{"id":1238,"date":"2012-03-20T08:40:30","date_gmt":"2012-03-20T07:40:30","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1238"},"modified":"2016-01-06T21:23:32","modified_gmt":"2016-01-06T20:23:32","slug":"den-sidste-perle","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1238","title":{"rendered":"Den sidste Perle"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Den sidste Perle<\/span><\/strong> \u2013 The Last Pearl<\/a><\/p>\n

1855<\/strong><\/p>\n

Der var et rigt Huus, et lykkeligt Huus; Alt derinde, Herskab og Tyende, Vennerne med vare lyksalige og glade, der var i Dag f\u00f8dt en Arving, en S\u00f8n; og Moder og Barn befandt sig vel.<\/p>\n

Lampen i det hyggelige Sovekammer var halv d\u00e6kket til, sv\u00e6re Silkegardiner af kostbare Stoffer hang t\u00e6t trukne til for Vinduerne. Gulvt\u00e6ppet var tykt og bl\u00f8dt, som et Mos. Alt var til at blunde, sove, deiligt udhvile sig paa og det gjorde ogsaa Vaagekonen, hun sov, og det kunde hun, Alt var godt og velsignet her. Husets Skytsaand stod ved Sengens Hovedgjerde; hen over Barnet, ved Moderens Bryst, bredte sig, som et Net af funklende Stjerner, saa rige, hver var en Lykkens Perle. Livets gode Feer, alle havde de bragt deres Gave til den Nyf\u00f8dte; her funklede Sundhed, Rigdom, Lykke, Kj\u00e6rlighed, kort Alt, hvad Menneskene kunne \u00f8nske sig paa Jorden.<\/p>\n

“Alt er her bragt og givet!” sagde Skytsaanden.<\/p>\n

“Nei!” l\u00f8d en Stemme t\u00e6t ved, det var Barnets gode Engel. “Een Fee har endnu ikke bragt sin Gave, men hun bringer den, bringer den engang, om endogsaa Aar gaae hen. Den sidste Perle mangler!”<\/p>\n

“Mangler! her t\u00f8r Intet mangle og var det virkeligt saa, da lad os s\u00f8ge hende, den m\u00e6gtige Fee, lad os gaae til hende!”<\/p>\n

“Hun kommer, hun kommer engang! hendes Perle maa til, for at krandsen kan bindes sammen!”<\/p>\n

“Hvor boer hun? Hvor er hendes Hjem! siig mig det, jeg gaaer og henter Perlen!”<\/p>\n

“Du vil det!” sagde Barnets gode Engel, “jeg f\u00f8rer Dig til hende, hvor hun endogsaa maa s\u00f8ges! hun har intet blivende Sted, hun kommer til Keiserens Slot og til den fattigste Bonde, intet Menneske gaaer hun sporl\u00f8s forbi, dem Alle bringer hun sin Gave, den v\u00e6re en Verden eller et Leget\u00f8i! ogsaa dette Barn maa hun m\u00f8de. Du t\u00e6nker, Tiden er lige lang, men ikke lige nyttig, nu vel, vi gaae at hente Perlen, den sidste Perle i denne Rigdom!”<\/p>\n

Og Haand i Haand sv\u00e6vede de hen til det Sted, som for denne Stund var Feens Hjem.<\/p>\n

Det var et stort Huus med m\u00f8rke Gange, tomme Stuer, og forunderligt stille; en R\u00e6kke Vinduer stode aabne, saa at ret den raa Luft kunde tr\u00e6nge ind; de lange hvide, nedh\u00e6ngende Gardiner bev\u00e6gede sig ved Lufttr\u00e6kket.<\/p>\n

Midt paa Gulvet stod en aaben Liigkiste og i denne hvilede Liget af en Qvinde, endnu i sine bedste Aar; de deiligste friske Roser laae hen over hende, saa at kun de foldede, fine H\u00e6nder vare synlige og det i D\u00f8den forklarede, \u00e6dle Ansigt med Indvielsens h\u00f8ie, \u00e6dle Alvor i Gud.<\/p>\n

Ved Kisten stode Mand og B\u00f8rn, en heel Flok var det; den Mindste sad paa Faderens Arm, det sidste Farvel bragte de; og Manden kyssede hendes Haand, den, der nu var som et vissent L\u00f8v, og f\u00f8r med Kraft og Kj\u00e6rlighed havde hygget om dem. Salte, tunge Taarer faldt i store Draaber paa Gulvet; men ikke et Ord blev sagt. Tausheden her rummede en Verden af Smerte. Og stille, hulkende gik de bort.<\/p>\n

Der stod et Lys, Flammen vred sig for Vinden og skj\u00f8d op sin lange, r\u00f8de Tande. Fremmede Folk traadte ind, de lagde Laaget over den D\u00f8de, de slog S\u00f8mmene fast, st\u00e6rkt l\u00f8d Hammerslagene gjennem Husets Stuer og Gange, de l\u00f8d til Hjerterne, der bl\u00f8dte.<\/p>\n

“Hvorhen f\u00f8rer Du mig!” spurgte Skytsaanden, “her boer ingen Fee, hvis Perle h\u00f8rer med til Livets bedste Gaver!”<\/p>\n

“Paa dette Sted boer hun, her i denne hellige Time,” sagde Skytsengelen, og pegede hen i Krogen, og der, hvor i Livets Dage Moderen havde siddet mellem Blomster og Billeder, hvor hun, som Husets velsignende Fee, nikkede kj\u00e6rligt til Mand, B\u00f8rn og Venner, hvor hun, som Husets Solstraale, udbredte Gl\u00e6de og var det Heles Sammenhold og Hjerte, der sad nu en fremmed Qvinde, if\u00f8rt lange, side Kl\u00e6der, Sorgen var det, Herskerinden her, Moder nu i den D\u00f8des Sted. Der trillede en br\u00e6ndende Taare ned paa hendes Skj\u00f8d, den blev en Perle; den funklede med alle Regnbuens Farver, og Engelen greb den, og Perlen lyste, som en Stjerne med syvfarvet Glands.<\/p>\n

“Sorgens Perle, den sidste, som ikke kan savnes! ved den forh\u00f8ies de andres Glands og Magt. Seer Du Skj\u00e6ret her af Regnbuen, den, der forbinder Jorden med Himlen. For hver af vore Kj\u00e6re, der d\u00f8e fra os, have vi een Ven meer i Himlen at l\u00e6nges efter. I Jordens Nat see vi opad mod Stjernerne, ud mod Fuldendelsen! betragt Sorgens Perle, i den ligge Psyche-Vingerne, de b\u00e6re os bort herfra!”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Den sidste Perle \u2013 The Last Pearl 1855 Der var et rigt Huus, et lykkeligt Huus; Alt derinde, Herskab og Tyende, Vennerne med vare lyksalige og glade, der var i Dag f\u00f8dt en Arving, en S\u00f8n; og Moder og Barn befandt sig vel. Lampen i det hyggelige Sovekammer … L\u00e6s mere Den sidste Perle<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1238","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1238","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1238"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1238\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78188,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1238\/revisions\/78188"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1238"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}