{"id":1248,"date":"2012-03-20T09:05:11","date_gmt":"2012-03-20T08:05:11","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1248"},"modified":"2016-01-06T17:28:13","modified_gmt":"2016-01-06T16:28:13","slug":"den-gamle-gravsteen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1248","title":{"rendered":"Den gamle Gravsteen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Den gamle Gravsten<\/strong> \u2013 The Old Grave-Stone<\/a><\/p>\n

1855<\/strong><\/p>\n

I en af de smaa Kj\u00f8bsteder, hos en Mand, der havde sin egen Gaard, sad hele Familien i Kreds sammen om Aftenen, paa den Aarstid, da man siger “Aftenen l\u00e6nges;” det var endnu mildt og varmt; Lampen var t\u00e6ndt, de lange Gardiner hang ned for Vinduerne, hvor der stode Blomsterpotter, og udenfor var det et deiligt Maaneskin; men det talte de nu ikke om, de talte om en gammel, stor Steen, der laae nede i Gaarden, t\u00e6t ved Kj\u00f8kkend\u00f8ren, hvor Pigerne tidt opstillede det skurede Kobbert\u00f8i, for at det skulde t\u00f8rres i Solen, og hvor B\u00f8rnene gjerne legede, – det var egentlig en gammel Gravsteen.<\/p>\n

“Ja,” sagde Manden i Huset, “jeg troer den er fra den gamle nedbrudte Klosterkirke; der blev jo solgt baade Pr\u00e6dikestol, Epitaphier og Gravstene! min salig Fader kj\u00f8bte flere af disse, de bleve slaaede itu til Brol\u00e6gning, men denne Steen blev tilovers og er siden bleven liggende i Gaarden.”<\/p>\n

“Man kan godt see, at det er en Gravsteen,” sagde den \u00e6ldste af B\u00f8rnene, “der er endnu at see paa den et Timeglas og et Stykke af en Engel, men Indskriften der stod, er n\u00e6sten reent slettet ud, undtagen det Navn Preben og et stort “S”, der staaer lige bag efter og lidt l\u00e6nger nede “Marthe;” men mere kan man ikke faae ud og det er da kun, naar det har regnet eller vi have vasket den, at det staaer tydeligt.”<\/p>\n

“Herre Gud, det er Preben Svanes og hans Hustrues Gravsteen!” sagde en gammel Mand derinde, der kunde, i sin Alder, godt v\u00e6re Bedstefader til dem Allesammen i Stuen. “Ja, det \u00c6gtepar var et af de sidste som bleve jordede paa den gamle Klosterkirkegaard! det var et gammelt, h\u00e6derligt Par fra mine Drenge-Aar! Alle kjendte dem, og Alle holdt af dem, de vare Alders-Kongeparret her i Byen! Folk sagde om dem at de eiede over en T\u00f8nde Guld, og dog gik de simpelt kl\u00e6dt, i det groveste T\u00f8i, men deres Linned var saa skinnende hvidt. Det var et deiligt gammelt Par, Preben og Marthe! – Naar de sad paa B\u00e6nken, der var oppe paa Husets h\u00f8ie Steentrappe, som det gamle Lindetr\u00e6 heldede sine Grene over, og de nikkede venligt og mildt, saa blev man ordenlig glad derved. De vare saa magel\u00f8se gode mod de Fattige! de bespiste dem, de kl\u00e6dte dem, og der var Fornuft og sand Christendom i al deres Godgj\u00f8renhed. F\u00f8rst d\u00f8de Konen! jeg husker den Dag saa godt! jeg var en lille Dreng og med min Fader inde hos gamle Preben, lige idet at hun var hensovet; den gamle Mand var saa bev\u00e6get, gr\u00e6d, som et Barn.<\/p>\n

– Liget laae endnu i Sovekammeret, t\u00e6t ved, hvor vi sad, – han talte til min Fader og et Par Naboer, om hvor eensomt der nu vilde blive, hvor velsignet hun havde v\u00e6ret, hvormange Aar de havde levet sammen, og hvorledes det gik til at de bleve kjendte med hinanden og fik hinanden kj\u00e6r; jeg var som sagt, lille, og stod og h\u00f8rte til, men det opfyldte mig forunderligt at h\u00f8re paa den gamle Mand, og see, hvorledes han mere og mere blev livlig, fik r\u00f8de Kinder, idet han talte om Forlovelses Dagene, hvor yndig hun havde v\u00e6ret, hvormange smaa uskyldige Omveie han havde gaaet for at tr\u00e6ffes med hende, og han talte om Bryllups-Dagen, hans \u00d8ine lyste derved, han levede ligesom tilbage igjen i den Gl\u00e6des-Tid, og saa laae hun nu inde i Kammeret t\u00e6t ved d\u00f8d, en gammel Kone, og han var en gammel Mand og talte om Haabets Tid! – – ja, ja, saaledes gaaer det! Da var jeg et Barn kuns og nu er jeg gammel, gammel, som Preben Svane. Tiden gaaer og Alting skifter! – Jeg husker saa godt hendes Begravelses-Dag, gamle Preben gik lige bag efter Liigkisten. Et Par Aar forud havde \u00c6gteparret ladet deres Gravsteen hugge med Indskrift og Navne, paa D\u00f8dsaaret n\u00e6r; Stenen blev om Aftenen kj\u00f8rt hen og lagt paa Graven, – og Aaret eftre l\u00f8ftedes den igjen og gamle Preben kom ned til sin Hustru. – Der var ikke den Rigdom efter dem, som Folk havde troet og sagt, det der var, kom til Familien, langt ude, den man aldrig f\u00f8r havde vidst om. Det Bindingsv\u00e6rks Huus, med B\u00e6nken paa den h\u00f8ie Steentrappe udner Lindetr\u00e6et, blev revet ned af Magistraten, thi det var altfor br\u00f8stf\u00e6ldigt til at de turde lade det staae. Siden, da det gik med Klosterkirken ligesaadan og Kirkegaarden blev h\u00e6vet, saa kom Prebens og Marthes Gravsteen, som Alt derfra, til hvem, der vilde kj\u00f8be det, og nu er det truffet saa, at den ikke er bleven slaaet i Stykker og brugt, men ligger endnu i Gaarden til Legested for de Smaa, og til Hylde for Pigens skurede Kj\u00f8kkent\u00f8i. – Den brolagte Gade gaaer nu hen over gamle Prebens og hans Hustrues Hvilested; Ingen husker dem mere!”<\/p>\n

Og den gamle Mand, som fortalte alt dette, rystede veemodig med Hovedet. “Glemmes!” – “Alt skal glemmes!” sagde han.<\/p>\n

Og saa talte de i Stuen om andre Ting; men den mindste Dreng derinde, et Barn med store, alvorlige \u00d8ine, kr\u00f8b op paa Stolen bag Gardinerne, og saae ned i Gaarden, hvor Maanen skinnede klart paa den store Steen, der altid f\u00f8r havde syntes ham tom og flad, men nu laae der, som et heelt stort Blad af en Historiebog. Alt hvad Drengen havde h\u00f8rt om Preben og hans Hustru havde Stenen inde; og han saae paa den, og han saae op mod den klare, lyse Maane, i den rene, h\u00f8ie Luft og det var ligesom et Guds Ansigt, der skinnede ud over Jorden.<\/p>\n

“Glemmes! – Alt skal glemmes!” l\u00f8d det inde i Stuen, og i det \u00d8ieblik kyssede en usynlig Engel Drengens Bryst og Pande og hviskede stille: “Gjem det givne Fr\u00f8korn vel, gjem det til Modenhedens Tid! – Ved Dig, du Barn, skal den udslettede Indskrift, den smuldrende Gravsteen, med lyse gyldne Tr\u00e6k staae for kommende Sl\u00e6gter! Det gamle \u00c6gtepar skulle igjen Arm i Arm, vandre did gjennem de gamle Gader, og smilende med friske, r\u00f8de Kinder, sidde paa Steentrappen under Lindetr\u00e6et, og nikke til Fattig og Rig. Fr\u00f8kornet fra denne Time vil, gjennem Aaringer, voxe til et blomstrende Digterv\u00e6rk. Det Gode og Skj\u00f8nne glemmes ikke, det lever i Sagn og Sange.”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Den gamle Gravsten \u2013 The Old Grave-Stone 1855 I en af de smaa Kj\u00f8bsteder, hos en Mand, der havde sin egen Gaard, sad hele Familien i Kreds sammen om Aftenen, paa den Aarstid, da man siger “Aftenen l\u00e6nges;” det var endnu mildt og varmt; Lampen var t\u00e6ndt, de … L\u00e6s mere Den gamle Gravsteen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1248","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1248","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1248"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1248\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78182,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1248\/revisions\/78182"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1248"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}