{"id":1196,"date":"2012-03-20T08:21:27","date_gmt":"2012-03-20T07:21:27","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1196"},"modified":"2016-01-06T16:50:23","modified_gmt":"2016-01-06T15:50:23","slug":"bispen-paa-borglum-og-hans-fraende","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1196","title":{"rendered":"Bispen paa B\u00f8rglum og hans Fr\u00e6nde"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Bispen paa B\u00f8rglum og hans Fr\u00e6nde<\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013\u00a0The Bishop of Borglum and His Warriors<\/a><\/p>\n

1865<\/strong><\/p>\n

Nu ere vi oppe i Jylland, helt ovenfor Vildmosen; vi kunne h\u00f8re “Vestervovvov”, h\u00f8re, hvor det ruller, det er ganske n\u00e6rved; men foran os l\u00f8fter sig en stor Sandh\u00f8ide, den har vi l\u00e6nge seet, og vi kj\u00f8re endnu henimod den, langsommelig kj\u00f8re vi i det dybe Sand. Oppe paa Sandh\u00f8iden ligger en stor, gammel Gaard, det er B\u00f8rglum Kloster, den st\u00f8rste Fl\u00f8i er endnu Kirken; derop komme vi nu i den sildige Aften, men Veiret er klart, det er lyse N\u00e6tter; man seer saa langt, saa langt vidt omkring, over Mark og Mose ned til Aalborg Fjord, over Hede og Eng, lige ud over det m\u00f8rkeblaae Hav.<\/p>\n

Nu ere vi deroppe, nu rumle vi ind mellem Lo og Lade, og svinge om, ind ad Porten til den gamle Borggaard, hvor Lindetr\u00e6erne staae i R\u00e6kke langs Muren; der have de Ly for Vind og Veir, derfor groe de, saa Grenene n\u00e6sten skjule Vinduerne.<\/p>\n

Vi gaae op ad den steenlagte Vindeltrappe, vi gaae hen ad de lange Gange under det Bj\u00e6lkev\u00e6rks Loft, Vinden suser her saa underlig, ude eller inde, man veed ikke rigtig, hvor det er, og saa fort\u00e6ller man – ja man fort\u00e6ller saa Meget, man seer saa Meget, naar man er bange eller vil gj\u00f8re Andre bange. De gamle, afd\u00f8de Kanniker, siger man, glide stille forbi os ind i Kirken, hvor Messen synges, man kan h\u00f8re det i Vindens Suus; man bliver saa underlig stemt derved, man t\u00e6nker paa de gamle Tider – t\u00e6nker, saa at man er i den gamle Tid.<\/p>\n

– Der er en Stranding paa Kysten, Bispens Folk ere dernede, de skaanede ikke dem, Havet skaanede; S\u00f8en skyller bort det r\u00f8de Blod, som fl\u00f8d fra de knuste Pander. Det strandede Gods er Bispens, og der er meget Gods. S\u00f8en ruller op Anker og T\u00f8nde, fyldt med kostelig Viin til Klostrets Kj\u00e6lder, og i den er allerede fuldt op af \u00d8l og Mj\u00f8d; der er fuldt op i Kj\u00f8kkenet af f\u00e6ldede Dyr, af P\u00f8lse og Skinke; i Dammene derude sv\u00f8mmer den fede Brasen og den l\u00e6kkre Karudse. Bispen paa B\u00f8rglum er en m\u00e6gtig Mand, han har Land i Eie, og mere vil han vinde; Alt maa b\u00f8ie sig for Oluf Glob. I Thy er d\u00f8d hans rige Fr\u00e6nde. “Fr\u00e6nde er Fr\u00e6nde v\u00e6rst,” det maa Enken dernede sande. Hendes Huusbond raadede der over det hele Land, kun ikke over det geistlige Gods; S\u00f8nnen er i fremmed Land; alt som Dreng sendtes han derud at l\u00e6re fremmed Skik, som hans Hu stod til; i Aaringer h\u00f8rtes ikke fra ham, maaskee er han lagt i sin Grav, og kommer altsaa aldrig hjem at raade, hvor nu hans Moder raader.<\/p>\n

“Hvad, skal Kvinde raade?” siger Bispen. Han sender hende St\u00e6vning og lader hende kalde til Thinge; men hvad hjelper ham det? Hun veg aldrig af fra Loven, og hun har Styrke i sin retf\u00e6rdige Sag.<\/p>\n

Bisp Oluf til B\u00f8rglum, hvad p\u00f8nser Du paa? Hvad skriver Du ned paa det blanke Pergament? Hvad gjemmer det under Segl og Baand, idet Du giver det til Rytter og Svend, der ride med det afsted ud af Landet, langveis bort, til Pavens By.<\/p>\n

Det er L\u00f8vfaldstid, Strandingstid; nu kommer den iisnende Vinter.<\/p>\n

Tvende Gange kom den, nu sidst kommer den heroppe med Velkomst til Rytter og Svend, der med paveligt Brev vende hjem fra Rom, Bandbrev over Enken, der turde kr\u00e6nke den fromme Bisp. “Forbandelse v\u00e6re over hende og Alt, hvad hendes er! Udst\u00f8dt v\u00e6re hun af Kirke og Menighed! Ingen yde hende hjelpsom Haand; Fr\u00e6nder og Venner skye hende som Pest og Spedalskhed!”<\/p>\n

“Det skal kn\u00e6kkes, som ikke vil b\u00f8ies!” siger Bispen paa B\u00f8rglum.<\/p>\n

De slippe hende Allesammen; men hun slipper ikke sin Gud, han er hende V\u00e6rn og V\u00e6rge.<\/p>\n

Et eneste Tyende, en gammel Pige, bliver hende tro; med hende gaaer hun bag Ploven, og Kornet groer, skj\u00f8ndt Jorden er forbandet af Pave og Bisp.<\/p>\n

“Du Helveds Barn! Jeg skal dog faae min Villie!” siger B\u00f8rglums Bisp, “nu r\u00f8rer jeg Dig med Pavens Haand, til St\u00e6vning og Dom!”<\/p>\n

Da sp\u00e6nder hun for Vognen de to sidste Oxer, hun eier, s\u00e6tter sig op med sin Pige og kj\u00f8rer hen over Heden, ud af det danske Land; hun kommer som Fremmed til fremmed Folk, hvor fremmed Tungemaal tales, fremmed Skik bliver \u00f8vet; langt bort, hvor de gr\u00f8nne H\u00f8ie l\u00f8fte sig til Bjerge og Vinen groer. Der kommer reisende Kj\u00f8bm\u00e6nd, de speide angest fra deres varebel\u00e6ssede Vogne, frygte for Overfald af R\u00f8verriddernes Svende. De to fattige Kvinder paa det uselige Kj\u00f8ret\u00f8i, trukket af to sorte Oxer, kj\u00f8re trygt i den usikkre Huulvei og i de t\u00e6tte Skove. Det er i Franken, her m\u00f8der hun en stadselig Ridder, ham f\u00f8lge tolv stridskl\u00e6dte Svende; han standser og seer paa det underlige Tog, og sp\u00f8rger de to Kvinder om deres Reises Maal, og fra hvilket Land de komme; da n\u00e6vner den yngste Thy i Danmark, melder sin Sorg og Elende, og snart faaer det Ende, Vorherre har ledet det saa. Den fremmede Ridder er hendes S\u00f8n. Han r\u00e6kker hende Haanden, han tager hende i Favn; og Moderen gr\u00e6der, det kunde hun ikke i Aaringer, men vel bide sig i L\u00e6ben, saa de varme Blodsdraaber piblede frem.<\/p>\n

Det er L\u00f8vfaldstid, det er Strandingstid, Havet ruller Viinfade i Land til Bispens Kj\u00e6lder og Kj\u00f8kken; der braser over Flammen det spiddede Vildt; deroppe er luunt inden D\u00f8re, nu da Vinteren bider paa. Der h\u00f8res Nyt: Jens Glob til Thy er vendt hjem med sin Moder; Jens Glob gj\u00f8r St\u00e6vning, han st\u00e6vner Bispen for geistlig Ret og Lands Lov og Ret.<\/p>\n

“Det skal hjelpe ham stort!” siger Bispen. “Lad bare din Tr\u00e6tte fare, Ridder Jens!”<\/p>\n

Det er L\u00f8vfaldstid, i det n\u00e6ste Aar, det er Strandingstid, nu kommer den iisnende Vinter; de hvide Bier sv\u00e6rme, de stikke i Ansigtet, til de selv smelte.<\/p>\n

Det er frisk Veir idag, sige Folk, naar de have v\u00e6ret udenfor D\u00f8ren. Jens Glob staaer i Tanker, saa han svier sin side Kjole, ja br\u00e6nder Hul i den<\/p>\n

“Du B\u00f8rglums Bisp! jeg magter Dig dog! Under Pavens Kappe kan Loven ikke naae Dig, men Jens Glob skal naae Dig!”<\/p>\n

Saa skriver han et Brev til sin Svoger, Herr Oluf Hase i Salling, st\u00e6vner ham til at komme Juleaften til Ottesang i Hvidberg Kirke; derovre skal Bispen l\u00e6se Messe, derfor reiser han fra B\u00f8rglum til Thyland, det kjender og veed Jens Glob.<\/p>\n

Eng og Mose ligge med Iis og Snee, de b\u00e6re baade Hest og Rytter, det hele Tog, Bispen med Klerke og Svende; de ride den korteste Vei mellem de skj\u00f8re R\u00f8r, hvor Vinden suser s\u00f8rgeligt.<\/p>\n

Bl\u00e6s i din Messingtrompet, du r\u00e6veskindskl\u00e6dte Spillemand! det klinger godt i den klare Luft. Saa ride de over Hede og Mose, Fata Morganas Enghave i den varme Sommerdag, Syd paa, de ville til Hvidberg Kirke.<\/p>\n

Vinden bl\u00e6ser st\u00e6rkere i sin Trompet, den bl\u00e6ser en Storm, et Guds Veir, det voxer i voldelig V\u00e6lde. Til Guds Huus i det Guds Veir gaaer det afsted. Guds Huus staaer fast, men det Guds Veir farer hen over Mark og Mose, over Fjord og Hav. B\u00f8rglum Bisp naaer til Kirke, det magter nok neppe Herr Oluf Hase, ihvor skrapt han rider. Han kommer med sine M\u00e6nd hinsides Fjorden Jens Glob til Hjelp, nu Bispen skal st\u00e6vnes for den H\u00f8iestes Dom.<\/p>\n

Guds Huus er Retssalen, Alterbordet Rettergangsbord; Lysene ere alt t\u00e6ndte i de sv\u00e6re Messingstager. Stormen l\u00e6ser op Klage og Dom. Det suser i Luften, over Mose og Hede, over de rullende Vande. Ingen F\u00e6rge s\u00e6tter over Fjorden i sligt Guds Veir.<\/p>\n

Oluf Hase staaer ved Ottesund; der afskediger han sine M\u00e6nd, skjenker dem Hest og Harnisk, giver dem Orlov at drage hjem og Hilsen til sin Hustru; alene vil han friste sit Liv i det brusende Vand; men de skulle vidne for ham, at det ikke er hans Skyld, Jens Glob staaer uden Unds\u00e6tning i Hvidberg Kirke. De trofaste Svende slippe ham ikke, de f\u00f8lge ham ud i det dybe Vand. De ti skylles bort; Oluf Hase selv og to af hans Smaadrenge naae den anden Bred; endnu have de fire Miil at ride.<\/p>\n

Det er Midnat forbi, det er Julenat. Vinden har lagt sig; Kirken er oplyst; det straalende Skj\u00e6r skinner gjennem Ruderne ud over Eng og Hede. Ottesangen er endt forl\u00e6ngst; i Guds Huus er der stille, man kan h\u00f8re Voxet dryppe fra Lyset paa Gulvets Sten. Nu kommer Oluf Hase.<\/p>\n

I Vaabenhuset byder Jens Glob ham “Goddag! nu har jeg forligt mig med Bispen!”<\/p>\n

“Det har Du gjort?” siger Oluf, “da skal hverken Du eller Bispen komme med Livet fra Kirken!”<\/p>\n

Og Sv\u00e6rdet farer af Skeden, og Oluf Hase slaaer til, saa Planken splintres i Kirkens D\u00f8r, den, Jens Glob slaaer i mellem ham og sig.<\/p>\n

“Hold inde, kj\u00e6re Svoger, see f\u00f8rst paa Forliget! Jeg har slaget Bispen og alle hans M\u00e6nd. De sige ikke et Muk meer i den hele Sag, og jeg ikke heller om al den Uret, der er skeet min Moder!”<\/p>\n

Tanderne i Lysene paa Alteret skinne saa r\u00f8de, men r\u00f8dere skinner det fra Gulvet; der ligger i Blod Bispen med kl\u00f8vet Pande, og dr\u00e6bte ligge alle hans Svende; der er lydl\u00f8st og stille i den hellige Julenat.<\/p>\n

Men tredie Juledags Aften ringe i B\u00f8rglum Kloster Klokkerne til Lig; den dr\u00e6bte Bisp og de slagne Svende blive stillede til Skue under en sort Baldakin med floromsv\u00f8bte Candelabrer. I S\u00f8lvmors-Kaabe, med Krumstav i de magtl\u00f8se H\u00e6nder, ligger den D\u00f8de, den engang m\u00e6gtige Herre. R\u00f8gelsen dufter, Munkene synge; det klinger som Klage, det klinger som en Vredens og Ford\u00f8mmelsens Dom, som maa den h\u00f8res vidt over Land, baaren af Vinden, sjungen med af Vinden; den l\u00e6gger sig vel til Hvile, men aldrig d\u00f8er den, altid h\u00e6ver den sig igjen og synger sine Sange, synger dem ind i vor Tid, synger heroppe om Bispen paa B\u00f8rglum og hans haarde Fr\u00e6nde; det h\u00f8res i den m\u00f8rke Nat, h\u00f8res af den frygtsomme Bonde, som paa den tunge Sandvei kj\u00f8rer forbi B\u00f8rglum Kloster; h\u00f8res af den lyttende S\u00f8vnl\u00f8se i B\u00f8rglums tykmurede Stuer, og derfor pusler det i de lange, lydskingrende Gange, der f\u00f8re hen til Kirken, hvis tilmurede Indgang l\u00e6ngst er tillukket, men ikke for Overtroens \u00d8ine; de see endnu D\u00f8ren der, og den aabner sig, Lysene fra Kirkens Messingkroner skinne, R\u00f8gelsen dufter, Kirken straaler i Fortids Pragt, Munkene synge Messe over den dr\u00e6bte Bisp, der ligger i S\u00f8lvmors-Kaabe, med Bispestav i sin magtl\u00f8se Haand, og fra hans blege, stolte Pande skinner den blodige Vunde, den skinner som Ild; det er Verdens Sind og onde Lyster, som br\u00e6nde ud.<\/p>\n

Synk i Graven, synk i Nat og Glemsel, uhyggelige Minder fra gamle Dage!<\/p>\n

H\u00f8r Vindens Kast, den d\u00f8ver det rullende Hav. Det er en Storm derude, der vil koste Menneskers Liv! Havet har ikke skiftet Sind med den nye Tid. Det er inat bare Mund til at sluge, imorgen maaskee klart \u00d8ie til at speile sig i, som i gammel Tid, den vi nu have begravet. Sov blidelig, om Du m\u00e6gter det!<\/p>\n

Nu er det Morgen.<\/p>\n

Den nye Tid skinner med Solskin ind i Stuen! Vinden tager Tag endnu. Der meldes om Stranding, som i gammel Tid.<\/p>\n

Inat, dernede ved L\u00f8kken, den lille Fiskerby med de r\u00f8de Tage, vi see den fra Vinduerne heroppe, er strandet et Skib. Det st\u00f8dte paa noget ude, men Redningsraketten bandt Bro mellem Vraget og det faste Land, frelste bleve Alle, der vare ombord, de kom i Land og tilsengs; idag ere de indbudne paa B\u00f8rglum Kloster. I de hyggelige Stuer ville de finde Gjestfrihed og m\u00f8de milde \u00d8ine, kunne hilses i deres eget Lands Sprog; fra Claveret klinger Hjemlandets Melodier, og f\u00f8r disse ere endte, bruser en anden Str\u00e6ng, lydl\u00f8s og dog saa klangfuld og sikker: Tanke-Budstikken naaer til de Skibbrudnes Hjem i fremmed Land, og melder om deres Frelse; da f\u00f8ler Sindet sig let, da kan der tr\u00e6des en Dands ved Gildet iaften i B\u00f8rglums Borgestue. Vals og Langtur ville vi tr\u00e6de, og Sange skulle synges om Danmark og “den tappre Landsoldat” i den nye Tid.<\/p>\n

Velsignet v\u00e6re Du! Nye Tid, rid paa den rensede Luftstr\u00f8m Sommer i By! lad dine Solstraaler lyse ind i Hjerter og Tanker! paa din straalende Grund sv\u00e6ve forbi de m\u00f8rke Sagn fra de haarde, de strenge Tider!<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Bispen paa B\u00f8rglum og hans Fr\u00e6nde \u2013 Illustration \u2013\u00a0The Bishop of Borglum and His Warriors 1865 Nu ere vi oppe i Jylland, helt ovenfor Vildmosen; vi kunne h\u00f8re “Vestervovvov”, h\u00f8re, hvor det ruller, det er ganske n\u00e6rved; men foran os l\u00f8fter sig en stor Sandh\u00f8ide, den har vi … L\u00e6s mere Bispen paa B\u00f8rglum og hans Fr\u00e6nde<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1196","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1196","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1196"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1196\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78168,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1196\/revisions\/78168"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1196"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}