{"id":1259,"date":"2012-03-20T09:11:11","date_gmt":"2012-03-20T08:11:11","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1259"},"modified":"2016-01-06T21:36:09","modified_gmt":"2016-01-06T20:36:09","slug":"det-gamle-egetraees-sidste-drom","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1259","title":{"rendered":"Det gamle Egetr\u00e6es sidste Dr\u00f8m"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Det gamle Egetr\u00e6es sidste Dr\u00f8m<\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u00a0\u2013\u00a0The Last Dream of the Old Oak<\/a><\/span><\/p>\n

1858 (Et Jule-Eventyr)<\/strong><\/p>\n

Der stod i Skoven, h\u00f8it paa Skr\u00e6nten, ved den aabne strand, saadan et rigtig gammelt Egetr\u00e6, det var netop tre hundrede og fem og tredsindstyve Aar, men den lange Tid var for Tr\u00e6et ikke mere end ligesaa mange D\u00f8gn for os Mennesker; vi vaage om Dagen, sove om Natten, og have da vore Dr\u00f8mme; med Tr\u00e6et er det anderledes, Tr\u00e6et er vaagent i de tre Aarstider, f\u00f8rst mod Vinteren har det sin S\u00f8vn, Vinteren er dets Sovetid, den er dets Nat efter den lange Dag, som kaldes Foraar, Sommer og H\u00f8st.<\/p>\n

Mangen varm Sommerdag havde D\u00f8gnfluen dandset rundt om dets Krone, levet, sv\u00e6vet og f\u00f8lt sig lykkelig, og hvilede da, et \u00d8ieblik i stille Lyksalighed, den lille Skabning paa et af de store friske Egeblade, saa sagde Tr\u00e6et altid: “Lille Stakkel! kun en eneste Dag er hele dit Liv! hvor kort dog! det er saa s\u00f8rgeligt!”<\/p>\n

“S\u00f8rgeligt!” svarede da altid D\u00f8gnfluen, “hvad mener Du dermed? Alt er jo saa magel\u00f8st lyst, saa varmt og deiligt, og jeg er saa glad!”<\/p>\n

“Men kun een Dag, og saa er Alt forbi!”<\/p>\n

“Forbi!” sagde D\u00f8gnfluen. “Hvad er forbi! er ogsaa Du forbi?”<\/p>\n

“Nei, jeg lver maaske Tusinder af dine Dage, og min Dag er hele Aarstider! Det er Noget saa langt, Du slet ikke kan udregne det!”<\/p>\n

“Nei, for jeg forstaaer Dig ikke! Du har Tusinder af mine Dage, men jeg har Tusinder af \u00d8ieblikke til at v\u00e6re glad og lykkelig i! Holder al denne Verdens Deilighed op, naar Du d\u00f8er?”<\/p>\n

“Nei,” sagde Tr\u00e6et, “den bliver vist ved l\u00e6nger, uendeligt l\u00e6nger, end jeg kan t\u00e6nke det!”<\/p>\n

“Men saa have vi jo lige Meget, kun at vi regne forskjelligt!”<\/p>\n

Og D\u00f8gnfluen dandsede og svang sig i Luften, gl\u00e6dede sig ved sine fine, kunstige Vinger, deres Flor og Fl\u00f8iel, gl\u00e6dede sig i den varme Luft, der var saa krydret med Duft fra Kl\u00f8vermarken og fra Gjerdets vilde Roser, Hyld og Kaprifolier, ikke at tale om skovm\u00e6rker, Kodriver og vilde krusemynter; der var en Duft saa st\u00e6rk, at D\u00f8gnfluen troede at have en lille Ruus af den. Dagen var lang og deilig, fuld af Gl\u00e6de og s\u00f8d Fornemmelse, og naar saa Solen sank, f\u00f8lte altid den lille Flue sig saa behagelig tr\u00e6t af al den Lystighed. Vingen vilde ikke l\u00e6nger b\u00e6re den og ganske sagte gled den ned paa det bl\u00f8de, gyngende Gr\u00e6sstraa, nikkede med Hovedet, som den kan nikke, og sov ind saa gladelig, det var D\u00f8den.<\/p>\n

“Stakkels lille D\u00f8gnflue!” sagde Egetr\u00e6et, “det var dog altfor kort et Liv!”<\/p>\n

Og hver Sommerdag gjentog sig samme Dands, samme Tale, Svar og Hensoven; det gjentog sig i hele Sl\u00e6gter af D\u00f8gnfluer, og alle vare de lige lykkelige, lige glade. Egetr\u00e6et stod vaagen sin Foraarsmorgen, Sommermiddag og Efteraarsaften, nu var det snart mod Sovetid, dets Nat, Vinteren vilde komme.<\/p>\n

Allerede sang Stormene: “God Nat, god Nat! der faldt et Blad, der faldt et Blad! vi plukke, vi plukke! see til at Du kan sove! vi synge Dig is\u00f8vn, vi ruske Dig is\u00f8vn, men ikke sandt, det gj\u00f8r godt i de gamle Grene! de knage derved af bare Forn\u00f8ielse! sov s\u00f8dt, sov s\u00f8dt! det er din tre hundrede og fem og tredsindstyvende Nat, egentligt er Du kun en Aars-Unge! sov s\u00f8dt! Skyen drysser Snee, det bliver et heelt Lagen, et luunt Senget\u00e6ppe om dine F\u00f8dder! sov s\u00f8dt og dr\u00f8m behageligt!”<\/p>\n

Og Egetr\u00e6et stod afkl\u00e6dt alt sin L\u00f8v for at gaae til Ro hele den lange Vinter og i den at dr\u00f8mme mangen Dr\u00f8m, altid noget Oplevet, ligesom i Menneskenes Dr\u00f8mme.<\/p>\n

Det havde ogsaa engang v\u00e6ret lille, ja, et Agern havde v\u00e6ret dets Vugge; efter Menneske-Regning levede det nu i et fjerde Aarhundred; det var det st\u00f8rste og ypperste Tr\u00e6 i Skoven, med sin Krone ragede det h\u00f8it over alle de andre Tr\u00e6er og blev seet langt ude fra S\u00f8en, var Skibsm\u00e6rke; det t\u00e6nkte slet ikke paa, hvormange \u00d8ine, der s\u00f8gte det. H\u00f8it oppe o dets gr\u00f8nne Krone byggede Skovduerne, og Gj\u00f8gen kukkede der, og i Efteraaret, naar Bladene saae ud som hamrede Kobberplader, kom Tr\u00e6kfuglene og hvilede der, f\u00f8r de fl\u00f8i hen over S\u00f8en; men nu var det Vinter, Tr\u00e6et stod bladl\u00f8s, man kunde ret see, hvor bugtede og krogede Grenene strakte sig; Krager og Alliker kom og satte sig skifteviis der og talte om de strenge Tider, som begyndte, og hvor sv\u00e6rt det var at faae F\u00f8den om Vinteren.<\/p>\n

Det var just den hellige Juletid, da dr\u00f8mte Tr\u00e6et sin deiligste Dr\u00f8m; den skal vi h\u00f8re.<\/p>\n

Tr\u00e6et havde tydeligt en Fornemmelse af at det var en festlig Tid, det syntes at h\u00f8re rundt om alle Kirke-Klokker ringe, og dertil var det som paa en deilig Sommerdag, mildt og varmt; det bredte ud saa frisk og gr\u00f8n sin m\u00e6gtige Krone, Solstraalerne spillede mellem Blade og Grene, Luften var fyldt med Duft af Urter og Buske; brogede Sommerfugle legede “Tagfat” og D\u00f8gnfluerne dandsede, som var Alt kun til for at de skulde dandse og forn\u00f8ie sig. Alt, hvad Tr\u00e6et igjennem Aaringer havde oplevet og seet omkring sig, drog forbi, som i et heelt Fest-Optog. Det saae fra gammel Tid Riddere og Fruer til Hest, med Fjer i Hatten og med Falk paa Haand, ride gjennem Skoven; Jagthornet l\u00f8d og Hundene halsede; det saae fjendtlige Soldater i blanke Vaaben og brogede Kl\u00e6der, med Spyd og Hellebarder, slaae Telt op og atter tage det ned; Vagtilden blussede og der blev sjunget og sovet under Tr\u00e6ets udstrakte Grene; det saae Kj\u00e6restefolk i stille Lykke m\u00f8des her i Maaneskin og sk\u00e6re deres Navne, det f\u00f8rste Bogstav, ind i den graagr\u00f8nne Bark. Cither og \u00c6olsharpe vare engang, ja der laae Aaringer imellem, h\u00e6ngte op i Egens Grene af reisende, muntre Svende, nu hang de der igjen, nu klang de der igjen saa yndelig. Skovduerne kurrede, som vilde de fort\u00e6lle, hvad Tr\u00e6et f\u00f8lte derved, og Gj\u00f8gen kukkede, hvormangen Sommerdag det skulde leve.<\/p>\n

DA var det, som om en ny Livs-Str\u00f8mning rislede det lige ned i de mindste R\u00f8dder og op i de h\u00f8iestragende Grene, lige ud i Bladene; Tr\u00e6et f\u00f8lte at det strakte sig derved, ja det fornam med R\u00f8dderne, hvorledes der ogsaa nede i Jorden var Liv og Varme; det fornam sin Styrke tage til, det voxede h\u00f8iere og h\u00f8iere; Stammen skj\u00f8d op, der var ingen Stillestaaen, den voxede meer og altid meer, Kronen blev fyldigere, bredte sig, l\u00f8ftede sig, – og altsom Tr\u00e6et voxede, voxede ogsaa dets Velv\u00e6ren, dets lyksaliggj\u00f8rende L\u00e6ngsel efter altid at naae h\u00f8iere, lige op til den lysende, varme Sol.<\/p>\n

Allerede var det voxet h\u00f8it op over Skyerne, der som m\u00f8rke Tr\u00e6kfugle-Skarer, eller store hvide Svaneflokke droge hen under det.<\/p>\n

Og hvert af Tr\u00e6ets Blade kunde see, som havde det \u00d8ine at see med; Stjernerne bleve synlige ved Dagen, saa store og blanke; hver af dem blinkede som et Par \u00d8ine, saa milde, saa klare; de mindede om kjendte,kj\u00e6rlige \u00d8ine, Barne-\u00d8ine, Kj\u00e6restefolks-\u00d8ine, naar de m\u00f8dtes under Tr\u00e6et.<\/p>\n

Det var et livsaligt \u00d8ieblik, saa frydefuldt! og dog, i al den Fryd, fornam det en L\u00e6ngsel og Lyst efter, at alle de andre Skovens Tr\u00e6er dernede, alle Buske, Urter og Blomster maatte kunne l\u00f8fte sig med, f\u00f8le og fornemme denne Glands og Gl\u00e6de. Det m\u00e6gtige Egetr\u00e6 i al sin Herligheds Dr\u00f8m, var ikke fuldt lykkeligt, uden at have dem med Alle, Smaa og Store, og denne F\u00f8lelse b\u00e6vede igjennem Grene og Blade, saa inderligt, saa st\u00e6rkt som i et Menneskes Bryst.<\/p>\n

Tr\u00e6ets Krone bev\u00e6gede sig som om det s\u00f8gte og savnede, saae tilbage. Da fornam det Duft af Skovm\u00e6rker og snart endnu st\u00e6rkere Duft af Kaprifolier og Violer, det troede at kunne h\u00f8re Gj\u00f8gen svare sig.<\/p>\n

Ja, gjennem Skyerne pippede frem Skovens gr\u00f8nne Toppe, det saae under sig de andre Tr\u00e6er voxede og l\u00f8ftede sig som det; Buske og Urter skj\u00f8de h\u00f8it i Veiret; enkelte reve sig l\u00f8s med Rod og fl\u00f8i hurtigere. Birken var snarest; som en hvid Lynstraale knittrede dens slanke Stamme opad, Grenene b\u00f8lgede som gr\u00f8nne Flor og Faner; den hele Skov-Natur, selv det brunfjedrede R\u00f8r, voxede med, og Fuglene fulgte med og sang, og paa Straaet, der som et langt, gr\u00f8nt Silkebaand l\u00f8st flagrede og fl\u00f8i, sad Gr\u00e6shoppen og spillede med Vingen paa sit Skinnebeen; Oldenborrerne brummede og Bierne summede, hver Fugl sang med sit N\u00e6b, Alt var Sang og Gl\u00e6de lige ind i Himlen.<\/p>\n

“Men den lille blaa Blomst ved Vandet, den skulde ogsaa med!” sagde Egetr\u00e6et; “og den r\u00f8de Klokkeblomst! og den lille Gaaseurt!” – ja Egen vilde have dem Allesammen med!<\/p>\n

“Vi er med! vi er med!” sang og klang det.<\/p>\n

“Men de smukke Skovm\u00e6rker fra forrige Sommer – og Aaret forud var her et Flor af Lilieconvaller -! og det vilde \u00c6bletr\u00e6, hvor stod det deiligt – og al den Skovpragt i Aaringer, i mange Aaringer -! havde den dog levet og blevet til nu, saa havde den dog ogsaa kunnet v\u00e6re med!”<\/p>\n

“Vi er med! vi er med!” sang og klang det endnu h\u00f8iere oppe, det syntes, som om de vare fl\u00f8ine foran.<\/p>\n

“Nei, det er altfor utroligt deiligt!” jublede den gamle Eeg. “Jeg har dem Allesammen! Smaa og Store! ikke Een er glemt! hvor er dog al den Lysalighed mulig og t\u00e6nkelig!”<\/p>\n

“I Guds Himmel er den mulig og t\u00e6nkelig!” klang det.<\/p>\n

Og Tr\u00e6et, der altid voxede, fornam at dets R\u00f8dder l\u00f8snede sig fra Jorden.<\/p>\n

“Det er nu det Allerbedste!” sagde Tr\u00e6et, “nu holder mig ingen Baand! jeg kan flyve op til det Allerh\u00f8ieste i Lys og Glands! og alle Kj\u00e6re har jeg med! Smaa og Store! Alle med!”<\/p>\n

“Alle!”<\/p>\n

Det var Egetr\u00e6ets Dr\u00f8m, og medens det dr\u00f8mte gik en voldsom Storm hen over Hav og Land i den hellige Julenat; S\u00f8en v\u00e6ltede tunge B\u00f8lger mod Stranden, Tr\u00e6et knagede, bragede og rykkedes op med Rod, netop idet det dr\u00f8mte, at dets R\u00f8dder l\u00f8snede sig. Det faldt. Dets tre hundrede og fem og tredsindstyve Aar var nu som en Dag for D\u00f8gnfluen.<\/p>\n

Julemorgen, da Solen kom frem, havde Stormen lagt sig; alle Kirkeklokker ringede festlig, og fra hver Skorsteen, selv den mindste paa Huusmandens Tag, l\u00f8ftede sig r\u00f8gen blaalig som fra Alteret ved Druidens Fest, Takkens Offerr\u00f8g. S\u00f8en blev mere og mere stille, og paa et stort Fart\u00f8i derude, der i Natten havde vel overstaaet det haarde Veir, heisedes nu alle Flag, julefestligt og smukt.<\/p>\n

“Tr\u00e6et er borte! Det gamle Egetr\u00e6, vort M\u00e6rke paa Landet!” sagde S\u00f8folkene. “Det er faldet i denne Storm-Nat! Hvo skal kunne erstatte det; det kan Ingen!”<\/p>\n

Saadan Ligtale, kort, men velmeent, fik Tr\u00e6et, der laae udstrakt paa Sneet\u00e6ppet ved Stranden; og hen over det klang Psamlesang fra Skibet, Sangen om Julens Gl\u00e6de og Menneskenes Sj\u00e6ls Frelse i Christo og det evige Liv:<\/p>\n

“Syng h\u00f8it i Sky, Guds Kirkeflok!
\nHalleluja, nu har vi nok,
\nDen Fryd er uden Lige!
\nHalleluja, Halleluja!”<\/p>\n

saa l\u00f8d den gamle Psamle, og hver derude paa Skibet l\u00f8ftedes paa sin Viis ved den og B\u00f8nnen, ret som det gamle Tr\u00e6 l\u00f8ftede sig i sin sidste, sin deiligste Dr\u00f8m Julenat.<\/p>\n

Se mere om Julen og H.C. Andersen her!<\/a><\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Det gamle Egetr\u00e6es sidste Dr\u00f8m \u2013 Illustration \u00a0\u2013\u00a0The Last Dream of the Old Oak 1858 (Et Jule-Eventyr) Der stod i Skoven, h\u00f8it paa Skr\u00e6nten, ved den aabne strand, saadan et rigtig gammelt Egetr\u00e6, det var netop tre hundrede og fem og tredsindstyve Aar, men den lange Tid var … L\u00e6s mere Det gamle Egetr\u00e6es sidste Dr\u00f8m<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1259","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1259","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1259"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1259\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78193,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1259\/revisions\/78193"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1259"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}