{"id":1240,"date":"2012-03-20T08:41:19","date_gmt":"2012-03-20T07:41:19","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1240"},"modified":"2016-01-06T21:25:24","modified_gmt":"2016-01-06T20:25:24","slug":"den-standhaftige-tinsoldat","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1240","title":{"rendered":"Den standhaftige Tinsoldat"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen Eventyr<\/strong><\/p>\n

Den standhaftige tinsoldat (1838) –\u00a0\u00a0Illustration<\/a><\/strong><\/p>\n

English version : The Brave Tin Soldier<\/a><\/strong><\/p>\n

Der var engang fem og tyve Tinsoldater, de vare alle Br\u00f8dre, thi de vare f\u00f8dte af en gammel Tinskee. Gev\u00e6ret holdt de i Armen og Ansigtet satte de lige ud; r\u00f8d og blaa, nok saa deilig var Uniformen. Det Allerf\u00f8rste, de h\u00f8rte i denne Verden, da Laaget blev taget af \u00c6sken, hvori de laae, var det Ord: “Tinsoldater!” det raabte en lille Dreng og klappede i H\u00e6nderne; han havde faaet dem, for det var hans Geburtsdag, og stillede dem nu op paa Bordet. Den ene Soldat lignede livagtig den anden, kun en eneste var lidt forskjellig; han havde eet Been, thi han var blevet st\u00f8bt sidst, og saa var der ikke Tin nok; dog stod han ligesaa fast paa sit ene, som de andre paa deres to, og det er just ham, som bliver m\u00e6rkv\u00e6rdig.<\/p>\n

Paa Bordet, hvor de bleve stillede op, stod meget andet Leget\u00f8i; men det, som faldt meest i \u00d8inene, var et nydeligt Slot af Papir. Gjennem de smaa Vinduer kunde man see lige ind i Salene. Udenfor stode smaa Tr\u00e6er, rundtom et lille Speil, der skulde see ud som en S\u00f8; Svaner af Vox sv\u00f8mmede derpaa og speilede sig. Det var altsammen nydeligt, men det Nydeligste blev dog en lille Jomfru, som stod midt i den aabne Slotsd\u00f8r; hun var ogsaa klippet ud af Papir, men hun havde et Skj\u00f8rt paa af det klareste Linon og et lille smalt blaat Baand over Skulderen ligesom et Gevandt; midt i det sad en skinnende Paillette, lige saa stor som hele hendes Ansigt. Den lille Jomfru strakte begge sine Arme ud, for hun var en Dandserinde, og saa l\u00f8ftede hun sit ene Been saa h\u00f8it i Veiret, at Tinsoldaten slet ikke kunde finde det og troede, at hun kun havde eet Been ligesom han.<\/p>\n

“Det var en Kone for mig!” t\u00e6nkte han; “men hun er noget fornem, hun boer i et Slot, jeg har kun en \u00c6ske, og den ere vi fem og tyve om, det er ikke et Sted for hende! dog jeg maa see at gj\u00f8re Bekjendtskab!” og saa lagde han sig saa lang han var bag en Snuustobaksdaase, der stod paa Bordet; der kunde han ret see paa den lille fine Dame, som blev ved at staae paa eet Been, uden at komme ud af Balancen.<\/p>\n

Da det blev ud paa Aftenen, kom alle de andre Tinsoldater i deres \u00c6ske og Folkene i Huset gik til Sengs. Nu begyndte Leget\u00f8iet at lege, baade at komme Fremmede, f\u00f8re Krig og holde Bal; Tinsoldaterne raslede i \u00c6sken, for de vilde v\u00e6re med, men de kunde ikke faae Laaget af. N\u00f8ddekn\u00e6kkeren slog Kaalb\u00f8tter, og Griffelen gjorde Commers paa Tavlen; det var et Spektakel saa Kanarifuglen vaagnede, og begyndte at snakke med, og det paa Vers. De to eneste, som ikke r\u00f8rte sig af Stedet, var Tinsoldaten og den lille Dandserinde; hun holdt sig saa rank paa Taaspidsen og begge Armene udad; han var ligesaa standhaftig paa sit ene Been, hans \u00d8ine kom ikke et \u00d8ieblik fra hende.<\/p>\n

Nu slog Klokken tolv, og klask, der sprang Laaget af Snuustobaksdaasen, men der var ingen Tobak i, nei, men en lille sort Trold, det var saadant et Kunststykke.<\/p>\n

“Tinsoldat!” sagde Trolden, “vil Du holde dine \u00d8ine hos Dig selv!”<\/p>\n

Men Tinsoldaten lod, som han ikke h\u00f8rte det.<\/p>\n

“Ja bi til imorgen!” sagde Trolden.<\/p>\n

Da det nu blev Morgen, og B\u00f8rnene kom op, blev Tinsoldaten stillet hen i Vinduet, og enten det nu var Trolden eller Tr\u00e6kvind, ligemed eet fl\u00f8i Vinduet op og Soldaten gik ud paa Hovedet fra tredie Sal. Det var en skr\u00e6kkelig Fart, han vendte Benet lige iveiret, og blev staaende paa Kaskjetten, med Bajonetten nede imellem Brostenene.<\/p>\n

Tjenestepigen og den lille Dreng kom strax ned, for at s\u00f8ge; men skj\u00f8ndt de vare f\u00e6rdig ved at tr\u00e6de paa ham, kunde de dog ikke see ham. Havde Tinsoldaten raabt: her er jeg! saa havde de nok fundet ham, men han fandt det ikke passende at skrige h\u00f8it, da han var i Uniform.<\/p>\n

Nu begyndte det at regne, den ene Draabe faldt t\u00e6ttere end den anden, det blev en ordentlig Skylle; da den var forbi, kom der to Gadedrenge.<\/p>\n

“Sei Du!” sagde den ene, “der ligger en Tinsoldat! han skal ud at seile!”<\/p>\n

Og saa gjorde de en Baad af en Avis, satte Tinsoldaten midt i den, og nu seilede han ned af Rendestenen; begge Drengene l\u00f8b ved Siden og klappede i H\u00e6nderne. Bevar os vel! hvilke B\u00f8lger der gik i Rendestenen, og hvilken Str\u00f8m der var; ja det havde da ogsaa skylregnet. Papiirsbaaden vippede op og ned, og imellem saa dreiede den saa gesvindt, saa det dirrede i Tinsoldaten; men han blev standhaftig, forandrede ikke en Mine, saae lige ud og holdt Gev\u00e6ret i Armen.<\/p>\n

Lige med eet drev Baaden ind under et langt Rendesteens-Br\u00e6t; der blev lige saa m\u00f8rkt, som om han var i sin \u00c6ske.<\/p>\n

“Hvor mon jeg nu kommer hen”, t\u00e6nkte han, “ja, ja, det er Troldens Skyld! Ak sad dog den lille Jomfru her i Baaden, saa maatte her gjerne v\u00e6re eengang saa m\u00f8rkt endnu!”<\/p>\n

I det samme kom der en stor Vandrotte, som boede under Rendesteens-Br\u00e6ttet.<\/p>\n

“Har Du Pas?” spurgte Rotten. “Hid med Passet!”<\/p>\n

Men Tinsoldaten taug stille og holdt endnu fastere paa Gev\u00e6ret. Baaden foer afsted og Rotten bag efter. Hu! hvor den skar T\u00e6nder, og raabte til Pinde og Straa:<\/p>\n

“Stop ham! stop ham! han har ikke betalt Told! han har ikke viist Pas!”<\/p>\n

Men Str\u00f8mmen blev st\u00e6rkere og st\u00e6rkere! Tinsoldaten kunde allerede \u00f8ine den lyse Dag foran hvor Br\u00e6ttet slap, men han h\u00f8rte ogsaa en brusende Lyd, der nok kunde gj\u00f8re en tapper Mand forskr\u00e6kket; t\u00e6nk dog, Rendestenen styrtede, hvor Br\u00e6ttet endte, lige ud i en stor Canal, det vilde v\u00e6re for ham lige saa farligt, som for os at seile ned af et stort Vandfald.<\/p>\n

Nu var han allerede saa n\u00e6r derved, at han ikke kunde standse. Baaden foer ud, den stakkels Tinsoldat holdt sig saa stiv han kunde, ingen skulde sige ham paa, at han blinkede med \u00d8inene. Baaden snurrede tre fire Gange rundt, og var fyldt med Vand lige til Randen, den maatte synke; Tinsoldaten stod i Vand til Halsen og dybere og dybere sank Baaden, mere og mere l\u00f8ste Papiret sig op; nu gik Vandet over Soldatens Hoved, – da t\u00e6nkte han paa den lille nydelige Dandserinde, som han aldrig mere skulde faae at see; og det klang for Tinsoldatens \u00d8re:<\/p>\n

“Fare, Fare, Krigsmand!<\/p>\n

D\u00f8den skal Du lide!”<\/p>\n

Nu gik Papiret itu, og Tinsoldaten styrtede igjennem – men blev i det samme slugt af en stor Fisk.<\/p>\n

Nei, hvor var det m\u00f8rkt derinde! der var endnu v\u00e6rre, end under Rendesteens-Br\u00e6ttet, og saa var der saa snevert; men Tinsoldaten var standhaftig, og laae saa lang han var med Gev\u00e6ret i Armen. –<\/p>\n

Fisken foer omkring, den gjorde de allerforf\u00e6rdeligste Bev\u00e6gelser; endelig blev den ganske stille, der foer som en Lynstraale gjennem den. Lyset skinnede ganske klart og een raabte h\u00f8it: “Tinsoldat!” Fisken var blevet fanget, bragt paa Torvet, solgt og kommet op i Kj\u00f8kkenet, hvor Pigen skar den op med en stor Kniv. Hun tog med sine to Fingre Soldaten midt om Livet og bar ham ind i Stuen, hvor de Allesammen vilde see saadan en m\u00e6rkv\u00e6rdig Mand, der havde reist om i Maven paa en Fisk; men Tinsoldaten var slet ikke stolt. De stillede ham op paa Bordet og der – nei, hvor det kan gaae underligt til i Verden! Tinsoldaten var i den selvsamme Stue, han havde v\u00e6ret i f\u00f8r, han saae de selvsamme B\u00f8rn og Leget\u00f8iet stod paa Bordet; det deilige Slot med den nydelige lille Dandserinde; hun holdt sig endnu paa det ene Been og havde det andet h\u00f8it i Veiret, hun var ogsaa standhaftig; det r\u00f8rte Tinsoldaten, han var f\u00e6rdig ved at gr\u00e6de Tin, men det passede sig ikke. Han saae paa hende og hun saae paa ham, men de sagde ikke noget.<\/p>\n

I det samme tog den ene af Smaadrengene og kastede Soldaten lige ind i Kakkelovnen, og han gav slet ingen Grund derfor; det var bestemt Trolden i Daasen, der var Skyld deri.<\/p>\n

Tinsoldaten stod ganske belyst og f\u00f8lte en Hede, der var forf\u00e6rdelig, men om det var af den virkelige Ild, eller af Kj\u00e6rlighed, det vidste han ikke. Couleurerne vare reent gaaet af ham, om det var skeet paa Reisen eller det var af Sorg, kunde ingen sige. Han saae paa den lille Jomfru, hun saae paa ham, og han f\u00f8lte han smeltede, men endnu stod han standhaftig med Gev\u00e6ret i Armen. Da gik der en D\u00f8r op, Vinden tog i Dandserinden og hun fl\u00f8i ligesom en Sylphide lige ind i Kakkelovnen til Tinsoldaten, blussede op i Lue og var borte; saa smeltede Tinsoldaten til en Klat, og da Pigen Dagen efter tog Asken ud, fandt hun ham som et lille Tinhjerte; af Dandserinden derimod var der kun Pailletten, og den var br\u00e6ndt kulsort.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen Eventyr Den standhaftige tinsoldat (1838) –\u00a0\u00a0Illustration English version : The Brave Tin Soldier Der var engang fem og tyve Tinsoldater, de vare alle Br\u00f8dre, thi de vare f\u00f8dte af en gammel Tinskee. Gev\u00e6ret holdt de i Armen og Ansigtet satte de lige ud; r\u00f8d og blaa, nok saa deilig var Uniformen. Det … L\u00e6s mere Den standhaftige Tinsoldat<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1240","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1240","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1240"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1240\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":65367,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1240\/revisions\/65367"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1240"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}