{"id":1263,"date":"2012-03-20T09:12:47","date_gmt":"2012-03-20T08:12:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1263"},"modified":"2016-01-06T21:40:06","modified_gmt":"2016-01-06T20:40:06","slug":"det-nye-aarhundredes-musa","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1263","title":{"rendered":"Det nye Aarhundredes Musa"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Det nye Aarhundredes Musa<\/strong> \u2013\u00a0The Muse of the New Century<\/a><\/p>\n

1861<\/strong><\/p>\n

Det nye Aarhundredes Musa, som vore B\u00f8rneb\u00f8rns B\u00f8rn, maaskee en fjernere Sl\u00e6gt skal kjende hende, men ikke vi, naar aabenbarer hun sig? Hvorledes seer hun ud? Hvad synger hun? Hvilke Sj\u00e6lens Str\u00e6nge vil hun ber\u00f8re? Til hvilket H\u00f8idepunkt vil hun l\u00f8fte sin Tidsalder?<\/p>\n

Saa mange Sp\u00f8rgsmaal i vor travle Tid, hvor Poesien n\u00e6sten staaer En i Veien, og hvor man klarlig veed, at det meget “Ud\u00f8delige”, Nutid-Poeter skrive, i Fremtiden maaskee kun existerer som Kul-Indskrifterne paa F\u00e6ngsels-Murene, seet og l\u00e6st af enkelte Nysgjerrige.<\/p>\n

Poesien maa tage et Tag i med, idetmindste give Forladning i Partikampene, hvor Blod eller Bl\u00e6k flyder!<\/p>\n

Det er eensidig Tale, sige Mange; Poesien er ikke glemt i vor Tid.<\/p>\n

Nei, der gives endnu Mennesker, som paa deres “fri Mandag” f\u00f8le Trang til Poesien og da ganske vist, naar de fornemme denne aandelige Knurren i deres respective \u00e6dlere Dele, sende Bud i Bogladen og kj\u00f8be for hele fire Skilling Poesie, den bedst anbefalede; Nogle lade sig vel n\u00f8ie med den, de kunne faae i Tilgift, eller ere tilfredsstillede med at l\u00e6se en Stump paa Kr\u00e6mmerhuset fra Urteboden; den er billigere, og Billigheden i vor travle Tid, maa der tages Hensyn til. Trangen findes til hvad vi har, og det er nok! Fremtids Poesie, som Fremtids Musik, h\u00f8rer til Donquixotiaderne, tale om den, er som at tale om Reise-Opdagelser i Uranus.<\/p>\n

Tiden er for kort og kostbar til Phantasie-Lege, og hvad er, skulle vi engang tale ret fornuftigt, hvad er Poesie? Disse klingende Udslyngninger af F\u00f8lelser og Tanker, den er kun Nervernes Svingninger og Bev\u00e6gelser! Al Begeistring, Gl\u00e6de, Smerte, selv den materielle Str\u00e6ben er, sige de L\u00e6rde os, Nervesvingninger. Vi ere Enhver – et Str\u00e6ngespil.<\/p>\n

Men hvem griber i disse Str\u00e6nge? Hvem faaer dem til at svinge og b\u00e6ve? Aanden, den usynlige Guddoms Aand, som lader, gjennem dem, klinge sin Bev\u00e6gelse, sin Stemning, og den forstaaes af de andre Str\u00e6ngespil, saa at de klinge derved i sammensmeltende Toner og i Mods\u00e6tningens st\u00e6rke Dissonantser. Saaledes var det, saaledes bliver det i den store Menneskeheds Fremadskriden i Friheds Bevidsthed!<\/p>\n

Hvert Aarhundrede, hvert Aartusinde kan der ogsaa siges, har sit Storheds Udtryk i Poesien; f\u00f8dt i det afsluttende Tidsrum, tr\u00e6der den frem og raader i det nye kommende Tidrum.<\/p>\n

Midt i vor travle maskinbrusende Tid er hun saaledes allerede f\u00f8dt, hun, det nye Aarhundredes Musa. Vor Hilsen sende vi hende! hun h\u00f8re den, eller l\u00e6se den engang, maaskee mellem Kul-Indskrifterne, vi nys omtalte.<\/p>\n

Hendes Vuggeg\u00e6nge gik fra det yderste Punkt, Menneske-Fod betraadte paa Nordpols Unders\u00f8gelserne til saavidt det levende \u00d8ie saae ind i Polar-Himlens “sorte Kuls\u00e6kke”. Vi h\u00f8rte ikke G\u00e6ngen for klapprende Maskiner, Locomotivets Piben, Spr\u00e6ngning af materielle Klipper og Aandens gamle Baand.<\/p>\n

I vor store Nutids Fabrik er hun f\u00f8dt, hvor Dampen \u00f8ver sin Kraft, hvor Mester Blodl\u00f8s og hans Svende slide Dag og Nat.<\/p>\n

Hun har i Eie Qvindens store Kj\u00e6rlighedsfyldte Hjerte, med Vestalens Flamme og Lidenskabens Baal. Forstandens Lynglimt fik hun, i alle Prismets gjennem Aartusinder skiftende Farver, der vurderedes efter Modefarven. Phantasiens m\u00e6gtige Svaneham er hendes Pragt og Styrke, Videnskaben v\u00e6vede den, “Urkr\u00e6fterne gav den Svingkraft.<\/p>\n

Hun er Folkets Barn paa Faders Side, sund i Sind og Tanker, Alvor i \u00d8iet, Humor paa L\u00e6ben. Moderen er den h\u00f8ibaarne academi-opdragne, Emigrantens Datter med de gyldne Rococo Erindringer. Det nye Aarhundredes Musa har Blod og Sj\u00e6l i sig af de To.<\/p>\n

Herlige Faddergaver bleve lagte paa hendes Vugge. I M\u00e6ngde er str\u00f8et der som Bonbons Naturens skjulte Gaader med Opl\u00f8sning; af Dykkerklokken er rystet vidunderligt “Nips” fra Havets Dyb. Himmelkortet, dette oph\u00e6ngte stille Ocean med de Myriader \u00d8er, hver en Verden, blev lagt aftrykt som Vuggekl\u00e6de. Solen maler hende Billeder; Photographien maa give hende Leget\u00f8i.<\/p>\n

Hendes Amme har sjunget for hende af Eivind Skaldespiller og Fird\u00f9si, af Minnesangerne og hvad Heine drengekaad sang af sin virkelige Digtersj\u00e6l. Meget, altfor meget har hendes Amme fortalt hende; hun kjender Edda, den gamle Ur-Mormors Moders gruv\u00e6kkende Sagaer, hvor Forbandelserne suse med blodige Vinger. Hele Orientens “Tusind og een Nat” har hun h\u00f8rt i en fjerdedeel Time.<\/p>\n

Det nye Aarhundredes Musa er Barn endnu, dog hun er sprungen ud af Vuggen, hun er fuld af Villie, uden at vide hvad hun vil.<\/p>\n

Endnu leger hun i sin store Ammestue, der har fuldt op af Kunstskatte og Rococo. Den gr\u00e6ske Tragedie, og det romerske Lystspil, staae der meislede i Marmor; Nationernes Folkeviser h\u00e6nge som t\u00f8rrede Planter paa V\u00e6ggen, et Kys paa dem og de svulme frem i Friskhed og Duft. Hun er ombruset i evige Accorder af Beethovens, Glucks, Mozarts og alle de store Mesteres Tanker i Toner. Paa Boghylden er henlagt saa Mange, der i deres Tid vare ud\u00f8delige, og her er god Plads til mange Andre, hvis Navne vi h\u00f8re klinge gjennem Ud\u00f8delighedens Telegraphtraad, men d\u00f8e med Telegrammet.<\/p>\n

Skr\u00e6kkeligt Meget har hun l\u00e6st, altfor Meget, hun er jo f\u00f8dt i vor Tid, grumme Meget maa glemmes igjen og Musaen vil forstaae at glemme.<\/p>\n

Hun t\u00e6nker ikke paa sin Sang, der vil leve frem i ny Aartusinder som Moses’s Digtninger leve og Bidpais guldkronede Fabel om R\u00e6vens List og Lykke. Hun t\u00e6nker ikke paa sin Sendelse, sin tonende Fremtid, hun leger endnu, under Nationers Kamp som ryster Luften, der s\u00e6tter Klangfigurer af Pennefjedre og Kanoner, paa kryds og tv\u00e6rs, Runer, der ere sv\u00e6re at raade.<\/p>\n

Hun b\u00e6rer Garibaldi Hat, l\u00e6ser imidlertid sin Shakspeare og t\u00e6nker et kort \u00d8ieblik, han kan endnu opf\u00f8res naar jeg bliver stor! Calderon hvile i sine V\u00e6rkers Sarkophag, med Ber\u00f8mmelsens Indskrift. Holberg, ja Musaen er Kosmopolit, hun har ham heftet ind i eet Bind med moli\u00c5re, Plautus og Aristophanes, men l\u00e6ser meest i Moli\u00c5re.<\/p>\n

Hun er l\u00f8st fra den Uro, som jager Alpernes Gemser, og dog higer hendes Sj\u00e6l efter Livets Salt, som Gemserne efter Bjergets; der hviler i hendes Hjerte en Ro, som i Hebr\u00e6ernes Oldtids Sagn, denne R\u00f8st fra Nomaden paa de gr\u00f8nne Sletter i de stille stjerneklare N\u00e6tter, og dog svulmer i Sangen Hjertet st\u00e6rkere end hos den begeistrede Kriger fra Thessaliens Bjerge i den gr\u00e6ske Old.<\/p>\n

Hvorledes staaer det sig med hendes Christendom? – Hun har l\u00e6rt Philosophiens store og lille Tabel; Urstofferne have kn\u00e6kket een af hendes Melket\u00e6nder, men hun har faaet nye igjen, Kundskabsfrugten bed hun i paa Vuggen, aad og blev klog, – saa at “Ud\u00f8delighed” lynede frem for hende som Menneskehedens genialeste Tanke.<\/p>\n

Naar oprinder Poesiens nye Aarhundrede? Naar skal Musaen kjendes? Naar skal hun h\u00f8res?<\/p>\n

En deilig Foraars-Morgen kommer hun paa Locomotivets Drage brusende gjennem Tunneler og over Viaducter, eller hen over det bl\u00f8de, st\u00e6rke Hav, paa den pustende Delphin, eller gjennem Luften paa Montgolfiers Fugl Rok og daler ned i Landet, hvorfra hendes Guddoms R\u00f8st f\u00f8rste Gang skal hilse Menneskesl\u00e6gten. Hvor? Er det fra Columbus’s Fund, Frihedslandet, hvor de Indf\u00f8dte bleve et jaget Vildt og Afrikanerne Tr\u00e6ldyr, Landet, hvorfra vi h\u00f8rte Sangen om “Hiawatha”? Er det fra Antipodernes Verdensdeel, Guldklumpen i Sydhavet, Mods\u00e6tningernes Land, hvor vor Nat er Dag og sorte Svaner synge i Mimose Skove? Eller fra Landet hvor Memnons-St\u00f8tten klang og klinger, men vi ikke forstode Sangens Sphinx i \u00d8rkenen. Er det fra Steenkuls-\u00d8en, hvor Shakspeare er Herskeren fra Elisabeths Tid? Er det fra Tycho Brahes Hjem, hvor han ikke taaltes, eller fra Californiens Eventyr-Land, hvor Wellingtontr\u00e6et l\u00f8fter sin Krone som Verdens-Skovens Konge.<\/p>\n

Naar vil Stjernen lyse, Stjernen paa Musaens Pande, Blomsten, i hvis Blade er indskrevet Aarhundredets Udtryk af det Skj\u00f8nne i Form, Farve og Duft?<\/p>\n

“Hvad er den nye Musas Program?” sp\u00f8rger vor Tids kyndige Rigsdagsm\u00e6nd. “Hvad vil hun?”<\/p>\n

Sp\u00f8rg heller hvad hun ikke vil!<\/p>\n

Ikke vil hun optr\u00e6de som Gjenganger af den svundne Tid! ikke vil hun t\u00f8mre Dramaer af Scenens aflagte Herligheder eller d\u00e6kke Mangler i dramatisk Architektur ved Lyrikens blendende Drapperier! hendes Flugt frem for os vil v\u00e6re som fra Thespis-K\u00e6rren til Marmor-Amphitheatret. Hun slaaer ikke den sunde Mennesketale i Stykker og klinker den sammen til et konstigt Klokkespil med indsmigrende Klang fra Troubadour-Tourneringerne. Ikke vil hun stille Versemaalet som Adelsmand og Prosaen som den Borgelige! jevnsides staae de i Klang, Fylde og Kraft.Ikke vil hun meisle ud af Islands Saga-Blokke de gamle Guder! de ere d\u00f8de, der er ingen Sympathie for dem i den nye Tid, intet Sl\u00e6gtskab! Ikke vil hun byde sin Samtid indlogere deres Tanker i franske Roman-Kipper! ikke vil hun d\u00f8ve med Hverdagshistoriernes Chloroform! en Livs-Elixir vil hun bringe! hendes Sang i Vers og Prosa vil v\u00e6re kort, klar, rig! Nationaliteternes Hjerteslag, hver er kun eet Bogstav i det store Udviklings-Alphabet, men hvert Bogstav griber hun med lige Kj\u00e6rlighed, stiller dem i Ord og slynger Ordene i Rythmer til sin Nutids Hymne.<\/p>\n

Og naar er Tidens Fylde kommen?<\/p>\n

Det er l\u00e6nge for os, som endnu ere her tilbage, det er kort for dem, som fl\u00f8i forud!<\/p>\n

Snart falder den Chinesiske Muur; Europas Jernbaner naae Asiens aflukkede Cultur-Archiv, – de to Cultur-Str\u00f8mme m\u00f8des! da maaskee bruser Fossen med sin dybe Klang, vi Nutids Gamle ville skj\u00e6lve ved de st\u00e6rke Toner og fornemme deri et Ragnarok, de gamle Guders Fald, glemme, at hernede maae Tider og Folkesl\u00e6gter forsvinde, og kun et lille Billede af hver, indesluttet i Ordets Kapsel, sv\u00f8mmer paa Evighedens Str\u00f8m som Lotus-Blomst, og siger os, at de Alle ere og vare Kj\u00f8d af vort Kj\u00f8d, i forskjellig Kl\u00e6dning; J\u00f8dernes Billede straaler fra Bibelen, Gr\u00e6kernes fra Iliade og Odyssee, og vort -? Sp\u00f8rg det nye Aarhundredes Musa, i Ragnarok, naar det nye Gimle l\u00f8fter sig i Forklarelse og Forstaaen.<\/p>\n

Al Dampens Magt, al Nutids Tryk vare L\u00f8ftest\u00e6nger! Mester Blodl\u00f8s og hans travle Svende, der synes vor Tids m\u00e6gtige Herskere, ere kun Tjenere, sorte Slaver, som smykke H\u00f8isalen, fremb\u00e6re Skattene, d\u00e6kke Bordene til den store Fest, hvor Musaen med Barnets Uskyldighed, Ungm\u00f8ens Begeistring og Matronens Ro og Viden l\u00f8fter Digtningens vidunderlige Lampe, dette rige, fulde Menneskehjerte med Guds-Flammen.<\/p>\n

V\u00e6r hilset, Du Musa for Poesiens nye Aarhundrede! vor Hilsen l\u00f8fter sig og h\u00f8res, som Ormenes Tanke-Hymne h\u00f8res, Ormen, der under Plovjernet sk\u00e6rer os Orme s\u00f8nder, for at Velsignelsen kan groe for den kommende nye Sl\u00e6gt.<\/p>\n

V\u00e6r hilset, Du det nye Aarhundredes Musa!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Det nye Aarhundredes Musa \u2013\u00a0The Muse of the New Century 1861 Det nye Aarhundredes Musa, som vore B\u00f8rneb\u00f8rns B\u00f8rn, maaskee en fjernere Sl\u00e6gt skal kjende hende, men ikke vi, naar aabenbarer hun sig? Hvorledes seer hun ud? Hvad synger hun? Hvilke Sj\u00e6lens Str\u00e6nge vil hun ber\u00f8re? Til hvilket … L\u00e6s mere Det nye Aarhundredes Musa<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1263","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1263","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1263"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1263\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78195,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1263\/revisions\/78195"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1263"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}