{"id":1230,"date":"2012-03-20T08:37:22","date_gmt":"2012-03-20T07:37:22","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1230"},"modified":"2016-01-06T17:43:45","modified_gmt":"2016-01-06T16:43:45","slug":"den-lille-idas-blomster","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1230","title":{"rendered":"Den lille Idas Blomster"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Den lille Idas Blomster<\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 Little Ida\u2019s Flowers<\/a><\/p>\n

1835<\/strong><\/p>\n

“Mine stakkels Blomster ere ganske d\u00f8de!” sagde den lille Ida. “De vare saa smukke iaftes, og nu h\u00e6nge alle Bladene visne! Hvorfor gj\u00f8re de det?” spurgte hun Studenten, der sad i Sophaen; for ham holdt hun saa meget af, han kunde de allerdeiligste Historier og klippede saadanne morsomme Billeder: Hjerter med smaa Madammer i, der dandsede; Blomster og store Slotte, hvor D\u00f8rene kunde lukkes op; det var en lystig Student! “Hvorfor see Blomsterne saa daarlige ud i Dag?” spurgte hun igjen, og viste ham en heel Bouquet, der var ganske vissen.<\/p>\n

“Ja veed Du, hvad de feile!” sagde Studenten. “Blomsterne have v\u00e6ret paa Bal i Nat, og derfor h\u00e6nge der med Hovedet!”<\/p>\n

“Men Blomsterne kunne jo ikke dandse!” sagde den lille Ida.<\/p>\n

“Jo,” sagde Studenten, “naar det bliver m\u00f8rkt og vi andre sove, saa springe de lystigt omkring; n\u00e6sten hver evige Nat har de Bal!”<\/p>\n

“Kan der ingen B\u00f8rn komme med paa det Bal?”<\/p>\n

“Jo,” sagde Studenten, “smaabitte Gaaseurter og Lillieconvaller!”<\/p>\n

“Hvor dandse de p\u00e6neste Blomster,” spurgte lille Ida. “Har Du ikke tidt v\u00e6ret ude af Porten ved det store Slot, hvor Kongen boer om Sommeren, hvor den deilige Have er med de mange Blomster? Du har jo seet Svanerne, der sv\u00f8mme hen til dig, naar Du vil give dem Br\u00f8dkrummer. Derude er rigtigt Bal, kan Du troe!”<\/p>\n

“Jeg var der ude i Haven igaar med min Moder!” sagde Ida, “men alle Bladene vare af Tr\u00e6erne, og der var slet ingen Blomster meer! hvor ere de? I Sommer saae jeg saa mange!”<\/p>\n

“De ere inde paa Slottet!” sagde Studenten. “Du maa vide, at ligesaa snart Kongen og alle Hoffolkene flytte herind til Byen, saa l\u00f8be Blomsterne strax fra Haven op paa Slottet og ere lystige. Det skulde Du see! De to allersmukkeste Roser s\u00e6tte sig paa Thronen, og saa ere de Konge og Dronning. Alle de r\u00f8de Hanekamme stille sig op ved Siden, og staae og bukke, de ere Kammerjunkere. – Saa komme alle de nydeligste Blomster, og saa er der stort Bal, de blaa Violer forestille smaa S\u00f8cadetter, de dandse med Hyazinter og Crocus, som de kalde Fr\u00f8kener! Tulipanerne og de store gule Lillier, det er gamle Fruer, de passe paa, at der bliver dandset net, og at det gaaer p\u00e6nt til!”<\/p>\n

“Men,” spurgte lille Ida, “er der ingen, som gj\u00f8r Blomsterne noget, fordi de dandse paa Kongens Slot?”<\/p>\n

“Der er Ingen, som rigtigt veed af det!” sagde Studenten “Sommetider, om Natten, kommer rigtignok den gamle Slotsforvalter, der skal passe paa derude, han har et stort Knippe N\u00f8gler med sig, men saasnart Blomsterne h\u00f8re N\u00f8glerne rasle, saa blive de ganske stille, skjule sig bag ved de lange Gardiner og stikke Hovedet frem. “Jeg kan lugte, her ere nogle Blomster inde,” siger den gamle Slotsforvalter, men han kan ikke see dem.”<\/p>\n

“Det er morsomt!” sagde den lille Ida og klappede i H\u00e6nderne. “Men kunde jeg heller ikke see Blomsterne?”<\/p>\n

“Jo,” sagde Studenten, “husk bare paa, naar du kommer der ud igjen, at kige ind af Vinduet, saa seer Du dem nok. Det gjorde jeg i Dag, der laae en lang guul Paaskelillie i Sophaen og strakte sig, det var en Hofdame!”<\/p>\n

“Kan ogsaa Blomsterne i den botaniske Have komme der ud ? Kan de komme den lange Vei?”<\/p>\n

“Ja, det kan Du troe!” sagde Studenten, “for naar de ville, saa kunne de flyve. Har Du ikke nok seet de smukke Sommerfugle, de r\u00f8de, gule og hvide, de see n\u00e6sten ud som Blomster, det have de ogsaa v\u00e6ret, de ere sprungne af Stilken h\u00f8it op i Luften, og har da slaaet med Bladene, ligesom de vare smaa Vinger, og saa fl\u00f8i de; og da de f\u00f8rte sig godt op, fik de Lov at flyve om ogsaa ved Dagen, skulde ikke hjem igjen, og sidde stille paa Stilken, og saa blev Bladene tilsidst til virkelige Vinger. Det har Du jo selv seet! Det kan ellers gjerne v\u00e6re, at Blomsterne inde i den botaniske Have aldrig have v\u00e6ret ude paa Kongens Slot, eller veed, at der er saa lystigt der om Natten. Nu skal jeg derfor sige dig noget! saa vil han blive saa forbauset, den botaniske Professor, der boer ved Siden af, Du kjender ham jo nok? Naar Du kommer ind i hans Have, skal Du fort\u00e6lle en af Blomsterne, at der er stort Bal ude paa Slottet, saa siger den det igjen til alle de andre, og da flyve de afsted; kommer da Professoren ud i Haven, saa er der ikke en eneste Blomst, og han kan slet ikke forstaae, hvor de ere henne.”<\/p>\n

“Men hvor kan Blomsten fort\u00e6lle det til de andre? Blomsterne kunne jo ikke tale!”<\/p>\n

“Nei, det kunne de rigtignok ikke!” svarede Studenten; “men saa gj\u00f8re de Pantomime! Har Du ikke nok seet, at naar det bl\u00e6ser lidt, saa nikke Blomsterne, og bev\u00e6ge alle de gr\u00f8nne Blade, det er ligesaa tydeligt, som om de talte!”<\/p>\n

“Kan Professoren da forstaae Pantomime?” spurgte Ida.<\/p>\n

“Ja, det kan Du troe! Han kom en Morgen ned i sin Have og saae en stor Br\u00e6ndenelde staae at gj\u00f8re Pantomine med Bladene til en deilig r\u00f8d Nellike; den sagde, du er saa nydelig og jeg holder saa meget af dig! men saadan noget kan Professoren nu slet ikke lide, og slog strax Br\u00e6ndenelden over Bladene, for de ere dens Fingre, men saa br\u00e6ndte han sig, og fra den Tid t\u00f8r han aldrig r\u00f8re ved en Br\u00e6ndenelde.”<\/p>\n

“Det var morsomt!” sagde den lille Ida og loe.<\/p>\n

“Er det at bilde Barnet saadan noget ind!” sagde den kjedelige Cancellieraad, der var kommen i Visit og sad i Sophaen; han kunde slet ikke lide Studenten og gnavede alletider, naar han saae ham klippe de l\u00f8ierlige, moersomme Billeder: snart en Mand, der hang i en Galge og holdt et Hjerte i Haanden, for han var en Hjertetyv, snart en gammel Hex, der red paa en Kost og havde sin Mand paa N\u00e6sen; det kunde Cancellieraaden ikke lide, og saa sagde han, ligesom nu, “er det noget, at bilde Barnet ind! det er den dumme Phantasie!”<\/p>\n

Men den lille Ida syntes dog, det var saa morsomt, hvad Studenten fortalte om hendes Blomster, og hun t\u00e6nkte saa meget derpaa. Blomsterne hang med Hovedet, fordi de vare tr\u00e6tte af at dandse hele Natten, de vare bestemt syge. Saa gik hun med dem hen til alt sit andet Leget\u00f8i, der stod paa et p\u00e6nt lille Bord, og hele Skuffen var fuld af Stads. I Dukkesengen laae hendes Dukke, Sophie, og sov, men den lille Ida sagde til hende: “Du maa virkelig staae op, Sophie, og tage til Takke med at ligge i Skuffen i Nat, de stakkels Blomster ere syge, og saa maa de ligge i din Seng, maaskee de da blive raske!” og saa tog hun Dukken op, men den saae saa tv\u00e6r ud og sagde ikke et eneste Ord, for den var vred, fordi den ikke maatte beholde sin Seng.<\/p>\n

Saa lagde Ida Blomsterne i Dukkesengen, trak det lille Teppe heelt op om dem og sagde, nu skulde de ligge smukt stille, saa vilde hun koge Theevand til dem, at de kunde blive raske og komme op imorgen, og hun trak Gardinerne t\u00e6t om den lille Seng, for at Solen ikke skulde skinne dem i \u00d8inene.<\/p>\n

Hele Aftenen igjennem kunde hun ikke lade v\u00e6re at t\u00e6nke paa, hvad Studenten havde fortalt hende, og da hun nu selv skulde i Seng, maatte hun f\u00f8rst hen bag Gardinerne, der hang ned for Vinduerne, hvor hendes Moders deilige Blomster stod, baade Hyacinther og Tulipaner, og saa hvidskede hun ganske sagte: Jeg veed nok, I skal paa Bal i Nat! men Blomsterne lod, som om de ingenting forstod og r\u00f8rte ikke et Blad, men lille Ida vidste nok, hvad hun vidste.<\/p>\n

Da hun var kommet i Seng, laae hun l\u00e6nge og t\u00e6nkte paa, hvor nydeligt det kunde v\u00e6re at see de deilige Blomster dandse derude paa Kongens Slot. “Mon mine Blomster virkelig have v\u00e6ret med?” Men saa faldt hun i S\u00f8vn. Ud paa Natten vaagnede hun igjen, hun havde dr\u00f8mt om Blomsterne og Studenten, som Cancellieraaden skj\u00e6ndte paa og sagde vilde bilde hende noget ind. Der var ganske stille i Sovekammeret, hvor Ida laae; Natlampen br\u00e6ndte henne paa Bordet, og hendes Fader og Moder sov.<\/p>\n

“Mon mine Blomster nu ligge i Sophies Seng?” sagde hun ved sig selv, “hvor jeg dog gjerne vilde vide det!” Hun reiste sig lidt og saae hen til D\u00f8ren, der stod halv paa Klem, derinde laae Blomsterne og alt hendes Leget\u00f8i. Hun lyttede efter, og da var det ligesom om hun h\u00f8rte, at der blev spillet paa Claveer inde i Stuen, men ganske sagte, og saa nydeligt, som hun aldrig f\u00f8r havde h\u00f8rt det.<\/p>\n

“Nu dandse vist alle Blomsterne derinde!” sagde hun, “o Gud, hvor jeg dog gjerne vilde see det!” men hun turde ikke staae op, for saa v\u00e6kkede hun sin Fader og Moder. “Bare de dog vilde komme herind,” sagde hun; men Blomsterne kom ikke og Musiken vedblev at spille saa nydeligt, da kunde hun slet ikke lade v\u00e6re, for det var altfor deiligt, hun kr\u00f8b ud af sin lille Seng og gik ganske sagte hen til D\u00f8ren og kigede ind i Stuen. Nei, hvor det var moersomt, hvad hun fik at see!<\/p>\n

Der var slet ingen Natlampe derinde, men alligevel ganske lyst, Maanen skinnede gjennem Vinduet midt ind paa Gulvet! det var n\u00e6sten ligesom det kunde v\u00e6re Dag. Alle Hyacintherne og Tulipanerne stode i to lange R\u00e6kker paa Gulvet, der vare slet ingen flere i Vinduet, der stode tomme Potter, nede paa Gulvet dandsede alle Blomsterne saa nydeligt rundt om hinanden, gjorde ordentlig Kj\u00e6de og holdt hverandre i de lange gr\u00f8nne Blade, naar de svingede rundt. Men henne ved Claveret sad en stor guul Lillie, som lille Ida bestemt havde seet i Sommer, for hun huskede godt, Studenten havde sagt: “nei, hvor den ligner Fr\u00f8ken Line!” men da loe de Allesammen af ham; men nu syntes virkelig Ida ogsaa, at den lange gule Blomst lignede Fr\u00f8kenen, og den bar sig ogsaa ligesaadan ad med at spille, snart lagde den sit aflange gule Ansigt paa den ene Side, snart paa den anden, og nikkede Takten til den deilige Musik! Slet ingen m\u00e6rkede den lille Ida. Nu saae hun en stor blaa Crocus hoppe midt op paa Bordet, hvor Leget\u00f8iet stod, gaae lige hen til Dukkesengen og tr\u00e6kke Gardinerne til Side, der laae de syge Blomster, men de reiste sig strax op og nikkede ned til de andre at de ogsaa vilde med at dandse. Den gamle R\u00f8gmand, som Underl\u00e6ben var br\u00e6kket af, stod op og bukkede for de p\u00e6ne Blomster, de saae slet ikke syge ud, de hoppede ned mellem de andre og vare saa forn\u00f8iede.<\/p>\n

Det var ligesom om noget faldt ned af Bordet, Ida saae derhen, det var Fastelavns-Riset, der sprang ned, det syntes ogsaa, at det h\u00f8rte med til Blomsterne. Det var ogsaa meget nydeligt, og oveni sad en lille Voxdukke, der havde just saadan en bred Hat paa Hovedet, som den Cancellieraaden gik med. Fastelavns-Riset hoppede paa sine tre r\u00f8de Tr\u00e6been midt ind imellem Blomsterne, og trampede ganske st\u00e6rkt, for det dandsede Masurka, og den Dands kunde de andre Blomster ikke, fordi de vare saa lette og kunde ikke trampe.<\/p>\n

Voxdukken paa Fastelavnsriset blev lige med eet stor og lang, snurrede sig rundt ovenover Papirsblomsterne og raabte ganske h\u00f8it: “Er det at bilde Barnet saadan noget ind! det er den dumme Phantasie!” og saa lignede Voxdukken ganske accurat Cancellieraaden med den brede Hat, saae ligesaa guul og gnaven ud, men Papirsblomsterne slog ham om de tynde Been, og saa kr\u00f8b han sammen igjen og blev en lille bitte Voxdukke. Det var saa moersomt at see! den lille Ida kunde ikke lade v\u00e6re at lee. Fastelavnsriset blev ved at dandse, og Cancellieraaden maatte dandse med, det hjalp ikke, enten han gjorde sig stor og lang eller blev den lille gule Voxdukke med den store, sorte Hat. Da bad de andre Blomster for ham, is\u00e6r de, der havde ligget i Dukkesengen, og saa lod Fastelavnsriset v\u00e6re. I det samme bankede det ganske st\u00e6rkt inde i Skuffen, hvor Idas Dukke, Sophie, laae ved saa meget andet Leget\u00f8i; R\u00f8gmanden l\u00f8b hen til Kanten af Bordet, lagde sig langs ud paa sin Mave og fik Skuffen en lille Smule trukket ud Der reiste Sophie sig op, og saae ganske forundret rundtomkring. “Her er nok Bal!” sagde hun; “hvorfor er der ingen, der har sagt mig det!”<\/p>\n

“Vil Du dandse med mig?” sagde R\u00f8gmanden<\/p>\n

“Jo, Du er en p\u00e6n En at dandse med!” sagde hun og vendte ham Ryggen. Saa satte hun sig paa Skuffen og t\u00e6nkte, at nok en af Blomsterne vilde komme at engagere hende, men der kom ingen, saa hostede hun, hm, hm, hm! men alligevel kom der ikke Een. R\u00f8gmanden dandsede saa ganske alene, og det var ikke saa daarligt!<\/p>\n

Da nu ingen af Blomsterne syntes at see Sophie, lod hun sig dumpe fra Skuffen lige ned paa Gulvet, saa det gav en stor Alarm; alle Blomsterne kom ogsaa l\u00f8bende hen rundt omkring hende og spurgte, om hun ikke havde slaaet sig, og de vare alle saa nydelige imod hende, is\u00e6r Blomsterne, der havde ligget hendes Seng; men hun havde slet ikke slaaet sig, og alle Idas Blomster sagde Tak for den deilige Seng og holdt saa meget af hende, tog hende midt hen paa Gulvet hvor Maanen skinnede, dandsede med hende, og alle de andre Blomster gjorde en Kreds udenom; nu var Sophie forn\u00f8iet! og hun sagde, de maatte gjerne beholde hendes Seng, hun br\u00f8d sig slet ikke om at ligge i Skuffen.<\/p>\n

Men Blomsterne sagde: “Du skal have saa mange Tak, men vi kan ikke leve saa l\u00e6nge! imorgen ere vi ganske d\u00f8de; men siig til den lille Ida, at hun skal begrave os ude i Haven, hvor Kanarifuglen ligger, saa voxe vi op igjen til Sommer og blive meget smukkere!”<\/p>\n

“Nei, I maae ikke d\u00f8e!” sagde Sophie, og saa kyssede hun Blomsterne; i det samme gik Salsd\u00f8ren op, og en heel M\u00e6ngde deilige Blomster kom dandsende ind, Ida kunde slet ikke begribe, hvor de vare komne fra, det var bestemt alle Blomsterne ude fra Kongens Slot. Allerforrest gik to deilige Roser, og de havde smaa Guldkroner paa, det var en Konge og en Dronning, saa kom de nydeligste Levk\u00f8ier og Nelliker og de hilste til alle Sider. De havde Musik med, store Valmuer og Pioner bl\u00e6ste i \u00c6rteb\u00e6lge saa de vare ganske r\u00f8de i Hovedet. De blaa Klokker og de smaa hvide Sommergj\u00e6kke klingede, ligesom de havde Bjelder paa. Det var en morsom Musik. Saa kom der saa mange andre Blomster, og de dandsede allesammen, de blaa violer og de r\u00f8de Bellis, Gaaseurterne og Lillieconvallerne. Og alle Blomsterne kyssede hinanden, det var nydeligt at see!<\/p>\n

Tilsidst sagde Blomsterne hinanden god Nat, saa listede ogsaa den lille Ida sig hen i Sengen, hvor hun dr\u00f8mte om alt, hvad hun havde seet.<\/p>\n

Da hun n\u00e6ste Morgen kom op, gik hun gesvindt hen til det lille Bord, for at see om Blomsterne vare der endnu, hun trak Gardinet til Side fra den lille Seng, ja, der laae de allesammen, men de vare ganske visne, meget meer end igaar. Sophie laae i Skuffen, hvor hun havde lagt hende, hun saae meget s\u00f8vnig ud.<\/p>\n

“Kan Du huske, hvad Du skulde sige til mig,” sagde den lille Ida, men Sophie saae ganske dum ud og sagde ikke et eneste Ord. “Du er slet ikke god,” sagde Ida, “og de dandsede dog allesammen med Dig.” Saa tog hun en lille Papirs\u00e6ske, der var tegnet nydelige Fugle paa, den lukkede hun op og lagde de d\u00f8de Blomster i den. “Det skal v\u00e6re Eders nydelige Liigkiste,” sagde hun, “og naar siden de norske F\u00e6ttere kommer herhen, saa skal de v\u00e6re med at begrave Eder ude i Haven, at I til Sommer kan voxe op og blive endnu meget smukkere.!”<\/p>\n

De norske F\u00e6ttere vare to raske Drenge, de hed Jonas og Adolph; deres Fader havde for\u00e6ret dem to nye Flitsbuer, og disse havde de med at vise Ida. Hun fortalte dem om de stakkels Blomster, der vare d\u00f8de, og saa fik de Lov at begrave dem. Begge Drengene gik foran med Flitsbuerne paa Skuldren, og den lille Ida bagefter med de d\u00f8de Blomster i den nydelige \u00c6ske; ude i Haven blev gravet en lille Grav; Ida kyssede f\u00f8rst Blomsterne, satte dem saa med \u00c6sken ned i Jorden, og Adolph og Jonas skj\u00f8d med Flitsbuer over Graven, for de havde ingen Gev\u00e6rer eller Kanoner.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Den lille Idas Blomster \u2013 Illustration \u2013 Little Ida\u2019s Flowers 1835 “Mine stakkels Blomster ere ganske d\u00f8de!” sagde den lille Ida. “De vare saa smukke iaftes, og nu h\u00e6nge alle Bladene visne! Hvorfor gj\u00f8re de det?” spurgte hun Studenten, der sad i Sophaen; for ham holdt hun saa … L\u00e6s mere Den lille Idas Blomster<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1230","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1230","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1230"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1230\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78185,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1230\/revisions\/78185"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1230"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}