bet\u00f8d han? de kaldte ham Skribent!”<\/p>\n

“han kj\u00f8rer der endnu!” sagde en mosgroet jomfruelig Karudse med Verdens Pr\u00f8velse i Qv\u00e6rken, saa at hun var h\u00e6s deraf; hun havde engang slugt en Fiskekrog og sv\u00f8mmede endnu taalmodig om med den i Halsen.<\/p>\n

“Skribent,” sagde hun, “det er fiskeligt, forstaaeligt talt, et Slags Bl\u00e6ksprutte mellem Menneskene.”<\/p>\n

Saa talte Fiskene paa deres Maade. Men midt i den konstreiste, vandb\u00e6rende Grotte l\u00f8de Hammerslag og Sang af Arbeidsfolkene, de maatte tage Natten med for at Alt snart kunde v\u00e6re fuldf\u00f8rt. De sang i Dryadens Sommernats-Dr\u00f8m, selv stod hun herinde for igjen at flyve og forsvinde.<\/p>\n

“Det er Guldfiskene!” sagde hun og nikkede til dem. “Saa fik jeg Eder dog at see! ja, jeg kjender Eder! Jeg har kjendt Eder l\u00e6nge! Svalen har fortalt mig om Eder i vor Hjemstavns Egn, Hvor ere I smukke, skinnende, yndige! jeg kunde kysse Eder Hver og Een! jeg kjender ogsaa de Andre! det er vist den fede Karudse, denne der den l\u00e6kkre Brasen og her de gamle mosgroede Karper! Jeg kjender Eder! I kjende ikke mig.”<\/p>\n

Fiskene gloede, forstode ikke et eneste Ord, de saae ud i det d\u00e6mrende Lys.<\/p>\n

Dryaden var der ikke mere, hun stod i det Frie, hvor Verdens-“Underblomsten” gav sin Duft fra de forskjellige Lande, fra Rugbr\u00f8ds-Landet, Klipfisk-Kysten, Rusl\u00e6derets Rige, Eau de Clognens Flodbred og Rosenoliens \u00d8sterland.<\/p>\n

Naar efter en Balnat vi halv vaagne kj\u00f8re hjem, klinger endnu tydeligt gjennem vort \u00d8re Melodierne, vi h\u00f8rte, vi kunne synge dem hver og een. Og som i den Dr\u00e6btes \u00d8ie det sidste Blik af hvad \u00d8iet saae, endnu photographisk bliver der en Tid, saaledes var endnu her i Natten Dagslivets Tummel og Skin, det var ikke hensuset, ikke slukket; Dryaden fornam det, og vidste: saaledes bruser det fort, den Dag i Morgen.<\/p>\n

Dryaden stod mellem de duftende Roser, troede at kjende dem fra sin Hjemstavns Egn. Roser fra slotsparken og fra Pr\u00e6stens Have. Ogsaa den r\u00f8de Granatblomst saae hun her; en saadan havde Mari baaret i sit kulsorte Haar.<\/p>\n

Minder fra Barndoms-Hjemmet ude paa Landet blinkede ind i hendes Tanker; Skuet rundt om drak hun ind med \u00d8inenes Begjer, medens Feber-Uro fyldte hende, f\u00f8rte hende gjennem de vidunderlige Sale.<\/p>\n

Hun f\u00f8lte sig tr\u00e6t og denne Tr\u00e6thed tog til. Hun havde en Trang efter at udhvile sig paa de bl\u00f8de, udbredte, \u00f8sterlandske Hynder og T\u00e6pper herinde, eller helde sig med Gr\u00e6depilen ned mod det klare Vand og dukke sig deri.<\/p>\n

Men D\u00f8gnfluen har ikke Hvile, D\u00f8gnet var om Minuter tilende.<\/p>\n

Hendes Tanker skj\u00e6lvede, hendes Lemmer skj\u00e6lvede, hun segnede ned i Gr\u00e6sset ved det rislende Vand.<\/p>\n

“Du springer fra Jorden med varigt Liv!” sagde hun, “l\u00e6dsk min Tunge, giv mig Vederqv\u00e6gelse!”<\/p>\n

“Jeg er ikke det levende V\u00e6ld!” svarede Vandet. “Jeg springer ved Maskine.”<\/p>\n

“Giv mig af din Friskhed, du gr\u00f8nne Gr\u00e6s,” bad Dryaden. “Giv mig en af de duftende Blomster!”<\/p>\n

“Vi d\u00f8e naar vi rive l\u00f8s!” svarede Straa og Blomster.<\/p>\n

“Kys mig, du friske Luftstr\u00f8m! Kun et eneste Livs-Kys!”<\/p>\n

“Snart kysser Solen Skyerne r\u00f8de!” sagde Vinden, “og da er Du blandt de D\u00f8de, faret hen, som al Herligheden her farer hen f\u00f8r Aaret er omme, og jeg kan igjen lege med det lette, l\u00f8se Sand paa Pladsen her, bl\u00e6se St\u00f8v hen over Jorden, St\u00f8v i Luften, St\u00f8v! Alt kun St\u00f8v!”<\/p>\n

Dryaden f\u00f8lte en Angest, som Qvinden, der i Badet har overskaaret Pulsaaren og forbl\u00f8der, men i sin Forbl\u00f8den \u00f8nsker endnu at leve. Hun l\u00f8ftede sig, kom nogle Skridt frem og segnede igjen ned foran en lille Kirke. Porten stod aaben, Lys br\u00e6ndte paa Alteret, Orgelet klang.<\/p>\n

Hvilken Musik! saadanne Toner havde Dryaden aldrig h\u00f8rt, og dog syntes hun i dem at h\u00f8re kjendte Stemmer. De kom fra Hjertedybet af den hele Skabning. Hun troede at fornemme det gamle Egetr\u00e6es Susen, hun troede at h\u00f8re den gamle Pr\u00e6st tale om Stordaad, om ber\u00f8mmelige Navne, om hvad Guds Skabning kunde m\u00e6gte at give i Gave en kommende Tid, maatte give den, for selv derved at vinde blivende Liv.<\/p>\n

Orgelets Toner svulmede og klang, talte i Sang:<\/p>\n

“Din L\u00e6ngsel og Lyst rev Dig op med Rod fra din gudgivne Plads. Det blev din Ford\u00e6rv, stakkels Dryade!”<\/p>\n

Orgeltoner, bl\u00f8de, blide, klang som i Graad, d\u00f8de hen som i Graad.<\/p>\n

Paa Himlen skinnede Skyerne r\u00f8de. Vinden susede og sang: “Farer hen, I D\u00f8de, nu staaer Solen op!”<\/p>\n

Den f\u00f8rste Straale faldt paa Dryaden. Hendes Skikkelse skinnede vexlende i Farver, som S\u00e6beboblen, idet den brister, forsvinder og bliver en Draabe, en Taare, der falder til Jorden og forsvinder.<\/p>\n

Stakkels Dryade! en Dugdraabe, kun en Taare, rundet, forsvundet!<\/p>\n

Solen skinnede over Marsmarkens “Fata-Morgana”, skinnede over det store Paris, over den lille Plads med Tr\u00e6er og det pladskende Springvand, mellem de h\u00f8ie Huse, hvor Kastanietr\u00e6et stod, men med b\u00f8iede Grene, visne Blade, Tr\u00e6et, som endnu igaar l\u00f8ftede sig saa livsfriskt som Foraaret selv. Nu var det gaaet ud, sagde man, Dryaden var gaaet ud, faret hen som Skyen, Ingen veed hvorhen.<\/p>\n

Der laae paa Jorden en henvisnet, kn\u00e6kket Kastanieblomst, Kirkens Vievand m\u00e6gtede ikke at kalde den tillive. Menneskefod traadte den snart i Gruset.<\/p>\n

Det er Altsammen skeet og oplevet.<\/p>\n

Vi saae det selv, i Udstillings-Tiden i Paris 1867, i vor Tid, i Eventyrets store vidunderlige Tid.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Dryaden 1868 Vi reise til Udstillingen i Paris. Nu ere vi der! det var en Flugt, en Fart, aldeles uden Troldom; vi gik med Damp i Fart\u00f8i og paa Landevei. Vor Tid er Eventyrets Tid. Vi ere midt i Paris, i et stort Hotel. Blomster pynte heelt op … L\u00e6s mere Dryaden<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1267","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1267","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1267"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1267\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53299,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1267\/revisions\/53299"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1267"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}