{"id":1257,"date":"2012-03-20T09:10:26","date_gmt":"2012-03-20T08:10:26","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1257"},"modified":"2016-01-06T21:34:00","modified_gmt":"2016-01-06T20:34:00","slug":"det-er-ganske-vist","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1257","title":{"rendered":"Det er ganske vist!"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Det er ganske vist!<\/span><\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u00a0\u2013 \u201cIt\u2019s Quite True!\u201d<\/a><\/p>\n

1852<\/strong><\/p>\n

“Det er en frygtelig Historie!” sagde en H\u00f8ne, og det omme i den Kant af Byen, hvor Historien ikke var passeret. “Det er en frygtelig Historie i H\u00f8nsehuset! jeg t\u00f8r ikke sove alene inat! det er godt at vi ere Mange sammen paa Hjalet!” – Og saa fortalte hun, saa at Fjedrene reiste sig paa de andre H\u00f8ns og Hanen lod Kammen falde. Det er ganske vist!<\/p>\n

Men vi ville begynde med Begyndelsen, og den var i den anden Kant af Byen i et H\u00f8nsehuus. Solen gik ned og H\u00f8nsene fl\u00f8i op; een af dem, hun var hvidfjedret og lavbenet, lagde sine reglementerede \u00c6g og var, som H\u00f8ne, respectabel i alle Maader; idet hun kom til Hjals, pillede hun sig med N\u00e6bet, og saa faldt der en lille Fjeder af hende.<\/p>\n

“Der gik den!” sagde hun, “jo mere jeg piller mig, desdeiligere bliver jeg nok!” Og det var nu sagt i Munterhed, for hun var det muntre Sind mellem de H\u00f8ns, i\u00f8vrigt, som sagt, meget respectabel; og saa sov hun.<\/p>\n

M\u00f8rkt var det rundtom, H\u00f8ne sad ved H\u00f8ne og den, som sad hende n\u00e6rmest, sov ikke; hun h\u00f8rte og hun ikke h\u00f8rte, som man jo skal i denne Verden, for at leve i sin gode Rolighed; men sin anden Naboerske maatte hun dog sige det: “h\u00f8rte Du hvad her blev sagt? Jeg n\u00e6vner Ingen, men der er en H\u00f8ne, som vil plukke sig, for at see godt ud! var jeg Hane, jeg vilde foragte hende!”<\/p>\n

Og lige ovenover H\u00f8nsene sad Uglen med Ugle-Mand og Ugle-B\u00f8rn; de have skarpe \u00d8rer i den Familie, de h\u00f8rte hvert Ord, som Naboh\u00f8nen sagde, og de rullede med \u00d8inene og Ugle-Moer viftede sig med Vingerne: “H\u00f8r bare ikke efter! men I h\u00f8rte sagtens hvad der blev sagt? Jeg h\u00f8rte det med mine egne \u00d8rer, og man skal h\u00f8re meget f\u00f8r de falde af! Der er een af H\u00f8nsene, som i den Grad har glemt, hvad der skikker sig en H\u00f8ne, at hun sidder og piller alle Fjedrene af sig og lader Hanen see paa det!”<\/p>\n

“Prenez gade aux enfants!” sagde Ugle-Fader, “det er ikke Noget for B\u00f8rnene!”<\/p>\n

“Jeg vil dog fort\u00e6lle Gjenbo-Ugle det! det er saadan en agtv\u00e6rdig Ugle i Omgang!” og saa fl\u00f8i Mutter.<\/p>\n

“Hu-hu! uhuh!” tudede de begge to og det lige ned i Gjenboens Dueslag til Duerne. “Har I h\u00f8rt det! har I h\u00f8rt det! uhuh! der er en H\u00f8ne, som har plukket alle Fjedrene af sig for Hanens Skyld! hun fryser ihjel, om hun ikke er det, uhuh!”<\/p>\n

“Hvor? Hvor?” kurrede Duerne!<\/p>\n

“I Gjenboens Gaard! jeg har saa godt som selv seet det! det er n\u00e6sten en upassende Historie at fort\u00e6lle! men det er ganske vist!”<\/p>\n

“Troer, troer hvert evige Ord!” sagde Duerne, og kurrede ned til deres H\u00f8nsegaard: “der er en H\u00f8ne, ja der er somme der sige, at der er to, som have plukket alle Fjedrene af sig, for ikke at see ud som de andre og saaledes v\u00e6kke Hanens Opm\u00e6rksomhed. Det er et voveligt Spil, man kan forkj\u00f8le sig og d\u00f8e af Feber, og de ere d\u00f8de begge to!”<\/p>\n

“Vaagn op! vaagn op!” galede Hanen og fl\u00f8i op paa Plankev\u00e6rket, S\u00f8vnen sad ham endnu i \u00d8inene, men han galede alligevel: “Der er tre H\u00f8ns d\u00f8de af ulykkelig Kj\u00e6rlighed til en Hane! de havde plukket alle Fjedrene af sig! det er en f\u00e6l Historie, jeg vil ikke beholde den, lad gaae videre!”<\/p>\n

“Lad gaae videre!” peeb Flagermusene, og H\u00f8nsene klukkede og Hanerne galede: “lad gaae videre! lad gaae videre!” og saa foer Historien fra H\u00f8nsehuus til H\u00f8nsehuus og tilsidst tilbage til Stedet, hvorfra den egentlig var gaaet ud.<\/p>\n

“Der er fem H\u00f8ns,” hed det, “som alle have plukket Fjedrene af sig, for at vise, hvem af dem der var blevet magrest af Kj\u00e6restesorg til Hanen, og saa hakkede de hinanden tilblods og faldt d\u00f8de ned, til Skam og Skj\u00e6ndsel for deres Familie og til stort Tab for Eieren!”<\/p>\n

Og H\u00f8nen, som havde mistet den l\u00f8se lille Fjeder, kjendte naturligviis ikke sin egen Historie igjen, og da hun var en respectabel H\u00f8ne, saa sagde hun: Jeg foragter de H\u00f8ns! men der er flere af den Slags! Sligt skal man ikke fortie, og jeg vil gj\u00f8re mit til, at den Historie kan komme i Avisen, saa gaaer den Landet over; det har de H\u00f8ns fortjent og Familien med!”<\/p>\n

Og det kom i Avisen og det blev trykt og det er ganske vist: en lille Fjeder kan nok blive til fem H\u00f8ns!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Det er ganske vist! \u2013 Illustration \u00a0\u2013 \u201cIt\u2019s Quite True!\u201d 1852 “Det er en frygtelig Historie!” sagde en H\u00f8ne, og det omme i den Kant af Byen, hvor Historien ikke var passeret. “Det er en frygtelig Historie i H\u00f8nsehuset! jeg t\u00f8r ikke sove alene inat! det er godt … L\u00e6s mere Det er ganske vist!<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1257","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1257","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1257"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1257\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78192,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1257\/revisions\/78192"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1257"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}