{"id":1222,"date":"2012-03-20T08:33:28","date_gmt":"2012-03-20T07:33:28","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1222"},"modified":"2016-01-06T17:25:21","modified_gmt":"2016-01-06T16:25:21","slug":"den-gamle-gadelogte","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1222","title":{"rendered":"Den gamle Gadel\u00f8gte"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Den gamle Gadel\u00f8gte<\/strong> \u2013 The Old Street Lamp<\/a><\/p>\n

1847<\/strong><\/p>\n

Har Du h\u00f8rt Historien om den gamle Gadel\u00f8gte? Den er slet ikke saa overordentlig morsom, men man kan altid h\u00f8re den een Gang. Det var saadan en skikkelig gammel Gadel\u00f8gte, som i mange, mange Aar havde gjort Tjeneste, men nu skulde kasseres. Det var den sidste Aften, den sad paa P\u00e6len og lyste der i Gaden, og den var tilmode ligesom en gammel Balletfigurantinde, som dandser den sidste Aften og veed at imorgen skal hun paa Loftet. L\u00f8gten havde saadan en Skr\u00e6k for den Dag imorgen, thi da vidste den, at den skulde paa Raadstuen for f\u00f8rste Gang og synes af Stadens “sex og tredive M\u00e6nd”, om den var brugelig eller ikke brugelig. Da vilde det blive bestemt om den skulde sendes ud paa en af Broerne og lyse der, eller paa Landet i en Fabrik, maaskee gik den lige til en Jernst\u00f8ber og blev smeltet om, da kunde den jo rigtignok blive til Alting, men det pinte den, at den ikke vidste om den da beholdt Erindringen om, at den havde v\u00e6ret Gadel\u00f8gte. – Hvorledes det gik eller ikke, den vilde blive skilt fra V\u00e6gteren og hans Kone, hvem den betragtede ganske som sin Familie. Den blev L\u00f8gte da han blev V\u00e6gter. Konen var den Gang fiin paa det, kun om Aftenen naar hun gik forbi L\u00f8gten saae hun til den, men aldrig om Dagen. Nu derimod, i de sidste Aar, da de alle tre vare blevne gamle, V\u00e6gteren, Konen og L\u00f8gten, havde Konen ogsaa pleiet den, pudset Lampen af og skj\u00e6nket Tran i den. \u00c6rlige Folk var det \u00c6gtepar, de havde ikke bedraget L\u00f8gten for een Draabe. Det var den sidste Aften i Gaden og imorgen skulde den paa Raadstuen, det var to m\u00f8rke Tanker for L\u00f8gten, og saa kan man nok vide hvorledes den br\u00e6ndte. Men der gik ogsaa andre Tanker igjennem den; der var saameget, den havde seet, saameget, den havde lyst til, maaskee ligesaa meget som “de sex og tredive M\u00e6nd,” men det sagde den ikke, for det var en skikkelig gammel L\u00f8gte, den vilde Ingen forn\u00e6rme, allermindst sin \u00d8vrighed. Den huskede saa meget, og imellem blussede Flammen op inde i den, det var som havde den en F\u00f8lelse af: “ja, man husker ogsaa mig! der var nu den smukke unge Mand, – ja, det er mange Aar siden! han kom med et Brev, det var paa rosenr\u00f8dt Papiir, saa fiint, saa fiint og med Guld-Kant, det var saa nydeligt skrevet, det var en Damehaand; han l\u00e6ste det to Gange og han kyssede det og han saae op til mig med sine to \u00d8ine, de sagde “jeg er det lykkeligste Menneske!” – Ja kun han og jeg vidste hvad der stod i det f\u00f8rste Brev fra Kj\u00e6resten. – Jeg husker ogsaa to andre \u00d8ine, det er underligt hvor man kan springe med Tankerne! her i Gaden var en pr\u00e6gtig Begravelse, den unge smukke Frue laa i Ligkisten paa den Fl\u00f8iels-Ligvogn, der vare saa mange Blomster og Krandse, der lyste saa mange Fakler, at jeg blev reent borte ved det; hele Fortouget var fuldt med Mennesker, de fulgte alle med Ligtoget, men da Faklerne var af Syne og jeg saae mig omkring, stod her endnu En ved P\u00e6len og gr\u00e6d, jeg glemmer aldrig de to Sorgens \u00d8ine, der saae ind i mig!” – Saadan gik der mange Tanker gjennem den gamle Gadel\u00f8gte, som iaften lyste for sidste Gang. Skildvagten, som l\u00f8ses af, veed dog sin Efterf\u00f8lger, og kan sige ham et Par Ord, men L\u00f8gten vidste ikke sin og den kunde dog givet ham et og andet Vink, om Regn og Rusk, om hvorvidt Maaneskinnet gik paa Fortouget og fra hvad Kant Vinden bl\u00e6ste.<\/p>\n

Paa Rendesteensbr\u00e6ttet stode tre, som havde fremstillet sig for L\u00f8gten, idet de troede at det var den, som gav Embedet bort; den ene af disse var et Sildehoved, for det lyser i M\u00f8rke, og det meente at det kunde jo v\u00e6re en sand Tranbesparelse, om det kom paa L\u00f8gtep\u00e6len. Den anden var et Stykke Tr\u00f8ske, der ogsaa skinner, og altid meer end en Klipfisk, det sagde den selv, desuden var den det sidste Stykke af et Tr\u00e6, som engang havde v\u00e6ret en Pragt for Skoven. Den tredie var en Sankt Hans Orm; hvor den var kommet fra, begreb L\u00f8gten ikke, men Ormen var der og lyste gjorde den ogsaa, men Tr\u00f8sken og Sildehovedet gave Eed paa, at det var kun til visse Tider, den lyste, og at den derfor aldrig kunde tages i Betragtning.<\/p>\n

Den gamle L\u00f8gte sagde at Ingen af dem lyste nok til at v\u00e6re Gadel\u00f8gte, men det troede nu ingen af dem, og da de h\u00f8rte at L\u00f8gten selv ikke gav Embedet bort, sagde de, at det var meget gl\u00e6deligt, thi den var da ogsaa altfor aff\u00e6ldig til at den kunde v\u00e6lge.<\/p>\n

I det samme kom Vinden fra Gadehj\u00f8rnet, den susede gjennem R\u00f8gh\u00e6tten paa den gamle L\u00f8gte, og sagde til den: “Hvad er det for noget, jeg h\u00f8rer, vil Du bort imorgen? Er det den sidste Aften jeg skal tr\u00e6ffe Dig her? Ja saa skal Du have en Present! nu lufter jeg op i din Hjernekasse, saa at Du klart og tydeligt ikke alene skal kunne huske hvad Du har h\u00f8rt og seet, men naar der fort\u00e6lles eller l\u00e6ses Noget i din N\u00e6rv\u00e6relse, skal Du v\u00e6re saa klarhovedet, at Du ogsaa seer det!”<\/p>\n

“Ja det er grumme meget!” sagde den gamle Gadel\u00f8gte, “mange Tak! bliver jeg bare ikke st\u00f8bt om!”<\/p>\n

“Det skeer ikke endnu!” sagde Vinden, “og nu bl\u00e6ser jeg din Hukommelse op; kan Du faae flere Presenter som den, saa kan Du have en ganske forn\u00f8ielig Alderdom!”<\/p>\n

“Bliver jeg kun ikke st\u00f8bt om!” sagde L\u00f8gten, “eller kan Du da ogsaa sikkre mig Hukommelsen?” –<\/p>\n

“Gamle L\u00f8gte, v\u00e6r fornuftig!” sagde Vinden, og saa bl\u00e6ste den. – I det samme kom Maanen frem. “Hvad giver De?” spurgte Vinden.<\/p>\n

“Jeg giver ingen Ting!” sagde den, “jeg er jo i Aftagende, og L\u00f8gterne have aldrig lyst for mig, men jeg har lyst for L\u00f8gterne.” Og saa gik Maanen bag ved Skyerne igjen, for den vilde ikke plages. Da faldt lige paa R\u00f8gh\u00e6tten en Vanddraabe, den var som et Tagdryp, men Draaben sagde, den kom fra de graae Skyer og var ogsaa en Present, og maaskee den allerbedste. Jeg tr\u00e6nger ind i Dig, saa at Du faaer den Evne, at Du i een Nat, naar Du \u00f8nsker Dig det, kan gaae over i Rust, saa Du falder heelt sammen og bliver til et St\u00f8v. Men det syntes L\u00f8gten var en daarlig Present og Vinden syntes det samme; “Er der ingen bedre, er der ingen bedre?” bl\u00e6ste den saa h\u00f8it den kunde; da faldt et skinnende Stjerneskud, det lyste i en lang Stribe.<\/p>\n

“Hvad var det?” raabte Sildehovedet, “faldt der ikke en Stjerne lige ned? jeg troer den gik i L\u00f8gten! – Naa, s\u00f8ges Embedet ogsaa af saa H\u00f8itstaaende, saa kunne vi gaae at l\u00e6gge os!” og det gjorde det, og de Andre med; men den gamle L\u00f8gte lyste med eet saa forunderligt st\u00e6rkt: “Det var en deilig Present!” sagde den. “De klare Stjerner, som jeg altid har forn\u00f8iet mig saa meget over, og som skinne saa deilige, som jeg egentlig aldrig har kunnet skinne, skj\u00f8ndt det var min hele Str\u00e6ben og Tragten, de have lagt M\u00e6rke til mig fattige gamle L\u00f8gte og sendt En ned med en Present til mig, der bestaaer i den Evne, at Alt hvad jeg selv husker og seer rigtig tydeligt, skal ogsaa kunne sees af dem, jeg holder af! og det er f\u00f8rst den sande Forn\u00f8ielse, for naar man ikke kan dele den med Andre, saa er den kun en halv Gl\u00e6de!”<\/p>\n

“Det er meget agtv\u00e6rdigt t\u00e6nkt!” sagde Vinden, “men Du veed nok ikke at der h\u00f8rer Voxlys til. Uden at der bliver t\u00e6ndt et Voxlys inden i Dig, er der ingen af de Andre, der kunne see noget ved Dig. Det har Stjernerne ikke bet\u00e6nkt, de troe nu at Alt hvad der skinner, har i det mindste et Voxlys i sig. Men nu er jeg tr\u00e6t”! sagde Vinden, “nu vil jeg l\u00e6gge mig!” og saa lagde den sig.<\/p>\n

N\u00e6ste Dag – – ja n\u00e6ste Dag kunne vi springe over; n\u00e6ste Aften saa laa L\u00f8gten i L\u00e6nestol, og hvor -? Hos den gamle V\u00e6gter. Han havde af “de sex og tredive M\u00e6nd” udbedet sig for sin lange tro Tjeneste, at maatte beholde den gamle L\u00f8gte; de loe af ham da han bad og saa gav de ham den, og nu laa L\u00f8gten i L\u00e6nestol t\u00e6t ved den varme Kakkelovn, og det var ordentligt ligesom den var blevet st\u00f8rre derved, den fyldte n\u00e6sten hele Stolen. Og de gamle Folk sad alt ved Aftensmaden og kastede milde \u00d8ine hen til den gamle L\u00f8gte, som de gjerne havde givet Plads ved Bordet med. Det var jo rigtignok i en Kj\u00e6lder de boede, to Alen nede i Jorden; man maatte gjennem en brolagt Forstue for at komme ind i Stuen, men luunt var her, for der var Kl\u00e6deslister for D\u00f8ren; reent og net saae her ud; Gardiner om Sengestedet, og over de smaa Vinduer, hvor der oppe paa Karmene stode to underlige Urtepotter; Matros Christian havde bragt dem hjem fra Ostindien eller Vestindien, det var af Leert\u00f8i to Elephanter, hvis Ryg manglede, men i dennes Sted blomstrede der ud af Jorden, som var lagt deri, i den ene af den deiligste Purl\u00f8g, det var de gamle Folks Kj\u00f8kkenhave, og i den anden en stor blomstrende Geranium, der var deres Blomsterhave. Paa V\u00e6ggen hang et stort kouleurt Billed, med “Kongressen i Wien,” der havde de alle Konger og Keisere paa engang! – Et bornholmsk Uhr med tunge Blylodder gik “tik! tak!” og altid for gesvindt, men det var bedre end at det skulde gaae for langsomt, sagde de gamle Folk. De spiste deres Aftensmad, og den gamle Gadel\u00f8gte laa som sagt i L\u00e6nestolen t\u00e6t ved den varme Kakkelovn. Det var for L\u00f8gten, som om der var vendt op og ned paa hele Verden. – Men da den gamle V\u00e6gter saae paa den og talte om hvad de to havde oplevet med hinanden, i Regn og i Rusk, i de klare, korte Sommern\u00e6tter og naar Sneen fygede saa det var godt at komme i Kj\u00e6lderskuret, da var Alt igjen i Orden for den gamle L\u00f8gte, den saae det, som om det var endnu, jo, Vinden havde rigtignok godt lyst op inde i den. –<\/p>\n

De vare saa flittige og saa flinke, de gamle Folk, ingen Time blev reent d\u00f8set hen; S\u00f8ndag Eftermiddag kom der en eller anden Bog frem, helst en Reisebeskrivelse, og den gamle Mand l\u00e6ste h\u00f8it om Afrika, om de store Skove og Elephanterne, som der gik vilde omkring, og den gamle Kone h\u00f8rte saadan efter og skottede saa hen til Leer-Elephanterne der vare Urtepotter! – “Jeg kan n\u00e6sten t\u00e6nke mig det!” sagde hun. Og L\u00f8gten \u00f8nskede saa inderligt at der var et Voxlys at t\u00e6nde og s\u00e6tte inden i den, saa skulde hun grangivelig see Alt, saaledes som L\u00f8gten saae det, de h\u00f8ie Tr\u00e6er, de t\u00e6tte Grene slyngede i hverandre, de n\u00f8gne sorte Mennesker til Hest og hele Skarer af Elephanter, som med deres brede F\u00f8dder knuste R\u00f8r og Buske.<\/p>\n

“Hvad kan alle mine Evner hjelpe, naar der ingen Voxlys er!” sukkede L\u00f8gten, “de har kun Tran og T\u00e6llelys, og det er ikke nok!” –<\/p>\n

En Dag kom der et heelt Bundt Voxlysstumper i Kj\u00e6lderen, de st\u00f8rste Stykker bleve br\u00e6ndte og de mindre brugte den gamle Kone til at voxe sin Traad med naar hun syede; Voxlys var der, men de faldt ikke paa at s\u00e6tte et lille Stykke i L\u00f8gten.<\/p>\n

“Her staaer jeg med mine sj\u00e6ldne Evner!” sagde L\u00f8gten, “jeg har Alt indeni mig, men jeg kan ikke dele med Dem! De veed ikke, at jeg kan forvandle de hvide V\u00e6gge til de deiligste Tapeter, til rige Skove, til Alt hvad De ville \u00f8nske sig! – De veed det ikke!”<\/p>\n

L\u00f8gten stod i\u00f8vrigt skuret og net i en Krog hvor den altid faldt i \u00d8inene; Folk sagde rigtig nok at den var et Skrumpel, men det br\u00f8d de Gamle sig ikke om, de holdt af L\u00f8gten.<\/p>\n

En Dag, det var den gamle V\u00e6gters Geburtsdag, kom den gamle Kone hen til L\u00f8gten, smilede saa smaat og sagde: “Jeg vil illuminere for ham!” og L\u00f8gten knagede i Blikh\u00e6tten, thi den t\u00e6nkte: “nu gaaer Lyset op for dem!” men der kom Tran og ingen Voxlys, den br\u00e6ndte hele Aftenen, men vidste nu at den Gave, Stjernerne havde givet den, den bedste Gave af Alle, blev en d\u00f8d Skat for dette Liv. Da dr\u00f8mte den, – og naar man har slige Evner, kan man nok dr\u00f8mme, – at de gamle Folk vare d\u00f8de, og at den selv var kommen til en Jernst\u00f8ber og skulde smeltes om, den var ligesaa angest som da den skulde paa Raadstuen og synes af de “sex og tredive M\u00e6nd,” men skj\u00f8ndt den havde Evnen at kunne falde sammen i Rust og St\u00f8v, naar den \u00f8nskede sig det, saa gjorde den det dog ikke, og saa kom den i Smeltovnen, og blev til den deiligste Jernlysestage, hvori Nogen vilde s\u00e6tte et Voxlys; den havde Form af en Engel, der bar en Bouquet og midt i Bouquetten blev Voxlyset sat og Stagen fik Plads paa et gr\u00f8nt Skrivebord, og V\u00e6relset var saa hyggeligt, der stode mange B\u00f8ger, der hang deilige Billeder, det var hos en Digter, og Alt hvad han t\u00e6nkte og skrev, det rullede op rundt omkring, Stuen blev til dybe m\u00f8rke Skove, til solbelyste Enge, hvor Storken gik og spankede, og til Skibsd\u00e6kket h\u00f8it paa det svulmende Hav! –<\/p>\n

“Hvilke Evner jeg har!” sagde den gamle L\u00f8gte idet den vaagnede. “N\u00e6sten kunde jeg l\u00e6nges efter at smeltes om! – dog nei, det maa ikke skee saal\u00e6nge de gamle Folk leve! De holde af mig for min Persons Skyld! Jeg er dem jo, som i Barns Sted og de have skuret mig og de have givet mig Tran! og jeg har det ligesaa godt, som “Kongressen”, der er saadant noget fornemt noget!”<\/p>\n

Og fra den Tid havde den mere indvortes Ro, og det fortjente den skikkelige gamle Gadel\u00f8gte.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Den gamle Gadel\u00f8gte \u2013 The Old Street Lamp 1847 Har Du h\u00f8rt Historien om den gamle Gadel\u00f8gte? Den er slet ikke saa overordentlig morsom, men man kan altid h\u00f8re den een Gang. Det var saadan en skikkelig gammel Gadel\u00f8gte, som i mange, mange Aar havde gjort Tjeneste, men … L\u00e6s mere Den gamle Gadel\u00f8gte<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1222","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1222","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1222"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1222\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78180,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1222\/revisions\/78180"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1222"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}