{"id":1228,"date":"2012-03-20T08:36:32","date_gmt":"2012-03-20T07:36:32","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1228"},"modified":"2018-06-03T20:37:58","modified_gmt":"2018-06-03T18:37:58","slug":"den-lille-havfrue-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1228","title":{"rendered":"Den lille Havfrue"},"content":{"rendered":"<div align=\"center\">\n<ul>\n<li style=\"text-align: left;\"><a title=\"Oversigt: Den lille Havfrue \u2013 The little Mermaid\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=14955\">The Little Mermaid Copenhagen<\/a><\/li>\n<li style=\"text-align: left;\">\n<div><a title=\"Oversigt: Den lille Havfrue \u2013 The little Mermaid\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=14955\">The Little Mermaid &#8211; Den lille Havfrue Links<\/a><\/div>\n<\/li>\n<li style=\"text-align: left;\"><a href=\"http:\/\/www.museum.odense.dk\/andersen\/manuskript\/visning.asp?inventarnr=HCA\/XVIII-58-A&amp;sprog=dansk\">Original manuskript<\/a><\/li>\n<li>\n<div style=\"text-align: left;\"><a title=\"The Little Mermaid\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1946\">The Little Mermaid<\/a><\/div>\n<\/li>\n<li style=\"text-align: left;\"><a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=93981\">Fortolkning af &#8220;Den lille Havfrue&#8221;\u00a0<\/a><\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<div align=\"center\">\u00a0<span style=\"font-size: medium;\"><strong>H. C. Andersen Eventyr: den lille Havfrue (1837) &#8211;\u00a0<a title=\"Illustrationer til H.C. Andersens eventyr \u201cDen lille Havfrue\u201d\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=14886\">Illustration\u00a0<\/a><\/strong><\/span><\/div>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Langt ude i Havet er Vandet saa blaat, som Bladene paa den deiligste Kornblomst og saa klart, som den reneste Glas, men det er meget dybt, dybere end noget Ankertoug naaer, mange Kirketaarne maatte stilles ovenpaa hinanden, for at r\u00e6kke fra Bunden op over Vandet. Dernede boe Havfolkene.<\/p>\n<p>Nu maa man slet ikke troe, at der kun er den n\u00f8gne hvide Sandbund; nei, der voxe de forunderligste Tr\u00e6er og Planter, som ere saa smidige i Stilk og Blade, at de ved den mindste Bev\u00e6gelse af Vandet r\u00f8re sig, ligesom de vare levende. Alle Fiskene, smaae og store, smutte imellem Grenene, ligesom heroppe Fuglene i Luften. Paa det allerdybeste Sted ligger Havkongens Slot, Murene ere af Coraller og de lange spidse Vinduer af det allerklareste Rav, men Taget er Muslingeskaller, der aabne og lukke sig, eftersom Vandet gaaer; det seer deiligt ud; thi i hver ligge straalende Perler, een eneste vilde v\u00e6re stor Stads i en Dronnings Krone.<\/p>\n<p>Havkongen dernede havde i mange Aar v\u00e6ret Enkemand, men hans gamle Moder holdt Huus for ham, hun var en klog Kone, men stolt af sin Adel, derfor gik hun med tolv \u00d8sters paa Halen, de andre Fornemme maatte kun b\u00e6re sex. &#8211; Ellers fortjente hun megen Roes, is\u00e6r fordi hun holdt saa meget af de smaa Havprindsesser, hendes S\u00f8nned\u00f8ttre. De vare 6 deilige B\u00f8rn, men den yngste var den smukkeste af dem allesammen, hendes Hud var saa klar og skj\u00e6r som et Rosenblad, hendes \u00d8ine saa blaa, som den dybeste S\u00f8, men ligesom alle de andre havde hun ingen F\u00f8dder, Kroppen endte i en Fiskehale.<\/p>\n<p>Hele den lange Dag kunde de lege nede i Slottet, i de store Sale, hvor levende Blomster voxte ud af V\u00e6ggene. De store Rav-Vinduer bleve lukkede op, og saa sv\u00f8mmede Fiskene ind til dem, ligesom hos os Svalerne flyve ind, naar vi lukke op, men Fiskene sv\u00f8mmede lige hen til de smaae Prindsesser, spiste af deres Haand og lod sig klappe.<\/p>\n<p>Udenfor Slottet var en stor Have med ildr\u00f8de og m\u00f8rkeblaae Tr\u00e6er, Frugterne straalede som Guld, og Blomsterne som en br\u00e6ndende Ild, i det de altid bev\u00e6gede Stilk og Blade. Jorden selv var det fineste Sand, men blaat, som Svovl-Lue. Over det Hele dernede laae et forunderligt blaat Skj\u00e6r, man skulde snarere troe, at man stod h\u00f8it oppe i Luften og kun saae Himmel over og under sig, end at man var paa Havets Bund. I Blikstille kunde man \u00f8ine Solen, den syntes en Purpur-Blomst, fra hvis B\u00e6ger det hele Lys udstr\u00f8mmede.<\/p>\n<p>Hver af de smaa Prindsesser havde sin lille Plet i Haven, hvor hun kunde grave og plante, som hun selv vilde; een gav sin Blomsterplet Skikkelse af en Hvalfisk, en anden syntes bedre om, at hendes lignede en lille Havfrue, men den yngste gjorde sin ganske rund ligesom Solen, og havde kun Blomster, der skinnede r\u00f8de som den. Hun var et underligt Barn, stille og eftert\u00e6nksom, og naar de andre S\u00f8stre pyntede op med de forunderligste Ting de havde faaet fra strandede Skibe, vilde hun kun, foruden de rosenr\u00f8de Blomster, som lignede Solen der h\u00f8it oppe, have en smuk Marmorst\u00f8tte, en deilig Dreng var det, hugget ud af den hvide, klare Steen og ved Stranding kommet ned paa Havbunden. Hun plantede ved St\u00f8tten en rosenr\u00f8d Gr\u00e6depiil, den voxte herligt, og hang med sine friske Grene udover den, ned mod den blaa Sandbund, hvor Skyggen viste sig violet og var i Bev\u00e6gelse, ligesom Grenene; det saae ud, som om Top og R\u00f8dder legede at kysse hinanden.<\/p>\n<p>Ingen Gl\u00e6de var hende st\u00f8rre, end at h\u00f8re om Menneskeverdenen derovenfor; den gamle Bedstemoder maatte fort\u00e6lle alt det hun vidste om Skibe og Byer, Mennesker og Dyr, is\u00e6r syntes det hende forunderligt deiligt, at oppe paa Jorden duftede Blomsterne, det gjorde ikke de paa Havets Bund, og at Skovene vare gr\u00f8nne og de Fisk, som der saaes mellem Grenene, kunde synge saa h\u00f8it og deiligt, saa det var en Lyst; det var de smaa Fugle, som Bedstemoderen kaldte Fisk, for ellers kunde de ikke forstaae hende, da de ikke havde seet en Fugl.<\/p>\n<p>&#8220;Naar I fylde Eders 15 Aar,&#8221; sagde Bedstemoderen, &#8220;saa skulle I faae Lov til at dykke op af Havet, sidde i Maaneskin paa Klipperne og see de store Skibe, som seile forbi, Skove og Byer skulle I see!&#8221; I Aaret, som kom, var den ene af S\u00f8strene 15 Aar, men de andre, &#8211; ja den ene var et Aar yngre end den anden, den yngste af dem havde altsaa endnu hele fem Aar f\u00f8r hun turde komme op fra Havets Bund og see, hvorledes det saae ud hos os. Men den ene lovede den anden at fort\u00e6lle, hvad hun havde seet og fundet deiligst den f\u00f8rste Dag; thi deres Bedstemoder fortalte dem ikke nok, der var saa meget de maatte have Besked om.<\/p>\n<p>Ingen var saa l\u00e6ngselsfuld, som den yngste, just hun, som havde l\u00e6ngst Tid at vente og som var saa stille og tankefuld. Mangen Nat stod hun ved det aabne Vindue og saae op igjennem det m\u00f8rkeblaae Vand, hvor Fiskene sloge med deres Finner og Hale. Maane og Stjerner kunde hun see, rigtignok skinnede de ganske blege, men gjennem Vandet saae de meget st\u00f8rre ud end for vore \u00d8ine; gled der da ligesom en sort Sky hen under dem, da vidste hun, at det enten var en Hvalfisk, som sv\u00f8mmede over hende, eller ogsaa et Skib med mange Mennesker; de t\u00e6nkte vist ikke paa, at en deilig lille Havfrue stod nedenfor og rakte sine hvide H\u00e6nder op imod Kj\u00f8len.<\/p>\n<p>Nu var da den \u00e6ldste Prindsesse 15 Aar og turde stige op over Havfladen.<\/p>\n<p>Da hun kom tilbage, havde hun hundrede Ting at fort\u00e6lle, men det deiligste, sagde hun, var at ligge i Maaneskin paa en Sandbanke i den rolige S\u00f8, og see t\u00e6t ved Kysten den store Stad, hvor Lysene blinkede, ligesom hundrede Stjerner, h\u00f8re Musikken og den Larm og St\u00f8i af Vogne og Mennesker, see de mange Kirketaarne og Spiir, og h\u00f8re hvor Klokkerne ringede; just fordi hun ikke kunde komme derop, l\u00e6ngtes hun allermeest efter Alt dette.<\/p>\n<p>O! hvor h\u00f8rte ikke den yngste S\u00f8ster efter, og naar hun siden om Aftenen stod ved det aabne Vindue og saae op igjennem det m\u00f8rkeblaae Vand, t\u00e6nkte hun paa den store Stad med al den Larm og St\u00f8i, og da syntes hun at kunne h\u00f8re Kirkeklokkerne ringe ned til sig.<\/p>\n<p>Aaret efter fik den anden S\u00f8ster Lov til at stige op gjennem Vandet og sv\u00f8mme hvorhen hun vilde. Hun dykkede op, just i det Solen gik ned, og det Syn fandt hun var det deiligste. Hele Himlen havde seet ud som Guld, sagde hun, og Skyerne, ja, deres Deilighed kunde hun ikke nok beskrive! r\u00f8de og violette havde de seilet hen over hende, men langt hurtigere, end de, fl\u00f8i, som et langt hvidt Sl\u00f8r, en Flok af vilde Svaner hen over Vandet hvor Solen stod; hun sv\u00f8mmede henimod den, men den sank og Rosenskj\u00e6ret slukkedes paa Havfladen og Skyerne.<\/p>\n<p>Aaret efter kom den tredie S\u00f8ster derop, hun var den dristigste af dem Alle, derfor sv\u00f8mmede hun op ad en bred Flod, der l\u00f8b ud i Havet. Deilige gr\u00f8nne H\u00f8ie med Viinranker saae hun, Slotte og Gaarde tittede frem mellem pr\u00e6gtige Skove; hun h\u00f8rte, hvor alle Fuglene sang og Solen skinnede saa varmt, at hun tidt maatte dykke under Vandet, for at kj\u00f8le sit br\u00e6ndende Ansigt. I en lille Bugt traf hun en heel Flok smaa Menneskeb\u00f8rn; ganske n\u00f8gne l\u00f8b de og plaskede i Vandet, hun vilde lege med dem, men de l\u00f8be forskr\u00e6kkede deres Vei, og der kom et lille sort Dyr, det var en Hund, men hun havde aldrig f\u00f8r seet en Hund, den gj\u00f8ede saa forskr\u00e6kkeligt af hende, at hun blev angst og s\u00f8gte ud i den aabne S\u00f8e, men aldrig kunde hun glemme de pr\u00e6gtige Skove, de gr\u00f8nne H\u00f8ie og de nydelige B\u00f8rn, som kunde sv\u00f8mme paa Vandet, skj\u00f8ndt de ingen Fiskehale havde.<\/p>\n<p>Den fjerde S\u00f8ster var ikke saa dristig, hun blev midt ude paa det vilde Hav, og fortalte, at der var just det deiligste; man saae mange Mile bort rundt omkring sig, og Himlen ovenover stod ligesom en stor Glasklokke. Skibe havde hun seet, men langt borte, de saae ud som Strandmaager, de morsomme Delphiner havde slaaet Kolb\u00f8tter, og de store Hvalfiske havde spr\u00f8itet Vand op af deres N\u00e6seboer, saa at det havde seet ud, som hundrede Vandspring rundt om.<\/p>\n<p>Nu kom Touren til den femte S\u00f8ster; hendes Geburtsdag var just om Vinteren og derfor saae hun, hvad de andre ikke havde seet f\u00f8rste Gang. S\u00f8en tog sig ganske gr\u00f8n ud og rundt om sv\u00f8mmede der store Iisbjerge, hvert saae ud som en Perle, sagde hun, og var dog langt st\u00f8rre end de Kirketaarne, Menneskene byggede. I de forunderligste Skikkelser viste de sig og glimrede som Diamanter. Hun havde sat sig paa et af de st\u00f8rste og alle Seilere krydsede forskr\u00e6kkede uden om, hvor hun sad og lod Bl\u00e6sten flyve med sit lange Haar; men ud paa Aftenen blev Himlen overtrukket med Skyer, det lynede og tordnede, medens den sorte S\u00f8 l\u00f8ftede de store Iisblokke h\u00f8it op og lod dem skinne ved de r\u00f8de Lyn. Paa alle Skibe tog man Seilene ind, der var en Angst og Gru, men hun sad rolig paa sit sv\u00f8mmende Iisbjerg og saae den blaae Lynstraale slaae Zikzak ned i den skinnende S\u00f8.<\/p>\n<p>Den f\u00f8rste Gang en af S\u00f8strene kom over Vandet, var enhver altid henrykt over det Nye og Smukke hun saae, men da de nu, som voxne Piger, havde Lov at stige derop naar de vilde, blev det dem ligegyldigt, de l\u00e6ngtes igjen efter Hjemmet, og efter en Maaneds Forl\u00f8b sagde de, at nede hos dem var dog allersmukkest, og der var man saa rart hjemme.<\/p>\n<p>Mangen Aftenstund toge de fem S\u00f8stre hinanden i Armene og steeg i R\u00e6kke op over Vandet; deilige Stemmer havde de, smukkere, end noget Menneske, og naar det da trak op til en Storm, saa de kunde troe, at Skibe maatte forlise, sv\u00f8mmede de foran Skibene og sang saa deiligt, om hvor smukt der var paa Havets Bund, og bade S\u00f8folkene, ikke v\u00e6re bange for at komme der ned; men disse kunde ikke forstaae Ordene, de troede, at det var Stormen, og de fik heller ikke Deiligheden dernede at see, thi naar Skibet sank, druknede Menneskene, og kom kun som d\u00f8de til Havkongens Slot.<\/p>\n<p>Naar S\u00f8strene saaledes om Aftenen, Arm i Arm, steeg h\u00f8it op gjennem Havet, da stod den lille S\u00f8ster ganske alene tilbage og saae efter dem, og det var som om hun skulde gr\u00e6de, men Havfruen har ingen Taarer, og saa lider hun meget mere.<\/p>\n<p>&#8220;Ak, var jeg dog 15 Aar!&#8221; sagde hun, &#8220;Jeg veed, at jeg ret vil komme til at holde af den Verden deroven for og af Menneskene, som bygge og boe deroppe!&#8221;<\/p>\n<p>Endelig var hun da de 15 Aar.<\/p>\n<p>&#8220;See nu have vi dig fra Haanden,&#8221; sagde hendes Bedstemoder, den gamle Enkedronning. &#8220;Kom nu, lad mig pynte dig, ligesom dine andre S\u00f8stre!&#8221; og hun satte hende en Krands af hvide Lillier paa Haaret, men hvert Blad i Blomsten var det halve af en Perle; og den Gamle lod 8 store \u00d8sters klemme sig fast ved Prindsessens Hale, for at vise hendes h\u00f8ie Stand.<\/p>\n<p>&#8220;Det gj\u00f8r ondt!&#8221; sagde den lille Havfrue.<\/p>\n<p>&#8220;Ja man maa lide noget for Stadsen!&#8221; sagde den Gamle.<\/p>\n<p>O! hun vilde saa gjerne have rystet hele denne Pragt af sig og lagt den tunge Krands; hendes r\u00f8de Blomster i Haven kl\u00e6dte hende meget bedre, men hun turde nu ikke gj\u00f8re det om. &#8220;Farvel&#8221; sagde hun og steg saa let og klar, som en Boble, op gjennem Vandet.<\/p>\n<p>Solen var lige gaaet ned, idet hun l\u00f8ftede sit Hoved op over Havet, men alle Skyerne skinnede endnu som Roser og Guld, og midt i den blegr\u00f8de Luft straalede Aftenstjernen saa klart og deiligt, Luften var mild og frisk og Havet blikstille. Der laae et stort Skib med tre Master, et eneste Seil var kun oppe, thi ikke en Vind r\u00f8rte sig rundt om i Tougv\u00e6rket og paa St\u00e6ngerne sad Matroser. Der var Musik og Sang, og alt som Aftenen blev m\u00f8rkere, t\u00e6ndtes hundrede brogede Lygter; de saae ud, som om alle Nationers Flag vaiede i Luften. Den lille Havfrue sv\u00f8mmede lige hen til Kahytvinduet, og hver Gang Vandet l\u00f8ftede hende i Veiret, kunde hun see ind af de speilklare Ruder, hvor saa mange pyntede Mennesker stode, men den smukkeste var dog den unge Prinds med de store sorte \u00d8ine, han var vist ikke meget over 16 Aar, det var hans F\u00f8dselsdag, og derfor skete al denne Stads. Matroserne dandsede paa D\u00e6kket, og da den unge Prinds traadte derud, steg over hundrede Raketter op i Luften, de lyste, som den klare Dag, saa den lille Havfrue blev ganske forskr\u00e6kket og dukkede ned under Vandet, men hun stak snart Hovedet igjen op, og da var det ligesom om alle Himmelens Stjerner faldt ned til hende. Aldrig havde hun seet saadanne Ildkunster. Store Sole snurrede rundt, pr\u00e6gtige Ildfisk svingede sig i den blaae Luft, og alting skinnede tilbage fra den klare, stille S\u00f8. Paa Skibet selv var saa lyst, at man kunde see hvert lille Toug, sagtens Menneskerne. O hvor dog den unge Prinds var smuk, og han trykkede Folkene i Haanden, loe og smilte, mens Musiken klang i den deilige Nat.<\/p>\n<p>Det blev silde, men den lille Havfrue kunde ikke vende sine \u00d8ine bort fra Skibet og fra den deilige Prinds. De brogede Lygter bleve slukkede, Raketterne stege ikke mere i Veiret, der l\u00f8de heller ingen flere Kanonskud, men dybt nede i Havet summede og brummede det, hun sad imedens paa Vandet og gyngede op og ned, saa at hun kunde see ind i Kahytten; men Skibet tog st\u00e6rkere Fart, det ene Seil bredte sig ud efter det andet, nu gik B\u00f8lgerne st\u00e6rkere, store Skyer trak op, det lynede langtborte. O, det vilde blive et skr\u00e6kkeligt Veir! derfor toge Matroserne Seilene ind. Det store Skib gyngede i flyvende Fart paa den vilde S\u00f8, Vandet reiste sig, ligesom store sorte Bjerge, der vilde v\u00e6lte over Masten, men Skibet dykkede, som en Svane, ned imellem de h\u00f8ie B\u00f8lger og lod sig igjen l\u00f8fte op paa de taarnende Vande. Det syntes den lille Havfrue just var en morsom Fart, men det syntes S\u00f8folkene ikke, Skibet knagede og bragede, de tykke Planker bugnede ved de st\u00e6rke St\u00f8d, S\u00f8en gjorde ind mod Skibet, Masten knak midt over, ligesom den var et R\u00f8r, og Skibet sl\u00e6ngrede paa Siden, mens Vandet tr\u00e6ngte ind i Rummet. Nu saae den lille Havfrue, at de vare i Fare, hun maatte selv tage sig i Agt for Bjelker og Stumper af Skibet, der dreve paa Vandet. Eet \u00d8ieblik var det saa kullende m\u00f8rkt, at hun ikke kunde \u00f8ine det mindste, men naar det saa lynede, blev det igjen saa klart, at hun kjendte dem alle paa Skibet; hver tumlede sig det bedste han kunde; den unge Prinds s\u00f8gte hun is\u00e6r efter, og hun saae ham, da Skibet skiltes ad, synke ned i den dybe S\u00f8. Ligestrax blev hun ganske forn\u00f8iet, for nu kom han ned til hende, men saa huskede hun, at Menneskene ikke kunne leve i Vandet, og at han ikke, uden som d\u00f8d, kunde komme ned til hendes Faders Slot. Nei d\u00f8e, det maatte han ikke; derfor sv\u00f8mmede hun hen mellem Bjelker og Planker, der dreve paa S\u00f8en, glemte reent, at de kunde have knust hende, hun dykkede dybt under Vandet og steg igjen h\u00f8it op imellem B\u00f8lgerne, og kom saa tilsidst hen til den unge Prinds, som n\u00e6sten ikke kunde sv\u00f8mme l\u00e6nger i den stormende S\u00f8, hans Arme og Been begyndte at blive matte, de smukke \u00d8ine lukkede sig, han havde maattet d\u00f8e, var ikke den lille Havfrue kommet til. Hun holdt hans Hoved op over Vandet, og lod saa B\u00f8lgerne drive hende med ham, hvorhen de vilde.<\/p>\n<p>I Morgenstunden var det onde Veir forbi; af Skibet var ikke en Spaan at see, Solen steg saa r\u00f8d og skinnende op af Vandet, det var ligesom om Prindsens Kinder fik liv derved, men \u00d8inene bleve lukkede; Havfruen kyssede hans h\u00f8ie smukke Pande og str\u00f8g hans vaade Haar tilbage; hun syntes, han lignede Marmorst\u00f8tten nede i hendes lille Have, hun kyssede ham igjen, og \u00f8nskede, at han dog maatte leve.<\/p>\n<p>Nu saae hun foran sig det faste Land, h\u00f8ie blaae Bjerge, paa hvis Top den hvide Snee skinnede, som var det Svaner, der laae; nede ved Kysten vare deilige gr\u00f8nne Skove, og foran laae en Kirke eller et Kloster, det vidste hun ikke ret, men en Bygning var det. Citron- og Apelsintr\u00e6er voxte der i Haven, og foran Porten stode h\u00f8ie Palmetr\u00e6er. S\u00f8en gjorde her en lille Bugt, der var blikstille, men meget dybt, lige hen til Klippen, hvor det hvide fine Sand var skyllet op, her sv\u00f8mmede hun hen med den smukke Prinds, lagde ham i Sandet, men s\u00f8rgede is\u00e6r for, at Hovedet laae h\u00f8it i det varme Solskin.<\/p>\n<p>Nu ringede Klokkerne i den store hvide Bygning, og der kom mange unge Piger gjennem Haven. Da sv\u00f8mmede den lille Havfrue l\u00e6nger ud bag nogle h\u00f8ie Stene, som ragede op af Vandet, lagde S\u00f8-Skum paa sit Haar og sit Bryst, saa at ingen kunde see hendes lille Ansigt, og da passede hun paa, hvem der kom til den stakkels Prinds.<\/p>\n<p>Det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r en ung Pige kom derhen, hun syntes at blive ganske forskr\u00e6kket, men kun et \u00d8ieblik, saa hentede hun flere Mennesker, og Havfruen saae, at Prindsen fik Liv, og han smilte til dem alle rundt omkring, men ud til hende smilte han ikke, han vidste jo ikke heller, at hun havde reddet ham, hun f\u00f8lte sig saa bedr\u00f8vet, og da han blev f\u00f8rt ind i den store Bygning, dykkede hun sorrigfuld ned i Vandet og s\u00f8gte hjem til sin Faders Slot.<\/p>\n<p>Altid havde hun v\u00e6ret stille og tankefuld, men nu blev hun det meget mere. S\u00f8strene spurgte hende, hvad hun havde seet den f\u00f8rste Gang deroppe, men hun fortalte ikke noget.<\/p>\n<p>Mangen Aften og Morgen steg hun op der, hvor hun havde forladt Prindsen. Hun saae, hvor Havens Frugter modnedes og blev afplukkede, hun saae, hvor Sneen smeltede paa de h\u00f8ie Bjerge, men Prindsen saae hun ikke, og derfor vendte hun altid endnu mere bedr\u00f8vet hjem. Der var det hendes eneste Tr\u00f8st, at sidde i sin lille Have og slynge sine Arme om den smukke Marmorst\u00f8tte, som lignede Prindsen, men sine Blomster passede hun ikke, de voxte, som i et Vildnis, ud over Gangene og flettede deres lange Stilke og Blade ind i Tr\u00e6ernes Grene, saa der var ganske dunkelt.<\/p>\n<p>Tilsidst kunde hun ikke l\u00e6nger holde det ud, men sagde det til een af sine S\u00f8stre, og saa fik strax alle de andre det at vide, men heller ingen flere, end de og et Par andre Havfruer, som ikke sagde det uden til deres n\u00e6rmeste Veninder. Een af dem vidste Besked, hvem Prindsen var, hun havde ogsaa seet Stadsen paa Skibet, vidste, hvorfra han var, og hvor hans Kongerige laae.<\/p>\n<p>&#8220;Kom lille S\u00f8ster!&#8221; sagde de andre Prindsesser, og med Armene om hinandens Skuldre stege de i en lang R\u00e6kke op af Havet foran, hvor de vidste Prindsens Slot laae.<\/p>\n<p>Dette var opf\u00f8rt af en lyseguul glindsende Steenart, med store Marmortrapper, een gik lige ned til Havet. Pr\u00e6gtige forgyldte Kupler h\u00e6vede sig over Taget, og mellem S\u00f8ilerne, som gik rundt om hele Bygningen, stode Marmorbilleder, der saae ud, som levende. Gjennem det klare Glas i de h\u00f8ie Vinduer saae man ind i de pr\u00e6gtigste Sale, hvor kostelige Silkegardiner og Tepper vare oph\u00e6ngte, og alle V\u00e6ggene pyntede med store Malerier, som det ret var en Forn\u00f8ielse at see paa. Midt i den st\u00f8rste Sal pladskede et stort Springvand, Straalerne stode h\u00f8it op mod Glaskuppelen i Loftet, hvorigjennem Solen skinnede paa Vandet og paa de deilige Planter, der voxte i det store Bassin.<\/p>\n<p>Nu vidste hun, hvor han boede, og der kom hun mangen Aften og Nat paa Vandet; hun sv\u00f8mmede meget n\u00e6rmere Land, end nogen af de andre havde vovet, ja hun gik heelt op i den smalle Canal, under den pr\u00e6gtige Marmor Altan, der kastede en lang Skygge hen over Vandet. Her sad hun og saae paa den unge Prinds, der troede, han var ganske ene i det klare Maaneskin.<\/p>\n<p>Hun saae ham mangen Aften seile med Musik i sin pr\u00e6gtige Baad, hvor Flaggene vaiede; hun tittede frem mellem de gr\u00f8nne Siv, og tog Vinden i hendes lange s\u00f8lvhvide Sl\u00f8r og Nogen saae det, t\u00e6nkte de, det var en Svane, som l\u00f8ftede Vingerne.<\/p>\n<p>Hun h\u00f8rte mangen Nat, naar Fiskerne laae med Blus paa S\u00f8en, at de fortalte saa meget godt om den unge Prinds, og det gl\u00e6dede hende, at hun havde frelst hans Liv, da han halvd\u00f8d drev om paa B\u00f8lgerne, og hun t\u00e6nkte paa, hvor fast hans Hoved havde hvilet paa hendes Bryst, og hvor inderligt hun da kyssede ham; han vidste slet intet derom, kunde ikke engang dr\u00f8mme om hende.<\/p>\n<p>Meer og meer kom hun til at holde af Menneskene, meer og meer \u00f8nskede hun at kunne stige op imellem dem; deres Verden syntes hun var langt st\u00f8rre, end hendes; de kunde jo paa Skibe flyve hen over Havet, stige paa de h\u00f8ie Bjerge h\u00f8it over Skyerne, og Landene, de eiede, strakte sig, med Skove og Marker, l\u00e6nger, end hun kunde \u00f8ine. Der var saa meget hun gad vide, men S\u00f8strene vidste ikke at give Svar paa Alt, derfor spurgte hun den gamle Bedstemoder og hun kjendte godt til den h\u00f8iere Verden, som hun meget rigtigt kaldte Landene ovenfor Havet.<\/p>\n<p>&#8220;Naar Menneskene ikke drukne,&#8221; spurgte den lille Havfrue, &#8220;kunne de da altid leve, d\u00f8e de ikke, som vi hernede paa Havet?&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Jo!&#8221; sagde den gamle, &#8220;de maae ogsaa d\u00f8e, og deres Levetid er endogsaa kortere end vor. Vi kunne blive tre hundrede Aar, men naar vi saa h\u00f8re op at v\u00e6re til her, blive vi kun Skum paa Vandet, have ikke engang en Grav hernede mellem vore Kj\u00e6re. Vi have ingen ud\u00f8delig Sj\u00e6l, vi faae aldrig Liv mere, vi ere ligesom det gr\u00f8nne Siv, er det engang skaaret over, kan det ikke gr\u00f8nnes igjen! Menneskene derimod have en Sj\u00e6l, som lever altid, lever, efter at Legemet er blevet Jord; den stiger op igjennem den klare Luft, op til alle de skinnende Stjerner! ligesom vi dykke op af Havet og see Menneskenes Lande, saaledes dykke de op til ubekjendte deilige Steder, dem vi aldrig faae at see.&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Hvorfor fik vi ingen ud\u00f8delig Sj\u00e6l?&#8221; sagde den lille Havfrue bedr\u00f8vet, &#8220;jeg vilde give alle mine tre hundrede Aar, jeg har at leve i, for blot een Dag at v\u00e6re et Menneske og siden faae Deel i den himmelske Verden!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Det maa Du ikke gaae og t\u00e6nke paa!&#8221; sagde den Gamle, &#8220;vi have det meget lykkeligere og bedre, end Menneskene deroppe!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Jeg skal altsaa d\u00f8e og flyde som Skum paa S\u00f8en, ikke h\u00f8re B\u00f8lgernes Musik, see de deilige Blomster og den r\u00f8de Sol! Kan jeg da slet intet gj\u00f8re, for at vinde en evig Sj\u00e6l!&#8221; &#8211;<\/p>\n<p>&#8220;Nei!&#8221; sagde den Gamle, &#8220;kun naar et Menneske fik dig saa kj\u00e6r, at du var ham meer, end Fader og Moder; naar han med hele sin Tanke og Kj\u00e6rlighed hang ved dig, og lod Pr\u00e6sten l\u00e6gge sin h\u00f8ire Haand i din med L\u00f8fte om Troskab her og i al Evighed, da fl\u00f8d hans Sj\u00e6l over i dit Legeme og du fik ogsaa Deel i Menneskenes Lykke. Han gav dig Sj\u00e6l og beholdt dog sin egen. Men det kan aldrig skee! Hvad der just er deiligt her i Havet, din Fiskehale, finde de h\u00e6sligt deroppe paa Jorden, de forstaae sig nu ikke bedre paa det, man maa have to klodsede St\u00f8tter, som de kalde Been, for at v\u00e6re smuk!&#8221;<\/p>\n<p>Da sukkede den lille Havfrue og saae bedr\u00f8vet paa sin Fiskehale.<\/p>\n<p>&#8220;Lad os v\u00e6re forn\u00f8iede,&#8221; sagde den Gamle, &#8220;hoppe og springe ville vi i de trehundrede Aar, vi have at leve i, det er saa m\u00e6n en god Tid nok, siden kan man desforn\u00f8ieligere hvile sig ud i sin Grav. Iaften skal vi have Hofbal!&#8221;<\/p>\n<p>Det var ogsaa en Pragt, som man aldrig seer den paa Jorden. V\u00e6gge og Loft i den store Dandsesal vare af tykt men klart Glas. Flere hundrede kolossale Muslingskaller, rosenr\u00f8de og gr\u00e6sgr\u00f8nne, stode i R\u00e6kker paa hver Side med en blaae br\u00e6ndende Ild, som oplyste den hele Sal og skinnede ud gjennem V\u00e6ggene, saa at S\u00f8en der udenfor var ganske oplyst; man kunde see alle de utallige Fiske, store og smaae, som sv\u00f8mmede henimod Glasmuren, paa nogle skinnede Skj\u00e6llene purpurr\u00f8de, paa andre syntes de S\u00f8lv og Guld. &#8211; Midt igjennem Salen fl\u00f8d en bred rindende Str\u00f8m, og paa denne dandsede Havm\u00e6nd og Havfruer til deres egen deilige Sang. Saa smukke Stemmer have ikke Menneskene paa Jorden. Den lille Havfrue sang skj\u00f8nnest af dem alle, og de klappede i H\u00e6nderne for hende, og et \u00d8ieblik f\u00f8lte hun gl\u00e6de i sit Hjerte, thi hun vidste, at hun havde den skj\u00f8nneste Stemme af alle paa Jorden og i Havet! Men snart kom hun dog igjen til at t\u00e6nke paa Verden oven over sig; hun kunde ikke glemme den smukke Prinds og sin Sorg over ikke at eie, som han, en ud\u00f8delig Sj\u00e6l. Derfor sneg hun sig ud af sin Faders Slot, og mens Alt derinde var Sang og Lystighed, sad hun bedr\u00f8vet i sin lille Have. Da h\u00f8rte hun Valdhorn klinge ned igjennem Vandet, og hun t\u00e6nkte, &#8220;nu seiler han vist deroppe, ham som jeg holder mere af end Fader og Moder, ham som min Tanke h\u00e6nger ved og i hvis Haand jeg vilde l\u00e6gge mit Livs Lykke. Alt vil jeg vove for at vinde ham og en ud\u00f8delig Sj\u00e6l! Mens mine S\u00f8stre dandse derinde i min Faders Slot, vil jeg gaae til Havhexen, hende jeg altid har v\u00e6ret saa angest for, men hun kan maaske raade og hj\u00e6lpe!&#8221;<\/p>\n<p>Nu gik den lille Havfrue ud af sin Have hen imod de brusende Malstr\u00f8mme, bag hvilke Hexen boede. Den Vei havde hun aldrig f\u00f8r gaaet, der voxte ingen Blomster, intet S\u00f8egr\u00e6s, kun den n\u00f8gne graae Sandbund strakte sig hen imod Malstr\u00f8mmene, hvor Vandet, som brusende M\u00f8llehjul, hvirvlede rundt og rev alt, hvad de fik fat paa, med sig i Dybet; midt imellem disse knusende Hvirvler maatte hun gaae, for at komme ind paa Havhexens Distrikt, og her var et langt Stykke ikke anden Vei, end over varmt boblende Dynd, det kaldte Hexen sin T\u00f8rvemose. Bag ved laae hendes Huus midt inde i en s\u00e6lsom Skov. Alle Tr\u00e6er og Buske vare Polyper, halv Dyr og halv Plante, de saae ud, som hundredhovede Slanger, der voxte ud af Jorden; alle Grene vare lange slimede Arme, med Fingre som smidige Orme, og Leed for Leed bev\u00e6gede de sig fra Roden til den yderste Spidse. Alt hvad de i Havet kunde gribe fat paa, snoede de sig fast om og gav aldrig mere Slip paa. Den lille Havfrue blev ganske forskr\u00e6kket staaende der udenfor; hendes Hjerte bankede af Angest, n\u00e6r havde hun vendt om, men saa t\u00e6nkte hun paa Prindsen og paa Menneskets Sj\u00e6l, og da fik hun Mod. Sit lange flagrende Haar bandt hun fast om Hovedet, for at Polyperne ikke skulde gribe hende deri, begge H\u00e6nder lagde hun sammen over sit Bryst, og fl\u00f8i saa afsted, som Fisken kan flyve gjennem Vandet, ind imellem de h\u00e6slige Polyper, der strakte deres smidige Arme og Fingre efter hende. Hun saae, hvor hver af dem havde noget, den havde grebet, hundrede smaae Arme holdt det, som st\u00e6rke Jernbaand. Mennesker, som vare omkomne paa S\u00f8en og sjunkne dybt derned, tittede som hvide Beenrade frem i Polypernes Arme. Skibsroer og Kister holdte de fast, Skeletter af Landdyr og en lille Havfrue, som de havde fanget og qvalt, det var hende n\u00e6sten det forskr\u00e6kkeligste.<\/p>\n<p>Nu kom hun til en stor slimet Plads i Skoven, hvor store, fede Vandsnoge baltrede sig og viste deres stygge hvidgule Bug. Midt paa Pladsen var reist et Huus af strandede Menneskers hvide Been, der sad Havhexen og lod en Skruptudse spise af sin Mund, ligesom Menneskene lader en Kanarifugl spise Sukker. De h\u00e6slige fede Vandsnoge kaldte hun sine smaae Kyllinger og lod dem v\u00e6lte sig paa hendes store, svampede Bryst.<\/p>\n<p>&#8220;Jeg ved nok, hvad du vil!&#8221; sagde Havhexen, &#8220;det er dumt gjort af dig! alligevel skal du faae din Villie, for den vil bringe dig i Ulykke, min deilige Prindsesse. Du vil gjerne af med din Fiskehale og istedetfor den have to Stumper at gaae paa ligesom Menneskene, for at den unge Prinds kan blive forliebt i dig og du kan faae ham og en ud\u00f8delig Sj\u00e6l!&#8221; idetsamme loe Hexen saa h\u00f8it og f\u00e6lt, at Skruptudsen og Snogene faldt ned paa Jorden og v\u00e6ltede sig der. &#8220;Du kommer netop i rette Tid,&#8221; sagde Hexen, &#8220;imorgen, naar Sol staaer op, kunde jeg ikke hj\u00e6lpe dig, f\u00f8r igjen et Aar var omme. Jeg skal lave dig en Drik, med den skal du, f\u00f8r Sol staar op, sv\u00f8mme til Landet, s\u00e6tte dig paa Bredden der og drikke den, da skilles din Hale ad og snerper ind til hvad Menneskene kalde nydelige Been, men det gj\u00f8r ondt, det er som det skarpt Sv\u00e6rd gik igjennem dig. Alle, som see dig, ville sige, du er det deiligste Menneskebarn de have seet! du beholder din sv\u00e6vende Gang, ingen Dandserinde kan sv\u00e6ve som du, men hvert Skridt du gj\u00f8r, er som du traadte paa en skarp Kniv, saa dit Blod maatte flyde. Vil du lide alt dette, saa skal jeg hj\u00e6lpe dig?&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Ja!&#8221; sagde den lille Havfrue med b\u00e6vende Stemme, og t\u00e6nkte paa Prindsen og paa at vinde en ud\u00f8delig Sj\u00e6l.<\/p>\n<p>&#8220;Men husk paa,&#8221; sagde Hexen, &#8220;naar du f\u00f8rst har faaet menneskelig Skikkelse, da kan du aldrig mere blive en Havfrue igjen! du kan aldrig stige ned igjennem Vandet til dine S\u00f8stre og din Faders Slot, og vinder du ikke Prindsens Kj\u00e6rlighed, saa han for dig glemmer Fader og Moder, h\u00e6nger ved dig med sin hele Tanke og lader Pr\u00e6sten l\u00e6gge Eders H\u00e6nder i hinanden, saa I blive Mand og Kone, da faaer du ingen ud\u00f8delig Sj\u00e6l! den f\u00f8rste Morgen efter at han er gift med en anden, da maa dit Hjerte briste, og du bliver Skum paa Vandet.&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Jeg vil det!&#8221; sagde den lille Havfrue og var bleg, som en D\u00f8d.<\/p>\n<p>&#8220;Men mig maa du ogsaa betale!&#8221; sagde Hexen, &#8220;og det er ikke Lidet, hvad jeg forlanger. Du har den deiligste Stemme af alle hernede paa Havets Bund, med den troer du nok at skulle fortrylle ham, men den Stemme skal du give mig. Det Bedste du eier vil jeg have for min kostelige Drik! mit eget Blod maa jeg jo give dig deri, at Drikken kan blive skarp, som et tve\u00e6gget Sv\u00e6rd!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Men naar du tager min Stemme,&#8221; sagde den lille Havfrue, &#8220;hvad beholder jeg da tilbage?&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Din deilige Skikkelse,&#8221; sagde Hexen, &#8220;din sv\u00e6vende Gang og dine talende \u00d8ine, med dem kan du nok bedaare et Menneskehjerte. Naa, har du tabt Modet! r\u00e6k frem din lille Tunge, saa skj\u00e6rer jeg den af, i Betaling, og du skal faae den kraftige Drik!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Det skee!&#8221; sagde den lille Havfrue, og Hexen satte sin Kjedel paa, for at koge Trolddrikken. &#8220;Reenlighed er en god Ting!&#8221; sagde hun og skurede Kjedelen af med Snogene, som hun bandt i Knude; nu ridsede hun sig selv i Brystet og lod sit sorte Blod dryppe derned, Dampen gjorde de forunderligste Skikkelser, saa man maatte blive angest og bange. Hvert \u00d8ieblik kom Hexen nye Ting i Kjedelen, og da det ret kogte, var det, som naar Crokodillen gr\u00e6der. Tilsidst var Drikken f\u00e6rdig, den saae ud som det klareste Vand!<\/p>\n<p>&#8220;Der har du den!&#8221; sagde Hexen og skar Tungen af den lille Havfrue, som nu var stum, kunde hverken synge eller tale.<\/p>\n<p>&#8220;Dersom Polyperne skulde gribe dig, naar du gaaer tilbage igjennem min Skov,&#8221; sagde Hexen, &#8220;saa kast kun een eneste Draabe af denne Drik paa dem, da springe deres Arme og Fingre i tusinde Stykker!&#8221; men det beh\u00f8vede den lille Havfrue ikke, Polyperne trak sig forskr\u00e6kkede tilbage for hende, da de saae den skinnende Drik, der lyste i hendes Haand, ligesom det var en funklende Stjerne. Saaledes kom hun snart igjennem Skoven, Mosen og de brusende Malstr\u00f8mme.<\/p>\n<p>Hun kunde see sin Faders Slot; Blussene vare slukkede i den store Dandsesal; de sov vist Alle derinde, men hun vovede dog ikke at s\u00f8ge dem, nu hun var stum og vilde for altid gaae bort fra dem. Det var, som hendes Hjerte skulde gaae itu af Sorg. Hun sneeg sig ind i Haven, tog een Blomst af hver af sine S\u00f8stres Blomsterbed, kastede med Fingren tusinde Kys henimod Slottet og steeg op igjennem den M\u00f8rkeblaa S\u00f8.<\/p>\n<p>Solen var endnu ikke kommet frem, da hun saae Prindsens Slot og besteg den pr\u00e6gtige Marmortrappe. Maanen skinnede deiligt klart. Den lille Havfrue drak den br\u00e6ndende skarpe Drik, og det var, som gik et tve\u00e6gget Sv\u00e6rd igjennem hendes fine Legeme, hun besvimede derved og laae, som d\u00f8d. Da Solen skinnede hen over S\u00f8en, vaagnede hun op, og hun f\u00f8lte en sviende Smerte, men lige for hende stod den deilige unge Prinds, han f\u00e6stede sine kulsorte \u00d8ine paa hende, saa hun slog sine ned og saae, at hendes Fiskehale var borte, og at hun havde de nydeligste smaae, hvide Been, nogen lille Pige kunde have, men hun var ganske n\u00f8gen, derfor sv\u00f8bte hun sig ind i sit store, lange Haar. Prindsen spurgte, hvem hun var, og hvorledes hun var kommet her, og hun saae mildt og dog saa bedr\u00f8vet paa ham med sine m\u00f8rkeblaae \u00d8ine, tale kunde hun jo ikke. Da tog han hende ved Haanden og f\u00f8rte hende ind i Slottet. Hvert Skridt hun gjorde, var, som Hexen havde sagt hende forud, som om hun traadte paa spidse Syle og skarpe Knive, men det taalte hun gjerne; ved Prindsens Haand steeg hun saa let, som en Boble, og han og alle undrede sig over hendes yndige, sv\u00e6vende Gang.<\/p>\n<p>Kostelige Kl\u00e6der af Silke og Musselin fik hun paa, i Slottet var hun den skj\u00f8nneste af Alle, men hun var stum, kunde hverken synge eller tale. Deilige Slavinder, kl\u00e6dte i Silke og Guld, kom frem og sang for Prindsen og hans kongelige For\u00e6ldre; een sang smukkere end alle de andre og Prindsen klappede i H\u00e6nderne og smilede til hende, da blev den lille Havfrue bedr\u00f8vet, hun vidste, at hun selv havde sjunget langt smukkere! hun t\u00e6nkte, &#8220;O han skulde bare vide, at jeg, for at v\u00e6re hos ham, har givet min Stemme bort i al Evighed!&#8221;<\/p>\n<p>Nu dandsede Slavinderne i yndige sv\u00e6vende Dandse til den herligste Musik, da h\u00e6vede den lille Havfrue sine smukke hvide Arme, reiste sig paa Taaspidsen og sv\u00e6vede hen over Gulvet, dandsede som endnu ingen havde dandset; ved hver Bev\u00e6gelse blev hendes Deilighed endnu mere synlig, og hendes \u00d8ine talte dybere til Hjertet, end Slavindernes Sang.<\/p>\n<p>Alle vare henrykte derover, is\u00e6r Prindsen, som kaldte hende sit lille Hittebarn, og hun dandsede meer og meer, skj\u00f8ndt hver Gang hendes Fod r\u00f8rte Jorden, var det, som om hun traadte paa skarpe Knive. Prindsen sagde, at hun skulde alletider v\u00e6re hos ham, og hun fik Lov at sove udenfor hans D\u00f8r paa en Fl\u00f8iels Pude.<\/p>\n<p>Han lod hende sye en Mandsdragt, for at hun til Hest kunde f\u00f8lge ham. De rede gjennem de duftende Skove, hvor de gr\u00f8nne Grene sloge hende paa Skulderen og de smaae Fugle sang bag de friske Blade. Hun klattrede med Prindsen op paa de h\u00f8ie Bjerge, og skj\u00f8nt hendes fine F\u00f8dder bl\u00f8dte, saa de Andre kunde see det, loe hun dog deraf og fulgte ham, til de saae Skyerne seile nede under sig, som var det en Flok Fugle, der drog til fremmede Lande.<\/p>\n<p>Hjemme paa Prindsens Slot, naar om Natten de andre sov, gik hun ud paa den brede Marmortrappe, og det kj\u00f8lede hendes br\u00e6ndende F\u00f8dder, at staae i det kolde S\u00f8vand, og da t\u00e6nkte hun paa dem dernede i Dybet.<\/p>\n<p>Een Nat kom hendes S\u00f8stre Arm i Arm, de sang saa sorrigfuldt, idet de sv\u00f8mmede over Vandet, og hun vinkede af dem, og de kjendte hende og fortalte, hvor bedr\u00f8vet hun havde gjort dem allesammen. Hver Nat bes\u00f8gte de hende siden, og een Nat saae hun, langt ude, den gamle Bedstemoder, som i mange Aar ikke havde v\u00e6ret over Havet, og Havkongen, med sin Krone paa Hovedet, de strakte H\u00e6nderne hen mod hende, men vovede sig ikke saa n\u00e6r Landet, som S\u00f8strene.<\/p>\n<p>Dag for Dag blev hun Prindsen kj\u00e6rere, han holdt af hende, som man kan holde af et godt, kj\u00e6rt Barn, men at gj\u00f8re hende til sin Dronning, faldt ham slet ikke ind, og hans Kone maatte hun blive, ellers fik hun ingen ud\u00f8delig Sj\u00e6l, men vilde paa hans Bryllups Morgen blive Skum paa S\u00f8en.<\/p>\n<p>&#8220;Holder du ikke mest af mig, blandt dem allesammen!&#8221; syntes den lille Havfrues \u00d8ine at sige, naar han tog hende i sine Arme og kyssede hendes smukke Pande.<\/p>\n<p>&#8220;Jo, du er mig kj\u00e6rest,&#8221; sagde Prindsen, &#8220;thi du har det bedste Hjerte af dem Alle, du er mig mest hengiven, og du ligner en ung Pige jeg engang saae, men vistnok aldrig mere finder. Jeg var paa et Skib, som strandede, B\u00f8lgerne dreve mig i Land ved et helligt Tempel, hvor flere unge Piger gjorde Tjeneste, den yngste der fandt mig ved Strandbredden og reddede mit Liv, jeg saae hende kun to Gange; hun var den eneste, jeg kunde elske i denne Verden, men du ligner hende, du n\u00e6sten fortr\u00e6nger hendes Billede i min Sj\u00e6l, hun h\u00f8rer det hellige Tempel til, og derfor har min gode Lykke sendt mig dig, aldrig ville vi skilles!&#8221; &#8211; &#8220;Ak, han veed ikke, at jeg har reddet hans Liv!&#8221; t\u00e6nkte den lille Havfrue, &#8220;jeg bar ham over S\u00f8en hen til Skoven, hvor Templet staaer, jeg sad bag Skummet og saae efter, om ingen Mennesker vilde komme. Jeg saae den smukke Pige, som han holder mere af, end mig!&#8221; og Havfruen sukkede dybt, gr\u00e6de kunde hun ikke. &#8220;Pigen h\u00f8rer det hellige Tempel til, har han sagt, hun kommer aldrig ud i Verden, de m\u00f8des ikke mere, jeg er hos ham, seer ham hver Dag, jeg vil pleie ham, elske ham, ofre ham mit Liv!&#8221;<\/p>\n<p>Men nu skal Prindsen givtes og have Nabokongens deilige Datter! fortalte man, derfor er det, at han udruster saa pr\u00e6gtigt et Skib. Prindsen reiser for at see Nabokongens Lande, hedder det nok, men det er for at see Nabokongens Datter, et stort F\u00f8lge skal han have med; men den lille Havfrue rystede med Hovedet og loe; hun kjendte Prindsens Tanker meget bedre, end alle Andre. &#8220;Jeg maa reise!&#8221; havde han sagt til hende, &#8220;jeg maa see den smukke Prindsesse, mine For\u00e6ldre forlange det, men tvinge mig til at f\u00f8re hende her hjem, som min Brud, ville de ikke! jeg kan ikke elske hende! hun ligner ikke den smukke Pige i Templet, som du ligner, skulde jeg engang v\u00e6lge en Brud, saa blev det snarere dig, mit stumme Hittebarn med de talende \u00d8ine!&#8221; og han kyssede hendes r\u00f8de Mund, legede med hendes lange Haar og lagde sit Hoved ved hendes Hjerte, saa det dr\u00f8mte om Menneske-Lykke og en ud\u00f8delig Sj\u00e6l.<\/p>\n<p>&#8220;Du er dog ikke bange for Havet, mit stumme Barn!&#8221; sagde han, da de stode paa det pr\u00e6gtige Skib, som skulde f\u00f8re ham til Nabokongens Lande; og han fortalte hende om Storm og Havblik, om s\u00e6lsomme Fiske i Dybet og hvad Dykkeren der havde seet, og hun smilte ved hans Fort\u00e6lling, hun vidste jo bedre, end nogen Anden, Besked om Havets Bund.<\/p>\n<p>I den maaneklare Nat, naar de alle sov, paa Styrmanden n\u00e6r, som stod ved Roret, sad hun ved Reelingen af Skibet og stirrede ned igjennem det klare Vand, og hun syntes at see sin Faders Slot, \u00f8verst deroppe stod den gamle Bedstemoder med S\u00f8lvkronen paa Hovedet og stirrede op igjennem de stride Str\u00f8mme mod Skibets Kj\u00f8l. Da kom hendes S\u00f8stre op over Vandet, de stirrede sorrigfuldt paa hende og vrede deres hvide H\u00e6nder, hun vinkede ad dem, smilte og vilde fort\u00e6lle, at Alt gik hende godt og lykkeligt, men Skibsdrengen n\u00e6rmede sig hende og S\u00f8strene dykkede ned, saa han blev i den Tro, at det Hvide, han havde seet, var Skum paa S\u00f8en.<\/p>\n<p>N\u00e6ste Morgen seilede Skibet ind i Havnen ved Nabokongens pr\u00e6gtige Stad. Alle Kirkeklokker ringede, og fra de h\u00f8ie Taarne blev bl\u00e6st i Basuner, mens Soldaterne stode med vaiende Faner og blinkende Bajonetter. Hver Dag havde en Fest. Bal og Selskab fulgte paa hinanden, men Prindsessen var der endnu ikke, hun opdroges langtderfra i et helligt Tempel, sagde de, der l\u00e6rte hun alle de kongelige Dyder. Endelig indtraf hun.<\/p>\n<p>Den lille Havfrue stod begj\u00e6rlig efter at see hendes Skj\u00f8nhed, og hun maatte erkjende den, en yndigere Skikkelse havde hun aldrig seet. Huden var saa fiin og skj\u00e6r, og bag de lange m\u00f8rke \u00d8ienhaar smilede et Par sorteblaae trofaste \u00d8ine!<\/p>\n<p>&#8220;Det er dig!&#8221; sagde Prindsen, &#8220;dig som har frelst mig, da jeg laae som et Liig ved Kysten!&#8221; og han trykkede sin r\u00f8dmende Brud i sine Arme. &#8220;O jeg er altfor lykkelig!&#8221; sagde han til den lille Havfrue. &#8220;Det Bedste, det jeg aldrig turde haabe, er blevet opfyldt for mig. Du vil gl\u00e6de dig ved min Lykke, thi du holder meest af mig blandt dem Alle!&#8221; Og den lille Havfrue kyssede hans Haand, og hun syntes alt at f\u00f8le sit Hjerte briste. Hans Bryllups Morgen vilde jo give hende D\u00f8den og forvandle hende til Skum paa S\u00f8en.<\/p>\n<p>Alle Kirkeklokker ringede, Herolderne rede om i Gaderne og forkyndte Trolovelsen. Paa alle Altre br\u00e6ndte duftende Olie i kostelige S\u00f8lvlamper. Pr\u00e6sterne svingede R\u00f8gelsekar og Brud og Brudgom rakte hinanden Haanden og fik Biskoppens Velsignelse. Den lille Havfrue stod i Silke og Guld og holdt Brudens Sl\u00e6b, men hendes \u00d8re h\u00f8rte ikke den festlige Musik, hendes \u00d8ie saae ikke den hellige Ceremonie, hun t\u00e6nkte paa sin D\u00f8dsnat, paa Alt hvad hun havde tabt i denne Verden.<\/p>\n<p>Endnu samme Aften gik Brud og Brudgom ombord paa Skibet, Kanonerne l\u00f8de, alle Flagene vaiede, og midt paa Skibet var reist et kosteligt Telt af Guld og Purpur og med de deiligste Hynder, der skulde Brudeparret sove i den stille, kj\u00f8lige Nat.<\/p>\n<p>Seilene svulmede i Vinden, og Skibet gled let og uden stor Bev\u00e6gelse hen over den klare S\u00f8<\/p>\n<p>Da det m\u00f8rknedes, t\u00e6ndtes brogede Lamper og S\u00f8folkene dandsede lystige Dandse paa D\u00e6kket. Den lille Havfrue maatte t\u00e6nke paa den f\u00f8rste Gang hun dykkede op af Havet og saae den samme Pragt og Gl\u00e6de, og hun hvirvlede sig med i Dandsen, sv\u00e6vede, som Svalen sv\u00e6ver naar den forf\u00f8lges, og alle tiljublede hende Beundring, aldrig havde hun dandset saa herligt; det skar som skarpe Knive i de fine F\u00f8dder, men hun f\u00f8lte det ikke; det skar hende smerteligere i Hjertet. Hun vidste, det var den sidste Aften hun saae ham, for hvem hun havde forladt sin Sl\u00e6gt og sit Hjem, givet sin deilige Stemme og daglig lidt uendelige Qvaler, uden at han havde Tanke derom. Det var den sidste Nat, hun aandede den samme Luft som han, saae det dybe Hav og den stjerneblaae Himmel, en evig Nat uden Tanke og Dr\u00f8m ventede hende, som ei havde Sj\u00e6l, ei kunde vinde den. Og Alt var Gl\u00e6de og Lystighed paa Skibet til langt over Midnat, hun loe og dandsede med D\u00f8dstanken i sit Hjerte. Prindsen kyssede sin deilige Brud, og hun legede med hans sorte Haar, og Arm i Arm gik de til Hvile i det pr\u00e6gtige Telt.<\/p>\n<p>Der blev tyst og stille paa Skibet, kun Styrmanden stod ved Roret, den lille Havfrue lagde sine hvide Arme paa Reelingen og saae mod \u00d8sten efter Morgenr\u00f8den, den f\u00f8rste Solstraale, vidste hun, vilde dr\u00e6be hende. Da saae hun sine S\u00f8stre stige op af Havet, de vare blege, som hun; deres lange smukke Haar flagrede ikke l\u00e6nger i Bl\u00e6sten, det var afskaaret.<\/p>\n<p>&#8220;Vi have givet det til Hexen, for at hun skulde bringe Hj\u00e6lp, at du ikke denne Nat skal d\u00f8e! Hun har givet os en Kniv, her er den! seer du hvor skarp? F\u00f8r Sol staaer op, maa du stikke den i Prindsens Hjerte, og naar da hans varme Blod st\u00e6nker paa dine F\u00f8dder, da voxe de sammen til en Fiskehale og du bliver en Havfrue igjen, kan stige ned i Vandet til os og leve dine tre Hundrede Aar, f\u00f8r du bliver det d\u00f8de, salte S\u00f8eskum. Skynd dig! han eller du maa d\u00f8e, f\u00f8r Sol staaer op! vor gamle Bedstemoder s\u00f8rger, saa hendes hvide Haar er faldet af, som vort faldt for Hexens Sax. Dr\u00e6b Prindsen og kom tilbage! Skynd dig, seer du den r\u00f8de Stribe paa Himlen? Om nogle Minuter stiger Solen, og da maa du d\u00f8e!&#8221; og de udst\u00f8dte et forunderligt dybt Suk og sank i B\u00f8lgerne.<\/p>\n<p>Den lille Havfrue trak Purpurt\u00e6ppet bort fra Teltet, og hun saae den deilige Brud sove med sit Hoved ved Prindsens Bryst, og hun b\u00f8iede sig ned, kyssede ham paa hans smukke Pande, saae paa Himlen, hvor Morgenr\u00f8den lyste meer og meer, saae paa den skarpe Kniv og f\u00e6stede igjen \u00d8inene paa Prindsen, der i Dr\u00f8mme n\u00e6vnede sin Brud ved Navn, hun kun var i hans Tanker, og Kniven zittrede i Havfruens Haand, &#8211; men da kastede hun den langt ud i B\u00f8lgerne, de skinnede r\u00f8de, hvor den faldt, det saae ud, som piblede der Blodsdraaber op af Vandet. Endnu engang saae hun med halvbrustne Blik paa Prindsen, styrtede sig fra Skibet ned i Havet, og hun f\u00f8lte, hvor hendes Legeme opl\u00f8ste sig i Skum.<\/p>\n<p>Nu steeg Solen frem af Havet. Straalerne faldt saa mildt og varmt paa det d\u00f8dskolde Havskum og den lille Havfrue f\u00f8lte ikke til D\u00f8den, hun saae den klare Sol, og oppe over hende sv\u00e6vede hundrede gjennemsigtige, deilige Skabninger; hun kunde gjennem dem see Skibets hvide Seil og Himlens r\u00f8de Skyer, deres Stemme var Melodie, men saa aandig, at intet menneskeligt \u00d8re kunde h\u00f8re den, ligesom intet jordisk \u00d8ie kunde see dem; uden Vinger sv\u00e6vede de ved deres egen Lethed gjennem Luften. Den lille Havfrue saae, at hun havde et Legeme som de, det h\u00e6vede sig meer og meer op af Skummet.<\/p>\n<p>&#8220;Til hvem kommer jeg!&#8221; sagde hun, og hendes Stemme klang som de andre V\u00e6sners, saa aandigt, at ingen jordisk Musik kan gjengive det.<\/p>\n<p>&#8220;Til Luftens D\u00f8ttre!&#8221; svarede de andre. &#8220;Havfruen har ingen ud\u00f8delig Sj\u00e6l, kan aldrig faae den, uden hun vinder et Menneskes Kj\u00e6rlighed! af en fremmed Magt afh\u00e6nger hendes evige Tilv\u00e6relse. Luftens D\u00f8ttre have heller ingen evig Sj\u00e6l, men de kunne selv ved gode Handlinger skabe sig een. Vi flyve til de varme Lande, hvor den lumre Pestluft dr\u00e6ber Menneskene; der vifte vi Kj\u00f8ling. Vi sprede Blomsternes Duft gjennem Luften og sende Vederqv\u00e6gelse og L\u00e6gedom. Naar vi i tre hundred Aar have str\u00e6bt at gj\u00f8re det Gode, vi kunne, da faae vi en ud\u00f8delig Sj\u00e6l og tage Deel i Menneskenes evige Lykke. Du stakkels lille Havfrue har med hele dit Hjerte str\u00e6bt efter det samme, som vi, du har lidt og taalt, h\u00e6vet dig til Luftaandernes Verden, nu kan du selv gjennem gode Gierninger skabe dig en ud\u00f8delig Sj\u00e6l om tre hundred Aar.&#8221;<\/p>\n<p>Og den lille Havfrue l\u00f8ftede sine klare Arme op mod Guds Sol, og for f\u00f8rste Gang f\u00f8lte hun Taarer. &#8211; Paa Skibet var igjen St\u00f8i og Liv, hun saae Prindsen med sin smukke Brud s\u00f8ge efter hende, veemodig stirrede de paa det boblende Skum, som om de vidste, hun havde styrtet sig i B\u00f8lgerne. Usynlig kyssede hun Brudens Pande, smiilte til ham og steeg med de andre Luftens B\u00f8rn op paa den rosenr\u00f8de Sky, som seilede i Luften.<\/p>\n<p>&#8220;Om trehundrede Aar sv\u00e6ve vi saaledes ind i Guds Rige!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Ogsaa tidligere kunne vi komme der!&#8221; hviskede een. &#8220;Usynligt sv\u00e6ve vi ind i Menneskenes Huse, hvor der er B\u00f8rn, og for hver Dag vi finde et godt Barn, som gj\u00f8r sine For\u00e6ldre Gl\u00e6de og fortjener deres Kj\u00e6rlighed, forkorter Gud vor Pr\u00f8vetid. Barnet veed ikke, naar vi flyve gjennem Stuen, og maae vi da af Gl\u00e6de smile over det, da tages et Aar fra de trehundrede, men see vi et uartigt og ondt Barn, da maae vi gr\u00e6de Sorgens Graad, og hver Taare l\u00e6gger en Dag til vor Pr\u00f8vetid!&#8221; &#8211;<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\u00a0\u00a0<a title=\"HCA\u2019s samlede eventyr\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1162\">Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>The Little Mermaid Copenhagen The Little Mermaid &#8211; Den lille Havfrue Links Original manuskript The Little Mermaid Fortolkning af &#8220;Den lille Havfrue&#8221;\u00a0 &nbsp; \u00a0H. C. Andersen Eventyr: den lille Havfrue (1837) &#8211;\u00a0Illustration\u00a0 &nbsp; Langt ude i Havet er Vandet saa blaat, som Bladene paa den deiligste Kornblomst og saa klart, som den reneste Glas, men &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1228\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Den lille Havfrue<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1228","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1228","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1228"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1228\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":93994,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1228\/revisions\/93994"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1228"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}