{"id":1252,"date":"2012-03-20T09:08:38","date_gmt":"2012-03-20T08:08:38","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1252"},"modified":"2016-01-06T21:31:55","modified_gmt":"2016-01-06T20:31:55","slug":"1252-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1252","title":{"rendered":"“Der er Forskjel.”"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

\u201cDer er Forskjel.\u201d<\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 The Conceited Apple-Branch<\/a><\/p>\n

1855<\/strong><\/p>\n

Der var i Mai Maaned, Vinden bl\u00e6ste endnu koldt; men Foraaret var der, sagde Buske og Tr\u00e6er, Mark og Enge; det myldrede med Blomster og det lige op i det levende Gjerde, og der just talte Foraaret selv sin Sag, det talte fra et lille \u00c6bletr\u00e6, der var een eneste Green, saa frisk, saa blomstrende, overd\u00e6nget med de fine rosenr\u00f8de Knopper, som vare lige ved at aabne sig; den vidste nok selv, hvor kj\u00f8n den var, for det ligger i Bladet, som i Blodet, og derfor blev den heller ikke overrasket ved at Herskabsvognen holdt paa Veien foran den, og den unge Grevinde sagde, at den \u00c6blegreen var det Yndigste, man kunde see, den var Foraaret selv i sin deiligste Aabenbarelse. Og Grenen blev br\u00e6kket af, og hun holdt den i sin fine Haand og skyggede over den med sin Silkeparasol, – og saa kj\u00f8rte de til Slottet, hvor der var h\u00f8ie Sale og pyntelige Stuer; klare hvide Gardiner flagrede ved de aabne Vinduer og deilige Blomster stode i skinnende, gjennemsigtige Vaser, og i en af disse, den var som skaaret ud af nysfalden Snee, blev \u00c6blegrenen sat mellem friske, lyse B\u00f8gegrene; det var en Lyst at see den!<\/p>\n

Og saa blev Grenen stolt, og det var jo ganske menneskeligt!<\/p>\n

Der kom mange Slags Folk gjennem Stuerne og eftersom de gjaldt for, turde de sige deres Beundring, og Somme sagde slet ingen Ting, og Somme sagde altformeget, og \u00c6blegrenen forstod, at der var Forskjel mellem Menneskene ligesom imellem V\u00e6xterne. “Somme ere til Stads, og Somme ere til N\u00e6ring, der ere ogsaa de, som kunde ganske undv\u00e6res,” meente \u00c6blegrenen, og da den just var sat ved det aabne Vindue, hvorfra den kunde see baade ned i Haven og ud paa Marken saa havde den Blomster og V\u00e6xter nok til at betragte og t\u00e6nker over! der stode rige og fattige, nogle altfor fattige.<\/p>\n

“Stakkels forkastede Urter!” sagde \u00c6blegrenen, “der er rigtignok gjort Forskjel! og hvor de maa f\u00f8le sig ulykkelige, dersom den Slags kan f\u00f8le, som jeg og mine Lige kunne det; der er rigtignok gjort Forskjel, men det maa der gj\u00f8res, ellers stode jo Alle eens!”<\/p>\n

Og \u00c6blegrenen saae med en Slags Medlidenhed is\u00e6r paa een Slags Blomster, som der var i M\u00e6ngde af paa Marker og paa Gr\u00f8fter; Ingen bandt dem i Bouquet, de vare altfor almindelige, ja man kunde finde dem selv imellem Brostenene, de skj\u00f8de op som det argeste Ukrud, og saa havde de det f\u00e6le Navn Fandens Melkeb\u00f8tter.<\/p>\n

“Stakkels foragtede V\u00e6xt!” sagde \u00c6blegrenen, “Du kan ikke gj\u00f8re ved, at Du blev hvad Du blev, at Du er saa almindelig, og at Du fik det h\u00e6slige Navn, Du har! men det er med V\u00e6xterne, som med Menneskene, der maa v\u00e6re Forskjel!”<\/p>\n

“Forskjel!” sagde Solstraalen og kyssede den blomstrende \u00c6blegreen, men kyssede ogsaa de gule Fanden Melkeb\u00f8tter ude paa marken, alle Solstraalens Br\u00f8dre kyssede dem, de fattige Blomster, som de rige.<\/p>\n

\u00c6blegrenen havde aldrig t\u00e6nkt over vor Herres uendelige Kj\u00e6rlighed mod Alt, hvad der lever og r\u00f8res i ham, den havde aldrig t\u00e6nkt over hvor meget Smukt og Godt der kan ligge gjemt, men ikke glemt, – men det var jo ogsaa ganske menneskeligt!<\/p>\n

Solstraalen, Lysets Straale vidste det bedre: “Du seer ikke langt, Du seer ikke klart! – Hvor er den forkastede Urt, den Du is\u00e6r beklager?”<\/p>\n

“Fadens Melkeb\u00f8tter!” sagde \u00c6blegrenen. “Aldrig bindes de i Bouquet, de tr\u00e6des med Foden, der er formange af dem og naar de l\u00f8be i Fr\u00f8 flyver det i smaatskaaren Uld hen over Veien og h\u00e6nger Folk i Kl\u00e6derne. Ukrud er det! men det skal der jo ogsaa v\u00e6re! – jeg er virkelig meget taknemmelig, at jeg ikke er bleven en af dem!”<\/p>\n

Og hen over Marken kom en heel Skare B\u00f8rn: det mindste af disse var nu saa lillebitte, at det blev baaret af de andre; og da det blev sat i Gr\u00e6sset mellem de gule Blomster, loe det h\u00f8it af Gl\u00e6de, sparkede med de smaa Been, v\u00e6ltede sig omkring, plukkede kun de gule Blomster og kyssede dem i s\u00f8d Uskyldighed. De noget st\u00f8rre B\u00f8rn br\u00f8d Blomsten fra den hule Stilk, b\u00f8iede denne rundt ind i sig selv, Led ved Led, en heel Kj\u00e6de blev det; f\u00f8rst een til Halsen, saa een at h\u00e6nge om Skulderen og om Livet, paa Brystet og paa Hovedet; det var en heel Pragt af gr\u00f8nne L\u00e6nker og Kj\u00e6der; men de st\u00f8rste B\u00f8rn tog forsigtig den afblomstrede Urt, Stilken, der bar dens fnugartede sammensatte Fr\u00f8-Krone, denne l\u00f8se luftige Uldblomst, det er et heelt lille Kunststykke, som af de fineste Fjer, Fnug eller Duun; de holdt den ved Munden for i eet Pust at afbl\u00e6se den heelt; den, der kunde det, fik nye Kl\u00e6der, f\u00f8r Aaret var omme, havde Bedstemoder sagt.<\/p>\n

Den foragtede Blomst var en heel Prophet ved denne Leilighed.<\/p>\n

“Seer Du!” sagde Solstraalen, “seer Du dens Skj\u00f8nhed, seer Du dens Magt!”<\/p>\n

“Ja, for B\u00f8rn!” sagde \u00c6blegrenen.<\/p>\n

Og der kom ude paa Marken en gammel Kone og gravede med sin stumpede skaftl\u00f8se Kniv ned om Blomstens Rod og trak den op; nogle af R\u00f8dderne vilde hun koge sig Kaffe paa, andre vilde hun faae Penge for, idet hun bragte Apothekeren dem til L\u00e6gedom.<\/p>\n

“Skj\u00f8nhed er dog noget H\u00f8iere!” sagde \u00c6blegrenen. “Kun de Udvalgte komme i det Skj\u00f8nnes Rige! der er Forskjel mellem V\u00e6xterne, ligesom der er Forskjel mellem Menneskene!”<\/p>\n

Og Solstraalen talte om den uendelige Kj\u00e6rlighed hos Gud gjennem alt det Skabte og for Alt, hvad der har Liv, og om den lige Fordeling af Alt i Tid og Evighed!<\/p>\n

“Ja det er nu Deres Mening!” sagde \u00c6blegrenen.<\/p>\n

Og der kom Folk i Stuen, og den unge Grevinde kom, hun, som havde stillet \u00c6blegrenen saa smukt, i den gjennemsigtige Vase hvor Sollyset straalede; og hun bragte en Blomst eller hvad det nu var, det skjultes af tre, fire store Blade, der ligesom et Kr\u00e6mmerhuus blev holdt rundt om det, for at ingen Tr\u00e6k eller Vindpust skulde komme til at gj\u00f8re det Skade og saa forsigtig blev det baaret, som aldrig den fine \u00c6blegreen var blevet det. Ganske lempeligt kom nu de store Blade bort og man saae den fine fnuggede Fr\u00f8krone af den gule foragtede Fandens Melkeb\u00f8tte. Den var det, hun saa forsigtig havde plukket, saa omhyggelig bar, for at ikke een af de fine Fjer-Pile, der danne dens Taage-Skikkelse og sidde saa l\u00f8se, skulle bl\u00e6se af. Heel og herlig havde hun den; og hun beundrede dens skj\u00f8nne Form, dens luftige Klarhed, dens hele s\u00e6regne Sammens\u00e6tning, dens Skj\u00f8nhed, idet den skulde veires hen for Vinden.<\/p>\n

“See dog, hvor forunderlig deilig vor Herre har gjort den!” sagde hun. “Jeg vil male den med \u00c6blegrenen; den er nu saa uendelig deilig for Alle, men ogsaa denne fattige Blomst har af vor Herre ligesaameget paa en anden Maade! saa forskjellige ere de og dog begge B\u00f8rn i Skj\u00f8nhedens Rige.”<\/p>\n

Og Solstraalen kyssede den fattige Blomst, og den kyssede den blomstrende \u00c6blegreen, dens Blade syntes at r\u00f8dme derved.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr \u201cDer er Forskjel.\u201d \u2013 Illustration \u2013 The Conceited Apple-Branch 1855 Der var i Mai Maaned, Vinden bl\u00e6ste endnu koldt; men Foraaret var der, sagde Buske og Tr\u00e6er, Mark og Enge; det myldrede med Blomster og det lige op i det levende Gjerde, og der just talte Foraaret selv … L\u00e6s mere “Der er Forskjel.”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1252","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1252","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1252"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1252\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78191,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1252\/revisions\/78191"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1252"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}