{"id":1265,"date":"2012-03-20T09:13:34","date_gmt":"2012-03-20T08:13:34","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1265"},"modified":"2016-01-06T21:42:01","modified_gmt":"2016-01-06T20:42:01","slug":"det-sjunkne-kloster-1831","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1265","title":{"rendered":"Det sjunkne Kloster 1831"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Det sjunkne Kloster 1831<\/strong><\/p>\n

Efter Gottschalcks tydske Folkesagn.<\/strong><\/p>\n

N\u00e6r ved Flekken Neuenkirch ligger der, midt i den dunkle Skov, en eensom Eng med en lille S\u00f8; Stedet her er kun lidet bes\u00f8gt, ja kun Faa kjende det. Den sorte Granskov rundt om har noget Melancholsk, noget, der v\u00e6kker Gysen, i det den ligesom kaster et hemmelighedsfuldt Sl\u00f8r over dette Sted, hvor ingen Fugl qviddrer, ingen Solstraale ret finder Vei. S\u00f8en selv er uendelig dyb, og det er en Grund mere, hvorfor man frygter den.<\/p>\n

For mange Aarhundreder siden stod her et Nonnekloster, med h\u00f8ie Taarne og udhugne Steenbilleder i den r\u00f8de Muur.<\/p>\n

En m\u00f8rk, stormende Vinternat, kom der engang en gammel, fattig Mand; syg og afkr\u00e6ftet vilde han her bede om Ly og Natleie; han bankede paa Porten, men Portnersken var en magelig, haardhjertet Qvinde; det var hende for koldt og for megen Uleilighed, at gaae ned og aabne de mange Laase og Skodder; hun raabte derfor kort og vred til ham, at han maatte gaae og s\u00f8ge andet Natleie, men det var den Gamle, for Udmattelse og Kulde umueligt at gaae l\u00e6nger; han bad endnu engang, jamrede og gr\u00e6d, men forgj\u00e6ves; selv Priorinden og alle de andre Nonner lode sig ikke r\u00f8re ved hans N\u00f8d. Kun en eneste, der endnu ikke havde aflagt Ordenens L\u00f8fte, blev r\u00f8rt derved, og bad for ham; men de loe ad hende, spottede hendes gode F\u00f8lelse og lode den Gamle blive udenfor.<\/p>\n

Da steeg Uveiret meer og meer; den gamle Mand ber\u00f8rte Muren med sin Stav, og i samme Nu sank det stolte Kloster ned i Dybet. R\u00f8g og Ild b\u00f8lgede op af det frygtelige Sv\u00e6lg, som derpaa fyldtes med Vand. Da Uveiret lagde sig om Morgenen, saae man en S\u00f8 paa det Sted, hvor Dagen forud det gyldne Kors havde funklet i Sollyset paa de h\u00f8ie Klokketaarne.<\/p>\n

Hiin godmodige S\u00f8ster, der ene f\u00f8lte Medlidenhed for den Gamle, n\u00e6rede en oprigtig, levende Kj\u00e6rlighed til en af Egnens mest \u00e6dle Riddere; Klostret var hende derfor et F\u00e6ngsel. Men i mangen natlig Time sneg Ridderen sig gjennem Skoven til det eensomme Kloster. Naar da Alt slumrede rundt om, talede de gjennem Gittret til Cellen, og ofte stod allerede Daggryet paa Himlen f\u00f8r de skildtes ad.<\/p>\n

Ogsaa i denne stormende Nat kom han. Men, hvor b\u00e6vede ikke hans Hjerte af Angest og Smerte, da han ikke l\u00e6nger saae Klostret der, men kun h\u00f8rte, hvor Vandet brusede og kogte i den tykke R\u00f8g. Han vred sine H\u00e6nder, jamrede og raabte den Elskedes Navn, saa det kunde h\u00f8res gjennem Stormen vidt omkring.<\/p>\n

“Kun een Gang, kun een eneste Gang,” sukkede han, “kom tilbage i mine Arme!”<\/p>\n

Da h\u00f8rte han en Stemme fra Dybet, hvor S\u00f8en reiste sine skummende B\u00f8lger.<\/p>\n

“Kom imorgen Nat ved den ellevte Time, her paa dette Sted! Paa Vandfladen her vil Du da see en blodr\u00f8d Silketraad, tag den og tr\u00e6k op!”<\/p>\n

Stemmen taug. Fuld af Sorg og Smerte vandrede Ridderen hjem, uvis om, hvad hans Skj\u00e6bne vilde blive. Men paa den fastsatte Tid kom han igjen og gjorde hvad Stemmen havde befalet ham.<\/p>\n

Skj\u00e6lvende greb han den blodr\u00f8de Traad, trak den op og – da stod hans Elskede for ham.<\/p>\n

“Den uudgrundelige Skj\u00e6bne,” sagde hun, “der lod mig Uskyldige synke i Dybet med de Skyldige, har forundt mig, at jeg hver Nat, fra elleve til tolv, t\u00f8r tale med Dig; men aldrig t\u00f8r jeg overskride denne bestemte Tid; gjorde jeg det, da saae Du mig aldrig mere; heller ikke t\u00f8r nogen anden Mand, uden Dig, faae mig at see, ellers vil en usynlig Haand overskj\u00e6re min Livstraad.”<\/p>\n

L\u00e6nge, l\u00e6nge, fortsatte Ridderen sine natlige Bes\u00f8g, og altid steeg den Elskede op af de blaae B\u00f8lger, naar han trak i den blodr\u00f8de Traad. De vare begge saa lykkelige ved disse hemmelighedsfulde Sammenkomster, og frygtede heller ikke for at blive overraskede her paa dette eensomme, frygtede Sted. Men Nid og Ondskab belurede Ridderens Fjed og en fremmed Mand saae de Elskende vandre Arm i Arm ved S\u00f8ens Bred. Da Ridderen nu den f\u00f8lgende Nat i det klare Maaneskin, n\u00e6rmede sig den kj\u00e6re S\u00f8, da var Vandet blodr\u00f8dt, skj\u00e6lvende greb han Traaden, men – den var bleget hvid og skaaren over.<\/p>\n

Jamrende l\u00f8b han rundt om S\u00f8en, vred sine H\u00e6nder og raabte den Elskedes Navn. Men Alt blev stille. Da styrtede den tr\u00f8stesl\u00f8se Yngling sig i S\u00f8en og Vandet lukkede sig over ham.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Det sjunkne Kloster 1831 Efter Gottschalcks tydske Folkesagn. N\u00e6r ved Flekken Neuenkirch ligger der, midt i den dunkle Skov, en eensom Eng med en lille S\u00f8; Stedet her er kun lidet bes\u00f8gt, ja kun Faa kjende det. Den sorte Granskov rundt om har noget Melancholsk, noget, der v\u00e6kker … L\u00e6s mere Det sjunkne Kloster 1831<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1265","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1265","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1265"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1265\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53297,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1265\/revisions\/53297"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1265"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}