{"id":1206,"date":"2012-03-20T08:26:19","date_gmt":"2012-03-20T07:26:19","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1206"},"modified":"2016-01-06T17:06:38","modified_gmt":"2016-01-06T16:06:38","slug":"de-rode-skoe","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1206","title":{"rendered":"De r\u00f8de Skoe"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

De r\u00f8de Sko<\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 \u00a0The Red Shoes<\/a><\/p>\n

1845<\/strong><\/p>\n

Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare F\u00f8dder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Tr\u00e6skoe, saa at den lille Vrist blev ganske r\u00f8d og det saa grueligt.<\/p>\n

Midt i Bondebyen boede den gamle Moer Skomagers, hun sad og syede, saa godt hun kunde det, af r\u00f8de, gamle Kl\u00e6de-Strimler et Par smaa Skoe, ganske kluntede, men godt meente vare de, og dem skulde den lille Pige have. Den lille Pige hedte Karen.<\/p>\n

Just den Dag hendes Moder blev begravet fik hun de r\u00f8de Skoe og havde dem f\u00f8rste Gang paa; det var jo rigtignok ikke noget at s\u00f8rge med, men hun havde nu ingen andre og saa gik hun med bare Been i dem, bag efter den fattige Straakiste.<\/p>\n

Da kom der i det samme en stor, gammel Vogn, og i den sad der en stor, gammel Frue, hun saae paa den lille Pige og havde ondt af hende og saa sagde hun til Pr\u00e6sten: “h\u00f8r, giv mig den lille Pige, saa skal jeg v\u00e6re god imod hende!”<\/p>\n

Og Karen troede det var altsammen for de r\u00f8de Skoe, men den gamle Frue sagde at de vare gruelige, og de bleve br\u00e6ndte, men Karen selv blev kl\u00e6dt paa reent og net; hun maatte l\u00e6re at l\u00e6se og sye, og Folk sagde at hun var nydelig, men Speilet sagde: “Du er meget mere end nydelig, Du er deilig!”<\/p>\n

Da reiste Dronningen engang igjennem Landet og hun havde med sig sin lille Datter, der var en Prindsesse, og Folk str\u00f8mmede til udenfor Slottet og der var da Karen ogsaa, og den lille Prindsesse stod i fine, hvide Kl\u00e6der i et Vindue og lod sig see paa; hun havde hverken Sl\u00e6b eller Guldkrone, men deilige r\u00f8de Saphians-Skoe; de vare rigtignok anderledes nette, end de Moer Skomagers havde syet til lille Karen. Intet i Verden kunde dog lignes ved r\u00f8de Skoe!<\/p>\n

Nu var Karen saa gammel at hun skulde confirmeres, nye Kl\u00e6der fik hun, og nye Skoe skulde hun ogsaa have. Den rige Skomager inde i Byen tog Maal af hendes lille Fod, det var hjemme i hans egen Stue, og der stode store Glasskabe med yndige Skoe og blanke St\u00f8vler. Det saae nydeligt ud, men den gamle Frue saae ikke godt, og saa havde hun ingen Forn\u00f8ielse deraf; midt imellem Skoene stode et Par r\u00f8de, ganske som de Prindsessen havde baaret; hvor de vare smukke! Skomageren sagde ogsaa at de vare syede til et Greve-Barn, men de havde ikke passet.<\/p>\n

“Det er nok Blankl\u00e6der!” sagde den gamle Frue, “de skinne!”<\/p>\n

“Ja de skinne!” sagde Karen; og de passede og de bleve kj\u00f8bte; men den gamle Frue vidste ikke af at de vare r\u00f8de, thi hun havde aldrig tilladt Karen at gaae til Confirmation i r\u00f8de Skoe, men det gjorde hun nu.<\/p>\n

Alle Mennesker saae paa hendes F\u00f8dder, og da hun gik op ad Kirkegulvet til Chord\u00f8ren, syntes hun at selv de gamle Billeder paa Begravelserne, disse Portr\u00e6tter af Pr\u00e6ster og Pr\u00e6stekoner med stive Kraver og lange sorte Kl\u00e6der, h\u00e6ftede \u00d8inene paa hendes r\u00f8de Skoe, og kun paa disse t\u00e6nkte hun, da Pr\u00e6sten lagde sin Haand paa hendes Hoved og talte om den hellige Daab, om Pagten med Gud og at hun nu skulde v\u00e6re et stort christent Menneske; og Orgelet spillede saa h\u00f8itideligt, de smukke B\u00f8rnestemmer sang og den gamle Kantor sang, men Karen t\u00e6nkte kun paa de r\u00f8de Skoe.<\/p>\n

Om Eftermiddagen vidste da den gamle Frue af alle Mennesker at Skoene havde v\u00e6ret r\u00f8de og hun sagde at det var stygt, at det paasede sig ikke og at Karen herefter, naar hun gik i Kirke, skulde altid gaae med sorte Skoe, selv om de vare gamle.<\/p>\n

N\u00e6ste S\u00f8ndag var der Altergang, og Karen saae paa de sorte Skoe, hun saae paa de r\u00f8de – og saa saae hun paa de r\u00f8de igjen og tog de r\u00f8de paa.<\/p>\n

Det var deiligt Solskins Veir; Karen og den gamle Frue gik ad Stien gjennem Kornet; der st\u00f8vede det lidt.<\/p>\n

Ved Kirked\u00f8ren stod en gammel Soldat med en Krykkestok og med et underligt langt Skj\u00e6g, det var meer r\u00f8dt end hvidt, for det var r\u00f8dt; og han b\u00f8iede sig lige ned til Jorden og spurgte den gamle Frue, om han maatte t\u00f8rre hendes Skoe af. Og Karen strakte ogsaa sin lille Fod ud. “See, hvilke deilige Dandseskoe!” sagde Soldaten, “sid fast naar I dandse!” og saa slog han med Haanden paa Saallerne.<\/p>\n

Og den gamle Frue gav Soldaten en lille Skilling og saa gik hun med Karen ind i Kirken.<\/p>\n

Og alle Mennesker derinde saae paa Karens r\u00f8de Skoe, og alle Billederne saae paa dem og da Karen kn\u00e6lede for Alteret og satte Guldkalken for sin Mund, t\u00e6nkte hun kun paa de r\u00f8de Skoe og det var som om de sv\u00f8mmede om i Kalken for hende; og hun glemte at synge sin Psalme, hun glemte at l\u00e6se sit “Fader vor”.<\/p>\n

Nu gik alle Folk fra Kirke og den gamle Frue steg ind i sin Vogn. Karen l\u00f8ftede Foden for at stige bag efter, da sagde den gamle Soldat, som stod t\u00e6tved: “see hvilke deilige Dandseskoe!” og Karen kunde ikke lade v\u00e6re, hun maatte gj\u00f8re nogle Dandsetrin, og da hun begyndte bleve Benene ved at dandse, det var ligesom om Skoene havde faaet Magt over dem; hun dandsede omkring Kirkehj\u00f8rnet, hun kunde ikke lade v\u00e6re, Kudsken maatte l\u00f8be bag efter og tage fat paa hende, og han l\u00f8ftede hende ind i Vognen, men F\u00f8dderne bleve ved at dandse, saa hun sparkede saa grueligt den gode gamle Frue. Endelig fik de Skoene af og Benene kom i Ro.<\/p>\n

Hjemme bleve Skoene satte op i et Skab, men Karen kunde ikke lade v\u00e6re at see paa dem.<\/p>\n

Nu laae den gamle Frue syg, de sagde at hun kunde ikke leve! pleies og passes skulde hun og ingen var n\u00e6rmere til det, end Karen; men henne i Byen var der et stort Bal, Karen var inviteret; – hun saae paa den gamle Frue, der jo dog ikke kunde leve, hun saae paa de r\u00f8de Skoe, og det syntes hun der ingen Synd var i; – hun tog de r\u00f8de Skoe paa, det kunde hun jo ogsaa nok; – men saa gik hun paa Bal og saa begyndte hun at dandse.<\/p>\n

Men da hun vilde til H\u00f8ire, saa dandsede Skoene til Venstre, og da hun vilde op ad Gulvet, saa dandsede Skoene ned ad Gulvet, ned ad Trappen, gjennem Gaden og ud af Byens Port. Dandse gjorde hun og dandse maatte hun, lige ud i den m\u00f8rke Skov.<\/p>\n

Da skinnede det oppe mellem Tr\u00e6erne og hun troede at det var Maanen, for det var et Ansigt, men det var den gamle Soldat med det r\u00f8de Skj\u00e6g, han sad og nikkede og sagde: “see hvilke deilige Dandseskoe!”<\/p>\n

Da blev hun forf\u00e6rdet og vilde kaste de r\u00f8de Skoe, men de hang fast, og hun fl\u00e6ngede sine Str\u00f8mper af, men Skoene vare voxede fast til hendes F\u00f8dder, og dandse gjorde hun og dandse maatte hun over Mark og Eng, i Regn og i Solskin, ved Nat og ved Dag, men om Natten var det grueligst.<\/p>\n

Hun dandsede ind paa den aabne Kirkegaard, men de D\u00f8de der dandsede ikke, de have noget meget bedre at bestille end at dandse; hun vilde s\u00e6tte sig paa den Fattiges Grav hvor den bittre Regnfang groede, men for hende var ikke Ro eller Hvile og da hun dandsede henimod den aabne Kirked\u00f8r, saae hun der en Engel i lange hvide Kl\u00e6der, med Vinger som naaede ham fra Skuldrene ned til Jorden, hans Ansigt var str\u00e6ngt og alvorligt, og i Haanden holdt han et Sv\u00e6rd, saa bredt og skinnende:<\/p>\n

“Dandse skal Du!” sagde han, “dandse paa dine r\u00f8de Skoe, til Du bliver bleg og kold! til din Hud skrumper sammen som en Beenrads! dandse skal Du fra D\u00f8r til D\u00f8r og hvor der boe stolte forf\u00e6ngelige B\u00f8rn, skal Du banke paa, saa at de h\u00f8re Dig og frygte Dig! Dandse skal Du, dandse – -!”<\/p>\n

“Naade!” raabte Karen. Men hun h\u00f8rte ikke hvad Engelen svarede, thi Skoene bare hende igjennem Laagen, ud paa Marken, over Vei og over Sti og altid maatte hun dandse.<\/p>\n

En Morgenstund dandsede hun forbi en D\u00f8r, hun kjendte godt; indenfor l\u00f8d Psalmesang, de bare en Kiste ud, som var pyntet med Blomster; da vidste hun, at den gamle Frue var d\u00f8d og hun syntes at nu var hun forladt af Alle og forbandet af Guds Engel.<\/p>\n

Dandse gjorde hun og dandse maatte hun, dandse i den m\u00f8rke Nat. Skoene bare hende afsted over Tj\u00f8rne og Stubbe, hun rev sig til Blods; hun dandsede hen over Heden til et lille eensomt Huus. Her vidste hun at Skarpretteren boede og hun bankede med Fingeren paa Ruden og sagde:<\/p>\n

“Kom ud! – kom ud! – Jeg kan ikke komme ind, for jeg dandser!”<\/p>\n

Og Skarpretteren sagde: “Du veed nok ikke hvem jeg er? Jeg hugger Hovedet af de onde Mennesker, og jeg kan m\u00e6rke at min \u00d8xe dirrer!”<\/p>\n

“Hug ikke Hovedet af mig!” sagde Karen, “for saa kan jeg ikke angre min Synd! men hug mine F\u00f8dder af med de r\u00f8de Skoe!”<\/p>\n

Og saa skriftede hun hele sin Synd, og Skarpretteren huggede af hende F\u00f8dderne med de r\u00f8de Skoe, men Skoene dandsede med de smaa F\u00f8dder hen over Marken ind i den dybe Skov.<\/p>\n

Og han snittede hende Tr\u00e6been og Krykker, l\u00e6rte hende en Psalme, den Synderne altid synge, og hun kyssede den Haand, som havde f\u00f8rt \u00d8xen, og gik hen over Heden.<\/p>\n

“Nu har jeg lidt nok for de r\u00f8de Skoe!” sagde hun, “nu vil jeg gaae i Kirke at de kunne see mig!” og hun gik nok saa rask mod Kirked\u00f8ren, men da hun kom der, dandsede de r\u00f8de Skoe foran hende og hun blev forf\u00e6rdet og vendte om.<\/p>\n

Hele Ugen igjennem var hun bedr\u00f8vet og gr\u00e6d mange tunge Taarer, men da det blev S\u00f8ndag, sagde hun: “see saa! nu har jeg lidt og stridt nok! jeg skulde troe, at jeg er ligesaa god som Mange af dem der sidde og kneise derinde i Kirken!” og saa gik hun nok saa modig; men hun kom ikke l\u00e6nger end til Laagen, da saae hun de r\u00f8de Skoe dandse foran sig og hun forf\u00e6rdedes og vendte om og angrede ret i Hjertet sin Synd.<\/p>\n

Og hun gik hen til Pr\u00e6stegaarden og bad om hun maatte komme i Tjeneste der, flittig vilde hun v\u00e6re og gj\u00f8re Alt hvad hun kunde, paa L\u00f8nnen saae hun ikke, kun at hun maatte faae Tag over Hovedet og v\u00e6re hos gode Mennesker. Og Pr\u00e6stekonen havde ondt af hende og gav hende Tjeneste. Og hun var flittig og tankefuld. Stille sad hun og h\u00f8rte til naar om Aftenen Pr\u00e6sten l\u00e6ste h\u00f8it af Bibelen. Alle de Smaa holdt meget af hende, men naar de talte om Pynt og Stads og at v\u00e6re deilig som en Dronning, rystede hun med Hovedet.<\/p>\n

N\u00e6ste S\u00f8ndag gik de Alle til Kirke og de spurgte hende om hun vilde med, men hun saae bedr\u00f8vet, med Taarer i \u00d8inene, paa sine Krykker, og saa gik de andre hen at h\u00f8re Guds Ord, men hun gik alene ind i sit lille Kammer; det var ikke st\u00f8rre, end at der kunde staae Sengen og en Stol, og her satte hun sig med sin Psalmebog; og alt som hun med fromt Sind l\u00e6ste i den, bar Vinden Orgeltonerne fra Kirken over til hende, og hun l\u00f8ftede med Taarer sit Ansigt og sagde: “O, Gud hj\u00e6lpe mig!”<\/p>\n

Da skinnede Solen saa klart og lige foran hende stod den Guds Engel i de hvide Kl\u00e6der, ham hun hiin Nat havde seet i Kirked\u00f8ren, men han holdt ikke l\u00e6nger det skarpe Sv\u00e6rd, men en deilig gr\u00f8n Green, der var fuld af Roser, og han r\u00f8rte med den ved Loftet og det h\u00e6vede sig saa h\u00f8it og hvor han havde r\u00f8rt skinnede der en Guldstjerne, og han r\u00f8rte ved V\u00e6ggene og de udvidede sig, og hun saae Orgelet, som spillede, hun saae de gamle Billeder med Pr\u00e6ster og Pr\u00e6stekoner; Menigheden sad i de pyntede Stole og sang af deres Psalmebog. – For Kirken var selv kommen hjem til den stakkels Pige i det lille snevre Kammer eller ogsaa var hun kommen derhen; hun sad i Stolen hos de andre Pr\u00e6stens Folk og da de havde endt Psalmen og saae op, nikkede de og sagde: “Det var Ret Du kom, Karen!”<\/p>\n

“Det var Naade!” sagde hun.<\/p>\n

Og Orgelet klang og B\u00f8rnestemmerne i Choret l\u00f8de saa bl\u00f8dt og deiligt! Det klare Solskin str\u00f8mmede saa varmt gjennem Vinduet ind i Kirkestolen hvor Karen sad; hendes Hjerte blev saa fuldt af Solskin, af Fred og Gl\u00e6de, at det brast; hendes Sj\u00e6l fl\u00f8i paa Solskin til Gud, og der var der Ingen som spurgte om de r\u00f8de Skoe.<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr De r\u00f8de Sko \u2013 Illustration \u2013 \u00a0The Red Shoes 1845 Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare F\u00f8dder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Tr\u00e6skoe, saa at den lille Vrist blev ganske r\u00f8d … L\u00e6s mere De r\u00f8de Skoe<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1206","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1206","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1206"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1206\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78173,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1206\/revisions\/78173"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1206"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}