{"id":1210,"date":"2012-03-20T08:27:57","date_gmt":"2012-03-20T07:27:57","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1210"},"modified":"2016-01-07T08:25:13","modified_gmt":"2016-01-07T07:25:13","slug":"hyrdinden-og-skorsteensfeieren","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1210","title":{"rendered":"Hyrdinden og Skorsteensfeieren"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen Eventyr: hyrdinden og skorstensfejeren (1845) –\u00a0Illustration<\/a><\/strong><\/p>\n

English version : The Shepherdess and the Sweep<\/a><\/strong><\/p>\n

Har Du nogensinde seet et rigtig gammelt Tr\u00e6skab, ganske sort af Alderdom og skaaret ud med Snirkler og L\u00f8vv\u00e6rk? Just saadant et stod der i en Dagligstue, der var arvet fra Oldemoder, og udskaaret med Roser og Tulipaner fra \u00f8verst til nederst; der vare de underligste Snirkler og mellem dem stak smaa Hjorte Hovedet frem med mange Takker, men midt paa Skabet stod snittet en heel Mand, han var rigtignok griinagtig at see paa og grine gjorde han, man kunde ikke kalde det at lee, han havde Gjedebukkebeen, smaa Horn i Panden og et langt Skj\u00e6g. B\u00f8rnene i Stuen kaldte ham altid Gjedebukkebeens-Overogundergeneralkrigskommandeersergeanten, for det var et sv\u00e6rt Navn at sige, og der ere ikke mange der faae den Titel; men at lade ham skj\u00e6re ud det var ogsaa noget. Dog nu var han der jo! altid saae han hen til Bordet under Speilet, for der stod en yndig lille Hyrdinde af Porcelain; Skoene vare forgyldte, Kjolen nydelig h\u00e6ftet op med en r\u00f8d Rose og saa havde hun Guldhat og Hyrdestav; hun var deilig. T\u00e6t ved hende stod en lille Skorsteensfeier, saa sort som et Kul, men i\u00f8vrigt ogsaa af Porcelain; han var ligesaa reen og peen som nogen Anden, at han var Skorsteensfeier, det var jo bare noget han forestillede, Porcelainsmageren kunde ligesaa godt have gjort en Prinds af ham, for det var eet!<\/p>\n

Der stod han med sin Stige saa nydeligt, og med et Ansigt, saa hvidt og r\u00f8dt, som en Pige og det var egentligt en Feil, for lidt sort kunde han gjerne have v\u00e6ret. Han stod ganske n\u00e6r ved Hyrdinden; de vare begge to stillede hvor de stode, og da de nu vare stillede, saa havde de forlovet sig, de passede jo for hinanden, de vare unge Folk, de vare af samme Porcelain og begge lige skr\u00f8belige.<\/p>\n

T\u00e6t ved dem stod der nok en Dukke, der var tre Gange st\u00f8rre, det var en gammel Chineser, som kunde nikke; han var ogsaa af Porcelain og sagde at han var Bedstefader til den lille Hyrdinde, men det kunde han nok ikke bevise, han paastod at han havde Magt over hende, og derfor havde han nikket til Gjedebukkebeens-Overogundergeneralkrigscommandeersergeanten, der friede til den lille Hyrdinde.<\/p>\n

“Der faaer Du en Mand,” sagde den gamle Chineser, “en Mand, som jeg n\u00e6sten troer er af Mahognitr\u00e6, han kan gj\u00f8re Dig til Gjedebukkebeens-Overogundergeneralkrigscommandeersergeantinde, han har hele Skabet fuldt af S\u00f8lvt\u00f8j, foruden hvad han har i de hemmelige Gjemmer!”<\/p>\n

“Jeg vil ikke ind i det m\u00f8rke Skab!” sagde den lille Hyrdinde, “jeg har h\u00f8rt sige, at han har derinde elleve Porcelains Koner!” –<\/p>\n

“Saa kan Du v\u00e6re den tolvte!” sagde Chineseren, “inat, saasnart det knager i det gamle Skab, skal I have Bryllup, saasandt som jeg er en Chineser!” og saa nikkede han med Hovedet og faldt i S\u00f8vn.<\/p>\n

Men den lille Hyrdinde gr\u00e6d og saae paa sin Hjertensallerkj\u00e6reste, den Porcelains Skorsteensfeier.<\/p>\n

“Jeg troer jeg vil bede Dig,” sagde hun, “at Du vil gaae med mig ud i den vide Verden, for her kunne vi ikke blive!”<\/p>\n

“Jeg vil alt hvad Du vil!” sagde den lille Skorsteensfeier, “lad os strax gaae, jeg t\u00e6nker nok jeg kan ern\u00e6re Dig ved Professionen!”<\/p>\n

“Bare vi vare vel nede af Bordet!” sagde hun, “jeg bliver ikke glad f\u00f8r vi ere ude i den vide Verden!”<\/p>\n

Og han tr\u00f8stede hende og viste hvor hun skulde s\u00e6tte sin lille Fod paa de udskaarne Kanter og det forgyldte L\u00f8vv\u00e6rk ned om Bordbenet, sin Stige tog han ogsaa til Hj\u00e6lp og saa vare de nede paa Gulvet, men da de saae hen til det gamle Skab, var der saadant et R\u00f8re; alle de udskaarne Hjorte stak Hovederne l\u00e6ngere frem, reiste Takkerne og dreiede med Halsen; Gjedebukkebeens-Overogundergeneralkrigscommandeersergeanten sprang h\u00f8it i Veiret, og raabte over til den gamle Chineser, “nu l\u00f8be de! nu l\u00f8be de!”<\/p>\n

Da bleve de lidt forskr\u00e6kkede, og sprang gesvindt op i Skuffen til Forh\u00f8iningen.<\/p>\n

Her laae tre, fire Spil Kort, som ikke vare complette og et lille Dukke-Theater, der var reist op, saa godt det lod sig gj\u00f8re; der blev spillet Komedie og alle Damerne, baade Ruder og Hjerter, Kl\u00f8ver og Spader, sade i f\u00f8rste R\u00e6kke og viftede sig med deres Tulipan og bag ved dem stode alle Kn\u00e6gtene og viste at de havde Hoved, baade foroven og forneden, saaledes som Spille-Kort have det. Komedien handlede om to, som ikke maatte faae hinanden, og Hyrdinden gr\u00e6d derover, for det var ligesom hendes egen Historie.<\/p>\n

“Det kan jeg ikke holde ud!” sagde hun. “Jeg maa op af Skuffen!” men da de kom paa Gulvet og saae op til Bordet, saa var den gamle Chineser vaagnet, og rokkede med hele Kroppen, han var jo en Klump forneden!<\/p>\n

“Nu kommer den gamle Chineser!” skreg den lille Hyrdinde og saa faldt hun lige ned paa sine Porcelains Kn\u00e6e, saa bedr\u00f8vet var hun.<\/p>\n

“Jeg faaer en Tanke,” sagde Skorsteensfeieren, “skulle vi krybe ned i den store Potpourrikrukke der staaer i Krogen, der kunne vi ligge paa Roser og Lavendler og kaste ham Salt i \u00d8inene naar han kommer.”<\/p>\n

“Det kan ikke forslaae!” sagde hun, “desuden veed jeg at gamle Chineser og Potpourrikrukken have v\u00e6ret forlovede og der bliver altid lidt Godhed tilbage naar man saaledes har staaet i Forhold! nei der er ikke andet for end at gaae ud i den vide Verden!”<\/p>\n

“Har Du virkelig Mod til at gaae med mig ud i den vide Verden?” spurgte Skorsteensfeieren. “Har Du bet\u00e6nkt hvor stor den er, og at vi aldrig mere kunne kommer her tilbage!”<\/p>\n

“Det har jeg!” sagde hun.<\/p>\n

Og Skorsteensfeieren saae ganske stivt paa hende og saa sagde han: “Min Vei gaaer gjennem Skorstenen! har Du virkelig Mod til at krybe med mig gjennem Kakkelovnen baade gjennem Tromlen og R\u00f8ret? saa komme vi ud i Skorstenen og der forstaaer jeg at bruge mig! vi stige saa h\u00f8it at de ikke kunne naae os, og \u00f8verst oppe er der et Hul ud til den vide Verden!”<\/p>\n

Og han f\u00f8rte hende hen til Kakkelovns-D\u00f8ren.<\/p>\n

“Der seer sort ud!” sagde hun, men hun gik dog med ham, baade gjennem Tromlen og gjennem R\u00f8ret, hvor der var den b\u00e6lm\u00f8rke Nat.<\/p>\n

“Nu ere vi i Skorstenen!” sagde han, “og see! see! ovenover skinner den deiligste Stjerne!”<\/p>\n

Og det var en virkelig Stjerne paa Himmelen, der skinnede lige ned til dem, ligesom om den vilde vise dem Veien. Og de kravlede og de kr\u00f8b, en gruelig Vei var det, saa h\u00f8it, saa h\u00f8it; men han l\u00f8ftede og lettede, han holdt hende og viste de bedste Steder hvor hun skulde s\u00e6tte sine smaa Porcelains F\u00f8dder og saa naaede de lige op til Skorsteens-Randen og paa den satte de sig, for de vare rigtignok tr\u00e6tte og det kunde de ogsaa v\u00e6re.<\/p>\n

Himlen med alle sine Stjerner vare oven over, og alle Byens Tage neden under; de saae saa vidt omkring, saa langt ud i Verden; den stakkels Hyrdinde havde aldrig t\u00e6nkt sig det saaledes, hun lagde sit lille Hoved op til sin Skorsteensfeier og saa gr\u00e6d hun, saa at Guldet sprang af hendes Livbaand.<\/p>\n

“Det er altfor meget!” sagde hun. “Det kan jeg ikke holde ud! Verden er altfor stor! gid jeg var igjen paa det lille Bord under Speilet! jeg bliver aldrig glad f\u00f8r jeg er der igjen! nu har jeg fulgt Dig ud til den vide Verden, nu kan Du gjerne f\u00f8lge mig hjem igjen, dersom Du holder noget af mig!”<\/p>\n

Og Skorsteensfeiren talte fornuftig for hende, talte om gamle Chineser og om Gjedebukkebeens-Overogundergeneralkrigscommandeersergeanten, men hun hulkede saa gruelig, og kyssede sin lille Skorsteensfeier, saa han kunde ikke andet end f\u00f8ie hende, skj\u00f8ndt det var galt.<\/p>\n

Og saa kravlede de igjen med stor Besv\u00e6rlighed ned af Skorstenen, og de kr\u00f8b gjennem Tromlen og R\u00f8ret, det var slet ikke rart, og saa stode de i den m\u00f8rke Kakkelovn; der lurede de bag D\u00f8ren for at faae at vide, hvorledes det stod til i Stuen. Der var ganske stille; de kigede ud – ak, der laae midt paa Gulvet den gamle Chineser, han var faldet ned af Bordet, da han vilde efter dem og laae slaaet i tre Stykker; hele Ryggen var gaaet af i een Stump og Hovedet laae trillet hen i en Krog; Gjedebukkebeens-Overogundergeneralkrigscommandeersergeanten stod hvor han altid havde staaet og t\u00e6nkte over.<\/p>\n

“Det er grueligt!” sagde den lille Hyrdinde, “gamle Bedstefader er slaaet i Stykker, og vi ere Skyld deri! det kan jeg aldrig overleve!” og saa vred hun sine smaa bitte H\u00e6nder.<\/p>\n

“Han kan klinkes endnu!” sagde Skorsteensfeieren. “Han kan meget godt klinkes! – V\u00e6r bare ikke saa heftig! naar de lime ham i Ryggen og give ham en god Klinke i Nakken, saa vil han v\u00e6re saa god som ny igjen og kan sige os mange Ubehageligheder!”<\/p>\n

“Troer Du?” sagde hun. Og saa kr\u00f8b de op igjen paa Bordet hvor de f\u00f8r havde staaet.<\/p>\n

“See saa langt kom vi!” sagde Skorsteensfeieren, “der kunde vi have sparet os al den Uleilighed!”<\/p>\n

“Bare vi havde den gamle Bedstefader klinket!” sagde Hyrdinden. “Kan det v\u00e6re saa dyrt?”<\/p>\n

Og klinket blev han; Familien lod ham lime i Ryggen, han fik en god Klinke i Halsen, han var saa god som ny, men nikke kunde han ikke.<\/p>\n

“De er nok bleven hovmodig, siden De har v\u00e6ret slaaet istykker!” sagde Gjedebukkebeens-Overogundergeneralkrigscommandeersergeanten, “jeg synes dog ikke, at det er noget at v\u00e6re saa forf\u00e6rdeligt af! skal jeg have hende eller skal jeg ikke have hende?”<\/p>\n

Og Skorsteensfeieren og den lille Hyrdinde saae saa r\u00f8rende paa den gamle Chineser, de vare saa bange han skulde nikke, men han kunde ikke og det var ham ubehageligt at fort\u00e6lle til en Fremmed, at han havde bestandig en Klinke i Nakken, og saa bleve de Porcelains Folk sammen og de velsignede Bedstefaders Klinke og holdt af hinanden til de gik i Stykker.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen Eventyr: hyrdinden og skorstensfejeren (1845) –\u00a0Illustration English version : The Shepherdess and the Sweep Har Du nogensinde seet et rigtig gammelt Tr\u00e6skab, ganske sort af Alderdom og skaaret ud med Snirkler og L\u00f8vv\u00e6rk? Just saadant et stod der i en Dagligstue, der var arvet fra Oldemoder, og udskaaret med Roser og Tulipaner … L\u00e6s mere Hyrdinden og Skorsteensfeieren<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1210","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1210","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1210"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1210\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53511,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1210\/revisions\/53511"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1210"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}