{"id":1188,"date":"2012-03-20T07:42:47","date_gmt":"2012-03-20T06:42:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1188"},"modified":"2016-01-06T16:43:10","modified_gmt":"2016-01-06T15:43:10","slug":"barnet-i-graven","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1188","title":{"rendered":"Barnet i Graven"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr –\u00a0\u00a0Illustration<\/a><\/strong><\/p>\n

Barnet i Graven –\u00a0The Child in the Grave<\/a><\/strong><\/p>\n

1860<\/strong><\/p>\n

Der var Sorg i Huset, der var Sorg i Hjerterne, det yngste Barn, en firaars Dreng, den eneste S\u00f8n, For\u00e6ldrenes Gl\u00e6de og Fremtids Haab, var d\u00f8d; to \u00e6ldre D\u00f8ttre havde de vel, den \u00e6ldste skulde netop i dette Aar confirmeres, velsignede, gode Piger begge To, men det mistede Barn er altid det kj\u00e6reste og dette var det yngste og en S\u00f8n. Det var en tung Pr\u00f8velse. S\u00f8strene s\u00f8rgede som unge Hjerter s\u00f8rge, grebne is\u00e6r ved For\u00e6ldrenes Smerte, Faderen var nedb\u00f8iet, men Moderen overv\u00e6ldet af den store Sorg. Nat og Dag havde hun gaaet om det syge Barn, pleiet det, l\u00f8ftet og baaret det; det var en Deel af hende selv havde hun f\u00f8lt og fornummet, hun kunde ikke t\u00e6nke sig at det var d\u00f8dt, at det skulde l\u00e6gges i Kiste og gjemmes i Graven: Gud kunde ikke tage dette Barn fra hende, meente hun, og da det dog skete og var en Vished, sagde hun i sin syge Smerte:<\/p>\n

“Gud har ikke vidst det! han har hjertel\u00f8se Tjenere her paa Jorden, de handle, som de lyste, de h\u00f8re ikke en Moders B\u00f8nner.”<\/p>\n

Hun slap i sin Smerte Vor herre og da kom m\u00f8rke Tanker, D\u00f8dens Tanker, den evige D\u00f8d, at Mennesket blev Jord i Jorden, og at da Alt var forbi. Ved saadan Tanke havde hun Intet at klamre sig til, men sank i Fortvivlelsens bundl\u00f8se Intet.<\/p>\n

I de tungeste Timer kunde hun ikke gr\u00e6de meer; hun t\u00e6nkte ikke paa de unge D\u00f8ttre hun havde, Mandens Taarer faldt paa hendes Pande, hun saae ikke op til ham; hendes Tanker vare hos det d\u00f8de Barn, al hendes Liv og Leven aandede i at tilbagekalde sig hvert Minde om Barnet, hvert af dets uskyldige Barne-Ord.<\/p>\n

Begravelsesdagen kom, N\u00e6tter forud havde hun ikke sovet, i Morgenstunden overv\u00e6ldedes hun af Tr\u00e6thed og havde nogen Hvile, imens blev Kisten baaren hen i en afsides Stue og Laaget der slaaet til, at hun ikke skulde h\u00f8re Hammerslagene.<\/p>\n

Da hun vaagnede, kom op og vilde see sit Barn, sagde Manden hende i Taarer: “Vi have lukket Laaget; det maatte skee!”<\/p>\n

“Naar Gud er haard mod mig”, udbr\u00f8d hun, “hvorfor skulde saa Menneskene v\u00e6re bedre!” og hun hulkede i Graad.<\/p>\n

Kisten blev Bragt til Graven, den tr\u00f8stel\u00f8se Moder sad hos sine unge D\u00f8ttre, hun saae paa dem, uden at see dem, hendes Tanker havde ikke mere med Hjemmet at gj\u00f8re, hun overgav sig til Sorgen, og den kastede hende som S\u00f8en kaster Skibet, der har mistet Ror og Styrer. Saaledes gik Begravelsesdagen og flere Dage fulgte med samme eensformige, tunge Smerte. Med vaade \u00d8ine og bedr\u00f8vede Blik saae de S\u00f8rgende hjemme paa hende, hun h\u00f8rte ikke deres Tr\u00f8st, hvad kunde de vel ogsaa sige, de vare for bedr\u00f8vede dertil.<\/p>\n

Det var som om hun ikke kjendte til S\u00f8vnen meer, og alene den vilde v\u00e6re hendes bedste Ven, styrke Legemet, kalde Ro i Sj\u00e6len; de fik hende til at l\u00e6gge sig i Sengen, hun laae ogsaa stille som en Sovende. Een Nat, Manden lyttede efter hendes Aandedrag og troede forvist, at hun fandt Hvile og Lettelse, foldede han derfor sine H\u00e6nder, bad og sov snart sundt og fast, m\u00e6rkede ikke, at hun reiste sig, kastede sine Kl\u00e6der om sig og gik saa stille ud af Huset, for at komme derhen hvor hendes Tanker Nat og Dag s\u00f8gte, til Graven, der gjemte hendes Barn. Hun gik gjennem Husets Have, ud paa Marken, hvor Stien f\u00f8rte uden om Byen hen til Kirkegaarden; Ingen saae hende, hun saae Ingen.<\/p>\n

Det var deiligt stjerneklart, Luften endnu saa mild, det var f\u00f8rst i September. Hun kom ind paa Kirkegaarden, hen til den lille Grav, den var som en eneste stor Bouquet af Blomster, de duftede, hun satte sig ned, b\u00f8iede sit Hoved imod Graven, som skulde hun gjennem det t\u00e6tte Jordlag kunde see sin lille Dreng, hvis Smiil hun saa levende huskede; det kj\u00e6rlige Udtryk i \u00d8inene, selv paa Sygeleiet, var jo aldrig til at glemme, hvor talende havde der hans Blik v\u00e6ret, naar hun b\u00f8iede sig over ham og tog hans fine Haand, den han ikke selv m\u00e6gtede at l\u00f8fte. Som hun havde siddet ved hans Seng sad hun nu ved hans Grav, men her havde Taarerne frit l\u00f8b, de faldt paa Graven.<\/p>\n

“Du vil ned til dit Barn!” sagde en Stemme t\u00e6t ved, den l\u00f8d saa klar, saa dyb, den klang ind i hendes Hjerte, hun saae op, og der stod hos hende en Mand, hyllet i en stor S\u00f8rgekappe med H\u00e6tte ned om Hovedet, men dog saa tillidsv\u00e6kkende, hans \u00d8ine straalede som var han i Ungdoms Aar.<\/p>\n

“Ned til mit Barn!” gjentog hun og der laae en Fortvivlelsens B\u00f8n deri.<\/p>\n

“T\u00f8r Du f\u00f8lge mig?” spurgte Skikkelsen. “Jeg er D\u00f8den!”<\/p>\n

Og hun nikkede bekr\u00e6ftende; da var det med Eet, som om alle Stjerner ovenover lyste med Fuldmaanens Glands, hun saae den brogede Farvepragt i Blomsterne paa Graven, Jordd\u00e6kket her gav bl\u00f8dt og sagte efter, som et sv\u00e6vende Kl\u00e6de, hun sank, og Skikkelsen bredte sin sorte Kappe om hende, det blev Nat, D\u00f8dens Nat, hun sank dybere end Gravspaden tr\u00e6nger ned, Kirkegaarden laae som et Tag over hendes Hoved.<\/p>\n

Kappens Flig gled til Side, hun stod i en m\u00e6gtig Hal, der bredte sig stor og venlig; det var Skumring rundt om, men foran hende, og i samme Nu, t\u00e6t op til sit Hjerte, holdt hun sit Barn, det tilsmilede hende i en Skj\u00f8nhed, st\u00f8rre end nogensinde f\u00f8r; hun udst\u00f8dte et Skrig, dog h\u00f8rligt blev det ikke, thi t\u00e6t ved, og derpaa igjen langt borte og atter n\u00e6r, l\u00f8d en svulmende, deilig Musik, aldrig f\u00f8r havde saa saligstemmende Toner naaet til hendes \u00d8re, de klang hin Side det natsorte, t\u00e6tte Forh\u00e6ng, der skilte Hallen fra det store Evigheds-Land.<\/p>\n

“Min s\u00f8de Moder! min egen Moder!” h\u00f8rte hun sit Barn sige. Det var den kjendte, elskede R\u00f8st; og Kys fulgte paa Kys i uendelig Lyksalighed; og Barnet pegede hen paa det m\u00f8rke Forh\u00e6ng.<\/p>\n

“Saa deiligt er der ikke oppe paa Jorden! seer Du, Moder! seer Du dem Allesammen! det er Lyksalighed!”<\/p>\n

Men Moderen saae Intet, der hvor Barnet pegede, Intet, uden den sorte Nat; hun saae med jordiske \u00d8ine, saae ikke saaledes som Barnet, det Gud havde kaldt til sig, hun h\u00f8rte Klangen, Tonerne, men hun fornam ikke Ordet, det hun havde at troe.<\/p>\n

“Nu kan jeg flyve, Moder!” sagde Barnet, “flyve med alle de andre glade B\u00f8rn lige derind til Gud! jeg vil det saa gjerne, men naar Du gr\u00e6der, som Du nu gr\u00e6der, kan jeg ikke komme fra Dig, og jeg vilde saa gjerne! maa jeg dog ikke nok! Du kommer jo derind til mig om ganske lidt, s\u00f8de Moder!”<\/p>\n

“O bliv, o bliv!” sagde hun, “kun et \u00d8ieblik endnu! en eneste Gang endnu maa jeg see paa Dig, kysse Dig, holde Dig fast i mine Arme!”<\/p>\n

Og hun kyssede og holdt fast. Da l\u00f8d hendes Navn deroven fra; saa klagende kom disse Toner; hvad var det dog?<\/p>\n

“H\u00f8rer Du!” sagde Barnet, “det er Fader, som kalder paa Dig!”<\/p>\n

Og atter, efter faa Secunder, l\u00f8d dybe Suk, som fra B\u00f8rn der gr\u00e6de.<\/p>\n

“Det er mine S\u00f8stre!” sagde Barnet, “Moder, Du har jo ikke glemt dem!”<\/p>\n

Og hun huskede de Tilbageblevne, en Angst betog hende, hun saae frem for sig og altid sv\u00e6vede Skikkelser forbi, hun troede at kjende Nogle, de sv\u00e6vede gjennem D\u00f8dens Hal, hen mod det m\u00f8rke Forh\u00e6ng og der forsvandt de. Om vel hendes Mand, hendes D\u00f8ttre kom tilsyne? Nei! deres Raab, deres Suk l\u00f8d endnu deroven fra; n\u00e6r havde hun ganske glemt dem for den D\u00f8de.<\/p>\n

“Moder, nu ringer Himmeriges Klokker!” sagde Barnet. “Moder, nu staaer Solen op!”<\/p>\n

Og der str\u00f8mmede et overv\u00e6ldende Lys mod hende; – Barnet var borte, og hun l\u00f8ftedes – det blev koldt rundt om hende, hun h\u00e6vede sit Hoved og saae, at hun laae paa Kirkegaarden paa sit Barns Grav; men Gud var i Dr\u00f8mmen bleven en St\u00f8tte for hendes Fod, et Lys for hendes Forstand, hun b\u00f8iede sine Kn\u00e6 og bad:<\/p>\n

“Tilgiv mig, Herre min Gud! at jeg vilde holde en evig Sj\u00e6l fra sin Flugt, og at jeg kunde glemme mine Pligter mod de Levende, Du her gav mig!” Og ved disse Ord var det som om hendes Hjerte fandt Lettelse! Da br\u00f8d Solen frem, en lille Fugl sang over hendes Hoved, og Kirkeklokkerne ringede til Morgensang. Der blev saa helligt rundt om. helligt som i hendes Hjerte! hun kjendte sin Gud, hun kjendte sine Pligter, og i L\u00e6ngsel skyndte hun sig til Hjemmet. Hun b\u00f8iede sig over Manden, hendes varme, inderlige Kys v\u00e6kkede ham, og de talte Hjertes Inderlighedens Ord, og hun var st\u00e6rk og mild som Hustruen kan v\u00e6re det, fra hende kom Fortr\u00f8stningens V\u00e6ld.<\/p>\n

“Guds Villie er altid den bedste!”<\/p>\n

Og Manden spurgte hende: “hvorfra fik Du med Eet denne Kraft, dette tr\u00f8stende Sind?”<\/p>\n

Og hun kyssede ham og kyssede sine B\u00f8rn:<\/p>\n

“Jeg fik det fra Gud, ved Barnet i Graven!”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr –\u00a0\u00a0Illustration Barnet i Graven –\u00a0The Child in the Grave 1860 Der var Sorg i Huset, der var Sorg i Hjerterne, det yngste Barn, en firaars Dreng, den eneste S\u00f8n, For\u00e6ldrenes Gl\u00e6de og Fremtids Haab, var d\u00f8d; to \u00e6ldre D\u00f8ttre havde de vel, den \u00e6ldste skulde netop i dette … L\u00e6s mere Barnet i Graven<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1188","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1188","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1188"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1188\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78163,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1188\/revisions\/78163"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1188"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}