{"id":1212,"date":"2012-03-20T08:28:56","date_gmt":"2012-03-20T07:28:56","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1212"},"modified":"2017-10-24T18:05:28","modified_gmt":"2017-10-24T16:05:28","slug":"de-vilde-svaner","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1212","title":{"rendered":"De vilde svaner"},"content":{"rendered":"<p style=\"text-align: center;\"><strong><span style=\"font-size: large;\">H. C. Andersen Eventyr &#8220;De vilde svaner&#8221; (1838) <\/span><\/strong><\/p>\n<p align=\"center\"><a title=\"The Wild Swans\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=2173\"><strong>English version : The Wild Swans<\/strong><\/a><\/p>\n<ul>\n<li>\n<div style=\"text-align: left;\" align=\"center\"><a title=\"De vilde svaner \u2013 The Wild Swans (1)\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=25815\">Udstilling i Odense i 2009. De vilde svaner &#8211; The Wild Swans.<\/a> H.M. Dronningens decoupager &amp; dragter. Hm. The Queen&#8217;s decoupages &amp; costumes<\/div>\n<\/li>\n<li>\n<div style=\"text-align: left;\" align=\"center\"><a title=\"Folkeeventyret \u201cDe elleve Svaner\u201d og Eventyret \u201cDe vilde Svaner\u201d a.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=26034\"> Om Folkeeventyret &#8220;De elleve Svaner&#8221; og Eventyret &#8220;De vilde Svaner&#8221; <\/a><\/div>\n<div style=\"text-align: left;\" align=\"center\"><a title=\"Illustrationer af H.C. Andersens eventyr \u201cDe vilde svaner\u201d\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=15034\">&#8220;De vilde Svaner&#8221; tegnet af Vilhelm Pedersen ca. 1847&#8243;<\/a><\/div>\n<\/li>\n<li>\n<div style=\"text-align: left;\" align=\"center\"><a title=\"De vilde Svaner. Tegnet af Svend Otto S.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=19997\">De vilde Svaner. Tegnet af Svend Otto S.<\/a><\/div>\n<div style=\"text-align: left;\" align=\"center\"><\/div>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p style=\"text-align: left;\" align=\"left\">Langtborte herfra, der hvor Svalerne flyve hen, naar vi have Vinter, boede en Konge, som havde elleve S\u00f8nner og een Datter, Elisa. De elleve Br\u00f8dre, Prindser vare de, gik i Skole med Stjerne paa Brystet og Sabel ved Siden; de skreve paa Guldtavle med Diamantgriffel og l\u00e6ste ligesaa godt udenad, som indeni; man kunde strax h\u00f8re, at de vare Prindser. S\u00f8steren Elisa sad paa en lille Skammel af Speilglas og havde en Billedbog, der var k\u00f8bt for det halve Kongerige.<\/p>\n<p>O, de B\u00f8rn havde det saa godt, men saaledes skulde det ikke altid blive!<\/p>\n<p>Deres Fader, som var Konge over hele Landet, giftede sig med en ond Dronning, der slet ikke var de stakkels B\u00f8rn god; allerede den f\u00f8rste Dag kunde de godt m\u00e6rke det; paa hele Slottet var der stor Stads, og saa legede B\u00f8rnene: komme Fremmede; men istedetfor at de ellers fik alle de Kager og stegte \u00c6bler, der vare at overkomme, gav hun dem kun Sand i en Thekop og sagde, at de kunde lade, som om det var noget.<\/p>\n<p>Ugen efter satte hun den lille S\u00f8ster Elisa ud paa Landet hos nogle B\u00f8nderfolk, og l\u00e6nge varede det ikke, f\u00f8r hun fik Kongen indbildt saameget om de stakkels Prindser, at han slet ikke br\u00f8d sig mere om dem.<\/p>\n<p>&#8220;Flyv I ud i Verden og skyt jer selv!&#8221; sagde den onde Dronning; &#8220;flyv som store Fugle, uden Stemme!&#8221; men hun kunde dog ikke gj\u00f8re det saa slemt, som hun gjerne vilde; de bleve elleve deilige vilde Svaner. Med et underligt Skrig fl\u00f8i de ud af Slotsvinduerne henover Parken og Skoven.<\/p>\n<p>Det var endnu ganske tidlig Morgen, da de kom forbi, hvor S\u00f8steren Elisa laae og sov i Bondens Stue; her sv\u00e6vede de over Taget, dreiede med deres lange Halse, og sloge med Vingerne, men ingen h\u00f8rte eller saae det; de maatte igjen afsted, h\u00f8it op imod Skyerne, langt ud i den vide Verden, der fl\u00f8i de ud i en stor m\u00f8rk Skov, der strakte sig lige til Stranden.<\/p>\n<p>Den stakkels lille Elisa stod i Bondens Stue, og legede med et gr\u00f8nt Blad, andet Leget\u00f8i havde hun ikke; og hun stak et Hul i Bladet, kikkede derigjennem op paa Solen, og da var det ligesom om hun saae sine Br\u00f8dres klare \u00d8ine, og hver Gang de varme Solstraaler skinnede paa hendes Kind, t\u00e6nkte hun paa alle deres Kys.<\/p>\n<p>Den ene Dag gik ligesom den anden. Bl\u00e6ste Vinden gjennem de store Rosenh\u00e6kker udenfor Huset, da hvidskede den til Roserne: &#8220;hvo kan v\u00e6re smukkere, end I,&#8221; men Roserne rystede med Hovedet og sagde: &#8220;Det er Elisa.&#8221; Og sad den gamle Kone om S\u00f8ndagen i D\u00f8ren og l\u00e6ste i sin Psalmebog, da vendte Vinden Bladene, og sagde til Bogen: &#8220;Hvo kan v\u00e6re frommere end Du?&#8221; &#8211; &#8220;Det er Elisa!&#8221; sagde Psalmebogen, og det var den rene Sandhed, hvad Roserne og Psalmebogen sagde.<\/p>\n<p>Da hun var femten Aar, skulde hun hjem; og da Dronningen saae, hvor smuk hun var, blev hun hende vred og hadefuld; gjerne havde hun forvandlet hende til en vild Svane, ligesom Br\u00f8drene, men det turde hun ikke strax, da jo Kongen vilde see sin Datter.<\/p>\n<p>I den tidlige Morgen gik Dronningen ind i Badet, der var bygget af Marmor, og smykket med bl\u00f8de Hynder og de deiligste T\u00e6pper, og hun tog tre Skruptudser, kyssede paa dem, og sagde til den ene: &#8220;s\u00e6t Dig paa Elisas Hoved, naar hun kommer i Badet, at hun kan blive dorsk, som Du! S\u00e6t Dig paa hendes Pande,&#8221; sagde hun til den anden, &#8220;at hun kan blive styg, som Du, saa at hendes Fader ikke kjender hende! Hvil ved hendes Hjerte,&#8221; hvidskede hun til den tredie, &#8220;lad hende faae et ondt Sind, at hun kan have Pine deraf!&#8221; Saa satte hun Skruptudserne ud i det klare Vand, der strax fik en gr\u00f8nlig Farve, kaldte paa Elisa, kl\u00e6dte hende af, og lod hende stige ned i Vandet, og i det hun dukkede, satte den ene Skruptudse sig i hendes Haar, den anden paa hendes Pande og den tredie paa Brystet, men Elisa syntes slet ikke at m\u00e6rke det; saasnart hun reiste sig op, fl\u00f8d der tre Valmuer paa Vandet; havde Dyrene ikke v\u00e6ret giftige og kyssede af Hexen, da vare de blevne forvandlede til r\u00f8de Roser, men Blomster bleve de dog, ved at hvile paa hendes Hoved og ved hendes Hjerte; hun var for from og uskyldig til at Trolddommen kunde have Magt over hende.<\/p>\n<p>Da den onde Dronning saae det, gned hun hende ind med Valn\u00f8d-Saft, saa hun blev ganske sortbruun, str\u00f8g det smukke Ansigt over med en stinkende Salve og lod det deilige Haar filtre sig; det var umuligt at kjende den smukke Elisa igjen.<\/p>\n<p>Da derfor hendes Fader saae hende, blev han ganske forskr\u00e6kket, og sagde at det var ikke hans Datter; Ingen vilde heller kjendes ved hende, uden L\u00e6nkehunden og Svalerne, men de vare fattige Dyr og havde ikke noget at sige.<\/p>\n<p>Da gr\u00e6d den stakkels Elisa og t\u00e6nkte paa sine elleve Br\u00f8dre, der alle var borte. Bedr\u00f8vet listede hun udaf Slottet, gik hele Dagen over Mark og Mose ind i den store Skov. Hun vidste slet ikke, hvor hun vilde hen, men hun f\u00f8lte sig saa bedr\u00f8vet og l\u00e6ngtes efter sine Br\u00f8dre, de vare vist ogsaa, ligesom hun, jaget ud i Verden, dem vilde hun s\u00f8ge og finde.<\/p>\n<p>Kun kort Tid havde hun v\u00e6ret i Skoven, f\u00f8r Natten faldt paa; hun var kommet reent bort fra Vei og Sti; da lagde hun sig ned paa det bl\u00f8de Mos, l\u00e6ste sin Aftenb\u00f8n og h\u00e6ldede sit hoved op til en Stub. Der var saa stille, Luften var saa mild, og rundt omkring i Gr\u00e6sset og paa Mosset skinnede, som en gr\u00f8n Ild, over hundrede Sanct Hans-Orme; da hun med Haanden sagte r\u00f8rte ved een af Grenene, faldt de lysende Insecter, som Stjerneskud, ned til hende.<\/p>\n<p>Hele Natten dr\u00f8mte hun om sine Br\u00f8dre; de legede igjen, som B\u00f8rn, skrev med Diamantgriffel paa Guldtavle og saae i den deilige Billedbog, der havde kostet det halve Rige; men paa Tavlen skreve de ikke, som f\u00f8r, kun Nuller og Streger, nei de dristigste Bedrifter de havde udf\u00f8rt, Alt hvad de havde oplevet og seet; og i Billedbogen var Alt levende, Fuglene sang, og Menneskene gik ud af Bogen og talte til Elisa og hendes Br\u00f8dre, men naar hun vendte Bladet, sprang de strax igjen ind, for at der ikke skulde komme Vildrede i Billederne.<\/p>\n<p>Da hun vaagnede, var Solen allerede h\u00f8it oppe; hun kunde rigtignok ikke see den, de h\u00f8ie Tr\u00e6er bredte deres Grene t\u00e6t og fast ud, men Straalerne spillede deroppe ligesom et viftende Guldflor; der var en Duft af det Gr\u00f8nne, og Fuglene vare n\u00e6r ved at s\u00e6tte sig paa hendes Skuldre. Hun h\u00f8rte Vandet pladske, det var mange store Kildev\u00e6ld, som alle faldt ud i en Dam hvor der var den deiligste Sandbund; rigtignok voxte her t\u00e6tte Buske rundt om, men paa eet Sted havde Hjortene gravet en stor Aabning og her gik Elisa hen til Vandet, det var saa klart, at havde Vinden ikke r\u00f8rt Grene og Buske saaledes at de bev\u00e6gede sig, da maatte hun have troet, at de vare malede af nede paa Bunden, saa tydeligt speilede sig der hvert Blad, baade det Solen skinnede igjennem og det der ganske var i Skygge.<\/p>\n<p>Saasnart hun saae sit eget Ansigt, blev hun ganske forskr\u00e6kket, saa bruunt og f\u00e6lt var det, men da hun gjorde sin lille Haand vaad og gned \u00d8ine og Pande, skinnede den hvide Hud frem igjen, da lagde hun alle sine Kl\u00e6der og gik ud i det friske Vand; et deiligere Kongebarn, end hun var, fandtes der ikke i denne Verden.<\/p>\n<p>Da hun igjen var kl\u00e6dt og havde fl\u00e6ttet sit lange Haar, gik hun til det sprudlende V\u00e6ld, drak af sin hule Haand, og vandrede l\u00e6ngere ind i Skoven, uden selv at vide hvorhen. Hun t\u00e6nkte paa sine Br\u00f8dre, t\u00e6nkte paa den gode Gud, der vist ikke vilde forlade hende; han lod de vilde Skov\u00e6bler groe, for at m\u00e6tte den Hungrige; han viste hende et saadant Tr\u00e6, Grenene bugnede af Frugt, her holdt hun sit Middagsmaaltid, satte St\u00f8tter under dets Grene og gik saa ind i den m\u00f8rkeste Deel af Skoven. Der var saa stille, at hun h\u00f8rte sine egne Fodtrin, h\u00f8rte hvert lille vissent Blad der b\u00f8iede sig under hendes Fod; ikke en Fugl var der at see, ikke en Solstraale kunde tr\u00e6nge igjennem de store t\u00e6tte Tr\u00e6grene; de h\u00f8ie Stammer stode saa n\u00e6r ved hinanden, at naar hun saae ligefrem, var det, som om det ene Bjelkegitter, t\u00e6t ved det andet, omsluttede hende; o, her var en Eensomhed, hun aldrig f\u00f8r havde kjendt.<\/p>\n<p>Natten blev saa m\u00f8rk; ikke en eneste lille Sanct Hansorm skinnede fra Mosset, bedr\u00f8vet lagde hun sig ned for at sove; da syntes hun at Tr\u00e6grenene oven over hende gik til Side og vor Herre med milde \u00d8ine saae ned paa hende, og smaa Engle tittede frem over hans Hoved og under hans Arme.<\/p>\n<p>Da hun vaagnede om Morgenen, vidste hun ikke, om hun havde dr\u00f8mt det, eller om det virkelig var saa.<\/p>\n<p>Hun gik nogle Skridt fremad, da m\u00f8dte hun en gammel Kone med B\u00e6r i sin Kurv, den Gamle gav hende nogle af disse. Elisa spurgte, om hun ikke havde seet elleve Prindser ride igjennem Skoven.<\/p>\n<p>&#8220;Nei&#8221;, sagde den Gamle, &#8220;men jeg saae igaar elleve Svaner med Guldkroner paa Hovedet sv\u00f8mme ned af Aaen her t\u00e6t ved!&#8221;<\/p>\n<p>Og hun f\u00f8rte Elisa et Stykke l\u00e6nger frem til en Skr\u00e6nt; nedenfor denne bugtede sig en Aa; Tr\u00e6erne paa dens Bredder strakte deres lange bladfulde Grene over imod hinanden, og hvor de, efter deres naturlige Vext, ikke kunde naae sammen, der havde de revet R\u00f8dderne l\u00f8se fra Jorden og heldede ud over Vandet med Grenene flettede i hinanden.<\/p>\n<p>Elisa sagde Farvel til den Gamle og gik langs med Aaen, til hvor denne fl\u00f8d ud i den store, aabne Strand.<\/p>\n<p>Hele det deilige Hav laae for den unge Pige; men ikke en Seiler viste sig derude, ikke en Baad var der at see, hvor skulde hun dog komme l\u00e6nger bort. Hun betragtede de utallige Smaastene paa Bredden; Vandet havde slebet dem alle runde. Glas, Jern, Stene, Alt hvad der laae skyllet op, havde taget Skikkelse af Vandet, der dog var langt bl\u00f8dere end hendes fine Haand. &#8220;Det bliver utr\u00e6ttelig ved at rulle, og saa jevner sig det Haarde, jeg vil v\u00e6re ligesaa utr\u00e6ttelig! tak for Eders L\u00e6rdom, I klare, rullende B\u00f8lger; engang, det siger mit Hjerte mig, ville I b\u00e6re mig til mine kj\u00e6re Br\u00f8dre!&#8221;<\/p>\n<p>Paa den opskyllede Tang laae elleve hvide Svanefjer; hun samlede dem i en Bouquet, der laae Vanddraaber paa dem, om det var Dug eller Taarer, kunde ingen see. Eensomt var der ved Stranden, men hun f\u00f8lte det ikke; thi Havet fremb\u00f8d en evig Afvexling, ja i nogle faa Timer flere, end de ferske Inds\u00f8er kunne vise i et heelt Aar. Kom der en stor sort Sky, saa var det, som S\u00f8en vilde sige: jeg kan ogsaa see m\u00f8rk ud, og da bl\u00e6ste Vinden og B\u00f8lgerne vendte det Hvide ud; men skinnede Skyerne r\u00f8de og Vindene sov, saa var Havet som et Rosenblad; nu blev det gr\u00f8nt, nu hvidt, men i hvor stille det hvilede, var der dog ved Bredden en sagte Bev\u00e6gelse; Vandet h\u00e6vede sig svagt, som Brystet paa et sovende Barn.<\/p>\n<p>Da Solen var ved at gaae ned, saae Elisa elleve vilde Svaner med Guldkroner paa Hovedet flyve mod Land, de sv\u00e6vede den ene bag den anden; det saae ud som et langt hvidt Baand; da steg Elisa op paa Skr\u00e6nten og skjulte sig bag en Busk; Svanerne satte sig n\u00e6r ved hende og sloge med deres store, hvide Vinger.<\/p>\n<p>I det Solen var under Vandet, faldt pludseligt Svanehammen og der stode elleve deilige Prindser, Elisas Br\u00f8dre. Hun udst\u00f8dte et h\u00f8it Skrig; thi uagtet de havde forandret sig meget, vidste hun, at det var dem, f\u00f8lte, at det maatte v\u00e6re dem; og hun sprang i deres Arme, kaldte dem ved Navn og de bleve saa lyksalige, da de saae og kjendte deres lille S\u00f8ster, der nu var saa stor og deilig. De loe og de gr\u00e6d, og snart havde de forstaaet hinanden, hvor ond deres Stedmoder havde v\u00e6ret imod dem Alle.<\/p>\n<p>&#8220;Vi Br\u00f8dre,&#8221; sagde den \u00e6ldste, &#8220;flyve, som vilde Svaner, saal\u00e6nge Solen staar paa Himlen; naar den er nede, faae vi vor menneskelige Skikkelse; derfor maa vi altid ved Sol-Nedgang passe paa at have Hvile for Foden; for flyve vi da oppe mod Skyerne, maae vi, som Mennesker, styrte ned i Dybet. Her boe vi ikke; der ligger et ligesaa skj\u00f8nt Land, som dette, hiin Side S\u00f8en; men Veien der hen er lang, det store Hav maae vi over, og der findes ingen \u00d8 paa vor Vei, hvor vi kunne overnatte, kun en eensom lille Klippe rager op midt derude; den er ei st\u00f8rre, end at vi Side om Side kunne hvile paa den; gaaer S\u00f8en st\u00e6rk saa spr\u00f8jter Vandet h\u00f8it over os; men dog takke vi vor Gud for den. Der overnatte vi i vor Skikkelse som Menneske, uden den kunde vi aldrig gj\u00e6ste vort kj\u00e6re F\u00e6dreland, thi to af Aarets l\u00e6ngste Dage bruge vi til vor Flugt. Kun eengang om Aaret er det forundt os at bes\u00f8ge vort F\u00e6drenehjem, elleve Dage t\u00f8r vi blive her, flyve henover denne store Skov, hvorfra vi kunne \u00f8ine Slottet, hvor vi bleve f\u00f8dte og hvor vor Fader boer, see det h\u00f8ie Taarn af Kirken, hvor Moder er begravet. &#8211; Her synes vi Tr\u00e6er og Buske ere i Sl\u00e6gt med os, her l\u00f8be de vilde Heste hen over Sletterne, som vi saae det i vor Barndom; her synger Kulbr\u00e6nderen de gamle Sange, vi dandsede efter som B\u00f8rn, her er vort F\u00e6dreland, her drages vi hen og her have vi fundet Dig Du kj\u00e6re, lille S\u00f8ster! to Dage endnu t\u00f8r vi blive her, saa maae vi bort over Havet til et deiligt Land, men som ikke er vort F\u00e6dreland! hvorledes faae vi Dig med? Vi have hverken Skib eller Baad!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Hvorledes skal jeg kunne frelse Eder!&#8221; sagde S\u00f8steren.<\/p>\n<p>Og de talte sammen n\u00e6sten den hele Nat, der blev kun blundet nogle Timer.<\/p>\n<p>Elisa vaagnede ved Lyden af Svanevingerne, der susede over hende. Br\u00f8drene vare igjen forvandlede og de fl\u00f8i i store Kredse og tilsidst langtbort, men een af dem, den yngste, blev tilbage; og Svanen lagde sit Hoved i hendes Skj\u00f8d og hun klappede dens hvide Vinger; hele Dagen vare de sammen. Mod Aften kom de Andre tilbage, og da Solen var nede, stode de i deres naturlige Skikkelse.<\/p>\n<p>&#8220;Imorgen flyve vi herfra, t\u00f8r ikke komme tilbage f\u00f8r om et heelt Aar, men dig kunne vi ikke saaledes forlade! har Du Mod at f\u00f8lge med? Min Arm er st\u00e6rk nok til at b\u00e6re Dig gjennem Skoven, skulle vi da ikke Alle have st\u00e6rke Vinger nok til at flyve med dig over Havet.&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Ja, tag mig med!&#8221; sagde Elisa.<\/p>\n<p>Den hele Nat tilbragte de med at flette et Net af den smidige Pilebark og de seige Siv, og det blev stort og st\u00e6rkt; paa dette lagde Elisa sig, og da Solen saa kom frem, og Br\u00f8drene forvandledes til de vilde Svaner, grebe de i Nettet med deres N\u00e6b, og fl\u00f8i h\u00f8it mod Skyerne med den kj\u00e6re S\u00f8ster, der sov endnu. Solstraalerne faldt lige paa hendes Ansigt, derfor fl\u00f8i een af Svanerne over hendes Hoved, at dens brede Vinger kunde give Skygge. &#8211;<\/p>\n<p>De vare langt fra Land, da Elisa vaagnede; hun troede endnu at dr\u00f8mme, saa underligt forekom det hende, at b\u00e6res over Havet, h\u00f8it igjennem Luften. Ved hendes Side laae en Green med deilige modne B\u00e6r, og et Bundt velsmagende R\u00f8dder; dem havde den yngste af Br\u00f8drene samlet og lagt til hende, og hun tilsmilede ham taknemlig, thi hun kjendte, det var ham, som fl\u00f8i lige over hendes Hoved, og skyggede med Vingerne.<\/p>\n<p>De vare saa h\u00f8it oppe, at det f\u00f8rste Skib, de saae under dem, syntes en hvid Maage, der laae paa Vandet. En stor Sky stod bagved dem, det var et heelt Bjerg, og paa den saae Elisa Skyggen af sig selv, og af de elleve Svaner, saa kj\u00e6mpestore fl\u00f8i de der; det var et Skilderi, pr\u00e6gtigere end hun havde seet noget f\u00f8r; men altsom Solen steeg h\u00f8iere og Skyen blev l\u00e6ngere bagved dem, forsvandt det sv\u00e6vende Skyggebillede.<\/p>\n<p>Den hele Dag fl\u00f8i de afsted, som en susende Piil gjennem Luften, men dog var det langsommere end ellers, nu havde de S\u00f8steren at b\u00e6re. Der trak et ondt Veir op, Aftenen n\u00e6rmede sig; angst saae Elisa Solen synke, og endnu var ei den eensomme Klippe i Havet at \u00f8ine; det forekom hende, at Svanerne gjorde st\u00e6rkere Slag med Vingerne. Ak! hun var Skyld i, at de ei kom hurtigt nok afsted; naar Solen var nede, vilde de blive til Mennesker, styrte i Havet, og drukne. Da bad hun i sit Hjertes Inderste en B\u00f8n til vor Herre, men endnu \u00f8inede hun ingen Klippe; den sorte Sky kom n\u00e6rmere; de st\u00e6rke Vindpust forkyndte en Storm; Skyerne stode i een eneste stor truende B\u00f8lge, der fast som Bly skj\u00f8d fremad; Lyn blinkede paa Lyn.<\/p>\n<p>Nu var Solen lige ved Randen af Havet. Elisas Hjerte b\u00e6vede; da skj\u00f8de Svanerne nedad, saa hastigt at hun troede at falde; men nu sv\u00e6vede de igen. Solen var halvt nede i Vandet; da f\u00f8rst \u00f8inede hun den lille Klippe under sig, den saae ud, ikke st\u00f8rre end om det var en S\u00e6lhund, der stak Hovedet op af Vandet. Solen sank saa hurtigt; nu var den kun, som en Stjerne; da r\u00f8rte hendes Fod ved den faste Grund, Solen slukkedes liig den sidste Gnist i det br\u00e6ndende Papir; Arm i Arm saae hun Br\u00f8drene staae omkring sig; men mere Plads, end netop til dem og hende, var der heller ikke. S\u00f8en slog mod Klippen, og gik som en Skylregn hen over dem; Himlen skinnede i een altid flammende Ild og Slag paa Slag rullede Tordenen; men S\u00f8ster og Br\u00f8dre holdt hinanden i H\u00e6nderne og sang en Psalme, hvoraf de fik Tr\u00f8st og Mod.<\/p>\n<p>I Dagningen var Luften reen og stille; saasnart Solen steeg, fl\u00f8i Svanerne med Elisa bort fra \u00d8en. Havet gik endnu st\u00e6rkt, det saae ud, da de vare h\u00f8it i Veiret, som om den hvide Skum paa den sortegr\u00f8nne S\u00f8 var Millioner af Svaner, der fl\u00f8de paa Vandet.<\/p>\n<p>Da Solen kom h\u00f8iere, saae Elisa foran sig, halv sv\u00f8mmende i Luften, et Bjergland, med skinnende Iismasser paa Fjeldene og midt derpaa strakte sig et vist milelangt Slot, med den ene dristige S\u00f8ilegang ovenpaa den anden; nedenfor gyngede Palmeskove og Pragtblomster, store som M\u00f8llehjul. Hun spurgte, om det var Landet, hun skulde til, men Svanerne rystede med Hovedet, thi det, hun saae, var Fata Morganas deilige, altid omvexlende Skyslot; derind turde de intet Menneske bringe. Elisa stirrede derpaa, da styrtede Bjerge, Skove og Slot sammen, og der stode tyve stolte Kirker, alle hinanden lige, med h\u00f8ie Taarne, og spidse Vinduer. Hun syntes at h\u00f8re Orgelet klinge, men det var Havet, hun h\u00f8rte. Nu vare hun Kirkerne ganske n\u00e6r, da bleve disse til en heel Flaade, der seilede hen under hende; hun saae ned, og det var kun Havtaage, der jog hen over Vandet. Ja en evig Afvexling havde hun for \u00d8ie, og nu saae hun det virkelige Land, hun skulde til; der reiste sig de deilige blaa Bjerge, med Cederskove, Byer og Slotte. L\u00e6nge f\u00f8r Solen gik ned, sad hun paa Fjeldet foran en stor Hule, der var begroet med fine, gr\u00f8nne Slyngplanter; det saae ud, som det var broderede T\u00e6pper.<\/p>\n<p>&#8220;Nu skal vi see, hvad Du dr\u00f8mmer her inat!&#8221; sagde den yngste Broder og viste hende hendes Sovekammer.<\/p>\n<p>&#8220;Gid jeg maatte dr\u00f8mme, hvorledes jeg skulde frelse Eder!&#8221; sagde hun; og denne Tanke beskjeftigede hende saa levende; hun bad saa inderlig til Gud om hans Hj\u00e6lp, ja selv is\u00f8vne vedblev hun sin B\u00f8n; da forekom det hende, at hun fl\u00f8i h\u00f8it op i Luften, til Fata Morganas Skyslot, og Feen kom hende im\u00f8de, saa smuk og glimrende, og dog lignede hun ganske den gamle Kone, der gav hende B\u00e6r i Skoven, og fortalte hende om Svanerne med Guldkronerne paa.<\/p>\n<p>&#8220;Dine Br\u00f8dre kan frelses!&#8221; sagde hun, &#8220;men har Du Mod og Udholdenhed. Vel er Havet bl\u00f8dere end dine fine H\u00e6nder, og omformer dog de haarde Stene, men det f\u00f8ler ikke den Smerte, dine Fingre vilde f\u00f8le; det har intet Hjerte, lider ikke den Angest og Qval, Du maa udholde. Seer Du denne Br\u00e6nden\u00e6lde, jeg holder i min Haand! af denne Slags voxe mange rundt om Hulen, hvor Du sover; kun de der, og de, som skyde frem paa Kirkegaardens Grave, ere brugelige, m\u00e6rk Dig det; dem maa Du plukke, skj\u00f8ndt de vil br\u00e6nde din Hud i Vabler; bryd N\u00e6lderne med dine F\u00f8dder, da faaer Du H\u00f8r; med den skal Du snoe og binde elleve Pantserskjorter, med lange \u00c6rmer, kast disse over de elleve vilde Svaner, saa er Trolddommen l\u00f8st. Men husk vel paa, at fra det \u00d8ieblik, Du begynder dette Arbeide, og lige til det er fuldendt, om der endog gaaer Aar imellem, maa Du ikke tale; det f\u00f8rste Ord, Du siger, gaaer som en dr\u00e6bende Dolk i dine Br\u00f8dres Hjerte; ved Din Tunge h\u00e6nger deres Liv. M\u00e6rk Dig Alt dette!&#8221;<\/p>\n<p>Og hun r\u00f8rte i det samme ved hendes Haand med N\u00e6lden; den var som en br\u00e6ndende Ild, Elisa vaagnede derved. Det var lys Dag og t\u00e6t ved, hvor hun havde sovet, laae en N\u00e6lde, som den, hun havde seet i Dr\u00f8mme. Da faldt hun paa sine Kn\u00e6, takkede vor Herre, og gik ud af Hulen, for at begynde paa sit Arbeide.<\/p>\n<p>Med de fine H\u00e6nder greb hun ned i de h\u00e6slige N\u00e6lder, de vare som Ild; store Vabler br\u00e6ndte de paa hendes H\u00e6nder og Arme, men gjerne vilde hun lide det, kunde hun frelse de kj\u00e6re Br\u00f8dre. Hun br\u00f8d hver N\u00e6lde med sine n\u00f8gne F\u00f8dder, og snoede den gr\u00f8nne H\u00f8r.<\/p>\n<p>Da Solen var nede, kom Br\u00f8drene, og de bleve forskr\u00e6kkede ved at finde hende saa taus; de troede at det var en ny Trolddom af den onde Stedmoder; men da de saae hendes H\u00e6nder, begreb de, hvad hun gjorde for deres Skyld, og den yngste Broder gr\u00e6d, og hvor hans Taarer faldt, der f\u00f8lte hun ingen Smerter, der forsvandt de br\u00e6ndende Vabler.<\/p>\n<p>Natten tilbragte hun med sit Arbeide, thi hun havde ingen Ro, f\u00f8r hun havde frelst de kj\u00e6re Br\u00f8dre; hele den f\u00f8lgende Dag, medens Svanerne vare borte, sad hun i sin Eensomhed, men aldrig havde Tiden fl\u00f8iet saa hurtig. Een Pantserskjorte var alt f\u00e6rdig, nu begyndte hun paa den n\u00e6ste.<\/p>\n<p>Da klang Jagthorn mellem Bjergene; hun blev ganske angest; Lyden kom n\u00e6rmere; hun h\u00f8rte Hunde gj\u00f8e; forskr\u00e6kket s\u00f8gte hun ind i Hulen, bandt N\u00e6lderne, hun havde samlet og heglet, i et Bundt, og satte sig derpaa.<\/p>\n<p>I det samme kom en stor Hund springende frem fra Krattet, og strax efter een, og endnu een; de gj\u00f8ede h\u00f8it, l\u00f8b tilbage, og kom frem igjen. Det varede ikke mange Minuter, saa stode alle J\u00e6gerne udenfor Hulen, og den smukkeste iblandt dem var Landets Konge, han traadte hen til Elisa, aldrig havde han seet en skj\u00f8nnere Pige.<\/p>\n<p>&#8220;Hvor er Du kommet her, Du deilige Barn!&#8221; sagde han. Elisa rystede med Hovedet, hun turde jo ikke tale, det gjaldt hendes Br\u00f8dres Frelse og Liv; og hun skjulte sine H\u00e6nder under Forkl\u00e6det, at Kongen ikke skulde see, hvad hun maatte lide.<\/p>\n<p>&#8220;F\u00f8lg med mig!&#8221; sagde han, &#8220;her maa Du ikke blive! er Du god, som Du er smuk, da vil jeg kl\u00e6de Dig i Silke og Fl\u00f8iel, s\u00e6tte Guldkronen paa dit Hoved, og Du skal boe og bygge i mit rigeste Slot!&#8221; &#8211; og saa l\u00f8ftede han hende op paa sin Hest; hun gr\u00e6d, vred sine H\u00e6nder, men Kongen sagde: &#8220;Jeg vil kun din Lykke! eengang skal Du takke mig derfor!&#8221; og saa foer han afsted mellem Bjergene, og holdt hende foran paa Hesten, og J\u00e6gerne joge bagefter.<\/p>\n<p>Da Solen gik ned, laae den pr\u00e6gtige Kongestad, med Kirker og Kupler foran, og Kongen f\u00f8rte hende ind i Slottet, hvor store Vandspring pladskede i de h\u00f8ie Marmorsale, hvor V\u00e6gge og Loft prangede med Malerier, men hun havde ikke \u00d8ine derfor, hun gr\u00e6d og s\u00f8rgede; godvillig lod hun Qvinderne if\u00f8re hende de kongelige Kl\u00e6der, flette Perler i hendes Haar, og tr\u00e6kke fine Handsker over de forbr\u00e6ndte Fingre.<\/p>\n<p>Da hun stod der i al sin Pragt, var hun saa bl\u00e6ndende smuk, at Hoffet b\u00f8iede sig endnu dybere for hende, og Kongen kaarede hende til sin Brud; skj\u00f8ndt Erke-Biskoppen rystede med Hovedet, og hvidskede, at den smukke Skovpige vist var en Hex, hun bl\u00e6ndede deres \u00d8ine, og bedaarede Kongens Hjerte.<\/p>\n<p>Men Kongen h\u00f8rte ikke derpaa, lod Musikken klinge, de kosteligste Retter fremb\u00e6re, de yndigste Piger dandse om hende, og hun blev f\u00f8rt gjennem duftende Haver ind i pr\u00e6gtige Sale; men ikke et Smiil gik over hendes L\u00e6ber, eller frem paa hendes \u00d8ine, Sorgen stod der, som evig Arv og Eie. Nu aabnede Kongen et lille Kammer, t\u00e6tved hvor hun skulde sove; her var pyntet med kostelige gr\u00f8nne T\u00e6pper, og lignede ganske Hulen, hvori hun havde v\u00e6ret; paa Gulvet laae det Bundt H\u00f8r, hun havde spundet af N\u00e6lderne, og under Loftet hang Pantserskjorten, der var strikket f\u00e6rdig; Alt dette havde en af J\u00e6gerne taget til sig, som noget Curi\u00f8st.<\/p>\n<p>&#8220;Her kan Du dr\u00f8mme Dig tilbage i dit fordums Hjem!&#8221; sagde Kongen. &#8220;Her er det Arbeide, som der beskj\u00e6ftigede Dig; nu, midt i al din Pragt, vil det more Dig at t\u00e6nke tilbage paa hiin Tid.&#8221;<\/p>\n<p>Da Elisa saae dette, der laae hendes Hjerte saa n\u00e6rt, spillede et Smiil om hendes Mund, og Blodet vendte tilbage i Kinderne; hun t\u00e6nkte paa sine Br\u00f8dres Frelse, kyssede Kongens Haand, og han trykkede hende til sit Hjerte, og lod alle Kirkeklokker forkynde Bryllups Fest. Den deilige stumme Pige fra Skoven var Landets Dronning.<\/p>\n<p>Da hvidskede Erke-Biskoppen onde Ord i Kongens \u00d8re, men de sank ikke ned til hans Hjerte, Brylluppet skulde staae, Erke-Biskoppen selv maatte s\u00e6tte hende Kronen paa Hovedet, og han trykkede med ond Uvillie den sn\u00e6vre Ring fast ned over Panden, saa det gjorde ondt; dog der laae en tungere Ring om hendes Hjerte, Sorgen over hendes Br\u00f8dre; hun f\u00f8lte ikke den legemlige Pine. Hendes Mund var stum, et eneste Ord vilde jo skille hendes Br\u00f8dre ved Livet, men i hendes \u00d8ine laae der en dyb Kj\u00e6rlighed til den gode, smukke Konge, der gjorde Alt for at gl\u00e6de hende. Med hele sit Hjerte blev hun ham Dag for Dag mere god; o, at hun turde blot betroe sig til ham, sige ham sin Lidelse! men stum maatte hun v\u00e6re, stum maatte hun fuldf\u00f8re sit V\u00e6rk. Derfor listede hun sig om Natten fra hans Side, gik ind i det lille L\u00f8nkammer, der var smykket, som Hulen, og hun strikkede den ene Pantserskjorte f\u00e6rdig efter den anden; men da hun begyndte paa den syvende, havde hun ikke mere H\u00f8r.<\/p>\n<p>Paa Kirkegaarden vidste hun de N\u00e6lder groede, som hun skulde bruge, men selv maatte hun plukke dem, hvorledes skulde hun komme derud.<\/p>\n<p>&#8220;O, hvad er Smerten i mine Fingre, mod den Qval mit Hjerte lider!&#8221; t\u00e6nkte hun, &#8220;jeg maa vove det! Vor Herre vil ikke slaae Haanden af mig!&#8221; med en Hjerte-Angest, som var det en ond Gjerning hun havde for, listede hun sig, i den maaneklare Nat, ned i Haven, gik gjennem de lange Alleer, ud paa de eensomme Gader, hen til Kirkegaarden. Der saae hun paa en af de bredeste Ligstene sad en Kreds Lamier, h\u00e6slige Hexe, de toge deres Pjalter af, som om de vilde bade sig, og saa gravede de med de lange magre Fingre ned i de friske Grave, toge Ligene frem og aade deres Kj\u00f8d. Elisa maatte dem t\u00e6t forbi, og de f\u00e6stede deres onde \u00d8ine paa hende, men hun l\u00e6ste sin B\u00f8n, samlede de br\u00e6ndende N\u00e6lder, og bar dem hjem til Slottet.<\/p>\n<p>Kun eet eneste Menneske havde seet hende, Erke-Biskoppen, han var oppe, naar de andre sov; nu havde han dog faaet ret i hvad han meente: at det ikke var, som det skulde, med Dronningen; hun var en Hex, derfor havde hun bedaaret Kongen og det hele Folk.<\/p>\n<p>I Skriftestolen sagde han til Kongen, hvad han havde seet, og hvad han frygtede, og da de haarde Ord kom fra hans Tunge, rystede de udskaarne Helgenbilleder med Hovedet, som om de vilde sige: det er ikke saa, Elisa er uskyldig! men Erke-Biskoppen lagde det anderledes ud, meente, at de vidnede imod hende, at de rystede med Hovedet over hendes Synd. Da rullede to tunge Taarer ned over Kongens Kinder, han gik hjem med Tvivl i sit Hjerte; og han lod som om han sov om Natten, men der kom ingen rolig S\u00f8vn i hans \u00d8ine, han m\u00e6rkede, hvorledes Elisa stod op, og hver Nat gjentog hun dette og hver Gang fulgte han sagte efter, og saae at hun forsvandt i sit L\u00f8nkammer.<\/p>\n<p>Dag for Dag blev hans Mine mere m\u00f8rk, Elisa saae det, men begreb ikke hvorfor, men det \u00e6ngstede hende, og hvad leed hun ikke i sit Hjerte for Br\u00f8drene! paa det kongelige Fl\u00f8iel og Purpur randt hendes salte Taarer, de laae der som glimrende Diamanter, og Alle som saae den rige Pragt, \u00f8nskede at v\u00e6re Dronningen. Snart var hun imidlertid tilende med sit Arbejde, kun een Pantserskjorte manglede endnu; men H\u00f8r havde hun heller ikke meer; og ikke en eneste N\u00e6lde. Eengang, kun denne sidste, maatte hun derfor paa Kirkegaarden og plukke nogle Haandfulde. Hun t\u00e6nkte med Angest paa den eensomme Vandring, og de skr\u00e6kkelige Lamier; men hendes Villie var fast, som hendes Tillid til vor Herre.<\/p>\n<p>Elisa gik, men Kongen og Erke-Biskoppen fulgte efter, de saae hende forsvinde ved Gitterporten ind i Kirkegaarden og da de n\u00e6rmede sig den, sad paa Gravstenen Lamierne, som Elisa havde seet dem, og Kongen vendte sig bort; thi mellem disse t\u00e6nkte han sig hende, hvis Hoved endnu i denne Aften havde hvilet ved hans Bryst.<\/p>\n<p>&#8220;Folket maa d\u00f8mme hende!&#8221; sagde han, og Folket d\u00f8mte, hun skal br\u00e6ndes i de r\u00f8de Luer.<\/p>\n<p>Fra de pr\u00e6gtige Kongesale blev hun f\u00f8rt hen i et m\u00f8rkt, fugtigt Hul, hvor Vinden peeb ind af det gittrede Vindue; istedetfor Fl\u00f8iel og Silke gav de hende det Bundt Nelder hun havde samlet, det kunde hun l\u00e6gge sit Hoved paa; de haarde br\u00e6ndende Pantserskjorter, hun havde strikket, skulde v\u00e6re Dyne og Teppe, men intet kj\u00e6rere kunde de skj\u00e6nke hende, hun tog igjen fat paa sit Arbeide og bad til sin Gud. Udenfor sang Gadedrengene Spotteviser om hende; ingen Sj\u00e6l tr\u00f8stede hende med et kj\u00e6rligt Ord.<\/p>\n<p>Da susede mod Aften, t\u00e6t ved Gitteret, en Svanevinge, det var den yngste af Br\u00f8drene, han havde fundet S\u00f8steren; og hun hulkede h\u00f8it af Gl\u00e6de, skj\u00f8ndt hun vidste, at Natten, som kom, muligt var den sidste hun havde at leve i; men nu var jo Arbeidet ogsaa n\u00e6sten fuldf\u00f8rt og hendes Br\u00f8dre vare her.<\/p>\n<p>Erke-Biskoppen kom for at v\u00e6re den sidste Time hos hende, det havde han lovet Kongen, men hun rystede paa Hovedet, bad med Blik og Miner at han vilde gaae; i denne Nat maatte hun jo ende sit Arbeide, ellers var Alt til Unytte; Alt, Smerte, Taarer og de s\u00f8vnl\u00f8se N\u00e6tter; Erke-Biskoppen gik bort med onde Ord imod hende, men den stakkels Elisa vidste, hun var uskyldig, og vedblev sit Arbeide.<\/p>\n<p>De smaa Muus l\u00f8b paa Gulvet, de sl\u00e6bte N\u00e6lderne hen for hendes F\u00f8dder, for dog at hj\u00e6lpe lidt, og Droslen satte sig ved Vinduets Gitter, og sang den hele Nat, saa lystigt den kunde, at hun ikke skulde tabe Modet.<\/p>\n<p>Det var endnu ikke mere end Dagning, f\u00f8rst om en Time vilde Solen komme op, da stode de elleve Br\u00f8dre ved Slottets Port, forlangte at f\u00f8res for Kongen, men det kunde ikke skee, blev der svaret, det var jo Nat endnu, Kongen sov og turde ikke v\u00e6kkes. De bade, de truede, Vagten kom, ja selv Kongen traadte ud, og spurgte hvad det bet\u00f8d; da kom Solen i det samme op, og der var ingen Br\u00f8dre at see, men hen over Slottet fl\u00f8i elleve vilde Svaner.<\/p>\n<p>Ud af Byens Port str\u00f8mmede det hele Folk, de vilde see Hexen blive br\u00e6ndt. En ussel Hest trak Karren, hvori hun sad; man havde givet hende en Kittel paa, af grovt S\u00e6kket\u00f8i; hendes deilige lange Haar hang l\u00f8st om det smukke Hoved; hendes Kinder vare d\u00f8dblege, hendes L\u00e6ber bev\u00e6gede sig sagte, mens Fingrene snoede den gr\u00f8nne H\u00f8r; selv paa Veien til sin D\u00f8d slap hun ikke det begyndte Arbeide, de ti Pantserskjorter laae ved hendes F\u00f8dder, den ellevte strikkede hun paa. P\u00f8belen forhaanede hende.<\/p>\n<p>&#8220;See til Hexen, hvor hun mumler! ikke en Psalmebog har hun i Haanden, nei sit lede Kogleri sidder hun med, riv det fra hende i tusinde Stykker!&#8221;<\/p>\n<p>Og de tr\u00e6ngte Alle ind paa hende og vilde s\u00f8nderrive det; da kom elleve hvide Svaner flyvende, de satte sig rundt om hende paa Karren og sloge med deres store Vinger. Da veeg Hoben forf\u00e6rdet til Side.<\/p>\n<p>&#8220;Det er et Tegn fra Himlen! hun er vist uskyldig!&#8221; hvidskede mange, men de vovede ikke h\u00f8it at sige det.<\/p>\n<p>Nu greb B\u00f8ddelen hende ved Haanden, da kastede hun ihast de elleve Skjorter over Svanerne og der stod elleve deilige Prindser, men den yngste havde en Svanevinge istedetfor sin ene Arm, thi der manglede et \u00c6rme i hans Pantser-Skjorte, det havde hun ikke faaet f\u00e6rdig.<\/p>\n<p>&#8220;Nu t\u00f8r jeg tale!&#8221; sagde hun, &#8220;jeg er uskyldig!&#8221;<\/p>\n<p>Og Folket som saae, hvad der var skeet, b\u00f8iede sig for hende som for en Helgeninde; men hun sank livl\u00f8s i Br\u00f8drenes Arme, saaledes havde Sp\u00e6nding, Angest og Smerte virket paa hende.<\/p>\n<p>&#8220;Ja, uskyldig er hun!&#8221; sagde den \u00e6ldste Broder, og nu fortalte han Alt hvad der var skeet, og medens han talte, udbredte sig en Duft, som af Millioner Roser, thi hvert Br\u00e6ndestykke i Baalet havde slaaet R\u00f8dder og skudt Grene; der stod en duftende H\u00e6k, saa h\u00f8i og stor med r\u00f8de Roser; \u00f8verst sad een Blomst, hvid og skinnende, den lyste, som en Stjerne, den br\u00f8d Kongen, satte den paa Elisas Bryst, da vaagnede hun med Fred og Lyksalighed i sit Hjerte.<\/p>\n<p>Og alle Kirkeklokker ringede af sig selv og Fuglene kom i store Flokke; det blev et Bryllupstog tilbage til Slottet, som endnu ingen Konge havde seet det.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a title=\"HCA\u2019s samlede eventyr\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1162\">Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>H. C. Andersen Eventyr &#8220;De vilde svaner&#8221; (1838) English version : The Wild Swans Udstilling i Odense i 2009. De vilde svaner &#8211; The Wild Swans. H.M. Dronningens decoupager &amp; dragter. Hm. The Queen&#8217;s decoupages &amp; costumes Om Folkeeventyret &#8220;De elleve Svaner&#8221; og Eventyret &#8220;De vilde Svaner&#8221; &#8220;De vilde Svaner&#8221; tegnet af Vilhelm Pedersen ca. &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1212\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">De vilde svaner<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1212","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1212","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1212"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1212\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":90175,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1212\/revisions\/90175"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1212"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}