{"id":1234,"date":"2012-03-20T08:39:00","date_gmt":"2012-03-20T07:39:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1234"},"modified":"2016-01-06T21:18:46","modified_gmt":"2016-01-06T20:18:46","slug":"den-lykkelige-familie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1234","title":{"rendered":"Den lykkelige Familie"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Den lykkelige Familie<\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 The Happy Family<\/a><\/p>\n

1848<\/strong><\/p>\n

Det st\u00f8rste gr\u00f8nne Blad her til Lands, det er da rigtignok et Skr\u00e6ppeblad; holder man det foran paa sin lille Mave, saa er det ligesom et heelt Forkl\u00e6de, og l\u00e6gger man det paa sit Hoved, saa er det i Regnveir n\u00e6sten ligesaa godt, som en Paraply, for det er saa forf\u00e6rdeligt stort. Aldrig voxer een Skr\u00e6ppe alene, nei hvor der groer een, der groe flere, det er en stor Deilighed, og al den Deilighed er Sneglemad. De store hvide Snegle, som fornemme Folk i gamle Dage lod lave til Fricasee, spiste og sagde “hum! hvor det smager!” for de troede nu det smagte saa deiligt, de levede af Skr\u00e6ppeblade og derfor bleve Skr\u00e6pperne saaede.<\/p>\n

Nu var der en gammel Herregaard, hvor man ikke l\u00e6nger spiste Snegle, de vare ganske udd\u00f8de, men Skr\u00e6pperne vare ikke udd\u00f8de, de voxte og voxte over alle Gange og alle Bede, man kunde ikke mere faae Bugt med dem, det var en heel Skr\u00e6ppeskov, hist og her stod et \u00c6ble- og et Blomme-Tr\u00e6, ellers kunde man nu aldrig have t\u00e6nkt at det var en Have. Alt var Skr\u00e6pper, og derinde boede de to sidste, inderlig gamle Snegle.<\/p>\n

De vidste ikke selv hvor gamle de vare, men de kunde godt huske at de havde v\u00e6ret mange flere, at de var af en Familie fra fremmede Lande og at for dem og deres var hele Skoven plantet. De havde aldrig v\u00e6ret udenfor, men de vidste at der var endnu noget til i Verden, som heed Herregaarden, og deroppe blev man kogt, og saa blev man sort og saa blev man lagt paa S\u00f8lvfad, men hvad videre der skete vidste man ikke. Hvorledes det i\u00f8vrigt var at blive kogt og at ligge paa S\u00f8lvfad, kunde de ikke t\u00e6nke sig, men deiligt skulde det v\u00e6re og s\u00e6rdeles fornemt. Hverken Oldenborren, Skruptudsen eller Regnormen, som de spurgte ad, kunde give Beskeed, ingen af dem havde v\u00e6ret kogt eller ligget paa S\u00f8lvfad.<\/p>\n

De gamle hvide Snegle vare de fornemste i Verden, vidste de, Skoven var til for deres Skyld, og Herregaarden var til for at de kunde blive kogte og lagte paa S\u00f8lvfad.<\/p>\n

De levede nu meget eensomt og lykkeligt, og da de selv ikke havde B\u00f8rn, saa havde de taget en lille almindelig Snegl til sig, som de opdrog som deres egen, men den Lille vilde ikke voxe, for han var almindelig; men de gamle, is\u00e6r Mutter, Sneglemutter, syntes hun kunde dog bem\u00e6rke, hvor han tog til, og hun bad Fatter, dersom han ikke kunde see det, han da vilde f\u00f8le paa det lille Sneglehuus, og saa f\u00f8lte han og fandt at Mutter havde Ret.<\/p>\n

Een Dag var det st\u00e6rk Regn<\/p>\n

“H\u00f8r hvor det tromme-romme-rommer paa Skr\u00e6pperne”, sagde Sneglefader.<\/p>\n

“Der kommer ogsaa Draaber!” sagde Sneglemoer. “Det l\u00f8ber jo lige ned af Stilken! Du skal see her bliver vaadt! Jeg er glad ved vi have vort gode Huus og den Lille ogsaa har sit! Der er rigtignok gjort mere for os end for alle andre Skabninger; man kan da see, at vi er Herskabet i Verden! Vi have Huus fra F\u00f8dselen og Skr\u00e6ppeskoven er saaet for vor Skyld -! jeg gad vidst hvor langt den str\u00e6kker sig og hvad der er udenfor!”<\/p>\n

“Der er ikke noget udenfor!” sagde Sneglefader. “Bedre end hos os kan der ingen Steder v\u00e6re, og jeg har ikke noget at \u00f8nske!”<\/p>\n

“Jo,” sagde Moer, “jeg gad nok komme paa Herregaarden, blive kogt og lagt paa S\u00f8lvfad, det ere alle vore Forf\u00e6dre blevne, og Du kan troe, der er noget aparte ved det!”<\/p>\n

“Herregaarden er muligviis faldet sammen!” sagde Sneglefaer, “eller Skr\u00e6ppeskoven er voxet hen over den, saa at Menneskene ikke kunne komme ud. Det har da heller ingen Hast, men du iler altid saa forf\u00e6rdelig og det begynder den Lille ogsaa med; har han nu ikke i tre Dage kr\u00f8bet op ad den Stilk, jeg faaer ondt i Hovedet naar jeg seer op paa ham!”<\/p>\n

“Du maa ikke skj\u00e6nde”, sagde Sneglemoer, “han kryber saa sindig, vi faae nok Forn\u00f8ielse af ham og andet have vi Gamle jo ikke at leve for! Men har Du t\u00e6nkt paa det: hvor faae vi en Kone til ham. Troer Du ikke der langveis inde i Skr\u00e6ppeskoven skulde v\u00e6re nogen af vor Art?”<\/p>\n

“Sorte Snegle troer jeg nu nok der er”, sagde den Gamle, “sorte Snegle uden Huus, men det er saa simpelt og de have Indbildninger, men vi kunne give det i Commission til Myrerne, de l\u00f8be frem og tilbage, som om de havde noget at bestille, de veed vist en Kone til vor lille Snegl!”<\/p>\n

“Jeg veed rigtignok den allerdeiligste!” sagde Een af Myrerne, “men jeg er bange det gaaer ikke, for hun er Dronning!”<\/p>\n

“Det gj\u00f8r ikke noget!” sagde de Gamle. “Har hun Huus?”<\/p>\n

“Hun har Slot!” sagde Myren, “det deiligste Myreslot med syv hundrede Gange”.<\/p>\n

“Tak!” sagde Sneglemoer, “vor S\u00f8n skal ikke i en Myretue! veed I ikke bedre, saa give vi det i Commission til de hvide Myg, de flyve vidt omkring i Regn og i Solskin, de kjende Skr\u00e6ppeskoven forinden og foruden.”<\/p>\n

“Vi have en Kone for ham!” sagde Myggene, “hundrede Menneskeskridt herfra sidder paa en Stikkelsb\u00e6rbusk en lille Snegl med Huus, den er ganske eensom og gammel nok til at gifte sig. Det er bare hundrede Menneskeskridt!”<\/p>\n

“Ja lad hende komme til ham!” sagde de Gamle, “han har en Skr\u00e6ppeskov, hun har kun en Busk!”<\/p>\n

Og saa hentede de den lille Snegle-Fr\u00f8ken. Det varede otte Dage f\u00f8r hun kom, men det var just det Rare ved det, saa kunde man see hun var af Arten.<\/p>\n

Og saa holdt de Bryllup. Sex Sanct-Hans Orme lyste saa godt de kunde; ellers gik det Hele stille af, for de gamle Snegle-Folk kunde ikke taale Sviir og Lystighed; men en deilig Tale blev der holdt af Sneglemoer, Fatter kunde ikke, han var saa bev\u00e6get, og saa gav de dem i Arv den hele Skr\u00e6ppeskov og sagde, hvad de altid havde sagt, at det var det Bedste i Verden, og naar de levede redelig og skikkelig og formerede sig, vilde de engang og deres B\u00f8rn komme paa Herregaarden, blive kogte sorte og lagte paa S\u00f8lvfad.<\/p>\n

Og efter at den Tale var holdt, kr\u00f8b de Gamle ind i deres Huus, og kom aldrig mere ud; de sov. Det unge Snegle-Par regjerede i Skoven og fik en stor Afkom, men de blev aldrig kogte, og de kom aldrig paa S\u00f8lvfad, saa sluttede de deraf, at Herregaarden var faldet sammen, og at alle Mennesker i Verden vare udd\u00f8de, og da Ingen sagde dem imod, saa var det jo sandt; og Regnen slog paa Skr\u00e6ppebladene for at gj\u00f8re Tromme-Musik for deres Skyld, og Solen skinnede for at give Skr\u00e6ppeskoven Couleur for deres Skyld, og de vare meget lykkelige, og hele Familien var lykkelig, thi den var det.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Den lykkelige Familie \u2013 Illustration \u2013 The Happy Family 1848 Det st\u00f8rste gr\u00f8nne Blad her til Lands, det er da rigtignok et Skr\u00e6ppeblad; holder man det foran paa sin lille Mave, saa er det ligesom et heelt Forkl\u00e6de, og l\u00e6gger man det paa sit Hoved, saa er det … L\u00e6s mere Den lykkelige Familie<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1234","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1234","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1234"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1234\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78186,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1234\/revisions\/78186"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1234"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}