{"id":1216,"date":"2012-03-20T08:30:54","date_gmt":"2012-03-20T07:30:54","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1216"},"modified":"2016-01-06T17:17:22","modified_gmt":"2016-01-06T16:17:22","slug":"deilig","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1216","title":{"rendered":"“Deilig!”"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

\u201cDeilig!\u201d<\/strong>\u00a0\u2013 Beauty of Form and Beauty of Mind\u00a0<\/a><\/p>\n

1860<\/strong><\/p>\n

Billedhuggeren Alfred, ja Du kjender ham vel? Vi kjende ham Allesammen: han fik Guldmedaillen, reiste til Italien og kom hjem igjen; da var han ung, ja det er han da endnu, men dog altid en halv Snees Aar \u00e6ldre end dengang.<\/p>\n

Han kom hjem, kom i Bes\u00f8g i en af Sj\u00e6llands Smaast\u00e6der, hele Byen vidste om den Fremmede, vidste hvem han var; for hans Skyld var Selskab hos en af de rigeste Familier, Alt, hvad der var Noget eller havde Noget, var indbudt, det var en Begivenhed, Byen vidste det uden Trommeslag, Haandv\u00e6rksdrenge og Smaafolks B\u00f8rn, et Par af For\u00e6ldrene med, stode udenfor og saae paa de nedrullede, belyste Gardiner, V\u00e6gteren kunde bilde sig ind, han gjorde Selskab, saa mange Folk stod der i hans Boldgade; det smagte af Forn\u00f8ielse, og indenfor var rigtignok Forn\u00f8ielse tilhuse, der var Hr. Alfred, Billedhuggeren.<\/p>\n

Han talte, han fortalte, og Alle derinde h\u00f8rte paa ham med Gl\u00e6de, med Salvelse, men Ingen mere end en \u00e6ldre Enkefrue af Embedsstanden, og hun var for Alt hvad Hr. Alfred sagde, et ubeskrevet graat Papir, der sugede det Sagte strax i sig og bad om Mere, h\u00f8ist modtagelig, utrolig uvidende, en Qvindelig Caspar Hauser.<\/p>\n

“Rom gad jeg nok see!” sagde hun, “det maa v\u00e6re en yndig by med alle de mange Fremmede, som komme der, beskriv os nu Rom! hvorledes seer der nu ud idet man kommer ind af Porten?”<\/p>\n

“Det er ikke let at beskrive!” sagde den unge Billedhugger. “Der er en stor Plads; midt paa den staaer en Obelisk, som er fire tusind Aar gammel!”<\/p>\n

“En Organist!” udbr\u00f8d Fruen, hun havde aldrig f\u00f8r h\u00f8rt Ordet Obelisk; Nogle vare n\u00e6r ved at lee, Billedhuggeren med, men det Smiil som kom, gled hen i Beskuelse, thi han saae t\u00e6t ved Fruen et Par store, havblaae \u00d8ine, det var Datteren af hende, der talte, og naar man har en saadan Datter, kan man ikke v\u00e6re eenfoldig! Moderen var et \u00f8sende Sp\u00f8rgsmaals V\u00e6ld, Datteren V\u00e6ldets Skj\u00f8nheds Najade der h\u00f8rte til. Hvor var hun deilig! hun var Noget for en Billedhugger at see paa, men ikke tale med, og hun talte Intet, idetmindske meget lidt.<\/p>\n

“Har Paven en stor Familie?” spurgte Fruen.<\/p>\n

Og den unge Mand svarede, som Sp\u00f8rgsmaalet bedre kunde have v\u00e6ret stillet: “Nei, han er ikke af stor Familie!”<\/p>\n

“Det mener jeg ikke!” sagde Fruen; “jeg mener, har han Kone og B\u00f8rn?”<\/p>\n

“Paven t\u00f8r ikke gifte sig!” svarede han.<\/p>\n

“Det holder jeg ikke af!” sagde Fruen.<\/p>\n

Kl\u00f8gtigere kunde hun vel have spurgt og talt, men om hun ikke havde spurgt og talt, som hun gjorde det, mon da vel Datteren saaledes havde heldet sig op til hendes Skulder og seet med dette n\u00e6sten r\u00f8rende Smiil?<\/p>\n

Og Hr. Alfred talte, talte om Italiens Farvepragt, de blaanende Bjerge, det blaa Middelhav, Sydens Blaa, en Deilighed, som man i Norden kun fandt overtruffen i det nordiske Qvindes blaa \u00d8ine. Og det blev her sagt med Hentydning, men hun som skulde forstaae det, hun lod sig ikke m\u00e6rke med at hun forstod det; og det var jo nu ogsaa deiligt!<\/p>\n

“Italien!” sukkede Nogle, “reise!” sukkede Andre. “Deilig! deilig!”<\/p>\n

“Ja, naar jeg nu vinder de halvtredsindtyve Tusind Rigsdaler i Lotteriet,” sagde Enkefruen, “saa reise vi! jeg og min Datter, og De, Hr. Alfred! skal f\u00f8re os an! vi reise alle Tre! og et Par andere gode Venner med!” og saa nikkede hun forn\u00f8ieligt til dem Allesammen, Enhver havde Lov at troe, det er mig der skal med. “Til Italien ville vi! men vi ville ikke hvor der er R\u00f8vere, vi blive i Rom og pas de store Landeveie, hvor man er sikker!”<\/p>\n

Og Datteren drog et lille Suk; hvormeget kan der ikke ligge i et lille Suk, eller l\u00e6gges deri; den unge Mand lagde Meget deri; de to blaae \u00d8ine, denne Aften belyste for ham, skjulte Skatte, Aandens og Hjertets Skatte, rige, som alle Roms Herligheder, og da han forlod Selskabet, – ja saa var han v\u00e6k, – v\u00e6k i Fr\u00f8kenen.<\/p>\n

Enkefruens Huus blev af alle Huse det, Hr. Alfred, Billedhuggeren, bes\u00f8gte; man indsaae, at det ikke kunde v\u00e6re for Moderens Skyld, uagtet han og hun altid vare de Talende, det maatte v\u00e6re for Datterens Skyld han kom. Kala blev hun kaldt, hun hed Karen Malene, de to Navne vare trukne sammen til det ene Navn Kala; deilig var hun, men lidt dvask, sagde Een og Anden; hun laae gjerne lidt l\u00e6nge om Morgenen.<\/p>\n

“Det er hun vant til fra sin Barndom!” sagde Moderen, “hun har altid v\u00e6ret en Venus-Unge, og de blive saa let tr\u00e6tte. Hun ligger lidt l\u00e6nge, men deraf har hun sine klare \u00d8ine!”<\/p>\n

Hvilken Magt var der ikke i disse klare \u00d8ine! disse havblaae Vande; det stille Vand med den dybe Grund, det fornam den unge Mand, han sad fast paa den dybe Grund.- Han talte og fortalte, og Mama spurgte altid lige levende, freidigt og flot, som ved f\u00f8rste M\u00f8de.<\/p>\n

Det var en Forn\u00f8ielse at h\u00f8re Hr. Alfred fort\u00e6lle; han fortalte om Neapel, om Vandringerne paa Vesuv og fremviste dertil i farvede Billeder flere af Eruptionerne. Og Enkefruen havde aldrig f\u00f8r h\u00f8rt om det eller faaet det i Overveielse.<\/p>\n

“Bevar os!” sagde hun, “det er da et ildspruddendes Bjerg! kan der Ingen komme til Skade ved det?”<\/p>\n

“Hele Byer ere gaaende tilgrunde!” svarede han, “Pompeji og Herculanum!”<\/p>\n

“Men de ulykkelige Mennesker! og alt Det har De selv seet!”<\/p>\n

“Nei, ingen af de Udbrud, jeg her har i Billeder, men jeg skal vise Dem i en Tegning af mig selv, hvorledes Udbruddet var da jeg saae det!”<\/p>\n

Og han tog frem en Skizze gjort med Blyant, og Mama, der sad opfyldt i Beskuelsen af de st\u00e6rkt colorerede Billeder, saae paa den blege Blyant-Skizze og udbr\u00f8d i Overraskelse:<\/p>\n

“De har seet det sprudde hvidt!”<\/p>\n

Det blev et \u00d8ieblik sort i Hr. Alfreds H\u00f8iagtelse for Mama, men snart, i Kalas Belysning, forstod han, at hendes Moder ikke havde Farvesands, det var det Hele, hun havde det Bedste, det Skj\u00f8nneste, hun havde Kala.<\/p>\n

Og med Kala blev Alfred forlovet, det var saa rimeligt; og Forlovelsen stod i Byens Avis. Mama fik sig tredive Exemplarer af den, for at klippe det Stykke ud og l\u00e6gge i Breve til Venner og Bekjendte. Og de Forlovede vare lykkelige og Svigermama med, hun var ligesom kommen i Familie med Thorvaldsen.<\/p>\n

“De er dog hans Forts\u00e6ttelse!” sagde hun.<\/p>\n

Og Alfred syntes at hun sagde noget Aandrigt. Kala sagde ikke Noget, men hendes \u00d8ine lyste, Smilet sad om Munden, hver Bev\u00e6gelse var deilig; og deilig var hun, det kan ikke siges for tidt.<\/p>\n

Alfred formede Kalas og Svigermamas Buste; de sade for ham og saae, hvorledes han med Fingeren glattede og b\u00f8iede det bl\u00f8de Leer.<\/p>\n

“Det er nu for vor Skyld,” sagde Svigermama, “at De selv gj\u00f8r det simple Arbeide, og ikke lader Deres Karl klatte det sammen!”<\/p>\n

“Det er just n\u00f8dvendigt at jeg former det i Leret!” sagde han.<\/p>\n

“Ja De er nu altid saa overordenlig galant!” sagde Mama, og Kala trykkede stille hans Haand, som Leret sad paa.<\/p>\n

Og han udviklede for dem begge To Naturens Herlighed i det Skabte, hvorledes det Levende stod over det D\u00f8de, Planten over Mineraliet, Dyret over Planten, Mennesket over Dyret; hvorledes Aand og Skj\u00f8nhed aabenbarede sig gjennem Formen og at Billedhuggeren gav den jordiske Skikkelse af det Herligste i dets Aabenbarelse.<\/p>\n

Kala stod taus, vuggende hans udtalte Tanke, Svigermama tilstod:<\/p>\n

“Det er sv\u00e6rt at f\u00f8lge med! men jeg gaaer langsomt efter med Tankerne, og de surre ved det, men jeg har fast!”<\/p>\n

Og Deiligheden havde ham fast, den fyldte ham, betog og beherskede ham. Deiligheden lyste ud af hele Kalas Skikkelse, ud af hendes Blik, fra Mundvigerne, fra selv Fingrenes Bev\u00e6gelse, det udtalte Alfred og han, Billedhuggeren, forstod sig paa det, han talte kun om hende, t\u00e6nkte kun paa hende, de To blev Eet, og saaledes talte hun ogsaa meget, for han talte s\u00e6rdeles meget.<\/p>\n

Det var Forlovelsesdagene, nu kom Brylluppet med Brudepiger og Brudegaver, og de bleve n\u00e6vnte i Brudetalen.<\/p>\n

Svigermama havde i Brudehuset stillet op for Bordenden Thorvaldsens Buste med Slobrok om, han skulde v\u00e6re Gjest, det var hendes Idee; der blev sjunget Viser og der blev drukket Skaaler, det var et forn\u00f8ieligt Bryllup, et deiligt Par: “Pygmalion fik sin Galathea”, stod der i en af Sangene: “Det er nu saadan Mythhologie!” sagde Svigermama.<\/p>\n

Dagen derpaa reiste det unge Par til Kj\u00f8benhavn for der at boe og bygge, Svigermama fulgte med for at tage sig af det Grove! sagde hun, det vil sige styre Huusv\u00e6senet. Kala skulde sidde i Dukkeskab! Alt var Nyt, blankt og deiligt! der sad de alle Tre, – og Alfred, ja, for at bruge et Ordsprog, der belyser hvorledes han sad, han sad som en Bisp i en Gaaserede.<\/p>\n

Formens Trolddom havde daaret ham, han havde seet paa Foderalet og ikke paa hvad der stak i Foderalet og det er Uheld, meget Uheld i \u00c6gtestanden; gaaer Foderalet op i Liimningerne og Glimmerguldet falder af, saa fortryder man Handelen. I stort Selskab er det h\u00f8ist ubehageligt at m\u00e6rke, at man har mistet begge sine Seleknapper og vide, at man ikke kan stole paa sit Sp\u00e6nde, for man har intet Sp\u00e6nde, men endnu v\u00e6rre er det i stort Selskab at fornemme, at Kone og Svigermama tale dumt og da, ikke at kunne stole paa selv at faae et vittigt Indfald der bortveirer Dumheden.<\/p>\n

Saa tidt sad det unge \u00c6gtepar Haand i Haand, og han talte og hun dryppede et Ord, samme Melodie, samme to, tre Klokketoner. Det var en Aandsluftning, naar Sophie, een af Veninderne, kom.<\/p>\n

Sophie var meget lidt kj\u00f8n; ja hun var uden Skavank, lidt skjev var hun rigtignok, sagde Kala, men det var visseligt ikke mere, end kun Veninder kunne see det; hun var en meget fornuftig Pige, dog det faldt hende ikke ind at hun her kunde blive farlig. Hun var en forfriskende Luftning i Dukkeskabet, og frisk Luftning tr\u00e6ngte man til, det indsaae de Allesammen; luftes maatte der og saa kom de ud af luftes, Svigermama og det unge \u00c6gtepar reiste til Italien.<\/p>\n

“Gud skee Lov vi ere hjemme i vort Eget igjen!” sagde Moder og Datter, da de Aaret efter med Alfred, alle Tre. kom tilbage.<\/p>\n

“Det er ingen Forn\u00f8ielse at reise!” sagde Svigermama; “det er egenligt kjedeligt! undskyld at jeg siger det. Jeg kjedede mig, uagtet jeg havde mine B\u00f8rn med, og det er dyrt, meget dyrt at reise! Alle de Gallerier man skal see! Alt det man skal l\u00f8be efter! man kan jo ikke v\u00e6re Andet bekjendt, naar man kommer hjem og bliver spurgt ud! og saa maa man dog h\u00f8re at det er det Deiligste, det man fik glemt at see. Mig kjedede i L\u00e6ngden disse evige Madonnaer, man bliver selv bare Madonna!”<\/p>\n

“Og den Mad man faaer!” sagde Kala.<\/p>\n

“Ikke en \u00e6rlig Kj\u00f8dsuppe!” sagde Mama. “Det er Daarligdom med deres Madlavning!”<\/p>\n

Og Kala var bleven fatigueret af Reisen, vedvarende fatigueret, det var det V\u00e6rste. Sophie kom der i Huset, og Gavn gjorde hun.<\/p>\n

Det maatte man erkjende, sagde Svigermama, at Sophie forstod sig paa Huusv\u00e6sen og Kunstv\u00e6sen og Alt hvad hun efter sin Formue ikke havde Raad til, og saa var hun dertil meget agtbar, inderlig trofast; det viste hun ret, da Kala laae syg og tabte sig.<\/p>\n

Hvor Foderalet er det Hele, der maa Foderalet holde ud, ellers er det forbi med Foderalet – og det var forbi med Foderalet, – Kala d\u00f8de.<\/p>\n

“Hun var deilig!” sagde Moderen, “hun var rigtignok noget Andet end Antikkerne, de ere saa rambonerede! Kala var heel og det skal en Skj\u00f8nhed v\u00e6re!”<\/p>\n

Alfred gr\u00e6d og Moderen gr\u00e6d og de gik begge i sorte Kl\u00e6der, Mama kl\u00e6dte Sort is\u00e6r, og hun gik l\u00e6ngst i Sort, bar l\u00e6ngst Sorg, og hun fik den Sorg til, at Alfred giftede sig igjen, tog Sophie, der ikke havde Udvortes.<\/p>\n

“Han er gaaet til Yderligheder!” sagde Svigermama, “gaaet fra det Deiligste til det Grimmeste, han har kunnet glemme sin f\u00f8rste Kone. Der er ikke Udholdenhed hos Mandfolk! min Mand var anderledes! han d\u00f8de ogsaa f\u00f8r jeg!”<\/p>\n

“Pygmalion fik sin Galathea!” sagde Alfred, “ja det stod i Brudevisen; jeg havde ogsaa virkelig forelsket mig i den deilige Statue, der fik Liv i mine Arme! men den besl\u00e6gtede Sj\u00e6l, som Himlen sender os, en af dens Engle, der kan f\u00f8le med os, t\u00e6nke med os, l\u00f8fte os, hvor vi b\u00f8ies, har jeg nu f\u00f8rst fundet og vundet. Du kom, Sophie! ikke i Form-Skj\u00f8nhed, i Straaleglands, – men god nok, mere smuk, end det beh\u00f8ves! Hovedsagen er Hovedsagen! Du kom og l\u00e6rte Billedhuggeren, at hans V\u00e6rk kun er Leer, St\u00f8v, kun et Aftryk i dette af den indre Kj\u00e6rne, den vi skulle s\u00f8ge. Stakkels Kala! vort Jordliv var som et Reiseliv! deroppe, hvor man samles i Sympathie, ere vi hinanden maaskee halv fremmede!”<\/p>\n

“Det var ikke kj\u00e6rligt sagt,” sagde Sophie, “det var ikke christeligt! hist oppe, hvor der ikke skal tages til\u00e6gte, men, som Du siger, Sj\u00e6lene m\u00f8des ved Sympathie, der, hvor alt Herligt udfolder og l\u00f8fter sig, vil hendes Sj\u00e6l maaskee klinge i saa fuldelig Kraft, at den overklinger min, og Du – Du vil da igjen udbryde i dit f\u00f8rste Forelskelses-Udbrud: Deilig, deilig!”<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr \u201cDeilig!\u201d\u00a0\u2013 Beauty of Form and Beauty of Mind\u00a0 1860 Billedhuggeren Alfred, ja Du kjender ham vel? Vi kjende ham Allesammen: han fik Guldmedaillen, reiste til Italien og kom hjem igjen; da var han ung, ja det er han da endnu, men dog altid en halv Snees Aar \u00e6ldre … L\u00e6s mere “Deilig!”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1216","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1216","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1216"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1216\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78178,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1216\/revisions\/78178"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1216"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}