{"id":1236,"date":"2012-03-20T08:39:47","date_gmt":"2012-03-20T07:39:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1236"},"modified":"2016-01-06T21:21:24","modified_gmt":"2016-01-06T20:21:24","slug":"den-onde-fyrste-1868","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1236","title":{"rendered":"Den onde Fyrste (1868)"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Den onde Fyrste (Et Sagn.)<\/a><\/strong>\u00a0 \u2013 The Wicked Prince<\/a><\/span><\/p>\n

(1868)<\/strong><\/p>\n

Et Sagn<\/strong><\/p>\n

Der var engang en ond og overmodig Fyrste, hvis hele Tanke gik ud paa at vinde alle Verdens Lande og indjage Skr\u00e6k ved sit Navn; han foer frem med Ild og Sv\u00e6rd; hans Soldater nedtraadte Kornet paa Marken, de ant\u00e6ndte Bondens Huus, saa den r\u00f8de Lue slikkede Bladene af Tr\u00e6erne, og Frugten hang stegt paa de sorte, sviede Grene. Mangen stakkels Moder skjulte sig med sit n\u00f8gne, diende Barn bag ved den rygende Muur, og Soldaterne s\u00f8gte hende, og fandt de hende og Barnet, da begyndte deres dj\u00e6velske Gl\u00e6de; onde Aander kunde ikke handle v\u00e6rre; men Fyrsten syntes just det gik som det skulde; Dag for Dag voxte hans Magt, hans Navn blev frygtet af Alle, og Lykken fulgte ham i al hans Gjerning. Fra de erobrede Byer f\u00f8rte han Guld og store Skatte; der opdyngedes i hans Kongestad en Rigdom, hvortil der ikke fandtes Mage paa noget andet Sted. Nu lod han bygge pr\u00e6gtige Slotte, Kirker og Buegange, og Hver, som saae disse Herligheder, sagde: “hvilken stor Fyrste!” de t\u00e6nkte ikke paa den N\u00f8d, han havde bragt over andre Lande, de h\u00f8rte ikke de Suk og den Jammer, der l\u00f8d fra de afbr\u00e6ndte Byer.<\/p>\n

Fyrsten saae paa sit Guld, saae paa sine pr\u00e6gtige Bygninger og t\u00e6nkte da, som M\u00e6ngden: “hvilken stor Fyrste! men jeg maa have Mere! meget Mere! Ingen Magt maa n\u00e6vnes liig, end sige st\u00f8rre, end min!” og han gik i Krig med alle sine Naboer og han beseirede dem Alle. De overvundne Konger lod han, med Guldkj\u00e6der, l\u00e6nke til sin Vogn, naar han kj\u00f8rte gjennem Gaderne; og sad han til Bords, da maatte de ligge ved hans og Hoffolkenes F\u00f8dder og tage de Stykker Br\u00f8d, man der kastede til dem.<\/p>\n

Nu lod Fyrsten sin Billedst\u00f8tte opreise paa Torvene og i de kongelige Slotte, ja han vilde at den skulde staae i Kirkerne foran Herrens Alter; men Pr\u00e6sterne sagde: “Fyrste, Du er stor, men Gud er st\u00f8rre, vi vove det ikke.”<\/p>\n

“Vel,” sagde den onde Fyrste, “saa overvinder jeg Gud med!” og i sit Hjertes Overmod og Taabelighed lod han bygge et konstigt Skib, hvormed han kunde gjennemfare Luften; det var broget som Paafuglens Hale og syntes besat med tusinde \u00d8ine, men hvert \u00d8ie var en B\u00f8ssepibe; Fyrsten sad midt i Skibet, han beh\u00f8vede kun at trykke paa en Fjer, da fl\u00f8i tusinde Kugler ud, og B\u00f8sserne vare igjen ladte som f\u00f8r. Hundrede st\u00e6rke \u00d8rne sp\u00e6ndtes foran Skibet, og saaledes fl\u00f8i han nu mod Solen. Jorden laae dybt nede; f\u00f8rst syntes den, med sine Bjerge og Skove, kun som en oppl\u00f8iet Ager, hvor det Gr\u00f8nne titter frem fra den v\u00e6ltede Gr\u00e6st\u00f8rv, siden lignede den det flade Landkort, og snart var den ganske skjult i Taage og Skyer. H\u00f8iere og h\u00f8iere fl\u00f8i \u00d8rnene op ad; da udsendte Gud en eneste af sine utallige Engle, og den onde Fyrste lod tusinde Kugler flyve imod ham, men Kuglerne faldt som Hagl tilbage fra Englens skinnende Vinger; en Bloddraabe, kun en eneste, dryppede fra den hvide Vingefjer, og denne Draabe faldt paa Skibet, hvori Fyrsten sad; den br\u00e6ndte sig fast, den tyngede som tusinde Centner Bly og rev Skibet i styrtende Fart ned mod Jorden; \u00d8rnenes st\u00e6rke Vinger kn\u00e6kkedes, Vinden susede om Fyrstens Hoved, og Skyerne rundt om, de vare jo skabte af de afbr\u00e6ndte Byer, formede sig i truende Skikkelser, som milestore Krebs, der strakte deres st\u00e6rke Klo ud efter ham, som rullende Klippestykker og ildspyende Drager; havl d\u00f8d laae han i Skibet, der tilsidst blev h\u00e6ngende mellem Skovens tykke Tr\u00e6grene.<\/p>\n

“Jeg vil beseire Gud!” sagde han, “jeg har svoret det, min Villie skal skee!” og han lod i syv Aar bygge konstige Skibe, til at gjennemfare Luften med, han lod smede Lynstraaler af det haardeste Staal; thi han vilde spr\u00e6nge Himlens Bef\u00e6stning. Fra alle sine Lande samlede han store Krigsh\u00e6re, de bed\u00e6kkede en Omkreds af flere Mile, da de stode opstillede Mand ved Mand. De bestege de konstige Skibe, Kongen selv n\u00e6rmede sig sit, da udsendte Gud en Myggesv\u00e6rm, en eneste lille Myggesv\u00e6rm, den surrede om Kongen og stak hans Ansigt og H\u00e6nder; han drog i Harme sit Sv\u00e6rd, men slog kun i den tomme Luft, Myggene kunde han ikke ramme. Da b\u00f8d han at der skulde bringes kostelige T\u00e6pper, disse maatte man vikle om ham, der kunde ingen Myg tr\u00e6nge igjennem med sin Braad, og man gjorde, som han b\u00f8d; men en eneste Myg satte sig paa det inderste T\u00e6ppe, den kr\u00f8b ind i Kongens \u00d8re og stak ham der; det br\u00e6ndte som Ild, Giften slog op i hans Hjerne, han rev sig l\u00f8s, sled T\u00e6pperne af sig, s\u00f8nderrev sine Kl\u00e6der og dandsede n\u00f8gen for de raae, vilde Soldater, som nu spottede den gale Fyrste, der vilde bestorme Gud og strax var overvunden af en eneste lille Myg.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Den onde Fyrste (Et Sagn.)\u00a0 \u2013 The Wicked Prince (1868) Et Sagn Der var engang en ond og overmodig Fyrste, hvis hele Tanke gik ud paa at vinde alle Verdens Lande og indjage Skr\u00e6k ved sit Navn; han foer frem med Ild og Sv\u00e6rd; hans Soldater nedtraadte Kornet … L\u00e6s mere Den onde Fyrste (1868)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1236","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1236","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1236"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1236\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78187,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1236\/revisions\/78187"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1236"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}