{"id":1261,"date":"2012-03-20T09:12:05","date_gmt":"2012-03-20T08:12:05","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1261"},"modified":"2016-01-06T21:38:09","modified_gmt":"2016-01-06T20:38:09","slug":"det-gamle-huus","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1261","title":{"rendered":"Det gamle Huus"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Det gamle Huus<\/span><\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u00a0\u2013 The Old House<\/a><\/p>\n

1848<\/strong><\/p>\n

Der var omme i Gaden et gammelt, gammelt Huus, det var n\u00e6sten tre hundrede Aar, det kunde man l\u00e6se sig til paa Bj\u00e6lken, hvor Aarstallet var skaaret ud tilligemed Tulipaner og Humleranker; der stod hele Vers bogstaverede som i gamle Dage, og over hvert Vindue var der i Bj\u00e6lken snittet et Ansigt, som vr\u00e6ngede; den ene Etage gik et langt Stykke ud over den anden, og lige under Taget var en Bly-Rende med Dragehoved; Regnvandet skulde l\u00f8be ud af Gabet, men det l\u00f8b ud af Maven, for der var Hul paa Renden.<\/p>\n

Alle de andre Huse i Gaden vare saa nye og saa nette, med store Ruder og glatte V\u00e6gge, man kunde nok see at de vilde ikke have noget at gj\u00f8re med det gamle Huus; de t\u00e6nkte nok: “hvor l\u00e6nge skal det Skrummel staae til Spektakel her i Gaden; saa l\u00f8ber Carnappet saadan ud, at Ingen fra vore Vinduer kan see hvad der skeer i den Kant! Trappen er saa bred som til et Slot og saa h\u00f8i som til et Kirketaarn. Jerngel\u00e6nderet seer jo ud som D\u00f8ren til en gammel Begravelse, og saa har det M\u00e6ssingknapper. Det er flaut!”<\/p>\n

Lige over for i Gaden var ogsaa nye og nette Huse og de t\u00e6nkte som de andre, men ved Vinduet her sad en lille Dreng med friske r\u00f8de Kinder, med klare straalende \u00d8ine, han syntes rigtignok bedst om det gamle Huus, og det baade i Solskin og i Maaneskin. Og saae han over paa Muren, hvor Kalken var gaaet af, saa kunde han sidde og udfinde der alle de underligste Billeder, akkurat hvorledes Gaden havde seet ud f\u00f8r med Trapper, Karnapper og spidse Gavle; han kunde see Soldater med Hellebarder, og Tagrender der l\u00f8b om som Drager og Lindorme. – Det var rigtig nok et Huus at see paa! og der ovre boede en gammel Mand, som gik i Skj\u00e6gs Buxer, havde en Kjole med store M\u00e6ssingknapper og en Paryk, som man kunde see var en virkelig Paryk. Hver Morgen kom der til ham en gammel Karl, som ryddede op og gik \u00c6rinder, ellers var den gamle Mand i de Skj\u00e6gs Buxer ganske alene i det gamle Huus; imellem kom han hen til Vindues-Ruden og saae ud, og den lille Dreng nikkede til ham, og den gamle Mand nikkede igjen, og saa vare de Bekjendtere og saa vare de Venner, skj\u00f8ndt de aldrig havde talt med hinanden, men det kunde da ogsaa v\u00e6re det samme.<\/p>\n

Den lille Dreng h\u00f8rte sine For\u00e6ldre sige: “den gamle Mand derovre har det meget godt, men han er saa skr\u00e6kkelig ene!”<\/p>\n

N\u00e6ste S\u00f8ndag tog den lille Dreng og sv\u00f8bte noget ind i et Stykke Papir, gik ned i Porten, og da han, som gik \u00c6rinder, kom forbi, sagde han til ham: “h\u00f8r! vil du bringe den gamle Mand derovre dette fra mig! jeg har to Tinsoldater, dette er den ene; han skal have den, for jeg veed at han er saa skr\u00e6kkelig ene.”<\/p>\n

Og den gamle Karl saae ganske forn\u00f8iet ud, nikkede og bar Tinsoldaten over i det gamle Huus. Siden kom der Bud om den lille Dreng ikke havde Lyst til selv at komme over at gj\u00f8re Bes\u00f8g, og det fik han Lov til af sine For\u00e6ldre, og saa kom han over i det gamle Huus.<\/p>\n

Og M\u00e6ssingknapperne paa Trappe-Gel\u00e6nderet skinnede meget st\u00e6rkere end ellers, man skulde troe at de vare polerede i Anledning af Bes\u00f8get, og det var som om de udskaarne Trompetere – for der var udskaaret i D\u00f8ren Trompetere, som stode i Tulipanerne – bl\u00e6ste af alle Kr\u00e6fter, Kinderne saae meget tykkere ud end f\u00f8r. Jo de bl\u00e6ste: “Tratteratra! den lille Dreng kommer! tratteratra!” – og saa gik D\u00f8ren op. Hele Gangen var med gamle Portr\u00e6tter, Riddere i Harnisk og Fruer i Silkekjole; og Harniskerne raslede og Silkekjolerne raslede! – Og saa kom der en Trappe, den gik et stort Stykke opad og et lille Stykke ned – og saa var man paa en Altan, der rigtignok var meget skr\u00f8belig, med store Huller og lange Spr\u00e6kker, men der voxte Gr\u00e6s og Blade op af dem Allesammen, for hele Altanen udenfor, Gaarden og Muren, var med saa meget Gr\u00f8nt, det saa ud som Have, men det var kun en Altan. Her stode gamle Urtepotter, som havde Ansigt og \u00c6sel-\u00d8rer; Blomsterne de voxte nu ligesom de vilde. I den ene Potte l\u00f8b det over alle Bredder med Nelliker, det vil sige med det Gr\u00f8nne, Skud ved Skud, og ganske tydeligt sagde det: “Luften har klappet mig, Solen har kysset mig og lovet mig en lille Blomst paa S\u00f8ndag, en lille Blomst paa S\u00f8ndag!”<\/p>\n

Og saa kom de ind i et Kammer, hvor V\u00e6ggene vare med Svinel\u00e6ders Betr\u00e6k og der var trykt Guldblomster paa.<\/p>\n

“Forgyldning forgaaer,<\/p>\n

Men Svinel\u00e6der bestaaer!”<\/p>\n

sagde V\u00e6ggene.<\/p>\n

Og der stode L\u00e6nestole saa h\u00f8iryggede ,saa udskaarne, og med Arme paa begge Sider. “Sid ned! sid ned!” sagde de. “Uh, hvor det knager i mig! nu faaer jeg nok Gigt ligesom det gamle Skab! Gigt i Ryggen, uh!”<\/p>\n

Og saa kom den lille Dreng ind i Stuen hvor Karnappet var og hvor den gamle Mand sad.<\/p>\n

“Tak for Tinsoldaten, min lille Ven!” sagde den gamle Mand. “Og tak fordi du kommer over til mig!”<\/p>\n

“Tak! Tak!” eller “Knak! Knak!” sagde det i alle Meublerne; de vare saa mange at de n\u00e6sten stode hverandre iveien for at see den lille Dreng.<\/p>\n

Og midt paa V\u00e6ggen hang et Skilderi med en deilig Dame, saa ung, saa glad, men ganske kl\u00e6dt paa, som i gamle Dage, med Pudder i Haaret og Kl\u00e6der, som stode stive; hun sagde hverken “tak” eller “knak,” men saae med sine milde \u00d8ine paa den lille Dreng, som strax spurgte den gamle Mand: “hvor har du faaet hende?”<\/p>\n

“Omme hos Marskandiseren!” sagde den gamle Mand. “Der h\u00e6nge saa mange Billeder; Ingen kjende eller bryde sig om dem, for de ere begravede Allesammen, men i gamle Dage har jeg kjendt hende og nu er hun d\u00f8d og borte i et halvhundrede Aar!”<\/p>\n

Og under Skilderiet hang bag Glas en Bouquet visne Blomster; de vare vist ogsaa et halvhundrede Aar, saa gamle saae de ud. Og Perpendikelen paa det store Uhr gik frem og tilbage og Viseren dreiede og Alting i Stuen blev endnu \u00e6ldre, men det m\u00e6rkede de ikke.<\/p>\n

“De sige hjemme,” sagde den lille Dreng, “at Du er saa skr\u00e6kkelig ene!”<\/p>\n

“O,” sagde han, “de gamle Tanker, med hvad de kunne f\u00f8re med sig, komme og bes\u00f8ge mig, og nu kommer du jo ogsaa! – Jeg har det meget godt!”<\/p>\n

Og saa tog han ned af Hylden en Bog med Billeder, der vare hele lange Optog, de forunderligste Karreeter, som man ikke seer dem nu til Dags, Soldater som Kl\u00f8verkn\u00e6gt og Borgere med vaiende Faner; Skr\u00e6derne havde deres med en Sax, som blev holdt af to L\u00f8ver og Skomagerne deres uden St\u00f8vle, men med en \u00d8rn, som havde to Hoveder, for Skomagerne maa have Alting saaledes at de kunne sige: det er et Par. – Jo det var en Billedbog!<\/p>\n

Og den gamle Mand gik ind i den anden Stue for at hente Syltet\u00f8i, \u00c6bler og N\u00f8dder; – der var rigtig nok velsignet ovre i det gamle Huus.<\/p>\n

“Jeg kan ikke holde det ud!” sagde Tinsoldaten, som stod paa Dragkisten; “her er saa eensomt og saa s\u00f8rgeligt; nei, naar man har v\u00e6ret i Familieliv, kan man ikke v\u00e6nne sig til dette her! – Jeg kan ikke holde det ud! Den hele Dag er saa lang og Aftenen er endnu l\u00e6nger! her er slet ikke, som ovre hos Dig, hvor din Fader og Moder talte saa forn\u00f8iede, og hvor Du og alle I s\u00f8de B\u00f8rn gjorde saadant et deiligt Spektakel. Nei hvor den gamle Mand har det eensomt! troer Du han faaer Kys! troer Du han faaer milde \u00d8ine, eller Juletr\u00e6! Han faaer ikke noget, uden Begravelse! – jeg kan ikke holde det ud!”<\/p>\n

“Du maa ikke tage det saa s\u00f8rgeligt!” sagde den lille Dreng; “jeg synes her er saa deiligt og alle de gamle Tanker, med hvad de kunne f\u00f8re med sig, komme jo og gj\u00f8re Bes\u00f8g!”<\/p>\n

“Ja, dem seer jeg ikke og dem kjender jeg ikke!” sagde Tinsoldaten, “jeg kan ikke holde det ud!”<\/p>\n

“Det maa Du!” sagde den lille Dreng.<\/p>\n

Og den gamle Mand kom med det meest forn\u00f8iede Ansigt, det deiligste Syltet\u00f8i, \u00c6bler og N\u00f8dder, og saa t\u00e6nkte den lille Dreng ikke paa Tinsoldaten.<\/p>\n

Lykkelig og forn\u00f8iet kom den lille Dreng hjem, og der gik Uger og der gik Dage, og der blev nikket til det gamle Huus og fra det gamle Huus, og saa kom den lille Dreng derover igjen.<\/p>\n

Og de udskaarne Trompetere bl\u00e6ste: “tratteratra! der er den lille Dreng! tratteratra!” og Sv\u00e6rd og Rustning paa Ridderbillederne raslede og Silkekjolerne raslede, Svinel\u00e6deret talte og de gamle Stole havde Gigt i Ryggen: “av!” det var akkurat ligesom f\u00f8rste Gang, for der ovre var den ene Dag og Time ligesom den anden.<\/p>\n

“Jeg kan ikke holde det ud!” sagde Tinsoldaten, “jeg har gr\u00e6dt Tin! her er altfor s\u00f8rgeligt! lad mig heller gaae i Krig og miste Arme og Been! det er dog en Forandring. Jeg kan ikke holde det ud! – nu veed jeg hvad det er at have Bes\u00f8g af sine gamle Tanker, med hvad de kunne f\u00f8re med! jeg har havt Bes\u00f8g af mine og Du kan troe, det er ingen Forn\u00f8ielse i L\u00e6ngden, jeg var tilsidst n\u00e6r ved at springe ned af Dragkisten. Alle I derovre i Huset saae jeg saa tydeligt, som om I virkeligt var her; det var igjen den S\u00f8ndag-Morgen, som Du veed nok! Alle I B\u00f8rn stode foran Bordet og sang eders Psalme, som I synge den hver Morgen; I stode and\u00e6gtige med foldede H\u00e6nder, og Fader og Moder vare ligesaa h\u00f8itidelige, og saa gik D\u00f8ren op og den lille S\u00f8ster Maria, som ikke er to Aar endnu, og som altid dandser naar hun h\u00f8rer Musik eller Sang, hvad Slags det endogsaa er, blev sat ind, – hun skulde det nu ikke, – og saa begyndte hun at dandse, men kunde ikke komme i Tact, for Tonerne vare saa lange, og saa stod hun f\u00f8rst paa det ene Been og h\u00e6ldede Hovedet heelt forover, og saa paa det andet Been og h\u00e6ldede Hovedet heelt forover, men det vilde ikke slaae til. I stode meget alvorlige, Allesammen, skj\u00f8ndt det var nok sv\u00e6rt, men jeg loe indvendig og derfor faldt jeg ned af Bordet og fik en Bule, som jeg endnu gaaer med, for det var ikke Ret af mig at lee. Men det Hele gaaer nu igjen indeni mig, og Alt hvad jeg saadan har oplevet; og det er nok de gamle Tanker med hvad de kunne f\u00f8re med! – Siig mig, om I synge endnu om S\u00f8ndagen? Siig mig Lidt om den lille Maria! og hvordan har min Kammerat det, den anden Tinsoldat! ja han er rigtignok lykkelig! – jeg kan ikke holde det ud!”<\/p>\n

“Du er for\u00e6ret bort!” sagde den lille Dreng, “Du maa blive. Kan Du ikke indsee det?”<\/p>\n

Og den gamle Mand kom med en Skuffe, hvori der var meget at see, baade “Kridthuus”, og “Balsomb\u00f8sse”, og gamle Kort, saa store og saa forgyldte, som man aldrig seer dem nu. Og der blev aabnet flere Skuffer og Claveret blev aabnet, det var med Landskab indvendigt paa Laaget, og det var saa h\u00e6st da den gamle Mand spillede paa det; og saa nynnede han en Vise.<\/p>\n

“Ja, den kunde hun synge!” sagde han og saa nikkede han til Portr\u00e6ttet, som han havde kj\u00f8bt hos Marskandiseren, og den gamle Mands \u00d8ine de skinnede saa klare.<\/p>\n

“Jeg vil i Krig! jeg vil i Krig!” raabte Tinsoldaten saa h\u00f8it han kunde og styrtede sig lige ned paa Gulvet. –<\/p>\n

Ja, hvor blev han af? Den gamle Mand s\u00f8gte, den lille Dreng s\u00f8gte, borte var han og borte belv han. “Jeg finder ham nok!” sagde den Gamle, men han fandt ham aldrig; Gulvet var alt for aabent og hullet; – Tinsoldaten var faldet gjennem en Spr\u00e6kke og der laae han som i aaben Begravelse.<\/p>\n

Og den Dag gik og den lille Dreng kom hjem, og Ugen gik og der gik flere Uger. Vinduerne vare ganske frosne; den lille Dreng maatte sidde og aande paa dem for at faae et Kighul over til det gamle Huus, og der var Sneen fyget ind i alle Snirkler og Indskrifter, den laae heelt op over Trappen, ligesom om der var Ingen hjemme, og der var heller Ingen hjemme, den gamle Mand var d\u00f8d!<\/p>\n

Om Aftenen holdt en Vogn udenfor, og ned i den bar man ham i hans Kiste, han skulde ud at ligge paa Landet i sin Begravelse. Der kj\u00f8rte han nu, men Ingen fulgte, alle hans Venner vare jo d\u00f8de. Og den lille Dreng kyssede paa Fingeren efter Kisten da den kj\u00f8rte.<\/p>\n

Nogle Dage efter blev der Auction paa det gamle Huus, og den lille Dreng saae fra sit Vindue, hvor man bar bort: den gamle Riddere og de gamle Damer, Urtepotterne med lange \u00d8rer, de gamle Stole og de gamle Skabe; noget kom her og noget kom der; Portr\u00e6ttet af hende, som var fundet hos Marskandiseren, kom til Marskandiseren igjen og der hang det altid, for Ingen kjendte hende mere, Ingen br\u00f8d sig om det gamle Billede.<\/p>\n

I Foraaret rev man Huset selv ned, for det var et Skrummel, sagde Folk. Man kunde see fra Gaden lige ind i Stuen til det Svineskinds Betr\u00e6k, som blev fl\u00e6nget og revet; og det Gr\u00f8nne om Altanen hang ganske vildsomt om de faldende Bj\u00e6lker. – Og saa blev der ryddet op.<\/p>\n

“Det hjalp!” sagde Nabohusene.<\/p>\n

Og der blev bygget et deiligt Huus med store Vinduer og hvide, glatte Mure, men foran, hvor egentligt det gamle Huus havde staaet, plantedes en lille Have og op af Naboens Mure voxte vilde Viinranker; foran Haven kom et stort Jerngitter med Jernport, det saae stadseligt ud, Folk stode stille og kigede derind. Og Spurvene hang sig i Sneseviis, paa Viinrankerne, snakkede i Munden paa hverandre, saa godt de kunde, men det var ikke om det gamle Huus, for det kunde de ikke huske, der var gaaet saa mange Aar, at den lille Dreng var voxet op til en heel Mand, ja en dygtig Mand, som hans For\u00e6ldre havde Forn\u00f8ielse af; og han var lige blevet gift og med sin lille Kone flyttet ind i Huset her, hvor Haven var; og han stod hos hende der i det hun plantede en Markblomst, som hun fandt saa yndig. Hun plantede den med sin lille Haand og klappede Jorden til med Fingrene. – Av! hvad var det? Hun stak sig. Der sad noget Spidst lige op af den bl\u00f8de Jord.<\/p>\n

Det var – ja t\u00e6nk! det var Tinsoldaten, ham som var blevet borte oppe hos den gamle Mand, og var rumlet og tumlet mellem T\u00f8mmer og Gruus og tilsidst havde ligget mange Aar i Jorden.<\/p>\n

Og den unge Kone t\u00f8rrede Soldaten, f\u00f8rst med et gr\u00f8nt Blad og saa med sit fine Lommet\u00f8rkl\u00e6de, det havde saadan en deilig Lugt! og det var for Tinsoldaten, ligesom om den vaagnede op af en Dvale.<\/p>\n

“Lad mig see ham!” sagde den unge Mand, loe og rystede saa med Hovedet. “Ja ham kan det nu ikke v\u00e6re, men han husker mig paa en Historie med en Tinsoldat jeg havde, da jeg var en lille Dreng!” og saa fortalte han sin Kone om det gamle Huus, og den gamle Mand, og om Tinsoldaten han sendte over til ham, fordi han var saa skr\u00e6kkelig ene, og han fortalte det saa akkurat, som det virkelig havde v\u00e6ret, saa at den unge Kone fik Taarer i \u00d8inene over det gamle Huus og den gamle Mand.<\/p>\n

“Det kan dog v\u00e6re at det er den samme Tinsoldat!” sagde hun, “jeg vil gjemme den og huske paa Alt hvad Du har fortalt mig; men den gamle Mands Grav maa Du vise mig!”<\/p>\n

“Ja den veed jeg ikke,” sagde han, “og Ingen veed den! alle hans Venner vare d\u00f8de, Ingen passede den og jeg var jo en lille Dreng!”<\/p>\n

“Hvor han maa have v\u00e6ret skr\u00e6kkeligt ene!” sagde hun.<\/p>\n

“Skr\u00e6kkeligt ene!” sagde Tinsoldaten, “men deiligt er det, ikke at blive glemt!”<\/p>\n

“Deiligt!” raabte Noget t\u00e6t ved, men Ingen uden Tinsoldaten saae at det var en Lap af det Svinel\u00e6ders Betr\u00e6k, det var uden al Forgyldning, det saae ud, som vaad Jord, men en Mening havde det og den sagde det:<\/p>\n

“Forgyldning forgaaer,<\/p>\n

Men Svinel\u00e6der bestaaer.”<\/p>\n

Dog det troede Tinsoldaten ikke.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Det gamle Huus \u2013 Illustration \u00a0\u2013 The Old House 1848 Der var omme i Gaden et gammelt, gammelt Huus, det var n\u00e6sten tre hundrede Aar, det kunde man l\u00e6se sig til paa Bj\u00e6lken, hvor Aarstallet var skaaret ud tilligemed Tulipaner og Humleranker; der stod hele Vers bogstaverede som … L\u00e6s mere Det gamle Huus<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1261","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1261","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1261"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1261\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78194,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1261\/revisions\/78194"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1261"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}