{"id":1250,"date":"2012-03-20T09:06:37","date_gmt":"2012-03-20T08:06:37","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1250"},"modified":"2016-01-06T17:12:12","modified_gmt":"2016-01-06T16:12:12","slug":"det-utroligste","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1250","title":{"rendered":"Det Utroligste"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Det Utroligste<\/strong> \u2013 The Most Incredible Thing<\/a><\/p>\n

1872<\/strong><\/p>\n

Den som kunde gj\u00f8re det Utroligste skulde have Kongens Datter og det halve Rige.<\/p>\n

De unge Mennesker, ja de gamle med, ansp\u00e6ndte alle deres Tanker, Sener og Muskler; To spiste sig til D\u00f8de og Een drak sig ihjel for at gj\u00f8re det Utroligste efter deres Smag, men det var ikke paa den Maade, det skulde gj\u00f8res. Smaa Gadedrenge \u00f8vede sig hver i at spytte sig selv paa Ryggen, det ansaae de for det Utroligste.<\/p>\n

Paa en bestemt Dag skulde det fremvises, hvad Enhver havde at fremvise som det Utroligste. Der var ansat som Dommere B\u00f8rn fra tre Aar til Folk op i de halvfems. Der blev en heel Udstilling af utrolige Ting, men Alle vare snart enige om at det Utroligste var her et stort Stue-Uhr i Foderal, m\u00e6rkv\u00e6rdigt udspeculeret uden og inden. Ved hvert Klokkeslet kom der levende Billeder, som viste hvad Klokken var slaaet; det var hele tolv Forestillinger med bev\u00e6gelige Figurer og med Sang og Tale.<\/p>\n

“Det var det Utroligste!” sagde Folk.<\/p>\n

Klokken slog eet, og Moses stod paa Bjerget og nedskrev paa Lovens Tavler det f\u00f8rste Troens Bud: “der er kun een eneste sand Gud.”<\/p>\n

Klokken slog to, da viste sig Paradisets Have hvor Adam og Eva m\u00f8dtes, lykkelige begge To, uden at eie saa Meget som et Kl\u00e6deskab; de beh\u00f8vede det heller ikke.<\/p>\n

Ved Slaget tre viste sig de hellige tre Konger, den Ene kulsort, det han ikke kunde gj\u00f8re ved, Solen havde sv\u00e6rtet ham. De kom med R\u00f8gelse og Kostbarheder.<\/p>\n

Paa Slaget fire kom Aarstiderne: Foraaret med Kukkeren paa en udsprungen B\u00f8gegreen, Sommeren med en Gr\u00e6shoppe paa det modne Kornax, Efteraaret med en tom Storkerede, Fuglen var fl\u00f8ien bort, Vinteren med en gammel Krage, der kunde fort\u00e6lle Historier i Kakkelovnskrogen, gamle Minder.<\/p>\n

Slog Klokken fem viste sig de fem Sandser: Synet kom som Brillemager, H\u00f8relsen som Kobbersmed, Lugten solgte Violer og Skovm\u00e6rker, Smagen var Kok og F\u00f8lelsen Bedemand med S\u00f8rgeflor ned til H\u00e6lene.<\/p>\n

Klokken slog sex: der sad en Spiller, han kastede T\u00e6rning og denne vendte den h\u00f8ieste Side op, og der stod sex.<\/p>\n

Saa kom de syv Ugedage eller de syv D\u00f8dssynder, det vare Folk ikke enige om, de h\u00f8rte jo sammen og vare ikke let at skille.<\/p>\n

Saa kom et Munkechor og sang Ottesang.<\/p>\n

Paa Slaget ni fulgte de ni Muser; een var ansat ved Astronomien, Een ved det historiske Archiv, Resten h\u00f8rte til Theatret.<\/p>\n

Paa Slaget ti traadte atter Moses frem med Lovens Tavler, der stode alle Guds Bud og de vare ti.<\/p>\n

Klokken slog igjen, da hoppede og sprang smaa Drenge og Piger, de legede en Leg og sang dertil: “Bro, bro, brille, Klokken er slaaet elleve!” og det var den slaaet.<\/p>\n

Nu slog den tolv, da traadte frem V\u00e6gteren med Kabuds og Morgenstjerne, han sang det gamle V\u00e6gtervers:<\/p>\n

“Det var ved Midnatstide,<\/p>\n

Vor Frelser han blev f\u00f8dt!”<\/p>\n

og idet han sang, voxte Roser, og de bleve til Englehoveder, baarne af regnbuefarvede Vinger.<\/p>\n

Det var yndigt at h\u00f8re, det var deiligt at see. Det Hele var et magel\u00f8st Konstv\u00e6rk, det Utroligste, sagde alle Mennesker.<\/p>\n

Konstneren var en ung Mand, hjertensgod, barneglad, tro Ven og hjelpsom mod sine fattige For\u00e6ldre; han fortjente Prindsessen og det halve Rige.<\/p>\n

Afgj\u00f8relsens Dag var kommen, hele Byen stod i Stads og Prindsessen sad paa Landets Throne, der havde faaet nye Kr\u00f8lhaar, men dog ikke var blevet mere magelig og behagelig. Dommerne rundt om saae saa poliske hen til ham der skulde vinde, og han stod freidig og glad, hans Lykke var vis, han havde gjort det Utroligste.<\/p>\n

“Nei, det skal nu jeg gj\u00f8re!” raabte lige i det Samme en lang knoklet Kraftkarl. “Jeg er Manden for det Utroligste!” og saa svingede han en en stor \u00d8xe mod Konstv\u00e6rket.<\/p>\n

“Krisk! krask! qvas!” der laae det Hele. Hjul og Fjedre foer rundt om, Alt var \u00f8delagt!<\/p>\n

“Det kunde jeg!” sagde Manden; “min Gjerning har slaaet hans og slaaet Eder Allesammen; jeg har gjort det Utroligste!”<\/p>\n

“\u00d8del\u00e6gge et saadant Konstv\u00e6rk!” sagde Dommerne. “Ja det var det Utroligste!”<\/p>\n

Hele Folket sagde det Samme, og saa skulde han have Prindsessen og det halve Rige, for en Lov er en Lov, selv om den er det Utroligste.<\/p>\n

Der bl\u00e6ses fra Volden og fra alle Byens Taarne: “Brylluppet skal feires!” Prindsessen var slet ikke forn\u00f8iet for det, men yndig saae hun ud og kostelig var hun kl\u00e6dt paa. Kirken straalede med Lys, seent paa Aftenen, det tager sig bedst ud. Byens adelige Jomfruer sang og f\u00f8rte Bruden frem, Ridderskabet sang og fulgte Brudgommen; han kneisede som om han aldrig kunde kn\u00e6kkes over.<\/p>\n

Nu holdt Sangen op, der blev saa stille at man kunde have h\u00f8rt en Knappenaal falde til Jorden, men midt i den Stilhed fl\u00f8i med Bulder og Brag den store Kirked\u00f8r op og – “bum! bum!” der kom hele Uhrv\u00e6rket marscherende midt igjennem Kirkegangen og stillede sig mellem Brud og Brudgom. D\u00f8de Mennesker kunne ikke gaae igjen, det vide vi meget godt, men et Konstv\u00e6rk kan gaae igjen, Legemet var slaaet i Stykker, men ikke Aanden, Konstaanden sp\u00f8gede, og det var ingen Sp\u00f8g.<\/p>\n

Konstv\u00e6rket stod der livagtigt som da det var heelt og ur\u00f8rt. Klokkeslagene l\u00f8d, det ene paa det andet, lige til tolv, og Skikkelserne der mylrede frem; f\u00f8rst Moses; der lyste ligesom Ildsluer ud af hans Pande, han kastede Lovens tunge Steentavler paa Brudgommens F\u00f8dder og bandt dem til Kirkegulvet.<\/p>\n

“Jeg kan ikke l\u00f8fte dem igjen!” sagde Moses. “Du har slaaet Armene af mig! staa som Du staaer!”<\/p>\n

Nu kom Adam og Eva, de Vise fra \u00d8sterland og de fire Aarstider, hver sagde ham ubehagelige Sandheder, “skam Dig!”<\/p>\n

Men han skammede sig ikke.<\/p>\n

Alle de Skikkelser, hvert Klokkeslet havde at fremvise, traadte ud af Uhret, og alle voxte de i forf\u00e6rdelig St\u00f8rrelse, det var som om der ikke blev Plads for de virkelige Mennesker. Og da ved tolvte Slag V\u00e6gteren traadte ud med Kabuds og Morgenstjerne blev der et underligt R\u00f8re; V\u00e6gteren gik lige ind paa Brudgommen og slog ham for Panden med Morgenstjernen.<\/p>\n

“Lig der!” sagde han, “Lige for Lige! Vi ere hevnede og Mester med! vi forsvinde!”<\/p>\n

Og saa forsvandt hele Konstv\u00e6rket; men Lysene rundt om i Kirken blev til store Lysblomster, og de forgyldte Stjerner under Loftet sendte lange, klare Straaler, Orgelet klang af sig selv. Alle Mennesker sagde at det var det Utroligste, de havde oplevet.<\/p>\n

“Vil De saa tilsige den Rigtige!” sagde Prindsessen. “Han, som gjorde Konstv\u00e6rket, han v\u00e6re min \u00c6gtemand og Herre!”<\/p>\n

Og han stod i Kirken, det hele Folk var hans F\u00f8lgeskab, Alle gl\u00e6dede sig, Alle velsignede ham; der var ikke Een, der var misunderlig, – ja det var det Utroligste!<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Det Utroligste \u2013 The Most Incredible Thing 1872 Den som kunde gj\u00f8re det Utroligste skulde have Kongens Datter og det halve Rige. De unge Mennesker, ja de gamle med, ansp\u00e6ndte alle deres Tanker, Sener og Muskler; To spiste sig til D\u00f8de og Een drak sig ihjel for at … L\u00e6s mere Det Utroligste<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1250","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1250","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1250"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1250\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78176,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1250\/revisions\/78176"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1250"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}