{"id":1242,"date":"2012-03-20T08:42:02","date_gmt":"2012-03-20T07:42:02","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1242"},"modified":"2015-11-13T14:34:20","modified_gmt":"2015-11-13T13:34:20","slug":"den-store-soslange","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1242","title":{"rendered":"Den store S\u00f8slange"},"content":{"rendered":"

Eventyret handler bl.a. om:<\/strong><\/p>\n

Den store S\u00f8slange er et eventyr om dyrene\u00a0i verdenshavet og et telegrafkabel mellem Europa og Amerika.\u00a0Du kan bl.a. m\u00f8de sild, makrel, snegle, hav\u00e5l, flyvefisk, knurhane, s\u00f8p\u00f8lser, hummer, flynder, kabliau, taskekrabber, delfin, springfisk, s\u00e6lhund, sm\u00e5 fisk, medusaer, skaldyr, vrag, vandplanter, hval, haj, savfisk, havkat, s\u00f8slange, muslinger , \u00f8sters, karpe, sandbanker, havkonkylier, svampe, polypper,\u00a0gorgoner, s\u00f8pindsvin, orme, edderkopper, krybdyr, stjernefisken, havkatten, sv\u00e6rdfisk, krebs, havfrue, havmand, hundestejle, havko. Et dyrerigt eventyr af H.C. Andersen om livet p\u00e5 havets bund. L\u00e6s hele eventyret nedenfor:<\/p>\n

H.C. Andersen eventyret om “Den store S\u00f8slange”\u00a01872<\/strong><\/p>\n

Der var en lille Havfisk af god Familie, Navnet husker jeg ikke, det maa de L\u00e6rde sige Dig. Den lille Fisk havde attenhundrede S\u00f8skende, alle lige gamle; de kjendte ikke deres Fader eller Moder, de maatte strax skj\u00f8tte sig selv og sv\u00f8mme om, men det var en stor Forn\u00f8ielse; Vand havde de nok at drikke, hele Verdenshavet, F\u00f8den t\u00e6nkte de ikke paa, den kom nok; hver vilde f\u00f8lge sin Lyst, hver vilde faae sin egen Historie, ja det t\u00e6nkte heller Ingen af dem paa.<\/p>\n

Solen skinnede ned i Vandet, det lyste om dem, det var saa klart, det var en Verden med de forunderligste Skabninger, og nogle saa gruelig store, med voldsomme Gab, de kunde sluge de attenhundrede S\u00f8skende, men det t\u00e6nkte de heller ikke paa, for Ingen af dem var endnu bleven slugt.<\/p>\n

De Smaa sv\u00f8mmede sammen, t\u00e6t op til hverandre, som Sildene og Makrelerne sv\u00f8mme; men som de allerbedst sv\u00f8mmede i Vandet og t\u00e6nkte paa Ingenting, sank, med forf\u00e6rdelig Lyd, ovenfra, midt ned imellem dem, en lang, tung Ting, der slet ikke vilde holde op; l\u00e6ngere og l\u00e6ngere strakte den sig, og hver af Smaafiskene, som den ramte, blev qvaset eller fik et Kn\u00e6k, som de ikke kunde forvinde. Alle Smaafisk, de store med, lige oppe fra Havets Flade og ned til dets Bund, foer i Forf\u00e6rdelse tilside; den tunge, voldsomme Ting s\u00e6nkede sig dybere og dybere, den blev l\u00e6ngere og l\u00e6ngere, milelang, gjennem hele Havet.<\/p>\n

Fisk og Snegle, Alt hvad sv\u00f8mmer, Alt hvad kryber, eller drives af Str\u00f8mninger, fornam denne forf\u00e6rdelige Ting, denne umaadelige, ubekjendte Havaal, der lige med Eet var kommet ned ovenfra.<\/p>\n

Hvad var det dog for en Ting? Ja det vide vi! det var det store, milelange Telegraph-Toug, Menneskene s\u00e6nkede mellem Europa og Amerika.<\/p>\n

Der blev en Forskr\u00e6kkelse, der blev et R\u00f8re mellem Havets retm\u00e6ssige Beboere, hvor Touget s\u00e6nkedes. Flyvefisken satte til Veirs over Havfladen, saa h\u00f8it den kunde, ja Knurhanen tog Fart et heelt B\u00f8sseskud over Vandet, for det kan den; andre Fisk s\u00f8gte mod Havbunden, de foer med saadan Hastighed, at de kom l\u00e6nge f\u00f8r Telegraphtouget endnu var seet dernede; de skr\u00e6mmede baade Kabliau og Flynder, som gik fredeligt i Havets Dyb og aad deres Medskabninger.<\/p>\n

Et Par S\u00f8p\u00f8lser blev saa forskr\u00e6kkede, at de spyede deres Mave ud, men levede endda, for det kunne de. Mange Hummer og Taskekrabber gik ud af deres gode Harnisk og maatte lade Benene blive tilbage.<\/p>\n

Under al den Skr\u00e6k og Forvirring kom de attenhundrede S\u00f8skende fra hverandre, og m\u00f8dtes ikke mere, eller kjendte ikke hverandre, kun en halv Snees blev paa samme Plet, og da de i et Par Timer havde holdt sig stille, forvandt de den f\u00f8rste Skr\u00e6k og begyndte at blive nysgjerrige.<\/p>\n

De saae sig om, de saae op og de saae ned, og der i Dybden troede de at \u00f8ine den forf\u00e6rdelige Ting, som havde skr\u00e6mmet dem, skr\u00e6mmet Store og Smaa. Tingen laae henover Havbunden, saa langt de kunde \u00f8ine; meget tynd var den, men de vidste jo ikke, hvor tyk den kunde gj\u00f8re sig, eller hvor st\u00e6rk den var. Den laae ganske stille, men, t\u00e6nkte de, det kunde v\u00e6re Lumskhed.<\/p>\n

“Lad den ligge, hvor den ligger! Den kommer ikke os ved!” sagde den forsigtigste af Smaafiskene, men den Allermindste af dem vilde ikke opgive at komme til Kundskab om hvad den Ting kunde v\u00e6re; ovenfra var det kommen ned, ovenfra maatte man bedst kunde hente Besked, og saa sv\u00f8mmede de op mod Havfladen, det var blikstille Veir.<\/p>\n

Der m\u00f8dte de en Delphin; det er saadan en Springfyr, en Havstryger, der kan slaae Kolbytter hen ad Havfladen; \u00d8ine har den at see med, og den matte have seet og vide Besked; den spurgte de ad, men den havde kun t\u00e6nkt paa sig selv og sine Kolbytter, ikke seet Noget, vidste ikke at svare, og saa taug den og saae stolt ud<\/p>\n

Derpaa henvendte de sig til S\u00e6lhunden, der just dukkede ned; den var h\u00f8fligere, uagtet den \u00e6der Smaafisk; men i Dag var den m\u00e6t. Den vidste lidt Mere end Springfisken.<\/p>\n

“Jeg har mangen Nat ligget paa en vaad Steen og seet ind mod Land, milevidt herfra; der er lumske Skabninger, de kaldes i deres Sprog Mennesker, de efterstr\u00e6be os, men oftest smutte vi dog fra dem, det har jeg forstaaet, og det har nu ogsaa den Havaal, I sp\u00f8rge om. Den har v\u00e6ret i deres Magt, v\u00e6ret oppe paa Landjorden, vist i umindelige Tider; derfra have de f\u00f8rt den paa Fart\u00f8i for at bringe den over Havet til et andet fjerntliggende Land. Jeg saae, hvilket Besv\u00e6r de havde, men magte den kunde de, den var jo bleven mat paa Landjorden. De lagde den i Krands og Kreds, jeg h\u00f8rte, hvor den ringlede og ranglede, da de lagde den, men den slap dog fra dem, slap herud. De holdt paa den af alle Kr\u00e6fter, mange H\u00e6nder holdt fast, den smuttede dog og naaede til Bunds; der ligger den, t\u00e6nker jeg, til videre!”<\/p>\n

“Den er noget tynd!” sagde de smaa Fisk.<\/p>\n

“De have sultet den!” sagde S\u00e6lhunden, “men den kommer sig snart, faaer sin gamle Tykkelse og Storhed. Jeg antager, at den er den store S\u00f8slange, som Menneskene ere saa bange for og tale saa meget om; jeg havde f\u00f8r aldrig seet den og aldrig troet paa den; nu troer jeg, den er det!” og saa dukkede S\u00e6lhunden.<\/p>\n

“Hvor han vidste Meget! Hvor han talte Meget!” sagde de smaa Fisk. “Jeg har aldrig v\u00e6ret saa klog f\u00f8r! – Naar det bare ikke er L\u00f8gn!”<\/p>\n

“Vi kunne jo sv\u00f8mme ned og unders\u00f8ge!” sagde den Mindste; “paa Veien h\u00f8re vi de Andres Mening!”<\/p>\n

“Jeg gj\u00f8r ikke et Slag med mine Finner, for at faae Noget at vide!” sagde de Andre og dreiede af.<\/p>\n

“Men jeg gj\u00f8r det!” sagde den Mindste og styrede afsted ned i det dybe Vand; men den var langt fra Stedet, hvor “den lange s\u00e6nkede Ting” laae. Den lille Fisk saae og s\u00f8gte til alle Sider ned mod Dybet.<\/p>\n

Aldrig f\u00f8r havde den fornummet sin Verden saa stor. Sildene gik i store Stimer, skinnende som en K\u00e6mpebaad af S\u00f8lv, Makrelerne fulgtes ogsaa ad og saae endnu pr\u00e6gtigere ud. Der kom Fisk i alle Skikkelser og med Tegninger i alle Farver; Medusaer, som halvgjennemsigtige Blomster, der lode sig b\u00e6re og f\u00f8re af Str\u00f8mningerne. Store Planter voxte fra Havbunden, favneh\u00f8it Gr\u00e6s og palmformede Tr\u00e6er, hvert Blad besat med skinnende Skaldyr.<\/p>\n

Endelig \u00f8inede den lille Havfisk en lang m\u00f8rk Stribe dernede og styrede mod den, men det var hverken Fisk eller Toug, det var Relingen af et stort sunket Fart\u00f8i, hvis \u00f8verste og nederste D\u00e6k var brudt itu ved Havets Tryk. Den lille Fisk sv\u00f8mmde ind i Rummet, hvor de mange Mennesker, der vare omkomne da Skibet sank, nu vare skyllede bort, paa to n\u00e6r: en ung Qvinde laae der udstrakt med et lille Barn i sine Arme. Vandet lettede dem og ligesom vuggede dem, de syntes at sove. Den lille Fisk blev ganske forskr\u00e6kket, den var uvidende om, at de ikke kunde vaagne mere. Vandplanter hang som L\u00f8vv\u00e6rk ned over Relingen, hen over de to smukke Liig af Moder og Barn. Der var saa stille, der var saa eensomt. Den lille Fisk skyndte sig bort saa hurtigt den kunde, ud hvor Vandet var klarere belyst og hvor der var Fisk at see. Den var ikke kommen langt, da m\u00f8dte den en ung Hval, saa forf\u00e6rdelig stor.<\/p>\n

“Slug mig ikke!” sagde den lille Fisk. “Jeg er ikke engang en Mundsmag, saa lille er jeg, og mig er det en stor Behagelighed at leve!”<\/p>\n

“Hvad vil Du saa dybt hernede, hvor din Art ikke kommer?” spurgte Hvalen. Og saa fortalte den lille Fisk om den lange forunderlige Aal, eller hvad den Ting nu var, der ovenfra havde s\u00e6nket sig ned og forskr\u00e6kket selv de allermodigste Havskabninger.<\/p>\n

“Ho, ho!” sagde Hvalen og trak saa voldsomt Vand til sig, at den maatte s\u00e6tte en m\u00e6gtig Vandstraale naar den kom op og trak Veiret. “Ho, ho!” sagde den, “saa det var den Ting, som krillede mig paa Ryggen, idet jeg vendte mig! Jeg troede, at det var en Skibsmast, jeg kunde bruge til Kl\u00f8pind! Men paa dette Sted her var det ikke. Nei, langt l\u00e6ngere ude ligger den Ting. Jeg vil dog unders\u00f8ge den, jeg har ikke Andet at bestille!”<\/p>\n

Og saa sv\u00f8mmede den fremad og den lille Fisk bagefter, ikke for n\u00e6r, thi der kom ligesom en rivende Str\u00f8m, hvor den store Hval sk\u00f8d Fart gjennem Vandet.<\/p>\n

De m\u00f8dte en Hai og en gammel Savfisk; de To havde ogsaa h\u00f8rt om den selsomme Havaal, saa lang og saa tynd; seet den havde de ikke, men det vilde de.<\/p>\n

Nu kom der en Havkat.<\/p>\n

“Jeg tager med!” sagde han, den vilde samme Vei.<\/p>\n

“Er den store S\u00f8slange ikke tykkere end et Ankertoug, saa skal jeg bide den over i eet Bid!” og den aabnede sit Gab og viste sine sex R\u00e6kker T\u00e6nder. “Jeg kan bide M\u00e6rke i et Skibsanker, sagtens kan jeg bide den Stilk over!”<\/p>\n

“Der er den!” sagde den store Hval, “jeg seer den!” Han troede, han saae bedre end de Andre. “See hvor den l\u00f8fter sig, see hvor den svaier, bugter og krummer sig!”<\/p>\n

Det var dog ikke den, men en umaadelig stor Havaal, flere Alen lang, som n\u00e6rmede sig.<\/p>\n

“Den der har jeg seet f\u00f8r!” sagde Savfisken, “den har aldrig gjort stort Rabalder i Haveet, eller skr\u00e6mmet nogen Storfisk!”<\/p>\n

Og saa talte de til den om den nye Aal og spurgte, om den vilde med paa Opdagelse.<\/p>\n

“Er den Aal l\u00e6ngere end jeg!” sagde Havaalen, “saa skal den skee en Ulykke!”<\/p>\n

“Det skal den!” sagde de Andre. “Vi ere Nok til ikke at taale den! og saa skyndte de sig fremad.<\/p>\n

Men da kom der Noget lige i Veien, et underligt Uhyre, st\u00f8rre end dem Allesammen.<\/p>\n

Det saae ud som en sv\u00f8mmende \u00d8, der ikke kunde holde sig oppe.<\/p>\n

Det var en \u00e6ldgammel Hval. Dens Hoved var overgroet med Havplanter, dens Ryg besat med Krybdyr og saa umaadelig mange \u00d8sters og Muslinger, at dens sorte Skind var ganske hvidsp\u00e6ttet.<\/p>\n

“Kom med, Gamle!” sagde de. “Her er kommen en ny Fisk, som ikke skal taales.”<\/p>\n

“Jeg vil hellere ligge, hvor jeg ligger!” sagde den gamle Hval. “Lad mig i Ro! Lad mig ligge! Aa ja, ja, ja! Jeg b\u00e6rer paa en sv\u00e6r Sygdom! Min Lindring har jeg ved at naae op i Havfladen og faae Ryggen ovenfor! Saa komme de store, rare S\u00f8fugle og pille mig, det gj\u00f8r saa godt, naar bare de ikke slaae N\u00e6bbet for dybt i, det gaaer tidt lige ind i mit Sp\u00e6k. See engang dog! Hele Beenraden af en Fugl sidder mig endnu i Ryggen; Fuglen slog Kl\u00f8erne for dybt og kunde ikke komme l\u00f8s, da jeg gik tilbunds. Nu have Smaafiskene pillet ham. See hvorledes han seer ud og jeg seer ud! Jeg har Sygdom!”<\/p>\n

“Det er bare Indbildning!” sagde Hajen. “Jeg er aldrig syg. Ingen Fisk er syg!”<\/p>\n

“Undskyld!” sagde den gamle Hval; “Aalen har Hudsygdom, Karpen skal have Kopper, og Alle have vi Indvoldsorme!”<\/p>\n

“Vr\u00f8vl!” sagde Haien, han gad ikke h\u00f8re Mere, de Andre ikke heller, de havde jo Andet at tage Vare.<\/p>\n

Endelig kom de til Stedet, hvor Telegraphtouget laae. Det har et langt Leie paa Havbunden, fra Europa til Amerika, hen over Sandbanker og Havdynd, Klippegrund og Plantevildnis, hele Skove af Koraller, og saa vexle Str\u00f8mmene dernede, Vandhvirvler dreie sig, Fisk mylre frem, flere i Flok end de tall\u00f8se Fugleskarer, som Menneskene see i Tr\u00e6kfuglstiden. Der er et R\u00f8re, en Pladsken, en Summen, en Susen: den Susen sp\u00f8ger der lidt af endnu i de store, tomme Havconchylier, naar vi holde dem for vort \u00d8re.<\/p>\n

Nu kom de til Stedet.<\/p>\n

“Der ligger Dyret!” sagde de store Fisk, og den lille sagde det ogsaa. De saae Touget, hvis Begyndelse og Ende svandt i deres Synskreds.<\/p>\n

Svampe, Polyper og Gorgoner svaiede fra Grunden, s\u00e6nkede og b\u00f8iede sig over det, saa at det snart skjultes, snart var at see. S\u00f8pindsviin, Snegle og Orme r\u00f8rte sig om det; k\u00e6mpem\u00e6ssige Edderkopper, der havde en heel Bes\u00e6tning af Krybdyr paa sig, spankede hen ad Touget. M\u00f8rkeblaae S\u00f8p\u00f8lser, eller hvad det Kryb hedder, det \u00e6de med hele Kroppen, laae ligesom og lugtede til det nye Dyr, der havde lagt sig paa Havbunden. Flynder og Kabliau vendte sig i Vandet for at h\u00f8re efter fra alle Sider. Stjernefisken, der altid borer sig ned i Dyndet og kun har de to lange Stilke med \u00d8ine udenfor, laae og gloede for at see hvad der kom ud af det R\u00f8re.<\/p>\n

Telegraphtouget laae uden bev\u00e6gelse. Men Liv og Tanke var der i det; Mennesketanker gik igjennem det.<\/p>\n

“Den Ting er lumsk!” sagde Hvalen. “Den er istand til at slaae mig paa Maven, og den er nu min \u00f8mme Side!”<\/p>\n

“Lad os f\u00f8le os for!” sagde Polypen. “Jeg har lange Arme, jeg har smidige Fingre! jeg har r\u00f8rt ved den, jeg vil nu tage lidt fastere.”<\/p>\n

Og den strakte sine smidige, l\u00e6ngste Arme ned til Touget og rundt om det.<\/p>\n

“Den har ingen Sk\u00e6l!” sagde Polypen, “den har ingen Skind! Jeg troer, den aldrig f\u00f8der levende Unger!”<\/p>\n

Havaalen lagde sig langs Telegraphtouget og strakte sig saa langt den kunde.<\/p>\n

“Den Ting er l\u00e6ngere end jeg!” sagde den. “Men det er ikke L\u00e6ngden om at gj\u00f8re, man maa have Hud, Mave og Smidighed.”<\/p>\n

Hvalen, den unge, st\u00e6rke Hval, neiede sig lige ned, dybere end den nogensinde havde v\u00e6ret.<\/p>\n

“Er Du Fisk eller Plante?” spurgte den. “Eller er Du kun Ovenfras-V\u00e6rk, der ikke kan trives hernede hos os?”<\/p>\n

Men Telegraphtouget svarede ikke; det har det ikke paa den Led. Der gik Tanker igjennem det, Mennesketanker; de l\u00f8de i eet Secund de mange hundrede Mile fra Land til Land.<\/p>\n

“Vil Du svare eller vil Du kn\u00e6kkes?” spurgte den glubende Hai, og alle de andre store Fisk spurgte om det Samme: “Vil Du svare eller vil Du kn\u00e6kkes?”<\/p>\n

Touget r\u00f8rte sig ikke, det havde sin aparte Tanke, og en saadan kan Den have, der er fyldt med Tanker.<\/p>\n

“Lad dem kun kn\u00e6kke mig, saa hales jeg op og kommer i Stand igjen, det er skeet ved Andre af mit Slags, i mindre Farvande!”<\/p>\n

Det svarede derfor ikke, det havde Andet at bestille, det telegrapherede, laae i lovligt Embede paa Havets Bund.<\/p>\n

Ovenover gik nu Solen ned, som Menneskene kalde det, den blev som den r\u00f8deste Ild, og alle Himmelens Skyer skinnede som Ild, den ene pr\u00e6gtigere end den anden.<\/p>\n

“Nu faae vi den r\u00f8de Belysning!” sagde Polyperne, “saa sees den Ting maaskee bedre, om saa beh\u00f8ves.”<\/p>\n

“Paa den, paa den!” raabte Havkatten og viste alle sine T\u00e6nder.<\/p>\n

“Paa den, paa den!” sagde Sv\u00e6rdfisken og Hvalen og Havaalen.<\/p>\n

De styrtede frem, Havkatten foran; men lige idet den vilde bide om Touget, jog i bar Heftighed Savfisken sin Sav lige ind i Bagdelen paa Havkatten; det var en stor Feiltagelse, og Katten fik ikke Kr\u00e6fter til Bid.<\/p>\n

Der blev et Mudder nede i det Mudder: Storfisk og Smaafisk, S\u00f8p\u00f8lser og Snegle l\u00f8be mod hverandre, aad hverandre, masede, qvasede. Touget laae stille og \u00f8vede sin Gjerning, og det skal man.<\/p>\n

Den m\u00f8rke Nat rugede ovenover, men Havets Milliarder og Milliarder levende Smaadyr lyste. Krebs, ikke saa store som et Knappenaalshoved, lyste. Det er ganske vidunderligt, men saaledes er det nu.<\/p>\n

Havets Dyr saae paa Telegraphtouget.<\/p>\n

“Hvad er dog den Ting, og hvad er den ikke?”<\/p>\n

Ja det var Sp\u00f8rgsmaalet.<\/p>\n

Da kom der en gammel Havko. Menneskene kalde det Slags: Havfrue eller Havmand. En Hun var hun, havde Hale og to korte Arme at pjaske med, h\u00e6ngende Bryst, og Tang og Snyltedyr i Hovedet, og det var hun stolt af.<\/p>\n

“Vil I have Kundskab og Kjendskab?” sagde hun, “saa er jeg nok den Eneste, der kan give den; men jeg forlanger herfor farefri Gr\u00e6sgang paa Havbunden for mig og Mine. Jeg er Fisk som I, og jeg er ogsaa Krybdyr ved \u00d8velse. Jeg er den Klogeste i Havet; jeg veed om Alt, hvad der r\u00f8rer sig hernede, og om Alt, hvad der er ovenfor. Den Ting der, I grubliserer over, er ovenfra, og hvad deroppefra dumper ned, er d\u00f8dt eller bliver d\u00f8dt og magtesl\u00f8st; lad den ligge for hvad den er. Den er kun Menneske-Paafund!”<\/p>\n

“Jeg troer nu der er noget Mere ved den!” sagde den lille Havfisk.<\/p>\n

“Hold Mund, Makrel!” sagde den store Havko.<\/p>\n

“Hundesteile!” sagde de Andre, og det var endnu mere forn\u00e6rmeligt sagt.<\/p>\n

Og Havkoen forklarede dem, at det hele Alarmdyr, som forresten jo ikke sagde et Muk, var kun Paafund fra det t\u00f8rre Land. Og den holdt et lille Foredrag over Menneskenes Tr\u00e6dskhed.<\/p>\n

“De ville have fat paa os,” sagde den, “det er det Eneste, de leve for; de sp\u00e6nde Garn ud, komme med Mading paa Krog for at lokke os. Denne der er et Slags stor Sn\u00f8re, som de troe vi skulle bide paa, de ere saa dumme! Det er vi ikke! R\u00f8r kun ikke det Makv\u00e6rk, det trevler op, bliver til Smuld og Dynd, det Hele. Hvad ovenfra kommer, har Kn\u00e6k, Br\u00e6k, duer ikke!”<\/p>\n

“Duer ikke!” sagde alle Havskabningerne og holdt sig til Havkoens Mening for at have en Mening.<\/p>\n

Den lille Havfisk beholdt sin egen Tanke. “Den umaadelig lange, tynde Slange er maaskee den vidunderligste Fisk i Havet. Jeg har en Fornemmelse deraf.”<\/p>\n

“Den Vidunderligste!” sige vi Mennesker med, og sige det med Kjendskab og Forvisning.<\/p>\n

Den store S\u00f8slange er det, omtalt l\u00e6ngst forud i Sange og Sagn.<\/p>\n

Den er f\u00f8dt og baaren, sprungen ud fra Menneskets Snille og lagt paa Havets Bund, str\u00e6kkende sig fra \u00d8stens Lande til Vestens Lande, b\u00e6rende Budskab hurtig som Lysets Straale fra Solen til vor Jord. Den voxer, voxer i Magt og Udstr\u00e6kning, voxer Aar for Aar, gjennem alle Have, Jorden rundt, under de stormende Vande og de glasklare Vande, hvor Skipperen seer ned, som seilede han gjennem den gjennemsigtige Luft, seer mylrende Fisk, et heelt Farvefyrv\u00e6rkeri.<\/p>\n

Dybest ned str\u00e6kker sig Slangen, en Velsignelsens Midgaardsorm, der bider i sin Hale, idet den omslutter Jorden; Fisk og Krybdyr l\u00f8be med Panden imod, de forstaae dog ikke den Ting ovenfra: Mennskehedens tankefyldte, i alle Sprog forkyndende og dog lydl\u00f8se Kundskabsslange paa Godt og Ondt, den vidunderligste af Havets Vidundere, vor Tids den store S\u00f8slange.<\/p>\n

\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Eventyret handler bl.a. om: Den store S\u00f8slange er et eventyr om dyrene\u00a0i verdenshavet og et telegrafkabel mellem Europa og Amerika.\u00a0Du kan bl.a. m\u00f8de sild, makrel, snegle, hav\u00e5l, flyvefisk, knurhane, s\u00f8p\u00f8lser, hummer, flynder, kabliau, taskekrabber, delfin, springfisk, s\u00e6lhund, sm\u00e5 fisk, medusaer, skaldyr, vrag, vandplanter, hval, haj, savfisk, havkat, s\u00f8slange, muslinger , \u00f8sters, karpe, sandbanker, havkonkylier, svampe, … L\u00e6s mere Den store S\u00f8slange<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1242","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1242","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1242"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1242\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":76877,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1242\/revisions\/76877"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1242"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}