{"id":1226,"date":"2012-03-20T08:35:26","date_gmt":"2012-03-20T07:35:26","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1226"},"modified":"2015-12-02T13:59:38","modified_gmt":"2015-12-02T12:59:38","slug":"den-grimme-aelling","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1226","title":{"rendered":"Den grimme \u00c6lling"},"content":{"rendered":"

Eventyret handler om:<\/strong><\/p>\n

Den grimme \u00c6lling er et eventyr om, at du ikke skal tro du er noget og selvom du bliver mobbet kan du godt blive noget stort. I eventyret kan du bl.a. m\u00f8de : sommer, korn, stork, eng, ager, skov, herreg\u00e5rd, kanaler, skr\u00e6ppeblad, and, rede, verden, haven, \u00e6g, kalkun\u00e6g, dyrehavstid, \u00e6llinger, \u00e5lehoved, kat, dyr, mennesker, aparte, andrik, f\u00e6l, nar, andeg\u00e5rd, h\u00f8ns, pige, hegn, fugle, buske, siv, mosevand, bondehus, kone, kat, solskin, grimhed, efter\u00e5r, hagl, sneflokke, vinter, tr\u00e6sko, bondemand, b\u00f8rn, l\u00e6rker, h\u00f8nseg\u00e5rd, svane\u00e6g, glad, lykke, br\u00f8d, svaner, lykke.<\/p>\n

H. C. Andersen eventyret om “Den grimme \u00c6lling” (1844)<\/strong><\/p>\n

English version: The Ugly Duckling<\/a>\u00a0–\u00a0Illustration<\/a><\/p>\n

Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer, Kornet stod guult, Havren gr\u00f8n, H\u00f8et var reist i Stakke nede i de gr\u00f8nne Enge, og der gik Storken paa sine lange, r\u00f8de Been og snakkede \u00e6gyptisk, for det Sprog havde han l\u00e6rt af sin Moder. Rundtom Ager og Eng var der store Skove, og midt i Skovene dybe S\u00f8er; jo, der var rigtignok deiligt derude paa Landet! Midt i Solskinnet laae der en gammel Herregaard med dybe Canaler rundt om, og fra Muren og ned til Vandet voxte store Skr\u00e6ppeblade, der vare saa h\u00f8ie, at smaa B\u00f8rn kunde staae opreiste under de st\u00f8rste; der var ligesaa vildsomt derinde, som i den tykkeste Skov, og her laae en And paa sin Rede; hun skulde ruge sine smaae \u00c6llinger ud, men nu var hun n\u00e6sten kjed af det, fordi det varede saa l\u00e6nge, og hun sj\u00e6lden fik Visit; de andre \u00c6nder holdt mere af at sv\u00f8mme om i Canalerne, end at l\u00f8be op og sidde under et Skr\u00e6ppeblad for at snaddre med hende.<\/p>\n

Endelig knagede det ene \u00c6g efter det andet: “pip! pip!” sagde det, alle \u00c6ggeblommerne vare blevne levende og stak Hovedet ud.<\/p>\n

“Rap! rap!” sagde hun, og saa rappede de sig alt hvad de kunde, og saae til alle Sider under de gr\u00f8nne Blade, og Moderen lod dem see saa meget de vilde, for det Gr\u00f8nne er godt for \u00d8inene.<\/p>\n

“Hvor dog Verden er stor!” sagde alle Ungerne; thi de havde nu rigtignok ganske anderledes Plads, end da de laae inde i \u00c6gget.<\/p>\n

“Troer I, det er hele Verden!” sagde Moderen, “den str\u00e6kker sig langt paa den anden Side Haven, lige ind i Pr\u00e6stens Mark! men der har jeg aldrig v\u00e6ret! – I ere her dog vel Allesammen!” – og saa reiste hun sig op, “nei, jeg har ikke alle! det st\u00f8rste \u00c6g ligger der endnu; hvor l\u00e6nge skal det vare! nu er jeg snart kjed af det!” og saa lagde hun sig igjen.<\/p>\n

“Naa hvordan gaaer det?” sagde en gammel And, som kom for at gj\u00f8re Visit.<\/p>\n

“Det varer saa l\u00e6nge med det ene \u00c6g!” sagde Anden, som laae; “der vil ikke gaae Hul paa det! men nu skal Du see de andre! de ere de deiligste \u00c6llinger jeg har seet! de ligne Allesammen deres Fader, det Skarn han kommer ikke og bes\u00f8ger mig.”<\/p>\n

“Lad mig see det \u00c6g, der ikke vil revne!” sagde den gamle. “Du kan troe, at det er et Kalkun-\u00c6g! saaledes er jeg ogsaa blevet narret engang, og jeg havde min Sorg og N\u00f8d med de Unger, for de ere bange for Vandet, skal jeg sige Dig! jeg kunde ikke faae dem ud! jeg rappede og snappede, men det hjalp ikke! – Lad mig see \u00c6gget! jo, det er et Kalkun-\u00c6g! lad Du det ligge og l\u00e6r de andre B\u00f8rn at sv\u00f8mme!”<\/p>\n

“Jeg vil dog ligge paa det lidt endnu!” sagde Anden; har jeg nu ligget saal\u00e6nge, saa kan jeg ligge Dyrehavstiden med!”<\/p>\n

“V\u00e6r saa god!” sagde den gamle And, og saa gik hun.<\/p>\n

Endelig revnede det store \u00c6g. “Pip! pip!” sagde Ungen og v\u00e6ltede ud; han var saa stor og styg. Anden saae paa ham: “Det er da en forf\u00e6rdelig stor \u00c6lling den!” sagde hun; “ingen af de andre see saadanne ud! det skulde dog vel aldrig v\u00e6re en Kalkun-Kylling! naa, det skal vi snart komme efter! i Vandet skal han, om jeg saa selv maa sparke ham ud!”<\/p>\n

N\u00e6ste Dag var det et velsignet, deiligt Veir; Solen skinnede paa alle de gr\u00f8nne Skr\u00e6pper. \u00c6llingemoderen med hele sin Familie kom frem nede ved Canalen: pladsk! sprang hun i Vandet: “rap! rap!” sagde hun og den ene \u00c6lling plumpede ud efter den anden; Vandet slog dem over Hovedet, men de kom strax op igjen og fl\u00f8de saa deiligt; Benene gik af sig selv, og alle vare de ude, selv den stygge, graae Unge sv\u00f8mmede med.<\/p>\n

“Nei, det er ingen Kalkun!” sagde hun; “see hvor deiligt den bruger Benene, hvor rank den holder sig! det er min egen Unge! igrunden er den dog ganske kj\u00f8n, naar man rigtig seer paa den! rap! rap! – kom nu med mig, saa skal jeg f\u00f8re Jer ind i Verden, og pr\u00e6sentere Jer i Andegaarden, men hold Jer altid n\u00e6r ved mig, at ingen tr\u00e6der paa Jer, og tag Jer iagt for Kattene!”<\/p>\n

Og saa kom de ind i Andegaarden. Der var en skr\u00e6kkelig St\u00f8i derinde, thi der var to Familier, som sloges om et Aalehoved, og saa fik dog Katten det.<\/p>\n

“See, saaledes gaaer det til i Verden!” sagde \u00c6llingemoderen, og slikkede sig om Snabelen, for hun vilde ogsaa have Aalehovedet. “Brug nu Benene!” sagde hun, “see, at I kunne rappe Jer, og nei med Halsen for den gamle And derhenne! hun er den fornemste af dem Alle her! hun er af spansk Blod, derfor er hun sv\u00e6r, og see I, hun har en r\u00f8d Klud om Benet! det er noget overordentligt deiligt, og den st\u00f8rste Udm\u00e6rkelse nogen And kan faae, det betyder saameget, at man ikke vil af med hende, og at hun skal kjendes af Dyr og af Mennesker! – Rap Jer! – ikke ind til Beens! en velopdragen \u00c6lling s\u00e6tter Benene vidt fra hinanden, ligesom Fader og Moder! see saa! nei nu med Halsen og siig: rap!”<\/p>\n

Og det gjorde de: men de andre \u00c6nder rundt om saae paa dem og sagde ganske h\u00f8it: “see saa! nu skal vi have det Sl\u00e6ng til! ligesom vi ikke vare nok alligevel! og fy, hvor den ene \u00c6lling seer ud! ham ville vi ikke taale!” – og strax fl\u00f8i der en And hen og bed den i Nakken.<\/p>\n

“Lad ham v\u00e6re!” sagde Moderen, “han gj\u00f8r jo Ingen noget!”<\/p>\n

“Ja, men han er for stor og for aparte!” sagde Anden, som bed, “og saa skal han n\u00f8fles!”<\/p>\n

“Det er kj\u00f8nne B\u00f8rn, Moder har!” sagde den gamle And med Kluden om Benet, “Allesammen kj\u00f8nne, paa den ene n\u00e6r, den er ikke lykkedes! jeg vilde \u00f8nske, hun kunde gj\u00f8re den om igjen!”<\/p>\n

“Det gaaer ikke, Deres Naade!” sagde \u00c6llingemoderen, “han er ikke kj\u00f8n, men han er et inderligt godt Gemyt, og sv\u00f8mmer saa deiligt, som nogen af de andre, ja, jeg t\u00f8r sige lidt til! jeg t\u00e6nker han voxer sig kj\u00f8n, eller han med Tiden bliver noget mindre! han har ligget for l\u00e6nge i \u00c6gget, og derfor har han ikke faaet den rette Skikkelse!” og saa pillede hun ham i Nakken og glattede paa Personen. “Han er desuden en Andrik,” sagde hun, “og saa gj\u00f8r det ikke saa meget! jeg troer han faaer gode Kr\u00e6fter, han slaaer sig nok igjennem!”<\/p>\n

“De andre \u00c6llinger ere nydelige!” sagde den Gamle, “lad nu, som I var hjemme, og finder I et Aalehoved, saa kan I bringe mig det!” –<\/p>\n

Og saa vare de, som hjemme.<\/p>\n

Men den stakkels \u00c6lling, som sidst var kommen ud af \u00c6gget, og saae saa f\u00e6l ud, blev bidt, puffet og gjort Nar af, og det baade af \u00c6nderne og H\u00f8nsene. “Han er for stor!” sagde de Allesammen, og den kalkunske Hane, der var f\u00f8dt med Sporer og troede derfor, at han var en Keiser, pustede sig op som et Fart\u00f8i for fulde Seil, gik lige ind paa ham og saa pludrede den og blev ganske r\u00f8d i Hovedet. Den stakkels \u00c6lling vidste hverken, hvor den turde staae eller gaae, den var saa bedr\u00f8vet, fordi den saae saa styg ud og var til Spot for hele Andegaarden.<\/p>\n

Saaledes gik det den f\u00f8rste Dag, og siden blev det v\u00e6rre og v\u00e6rre. Den stakkels \u00c6lling blev jaget af dem Allesammen, selv hans S\u00f8dskende var saa onde imod ham, og de sagde altid: “bare Katten vilde tage Dig, dit f\u00e6le Spektakel!” og Moderen sagde: “gid Du bare var langt borte!” og \u00c6nderne beed ham, og H\u00f8nsene huggede ham, og Pigen, som skulde give Dyrene \u00c6de, sparkede til ham med Foden.<\/p>\n

Da l\u00f8b og fl\u00f8i han henover Hegnet; de smaa Fugle i Buskene foer forskr\u00e6kket i Veiret; “det er fordi jeg er saa styg,” t\u00e6nkte \u00c6llingen og lukkede \u00d8inene, men l\u00f8b alligevel afsted; saa kom den ud i den store Mose, hvor Vild\u00e6nderne boede. Her laae den hele Natten, den var saa tr\u00e6t og sorrigfuld.<\/p>\n

Om Morgenen fl\u00f8i Vild\u00e6nderne op, og de saae paa den nye Kamerat; “hvad er Du for een?” spurgte de, og \u00c6llingen dreiede sig til alle Sider, og hilsede saa godt den kunde.<\/p>\n

“Du er inderlig styg!” sagde Vild\u00e6nderne, “men det kan da v\u00e6re os det samme, naar Du ikke gifter Dig ind i vor Familie!” – Den Stakkel! han t\u00e6nkte rigtignok ikke paa at gifte sig, turde han bare have Lov at ligge i Sivene og drikke lidt Mosevand.<\/p>\n

Der laae han i hele to Dage, saa kom der to Vildgj\u00e6s eller rettere Vildgasser, for de vare to Hanner; det var ikke mange Tider siden de vare komne ud af \u00c6gget, og derfor vare de saa raske paa det.<\/p>\n

“H\u00f8r Kammerat!” sagde de, “Du er saa styg at jeg kan godt lide Dig! vil Du drive med og v\u00e6re Tr\u00e6kfugl! t\u00e6t herved i en anden Mose er der nogle s\u00f8de velsignede Vildgj\u00e6s, allesammen Fr\u00f8kener, der kunne sige: rap! Du er istand til at gj\u00f8re din Lykke, saa styg er Du!” – –<\/p>\n

“Pif! paf!” l\u00f8d i det samme ovenover, og begge Vildgasserne faldt d\u00f8de ned i Sivene, og Vandet blev blodr\u00f8dt; pif! paf! l\u00f8d det igjen, og hele Skarer af Vildgj\u00e6s fl\u00f8i op af Sivene, og saa knaldede det igjen. Der var stor Jagt, J\u00e6gerne laae rundtom Mosen, ja nogle sad oppe i Tr\u00e6grenene, der strakte sig langt ud over Sivene; den blaae R\u00f8g gik ligesom Skyer ind imellem de m\u00f8rke Tr\u00e6er og hang langt hen over Vandet; i Mudderet kom Jagthundene, klask klask; Siv og R\u00f8r svaiede til alle Sider; det var en Forskr\u00e6kkelse for den stakkels \u00c6lling, den dreiede Hovedet om for at faae det under Vingen, og lige i det samme stod t\u00e6t ved den en frygtelig stor Hund, Tungen hang ham langt ud af Halsen, og \u00d8inene skinnede grueligt f\u00e6lt; han satte sit Gab lige ned imod \u00c6llingen, viste de skarpe T\u00e6nder – – og pladsk! pladsk! gik han igjen uden at tage den.<\/p>\n

“O Gud skee Lov!” sukkede \u00c6llingen, “jeg er saa styg, at selv Hunden ikke gider bide mig!”<\/p>\n

Og saa laae den ganske stille, mens Haglene susede i Sivene, og det knaldede Skud paa Skud.<\/p>\n

F\u00f8rst langt ud paa Dagen blev der stille, men den stakkels Unge turde endnu ikke reise sig, den ventede flere Timer endnu, f\u00f8r den saae sig om, og saa skyndte den sig afsted fra Mosen, alt hvad den kunde; den l\u00f8b over Mark og over Eng, det var en Bl\u00e6st, saa at den havde haardt ved at komme afsted.<\/p>\n

Mod Aften naaede den et fattigt lille Bondehuus; det var saa elendigt, at det ikke selv vidste til hvad Side det vilde falde, og saa blev det staaende. Bl\u00e6sten susede saaledes om \u00c6llingen, at han maatte s\u00e6tte sig paa Halen for at holde imod; og det blev v\u00e6rre og v\u00e6rre; da m\u00e6rkede han, at D\u00f8ren var gaaet af det ene H\u00e6ngsel, og hang saa skj\u00e6vt, at han igjennem Spr\u00e6kken kunde smutte ind i Stuen, og det gjorde han.<\/p>\n

Her boede en gammel Kone med sin Kat og sin H\u00f8ne, og Katten, som hun kaldte S\u00f8nneke, kunde skyde Ryg og spinde, han gnistrede saagar, men saa maatte man stryge ham mod Haarene; H\u00f8nen havde ganske smaae lave Been, og derfor kaldtes den “Kykkelilavbeen;” den lagde godt \u00c6g, og Konen holdt af den, som af sit eget Barn.<\/p>\n

Om Morgenen m\u00e6rkede man strax den fremmede \u00c6lling, og Katten begyndte at spinde og H\u00f8nen at klukke.<\/p>\n

“Hvad for noget!” sagde Konen, og saae rundtomkring, men hun saae ikke godt, og saa troede hun, at \u00c6llingen var en feed And, der havde forvildet sig. “Det var jo en rar Fangst!” sagde hun, “nu kan jeg faae Ande-\u00c6g, er den bare ikke en Andrik! det maa vi pr\u00f8ve!”<\/p>\n

Og saa blev \u00c6llingen antaget paa Pr\u00f8ve i tre Uger, men der kom ingen \u00c6g. Og Katten var Herre i Huset og H\u00f8nen var Madamme, og alletider sagde de: “vi og Verden!” for de troede, at de vare Halvparten, og det den allerbedste Deel. \u00c6llingen syntes, at man kunde ogsaa have en anden Mening, men det taalte H\u00f8nen ikke.<\/p>\n

“Kan Du l\u00e6gge \u00c6g?” spurgte hun.<\/p>\n

“Nei!”<\/p>\n

“Ja, vil Du saa holde din Mund!”<\/p>\n

Og Katten sagde: “Kan Du skyde Ryg, spinde og gnistre?”<\/p>\n

“Nei!”<\/p>\n

“Ja saa skal Du ikke have Mening, naar fornuftige Folk tale!”<\/p>\n

Og \u00c6llingen sad i Krogen og var i daarligt Humeur; da kom den til at t\u00e6nke paa den friske Luft og Solskinnet; den fik saadan en forunderlig Lyst til at flyde paa Vandet, tilsidst kunde den ikke lade v\u00e6re, den maatte sige det til H\u00f8nen.<\/p>\n

“Hvad gaaer der af Dig?” spurgte hun. “Du har ingen Ting at bestille, derfor komme de Nykker over dig! L\u00e6g \u00c6g eller spind, saa gaae de over.”<\/p>\n

“Men det er saa deiligt at flyde paa Vandet!” sagde \u00c6llingen, “saa deiligt at faae det over Hovedet og dukke ned paa Bunden!”<\/p>\n

“Ja det er en stor Forn\u00f8ielse!” sagde H\u00f8nen, “Du er nok bleven gal! Sp\u00f8rg Katten ad, han er den klogeste, jeg kjender, om han holder af at flyde paa Vandet, eller dykke ned! jeg vil ikke tale om mig. – Sp\u00f8rg selv vort Herskab, den gamle Kone, klogere end hende er der Ingen i Verden! troer Du, hun har Lyst til at flyde og faae Vand over Hovedet!”<\/p>\n

“I forstaae mig ikke!” sagde \u00c6llingen.<\/p>\n

“Ja, forstaae vi Dig ikke, hvem skulde saa forstaae Dig! Du vil dog vel aldrig v\u00e6re klogere end Katten og Konen, for ikke at n\u00e6vne mig! Skab Dig ikke, Barn! og tak Du din Skaber for alt det Gode, man har gjort for dig! Er Du ikke kommet i en varm Stue og har en Omgang, Du kan l\u00e6re noget af! men Du er et Vr\u00f8vl, og det er ikke morsomt at omgaaes Dig! mig kan Du troe! jeg mener Dig det godt, jeg siger Dig Ubehageligheder, og derpaa skal man kjende sine sande Venner! see nu bare til, at Du l\u00e6gger \u00c6g og l\u00e6rer at spinde eller gnistre!”<\/p>\n

“Jeg troer, jeg vil gaae ud i den vide Verden!” sagde \u00c6llingen.<\/p>\n

“Ja, gj\u00f8r Du det!” sagde H\u00f8nen.<\/p>\n

Og saa gik \u00c6llingen: den fl\u00f8d paa Vandet, den dykkede ned, men af alle Dyr var den overseet for sin Grimhed.<\/p>\n

Nu faldt Efteraaret paa, Bladene i Skoven bleve gule og brune, Bl\u00e6sten tog fat i dem, saa de dandsede omkring, og oppe i Luften saae der koldt ud; Skyerne hang tunge med Hagl og Sneeflokke, og paa Gj\u00e6rdet stod Ravnen og skreg “av! av!” af bare Kulde; ja man kunde ordenlig fryse, naar man t\u00e6nkte derpaa; den stakkels \u00c6lling havde det rigtignok ikke godt.<\/p>\n

En Aften, Solen gik saa velsignet ned, kom der en heel Flok deilige store Fugle ud af Buskene, \u00c6llingen havde aldrig seet nogen saa smukke, de vare ganske skinnende hvide, med lange, smidige Halse; det var Svaner, de udst\u00f8dte en ganske forunderlig Lyd, bredte deres pr\u00e6gtige, lange Vinger ud og fl\u00f8i bort fra de kolde Egne til varmere Lande, til aabne S\u00f8er! de stege saa h\u00f8it, saa h\u00f8it, og den lille grimme \u00c6lling blev saa forunderlig tilmode, den dreiede sig rundt i Vandet ligesom et Hjul, rakte Halsen h\u00f8it op i Luften efter dem, udst\u00f8dte et Skrig saa h\u00f8it og forunderligt, at den selv blev bange derved. O, den kunde ikke glemme de deilige Fugle, de lykkelige Fugle, og saasnart den ikke l\u00e6nger \u00f8inede dem, dukkede den lige ned til Bunden, og da den kom op igjen, var den ligesom ude af sig selv. Den vidste ikke, hvad Fuglene hed, ikke hvor de fl\u00f8i hen, men dog holdt den af dem, som den aldrig havde holdt af nogen: den misundte dem slet ikke, hvor kunde det falde den ind at \u00f8nske sig en saadan Deilighed, den vilde v\u00e6re glad, naar bare dog \u00c6nderne vilde have taalt den imellem sig! – det stakkels grimme Dyr!<\/p>\n

Og Vinteren blev saa kold, saa kold; \u00c6llingen maatte sv\u00f8mme om i Vandet for at holde det fra at fryse reent til; men hver Nat blev Hullet, hvori den sv\u00f8mmede, smallere og smallere; det fr\u00f8s, saa det knagede i Iisskorpen; \u00c6llingen maatte altid bruge Benene, at Vandet ikke skulde lukkes; tilsidst blev den mat, laa ganske stille og fr\u00f8s saa fast i Isen.<\/p>\n

Tidlig om Morgenen kom en Bondemand, han saae den, gik ud og slog med sin Tr\u00e6sko Isen i Stykker og bar den saa hjem til sin Kone. Der blev den livet op.<\/p>\n

B\u00f8rnene vilde lege med den, men \u00c6llingen troede, at de vilde gj\u00f8re den Fortr\u00e6d, og foer, i Forskr\u00e6kkelse, lige op i Melkefadet, saa at Melken skvulpede ud i Stuen; Konen skreg og slog H\u00e6nderne i Veiret, og da fl\u00f8i den i Truget, hvor Sm\u00f8rret var, og saa ned i Meelt\u00f8nden og op igjen; naa hvor den kom til at see ud! og Konen skreg og slog efter den med Ildklemmen, og B\u00f8rnene l\u00f8be hinanden overende for at fange \u00c6llingen, og de loe, og de skrege! – godt var det, at D\u00f8ren stod aaben, ud foer den imellem Buskene i den nysfaldne Snee – der laae den, ligesom i Dvale.<\/p>\n

Men det vilde blive altfor bedr\u00f8veligt at fort\u00e6lle al den N\u00f8d og Elendighed, den maatte pr\u00f8ve i den haarde Vinter – – den laae i Mosen mellem R\u00f8rene, da Solen igjen begyndte at skinne varmt; L\u00e6rkerne sang – det var deiligt Foraar.<\/p>\n

Da l\u00f8ftede den paa eengang sine Vinger, de bruste st\u00e6rkere end f\u00f8r og bare den kraftigt afsted; og f\u00f8r den ret vidste det, var den i en stor Have, hvor \u00c6bletr\u00e6erne stode i Blomster, hvor Sirenerne duftede og hang paa de lange, gr\u00f8nne Grene lige ned imod de bugtede Canaler! O her var saa deiligt, saa foraarsfriskt! og lige foran, ud af Tykningen, kom tre deilige, hvide Svaner; de bruste med Fjerene og fl\u00f8de saa let paa Vandet. \u00c6llingen kjendte de pr\u00e6gtige Dyr og blev betagen af en forunderlig S\u00f8rgmodighed.<\/p>\n

“Jeg vil flyve hen til dem, de kongelige Fugle! og de vil hugge mig ihjel, fordi jeg, der er saa styg, t\u00f8r n\u00e6rme mig dem! men det er det samme! bedre at dr\u00e6bes af dem, end at nappes af \u00c6nderne, hugges af H\u00f8nsene, sparkes af Pigen, der passer H\u00f8nsegaarden, og lide ondt om Vinteren!” og den fl\u00f8i ud i Vandet og sv\u00f8mmede hen imod de pr\u00e6gtige Svaner, disse saae den og skj\u00f8de med brusende Fjere henimod den. “Dr\u00e6ber mig kun!” sagde det stakkels Dyr, og b\u00f8iede sit Hoved ned mod Vandfladen og ventede D\u00f8den, – men hvad saae den i det klare Vand! den saae under sig sit eget Billed, men den var ikke l\u00e6ngere en kluntet, sortgraa Fugl, styg og f\u00e6l, den var selv en Svane.<\/p>\n

Det gj\u00f8r ikke noget at v\u00e6re f\u00f8dt i Andegaarden, naar man kun har ligget i et Svane\u00e6g!<\/p>\n

Den f\u00f8lte sig ordenlig glad over al den N\u00f8d og Gjenvordighed, den havde pr\u00f8vet; nu skj\u00f8nnede den just paa sin Lykke, paa al den Deilighed, der hilsede den. – Og de store Svaner sv\u00f8mmede rundt omkring den og str\u00f8ge den med N\u00e6bet.<\/p>\n

I Haven kom der nogle smaa B\u00f8rn, de kastede Br\u00f8d og Korn ud i Vandet, og den mindste raabte:<\/p>\n

“Der er en ny!” og de andre B\u00f8rn jublede med: “ja der er kommet en ny!” og de klappede i H\u00e6nderne og dandsede rundt; l\u00f8be efter Fader og Moder, og der blev kastet Br\u00f8d og Kage i Vandet, og Alle sagde de: “Den nye er den smukkeste! saa ung og saa deilig!” og de gamle Svaner neiede for den.<\/p>\n

Da f\u00f8lte den sig ganske undseelig og stak Hovedet om bag Vingerne, den vidste ikke selv hvad! den var altfor lykkelig, men slet ikke stolt, thi et godt Hjerte bliver aldrig stolt! den t\u00e6nkte paa, hvor den havde v\u00e6ret forfulgt og forhaanet, og h\u00f8rte nu Alle sige, at den var den deiligste af alle deilige Fugle; og Sirenerne b\u00f8iede sig med Grenene lige ned i Vandet til den, og Solen skinnede saa varmt og saa godt, da bruste dens Fjedre, den slanke Hals h\u00e6vede sig, og af Hjertet jublede den: “saa megen Lykke dr\u00f8mte jeg ikke om, da jeg var den grimme \u00c6lling!”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Eventyret handler om: Den grimme \u00c6lling er et eventyr om, at du ikke skal tro du er noget og selvom du bliver mobbet kan du godt blive noget stort. I eventyret kan du bl.a. m\u00f8de : sommer, korn, stork, eng, ager, skov, herreg\u00e5rd, kanaler, skr\u00e6ppeblad, and, rede, verden, haven, \u00e6g, kalkun\u00e6g, dyrehavstid, \u00e6llinger, \u00e5lehoved, kat, … L\u00e6s mere Den grimme \u00c6lling<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1226","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1226","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1226"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1226\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":77577,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1226\/revisions\/77577"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1226"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}