{"id":1220,"date":"2012-03-20T08:32:36","date_gmt":"2012-03-20T07:32:36","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1220"},"modified":"2016-01-06T17:22:21","modified_gmt":"2016-01-06T16:22:21","slug":"den-flyvende-kuffert","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1220","title":{"rendered":"Den flyvende kuffert"},"content":{"rendered":"<p><strong>H.C. Andersen Eventyr: Den flyvende kuffert (1839)<\/strong><\/p>\n<p><strong>English version : <a title=\"The Flying Trunk\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=2391\">The Flying Trunk<\/a>\u00a0&#8211;\u00a0<a title=\"Illustrationer af H.C. Andersens eventyr \u201cDen flyvende Kuffert\u201d\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=15141\">Illustration<\/a><\/strong><\/p>\n<p>Der var engang en Kj\u00f8bmand, han var saa riig, at han kunde brol\u00e6gge den hele Gade og n\u00e6sten et lille Str\u00e6de til med S\u00f8lvpenge; men det gjorde han ikke, han vidste anderledes at bruge sine Penge, og gav han en Skilling ud, fik han en Daler igjen; saadan en Kj\u00f8bmand var han &#8211; og saa d\u00f8de han.<\/p>\n<p>S\u00f8nnen fik nu alle disse Penge, og han levede lystigt, gik paa Maskerade hver Nat, gjorde Papirsdrager af Rigsdaler-Sedler og slog Smut hen over S\u00f8en med Guldpenge, istedetfor med en Steen, saa kunde Pengene sagtens gaae, og det gjorde de; tilsidst eiede han ikke mere end fire Skilling, og havde ingen andre Kl\u00e6der end et Par T\u00f8fler og en gammel Sloprok. Nu br\u00f8d hans Venner sig ikke l\u00e6nger om ham, da de jo ikke kunde gaae paa Gaden sammen, men een af dem, som var god, sendte ham en gammel Kuffert og sagde: &#8220;pak ind!&#8221; ja, det var nu meget godt, men han havde ikke noget at pakke ind, saa satte han sig selv i Kufferten.<\/p>\n<p>Det var en l\u00f8ierlig Kuffert. Saa snart man trykkede paa Laasen, kunde Kufferten flyve; det gjorde den, vips fl\u00f8i den med ham op igjennem Skorstenen, h\u00f8it op over Skyerne, l\u00e6nger og l\u00e6nger bort; det knagede i Bunden, og han var saa forskr\u00e6kket, for at den skulde gaae i Stykker, for saa havde han gjort en ganske artig Volte! Gud bevar&#8217; os! og saa kom han til Tyrkernes Land. Kufferten skjulte han i Skoven, under de visne Blade og gik saa ind til Byen; det kunde han godt gj\u00f8re, for hos Tyrkerne gik jo alle ligesom han i Sloprok og T\u00f8fler. Saa m\u00f8dte han en Amme med et lille Barn. &#8220;H\u00f8r du Tyrke-Amme!&#8221; sagde han, &#8220;hvad er det for et stort Slot her t\u00e6t ved Byen, Vinduerne sidde saa h\u00f8it!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Der boer Kongens Datter!&#8221; sagde hun, &#8220;der er spaaet hende, at hun skal blive saa ulykkelig over en Kj\u00e6reste, og derfor maa der ingen komme til hende, uden Kongen og Dronningen er med!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Tak!&#8221; sagde Kj\u00f8bmandss\u00f8nnen, og saa gik han ud i Skoven, satte sig i sin Kuffert, fl\u00f8i op paa Taget og kr\u00f8b ind af Vinduet til Prindsessen.<\/p>\n<p>Hun laae i Sophaen og sov; hun var saa deilig, at Kj\u00f8bmandss\u00f8nnen maatte kysse hende; hun vaagnede og blev ganske forskr\u00e6kket, men han sagde, han var Tyrkeguden, som var kommen ned igjennem Luften til hende, og det syntes hun godt om.<\/p>\n<p>Saa sad de ved Siden af hinanden, og han fortalte Historier om hendes \u00d8ine: de vare de deiligste, m\u00f8rke S\u00f8er, og Tankerne sv\u00f8mmede der som Havfruer; og han fortalte om hendes Pande: den var et Sneebjerg med de pr\u00e6gtigste Sale og Billeder, og han fortalte om Storken, som bringer de s\u00f8de smaa B\u00f8rn.<\/p>\n<p>Jo, det var nogle deilige Historier! saa friede han til Prindsessen, og hun sagde strax ja!<\/p>\n<p>&#8220;Men De maa komme her paa L\u00f8verdag,&#8221; sagde hun, &#8220;da er Kongen og Dronningen hos mig til Theevand! de ville v\u00e6re meget stolte af, at jeg faaer Tyrkeguden, men see til, De kan et rigtigt deiligt \u00c6ventyr, for det holder mine For\u00e6ldre s\u00e6rdeles meget af; min Moder vil have det moralsk og fornemt og min Fader lystigt, saa man kan lee!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Ja, jeg bringer ingen anden Brudegave end et Eventyr!&#8221; sagde han, og saa skiltes de, men Prindsessen gav ham en Sabel, der var besat med Guldpenge, og den kunde han is\u00e6r bruge.<\/p>\n<p>Nu fl\u00f8i han bort, kj\u00f8bte sig en ny Sloprok og sad saa ude i Skoven og digtede paa et Eventyr, det skulde v\u00e6re f\u00e6rdigt til om L\u00f8verdagen, og det er ikke saa let endda.<\/p>\n<p>Saa var han f\u00e6rdig, og saa var det L\u00f8verdag.<\/p>\n<p>Kongen, Dronningen og hele Hoffet ventede med Theevand hos Prindsessen. Han blev saa nydeligt modtaget!<\/p>\n<p>&#8220;Vil De saa fort\u00e6lle et Eventyr!&#8221; sagde Dronningen, &#8220;eet, som er dybsindigt og bel\u00e6rende!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Men som man dog kan lee af!&#8221; sagde Kongen.<\/p>\n<p>&#8220;Ja nok!&#8221; sagde han og fortalte: det maa man nu h\u00f8re godt efter. &#8220;Der var engang et Bundt Svovlstikker, de vare saa overordentligt stolte paa det, fordi de vare af h\u00f8i Herkomst; deres Stamtr\u00e6, det vil sige, det store Fyrretr\u00e6, de hver var en lille Pind af, havde v\u00e6ret et stort gammelt Tr\u00e6 i Skoven. Svovlstikkerne laae nu paa Hylden mellem et Fyrt\u00f8i og en gammel Jerngryde, og for dem fortalte de om deres Ungdom. &#8220;Ja, da vi vare paa den gr\u00f8nne Green!&#8221; sagde de, &#8220;da vare vi rigtignok paa en gr\u00f8n Green! hver Morgen og Aften Diamant-Thee, det var Duggen, hele Dagen havde vi Solskin, naar Solen skinnede, og alle de smaa Fugle maatte fort\u00e6lle os Historier. Vi kunde godt m\u00e6rke, at vi ogsaa vare rige, for L\u00f8vtr\u00e6erne de vare kun kl\u00e6dt paa om Sommeren, men vor Familie havde Raad til gr\u00f8nne Kl\u00e6der baade Sommer og Vinter. Men saa kom Br\u00e6ndehuggerne, det var den store Revolution, og vor Familie blev splittet ad; Stamherren fik Plads som Stormast paa et pr\u00e6gtigt Skib, der kunde seile Verden rundt, dersom det vilde, de andre Grene kom andre Steder, og vi have nu det Hverv at t\u00e6nde Lyset for den nedrige M\u00e6ngde; derfor ere vi fornemme Folk komne her i Kj\u00f8kkenet.&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Ja jeg har det nu paa en anden Maade!&#8221; sagde Jerngryden, som Svovlstikkerne laae ved Siden af. &#8220;Lige fra jeg kom ud i Verden er jeg skuret og kogt mange Gange! jeg s\u00f8rger for det Solide og er egentlig talt den F\u00f8rste her i Huset. Min eneste Gl\u00e6de er, saadan efter Bordet, at ligge reen og p\u00e6n paa Hylden og f\u00f8re en fornuftig Passiar med Kammeraterne; men naar jeg undtager Vandspanden, som engang imellem kommer ned i Gaarden, saa leve vi altid inden D\u00f8re. Vort eneste Nyhedsbud er Torvekurven, men den snakker saa uroligt om Regjeringen og Folket; ja, forleden var der en gammel Potte, som af Forskr\u00e6kkelse derover faldt ned og slog sig i Stykker! den er frisksindet, skal jeg sige dem!&#8221; &#8211; &#8220;Nu snakker du for meget!&#8221; sagde Fyrt\u00f8iet, og Staalet slog til Flintestenen, saa den gnistrede. &#8220;Skulde vi nu ikke have en munter Aften?&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Ja lad os tale om, hvem der er meest fornemme!&#8221; sagde Svovlstikkerne.<\/p>\n<p>&#8220;Nei, jeg holder ikke af at tale om mig selv,&#8221; sagde Leerpotten, &#8220;lad os faae en Aftenunderholdning! jeg vil begynde, jeg skal fort\u00e6lle saadant noget, Enhver har oplevet; det kan man saa rart s\u00e6tte sig ind i, og det er saa forn\u00f8ieligt: &#8220;Ved \u00d8sters\u00f8en ved de danske B\u00f8ge!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Det er en deilig Begyndelse!&#8221; sagde alle Talerknerne, &#8220;det bliver bestemt en Historie, jeg kan lide!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Ja, der tilbragte jeg min Ungdom hos en stille Familie; M\u00f8blerne bleve bonede, Gulvet vasket, der kom rene Gardiner hver fjortende Dag!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Hvor De dog fort\u00e6ller interessant!&#8221; sagde St\u00f8vekosten.<\/p>\n<p>&#8220;Man kan straks h\u00f8re, at det er et Fruentimmer, som fort\u00e6ller; der gaaer saadant noget Reenligt derigjennem!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Ja det f\u00f8ler man!&#8221; sagde Vandspanden, og saa gjorde den af Gl\u00e6de et lille Hop, saa det sagde Kladsk paa Gulvet.<\/p>\n<p>Og Potten blev ved at fort\u00e6lle, og Enden var ligesaa god som Begyndelsen.<\/p>\n<p>Alle Talerknerne de raslede af Gl\u00e6de, og St\u00f8vekosten tog gr\u00f8n Petersille af Sandhullet og bekrandsede Potten, for den vidste, det vilde \u00e6rgre de Andre, og: &#8220;bekrandser jeg hende idag,&#8221; t\u00e6nkte han, &#8220;saa bekrandser hun mig imorgen.&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Nu vil jeg dandse!&#8221; sagde Ildklemmen, og dandsede; ja, Gud bevar&#8217; os, hvor den kunde s\u00e6tte det ene Been i Veiret. Det gamle Stolebetr\u00e6k henne i Krogen revnede ved at see paa det! &#8220;Maa jeg saa blive bekrandset!&#8221; sagde Ildklemmen, og det blev hun.<\/p>\n<p>&#8220;Det er dog kun P\u00f8bel!&#8221; t\u00e6nkte Svovlstikkerne.<\/p>\n<p>Nu skulde Theemaskinen synge, men den var forkj\u00f8let, sagde den, den kunde ikke uden den var i Kog; men det var af bar Fornemhed, den vilde ikke synge, uden naar den stod paa Bordet inde hos Herskabet.<\/p>\n<p>Henne i Vinduet sad en gammel Pennefjer, som Pigen pleiede at skrive med; der var ikke noget m\u00e6rkv\u00e6rdigt ved den, uden at den var dyppet alt for dybt i Bl\u00e6khuset, men deraf var nu den stor paa det. &#8220;Vil Theemaskinen ikke synge,&#8221; sagde den, &#8220;saa kan den lade v\u00e6re! udenfor h\u00e6nger i et Buur en Nattergal, den kan synge, den har rigtignok ikke l\u00e6rt noget, men det vil vi ikke tale ondt om i Aften!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Jeg finder det h\u00f8ist upassende,&#8221; sagde Theekjedelen, der var Kj\u00f8kkensanger og Halvs\u00f8ster til Theemaskinen, &#8220;at saadan en fremmed Fugl skal h\u00f8res! Er det patriotisk? Jeg vil lade Torvekurven d\u00f8mme!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Jeg \u00e6rgrer mig kun,&#8221; sagde Torvekurven, &#8220;Jeg \u00e6rgrer mig saa inderlig, som Nogen kan t\u00e6nke sig! er det en passende Maade at tilbringe Aftenen paa, vilde det ikke v\u00e6re rigtigere at s\u00e6tte Huset paa den rette Ende? Enhver skulde da komme paa sin Plads, og jeg vilde styre hele Codillen. Det vil blive noget andet!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Ja lad os gj\u00f8re Spektakel!&#8221; sagde de Allesammen. I det samme gik D\u00f8ren op. Det var Tjenestepigen, og saa stode de stille, Ingen sagde et Muk; men der var ikke en Potte, uden den jo nok vidste, hvad den kunde gj\u00f8re, og hvor fornem den var; &#8220;ja, naar jeg havde villet,&#8221; t\u00e6nkte de, &#8220;saa skulde det rigtignok blevet en munter Aften!&#8221;<\/p>\n<p>Tjenestepigen tog Svovlstikkerne, gjorde Ild med dem &#8211; Gud bevar&#8217; os, hvor de spruttede og br\u00e6ndte i Lue.<\/p>\n<p>&#8220;Nu kan da Enhver,&#8221; t\u00e6nkte de, &#8220;see at vi ere de F\u00f8rste! hvilken Glands vi have! hvilket Lys!&#8221; &#8211; og saa vare de br\u00e6ndt ud.&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Det var et deiligt Eventyr!&#8221; sagde Dronningen, &#8220;jeg f\u00f8lte mig saa ganske i Kj\u00f8kkenet hos Svovlstikkerne, ja, nu skal du have vor Datter.&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Ja vist!&#8221; sagde Kongen, &#8220;du skal have vor Datter paa Mandag!&#8221; for nu sagde de du til ham, da han skulde v\u00e6re af Familien.<\/p>\n<p>Brylluppet var nu bestemt, og Aftenen forud blev hele Byen illumineret; Boller og Kringler fl\u00f8i i Grams; Gadedrengene stode paa T\u00e6erne, raabte Hurra og peb i Fingrene; det var s\u00e6rdeles pragtfuldt.<\/p>\n<p>&#8220;Ja, jeg faaer vel ogsaa see til at gj\u00f8re Noget!&#8221; t\u00e6nkte Kj\u00f8bmandss\u00f8nnen, og saa kj\u00f8bte han Raketter, Knaldperler og alt det Fyrv\u00e6rkeri, der t\u00e6nkes kunde, lagde det i sin Kuffert, og fl\u00f8i saa med det op i Luften.<\/p>\n<p>Rutsch, hvor det gik! og hvor det futtede.<\/p>\n<p>Alle Tyrkerne hoppede i Veiret ved det, saa deres T\u00f8fler fl\u00f8i dem om \u00d8rene; saadant et Luftsyn havde de aldrig seet f\u00f8r. Nu kunde de da forstaae, at det var Tyrkeguden selv, som skulde have Prindsessen.<\/p>\n<p>Saasnart Kj\u00f8bmandss\u00f8nnen igjen med sin Kuffert kom ned i Skoven, t\u00e6nkte han: &#8220;jeg vil dog gaae ind i Byen, for at faae at h\u00f8re, hvorledes det har taget sig ud!&#8221; og det var jo ganske rimeligt, han havde Lyst til det.<\/p>\n<p>Nei, hvor dog Folk fortalte! hver evige Een, han spurgte derom, havde seet det paa sin Maade, men deiligt havde det v\u00e6ret for dem Allesammen.<\/p>\n<p>&#8220;Jeg saae Tyrkeguden selv,&#8221; sagde den Ene, &#8220;han havde \u00d8ine, som skinnende Stjerner og et Skj\u00e6g som skummende Vande!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Han fl\u00f8i i en Ildkaabe,&#8221; sagde den Anden. &#8220;De deiligste Engleb\u00f8rn tittede frem fra Folderne!&#8221;<\/p>\n<p>Jo, det var deilige Ting, han h\u00f8rte, og Dagen efter skulde han have Bryllup.<\/p>\n<p>Nu gik han tilbage til Skoven, for at s\u00e6tte sig i sin Kuffert &#8211; men hvor var den? Kufferten var br\u00e6ndt op. En Gnist fra Fyrv\u00e6rkeriet var blevet tilbage, den havde t\u00e6ndt Ild, og Kufferten var i Aske. Han kunde ikke mere flyve, ikke mere komme til sin Brud.<\/p>\n<p>Hun stod hele Dagen paa Taget og ventede, hun venter endnu, men han gaaer Verden rundt og fort\u00e6ller Eventyr, men de ere ikke mere saa lystige, som det han fortalte om Svovlstikkerne.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\u00a0\u00a0<a title=\"HCA\u2019s samlede eventyr\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1162\">Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>H.C. Andersen Eventyr: Den flyvende kuffert (1839) English version : The Flying Trunk\u00a0&#8211;\u00a0Illustration Der var engang en Kj\u00f8bmand, han var saa riig, at han kunde brol\u00e6gge den hele Gade og n\u00e6sten et lille Str\u00e6de til med S\u00f8lvpenge; men det gjorde han ikke, han vidste anderledes at bruge sine Penge, og gav han en Skilling ud, &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1220\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Den flyvende kuffert<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1220","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1220","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1220"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1220\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53189,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1220\/revisions\/53189"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1220"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}