{"id":1224,"date":"2012-03-20T08:34:14","date_gmt":"2012-03-20T07:34:14","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1224"},"modified":"2016-01-06T17:30:49","modified_gmt":"2016-01-06T16:30:49","slug":"den-gamle-kirkeklokke","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1224","title":{"rendered":"Den gamle Kirkeklokke"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Den gamle Kirkeklokke<\/strong> \u2013 The Old Church Bell<\/a><\/p>\n

1868<\/strong><\/p>\n

I det tydske Land W\u00fcrtemberg, hvor Akasietr\u00e6erne saa deiligt blomstre ved Landeveien og \u00c6ble- og P\u00e6retr\u00e6erne bugne i H\u00f8st ved den modne Velsignelse, ligger en lille By, Marbach; den h\u00f8rer til de ganske ringe St\u00e6der, men smukt ligger den ved Neckarfloden, der skynder sig forbi Byer, gamle Ridderborge og gr\u00f8nne Viinbjerge, for at blande sine Vande med den stolte Rhinstr\u00f8m.<\/p>\n

Det var seent paa Aaret, Viinl\u00f8vet hang med r\u00f8de Blade, Regnbyger faldt, og den kolde Bl\u00e6st tog til; det var ikke den forn\u00f8ieligste Tid for de Fattige; det blev m\u00f8rke Dage, og m\u00f8rkere endnu var der inde i de gamle, smaa Huse. Et af disse laae med Gavlen ud mod Gaden, med lave Vinduer, fattigt og ringe at see til, og det var da ogsaa Familien, som boede der, men brav og flittig; dertil med Gudsfrygt i Hjertets Skatkammer. Eet Barn til vilde Vorherre snart forunde dem; det var Timen, Moderen laae i Smerte og N\u00f8d, da l\u00f8d ind til hende fra Kirketaarnet Klokkeklang, saa dyb, saa festlig, det var en H\u00f8itidsstund, og Klokkens Lyd fyldte den Bedende med Andagt og Tro; Tankerne l\u00f8ftede sig saa inderligt mod Gud, og i samme Stund f\u00f8dte hun sin lille S\u00f8n og f\u00f8lte sig saa uendelig glad. Klokken i Taarnet syntes at ringe hendes Gl\u00e6de ud over By og Land. To klare Barne\u00f8ine saae paa hende, og den Lilles Haar skinnede, som om det var forgyldt; Barnet blev modtaget i Verden med Klokkeklang paa den m\u00f8rke Novemberdag; Moder og Fader kyssede det, og i deres Bibel skrev de ind, at “den tiende November 1759 gav Gud os en S\u00f8n,” og siden blev tilf\u00f8iet, at han i Daaben fik Navnene “Johan Christoph Friedrich”.<\/p>\n

Hvad blev der af den lille Fyr, den fattige Dreng fra det ringe Marbach? Ja, det vidste Ingen dengang, selv ikke den gamle Kirkeklokke, ihvor h\u00f8it den hang og havde runget og sjunget f\u00f8rst for ham, der siden skulde synge den deiligste Sang om “Klokken”.<\/p>\n

Og den Lille voxede og Verden voxede for ham; vel flyttede For\u00e6ldrene til en anden By, men kj\u00e6re Venner bleve i det lille Marbach, og derfor kom ogsaa Moder og S\u00f8n der i Bes\u00f8g en Dag; Drengen var endnu kun sex Aar, men han kjendte allerede endeel til Bibelen og de fromme Psalmer, han havde alt mangen Aften fra sin lille R\u00f8rstol h\u00f8rt Fader l\u00e6se Gellerts Fabler og Sangen om Messias; hede Taarer havde han og den toaars \u00e6ldre S\u00f8ster gr\u00e6dt ved L\u00e6sningen om ham, der led Korsets D\u00f8d til Frelse for os Alle.<\/p>\n

Ved det f\u00f8rste Bes\u00f8g i Marbach havde Byen ikke stort forandret sig, det var jo heller ikke saa meget l\u00e6nge siden, de droge bort; Husene stode som f\u00f8r med spidse Gavle, heldende Mure og lave Vinduer; paa Kirkegaarden vare komme nye Grave til, og der, lige op til Muren, stod nu nede i Gr\u00e6sset den gamle Klokke, den var falden ned fra sin H\u00f8ide, havde faaet en Spr\u00e6kke og kunde ikke ringe meer, en ny var ogsaa kommen i dens Sted.<\/p>\n

Moder og S\u00f8n vare traadte ind paa Kirkegaarden, de stode foran den gamle Klokke, og Moderen fortalte sin lille Dreng, hvorledes den Klokke i flere hundrede Aar havde gjort Gavn, ringet til Barnedaab, til Bryllupsgl\u00e6de og Begravelse; den havde m\u00e6let om Festgl\u00e6de og Ildens R\u00e6dsler; ja Klokken sang ud et heelt Menneskeliv. Og aldrig glemte Barnet hvad Moderen fortalte, det klang i hans Bryst, til han som Mand maatte synge det ud. Og Moderen fortalte ham, hvorledes denne gamle Kirkeklokke havde ringet Tr\u00f8st og Gl\u00e6de til hende i Angestens Time, runget og sjunget, da hendes lille Dreng blev givet hende. Og Barnet saae n\u00e6sten med Andagt paa den store, gamle Klokke, han b\u00f8iede sig ned og kyssede den, ihvor gammel, sprukken og henkastet den end her stod imellem Gr\u00e6s og Nelder.<\/p>\n

I Minde blev den hos den lille Dreng, der i Fattigdom sk\u00f8d op; lang og mager, r\u00f8dlig af Haar, fregnet i Ansigtet, ja det var han, men to klare \u00d8ine, som det dybe Vand, havde han i Eie. Hvorledes gik det ham? Det gik ham godt, misundelsesv\u00e6rdigt godt! han var i h\u00f8ieste Naade taget op i den militaire Skole i Afdelingen, hvor de finere Folks B\u00f8rn vare, og det var en H\u00e6der, en Lykke; han gik med St\u00f8vletter, stivt Halsbind og puddret Paryk. L\u00e6rdommen fik han, og den kom under “Marsch!” “Holdt!” “Front!” Det kunde der nok komme Noget ud af.<\/p>\n

Den gamle Kirkeklokke, gjemt og glemt, vilde vel engang komme i Smelteovnen, hvad kom der saa ud af den? Ja det var det umuligt at sige, og det var heller ikke muligt at sige, hvad der vilde komme af den Klokke inde i det unge Bryst, der var en Malm derinde, den rungede, den maatte klinge ud i den vide Verden, og jo snevrere der blev bag Skolens Muur og jo mere d\u00f8vende der l\u00f8d “Marsch!” Holdt! Front!”, des st\u00e6rkere klang det i Ungersvendens Bryst, og han sang det for Kammeraternes Kreds, og Klangen l\u00f8d ud over Landets Gr\u00e6ndser; men derfor havde han ikke faaet Skolegang, Kl\u00e6der og F\u00f8de; Nummeret havde han til den Nagle, han skulde v\u00e6re i det store Uhrv\u00e6rk, vi Alle skulde h\u00f8re til i den haandgribelige Nytte. – Hvorlidet forstaae vi os selv, hvorledes skulde da de Andre, selv de Bedste, altid forstaae os! Men det er ved Trykket just at \u00c6delstenen skabes. Trykket var her, mon i Tidens L\u00f8b Verden skulde kjende \u00c6delstenen?<\/p>\n

Der var stor Festlighed i Landsherrens Hovedstad. Tusinde Lamper lyste, Raketterne straalede; den Glands mindes endnu ved ham, der da i Taarer og Smerte u\u00e6ndset s\u00f8gte at naae fremmed Grund; han maatte fra F\u00e6dreland, Moder, alle sine Kj\u00e6re, eller forgaae i Almindelighedens Str\u00f8m.<\/p>\n

Den gamle Klokke havde det godt, den stod i L\u00e6 ved Marbachs Kirkemuur, gjemt, glemt! Vinden foer hen over den og kunde have fortalt om ham, ved hvis F\u00f8dsel Klokken ringede, fortalt, hvor koldt den havde bl\u00e6st hen over ham, nys han udmattet af Tr\u00e6thed sank ned i Nabolandets Skov, hvor hele hans Rigdom og Fremtids Haab kun vare skrevne Blade om “Fiesko”; Vinden kunde have fortalt om de eneste Beskyttere, Konstnere jo Allesammen, der snege sig bort fra L\u00e6sningen deraf og legede ved Keglespillet. Vinden kunde melde om den blege Flygtning, der levede Uger, Maaneder i det fattige Krohuus, hvor Verten st\u00f8iede og drak, hvor der var raa Lystighed, medens han sang om Idealet. Tunge Dage, m\u00f8rke Dage! selv maa Hjertet lide og pr\u00f8ve hvad det skal synge ud.<\/p>\n

M\u00f8rke Dage, kolde N\u00e6tter gik over den gamle Klokke; den fornam det ikke, men Klokken i Menneskets Bryst fornemmer sin trange Tid. Hvor gik det den unge Mand? Hvor gik det den gamle Klokke? Ja Klokken kom langveis bort, l\u00e6ngere end den fra sin H\u00f8ihed i Taarnet havde kunnet h\u00f8res; den unge Mand, ja Klokken i hans Bryst l\u00f8d l\u00e6ngere bort end hans Fod skulde vandre og hans \u00d8ine see, den rungede og ringer endnu ud over Verdenshavet, Jorden rundt. H\u00f8r nu f\u00f8rst om Klokken! Den kom fra Marbach, solgt blev den som gammelt Kobber og skulde i Smelteovnen inde i det bayerske Land. Hvorledes kom den derhen og naar? Ja, det maa Klokken selv fort\u00e6lle, om den kan, det er ikke af stor Vigtighed; men vist er det, den kom til Bayerns Kongestad; mange Aar vare gaaede siden den faldt fra Taarnet, nu skulde den smeltes, skulde med i St\u00f8bning af et stort H\u00e6ders-Monument, Skikkelsen af en Storhed for det tydske Folk og Land. H\u00f8r nu, hvorledes det traf, underligt og deiligt gaaer det dog til i denne Verden! Oppe i Danmark, paa en af de gr\u00f8nne \u00d8er, hvor B\u00f8gen groer og hvor der er de mange K\u00e6mpegrave, var der en ganske fattig Dreng, der havde gaaet i Tr\u00e6skoe, baaret Mad i et gammelt Kl\u00e6de til sin Fader, der gik og snittede paa Holmen; det fattige Barn var blevet sit Lands Stolthed, han huggede i Marmor Herligheder, saa at Verden undrede sig derover, og ham var det just, der fik det H\u00e6dershverv af forme i Leret en Storheds, Skj\u00f8nheds Skikkelse, der kunde st\u00f8bes i Malm, Billedet af ham, hvis Navn Faderen havde nedskrevet i sin Bibel: Johan Christoph Friedrich.<\/p>\n

Og Malmet fl\u00f8d gl\u00f8dende ind i Formen, den gamle Kirkeklokke – ja, Ingen t\u00e6nkte paa dens Hjemstavn og hend\u00f8de Klingen, Klokken fl\u00f8d med i Formen og dannede Hoved og Bryst paa Statuen, som den nu afsl\u00f8ret staaer i Stuttgart foran det gamle Slot, paa Pladsen hvor han, den forestiller, gik lyslevende, i Kamp og Str\u00e6ben, trykket af Verden udenom, han, Drengen fra Marbach, Eleven fra Carls-Skolen, Flygtningen, Tydsklands store, ud\u00f8delige Digter, der sang om Schweiz’s Befrier og Frankrigs gudbegeistrede Jomfru.<\/p>\n

Det var en deilig Solskinsdag, Faner vaiede fra Taarn og Tage i det kongelige Stuttgart, Kirkeklokkerne ringede til Fest og Gl\u00e6de, kun een Klokke taug, den lyste i det klare Solskin, lyste fra Ansigt og Bryst i H\u00e6dersskikkelsen; det var netop hundrede Aar fra den Dag, Klokken i Marbachs Taarn ringede Gl\u00e6de og Tr\u00f8st til den lidende Moder, der f\u00f8dte sit Barn, fattig i det fattige Huus, engang den rige Mand, hvis Skatte Verden velsigner; han, det \u00e6dle Qvindehjertes Digter, det Stores og Herliges Sanger, Johan Christoph Friedrich Schiller.<\/p>\n

(Skrevet til “Schillers Album”.)<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Den gamle Kirkeklokke \u2013 The Old Church Bell 1868 I det tydske Land W\u00fcrtemberg, hvor Akasietr\u00e6erne saa deiligt blomstre ved Landeveien og \u00c6ble- og P\u00e6retr\u00e6erne bugne i H\u00f8st ved den modne Velsignelse, ligger en lille By, Marbach; den h\u00f8rer til de ganske ringe St\u00e6der, men smukt ligger den … L\u00e6s mere Den gamle Kirkeklokke<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1224","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1224","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1224"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1224\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78184,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1224\/revisions\/78184"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1224"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}