{"id":1186,"date":"2012-03-20T07:41:58","date_gmt":"2012-03-20T06:41:58","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1186"},"modified":"2017-12-20T15:00:18","modified_gmt":"2017-12-20T14:00:18","slug":"anne-lisbeth","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1186","title":{"rendered":"Anne Lisbeth"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Anne Lisbeth –\u00a0Anne Lisbeth<\/a><\/strong><\/p>\n

1859<\/strong><\/p>\n

Anne Lisbeth var som Melk og Blod, ung og forn\u00f8iet, deilig at see paa, T\u00e6nderne skinnede saa hvide, \u00d8inene saa klare; Foden var let i Dandsen og Sindet endnu mere let! hvad kom der ud af det? – “Den lede Unge!” – ja, deilig var han ikke! han blev sat ud til Gr\u00f8ftegraverens Kone, Anne Lisbeth kom paa det grevelige Slot, sad i stadselig Stue med Kl\u00e6der af Silke og Fl\u00f8iel; ikke en Vind turde bl\u00e6se paa hende, Ingen sige hende et haardt Ord, for det havde hun Skade af og det turde hun ikke taale. Hun ammede det grevelige Barn, det var fiint som en Prinds, deiligt som en Engel, hvor elskede hun dette Barn; hendes eget, ja det var i Gr\u00f8ftegraverens Huus, hvor ikke Gryden kogte over, men Munden kogte over, og oftest var der Ingen hjemme, Drengen gr\u00e6d, men hvad Ingen h\u00f8rer det Ingen r\u00f8rer, han gr\u00e6d sig is\u00f8vn og i S\u00f8vnen f\u00f8ler man ikke til Sult og T\u00f8rst, S\u00f8vnen er saadan en god Opfindelse; i Aaringer – ja, som Tiden gaaer, skyder Ukrud op, siger man, Anne Lisbeths Dreng sk\u00f8d op, og dog var han sat i V\u00e6xten, sagde de; men heelt var han voxet ind i Familien her, de havde faaet Penge derfor, Anne Lisbeth var ham aldeles qvit, hun var Kj\u00f8bstadmadame, havde det luunt og godt inde og Hat paa, gik hun ud, men hun gik aldrig til Gr\u00f8ftegraverens, det var saa langt fra Staden og hun havde der heller ikke Noget at gj\u00f8re, Drengen var deres og t\u00e6re sin Kost kunde han, sagde de, Gavn for F\u00f8den skulde han gj\u00f8re, og saa passede han Mads Jensens r\u00f8de Ko, han kunde nok r\u00f8gte og tage sig Noget for. –<\/p>\n

L\u00e6nkehunden paa Herregaardens Blegdam sidder i Solskinet stolt oven paa sit Huus og gj\u00f8er af hver, der kommer forbi, i Regnveiret kryber den indenfor, ligger t\u00f8rt og luunt. Anne Lisbeths Dreng sad paa Gr\u00f8ften i Solskin, snittede paa en T\u00f8irep\u00e6l, i Foraaret vidste han tre Jordb\u00e6rplanter i Blomster, de vilde nok s\u00e6tte B\u00e6r, det var hans gladeste Tanke, men der kom ingen B\u00e6r. Han sad i Regn og Rusk, blev vaad til Skindet, den skarpe Vind t\u00f8rrede siden T\u00f8iet paa Kroppen; kom han til Gaarden blev han puffet og st\u00f8dt, han var led og grim, sagde Piger og Karle, det var han vandt til – aldrig elsket!<\/p>\n

Hvordan gik det Anne Lisbeths Dreng? Hvorledes skulde det gaae ham? det var hans Lod: “aldrig elsket.”<\/p>\n

Fra Landjorden blev han kastet overbord, gik tils\u00f8es paa en ussel Skude, sad ved Roret, mens Skipperen drak; skiden og led var han, forfrossen og graadig, man skulde troe, at han aldrig havde v\u00e6ret m\u00e6t og det havde han heller ikke.<\/p>\n

Det var seent paa Aaret, raat, vaadt, bl\u00e6sende Veir, Vinden skar koldt gjennem de tykke Kl\u00e6der, is\u00e6r til S\u00f8es, og der gik for eet Seil en ussel Skude med kun to Mand ombord, ja kun een og en halv kan man ogsaa sige, det var Skipperen og hans Dreng. Tusm\u00f8rke havde det v\u00e6ret den hele Dag, nu blev det sortere, det var en bidende Kulde. Skipperen tog sig en Dram det kunde varme indvendig! Flasken var fremme og Glasset med, det var heelt for oven, men Foden kn\u00e6kket af, og havde istedetfor den en tilsnittet blaamalet Tr\u00e6klods at staae paa. – En Dram gjorde godt, to gjorde bedre, meente Skipperen. Drengen sad ved Roret, det, han holdt paa med sine haarde, tj\u00e6rede H\u00e6nder, grim var han, Haaret stridt, forkuet og forkrympet var han, det var Gr\u00f8ftegraverens Dreng, i Kirkebogen hed han Anne Lisbeths.<\/p>\n

Vinden skar paa sin Viis, Skuden paa sin! Seilet bovnede, Vinden havde fat, der var flyvende Fart – raat, vaadt rundt omkring, men mere endnu kunde der komme – Stop! – hvad var det! hvad st\u00f8dte, hvad sprang, hvad greb i Skuden? den dreiede sig om! kom der et Skybrud, l\u00f8ftede sig en Braads\u00f8? – Drengen ved Roret skreg h\u00f8it: “I Jesu Navn!” Skuden var st\u00f8dt paa en m\u00e6gtig Steen i Havbunden og sank som en gammel Sko i Gadekj\u00e6ret; sank med Mand og Muus som man siger; og der var Muus, men kun halvanden Mand: Skipperen og Gr\u00f8ftegraverens Dreng. Ingen saae det, uden de skrigende Maager og Fiskene dernede, ja og de saae det ikke endda saa rigtigt, thi de fore forskr\u00e6kkede tilside, da Vandet buldrede ind i Skuden, der sank; knap en Favn under Vandet stod den; gjemte vare de to; gjemte, glemte! kun Glasset med den blaamalede Tr\u00e6klods til Fod sank ikke, Tr\u00e6klodsen holdt det oppe; Glasset drev for at kn\u00e6kkes over og skylles op paa Stranden, – hvor og naar? ja det var jo ikke noget videre! nu havde det tjent ud og det havde v\u00e6ret elsket; det havde ikke Anne Lisbeths Dreng! dog i Himmeriges Rige vil ingen Sj\u00e6l kunde sige meer: “aldrig elsket!”<\/p>\n

Anne Lisbeth var i Kj\u00f8bstaden og det allerede i mange Aar, blev kaldt Madam og kneisede is\u00e6r op, naar hun talte om gamle Minder, den grevelige Tid, da hun kj\u00f8rte i Karreet og kunde talte med Grevinder og Baronesser. Hendes s\u00f8de Grevebarn var den yndigste Guds Engel, den kj\u00e6rligste Sj\u00e6l, han havde holdt af hende og hun havde holdt af ham. De havde kysset hinanden og klappet hinanden, han var hendes Gl\u00e6de, hendes halve Liv. Nu var han stor, var fjorten Aar, havde L\u00e6rdom og Deilighed; hun havde ikke seet ham siden hun bar ham paa sine Arme; ikke havde hun i mange Aaringer v\u00e6ret paa det grevelige Slot, det var en heel Reise derhen.<\/p>\n

“Jeg maa tage det overtv\u00e6rt engang!” sagde Anne Lisbeth, “jeg maa til min Herlighed, til mit s\u00f8de Grevebarn! ja, han l\u00e6nges vist ogsaa efter mig, t\u00e6nker paa mig, holder af mig, som da han hang med sine Engle-Arme om min Hals og sagde: “An-Lis!” det var ligesom en Violin! ja jeg maa tage det overtv\u00e6rt og see ham igjen!”<\/p>\n

Hun kj\u00f8rte med Kalvevogn, hun gik paa sin Fod, hun kom til det grevelige Slot, det var stort og skinnende som altid f\u00f8r, Haven som f\u00f8r derudenfra, men Folkene i Huset vare alle Fremmede, ikke Een af dem kjendte Noget til Anne Lisbeth, de vidste ikke hvad hun havde betydet her engang, det vilde nok Grevinden sige dem, ogsaa hendes egen Dreng! hvor l\u00e6ngtes hun efter ham.<\/p>\n

Nu var Anne Lisbeth her; l\u00e6nge maatte hun vente og Ventetid er lang! F\u00f8r Herskabet gik til Bords blev hun kaldt ind til Greveinden, og meget godt tiltalt. Sin s\u00f8de Dreng skulde hun see efter Bordet, saa blev hun kaldt ind igjen!<\/p>\n

Hvor var han bleven stor, lang og tynd, men de yndige \u00d8ine havde han og den Engle-Mund! han saae paa hende, men han sagde ikke et Ord. Han kjendte hende vist ikke. Han vendte sig om, vilde gaae igjen, men da tog hun hans Haand, trykkede den op til sin Mund! “Naa, det er godt!” sagde han, og saa gik han ud af Stuen, han, hendes Kj\u00e6rligheds Tanke, han, som hun havde elsket og elskede h\u00f8iest, han, hendes jordiske Stolthed.<\/p>\n

Anne Lisbeth gik udenfor Slottet paa den aabne Landevei, hun var saa trist; han havde v\u00e6ret saa fremmed imod hende, ikke havt Tanke for hende, ikke Ord, han, som hun engang ved Nat og Dag havde baaret, og altid bar i Tanken.<\/p>\n

Der fl\u00f8i en stor sort Ravn ned paa Veien foran hende, skreg, skreg igjen, “Eia!” sagde hun, “hvad er Du for en Ulykkensfugl!”<\/p>\n

Hun kom forbi Gr\u00f8ftegraverens Huus, der stod Konen i D\u00f8ren og saa talte de sammen.<\/p>\n

“Du er vel ved Magt!” sagde Gr\u00f8ftegraverens Kone, “Du er tyk og fed! Dig gaaer det godt!”<\/p>\n

“Saam\u00e6nd!” sagde Anne Lisbeth.<\/p>\n

“Fart\u00f8iet med dem er da forgaaet!” sagde Gr\u00f8ftegraverens Kone. “Lars Skipper og Drengen ere druknede begge To. Nu har de Ende paa det. Jeg havde dog troet, at Drengen engang skulde kunne have hjulpet mig med en Skilling, Dig kostede han nu ikke meer, Anne Lisbeth!”<\/p>\n

“Ere de druknede!” sagde Anne Lisbeth, og saa talte de ikke mere om den Ting. Anne Lisbeth var saa bedr\u00f8vet, fordi hendes Grevebarn ikke gad tale til hende, hun, som elskede ham og havde taget den lange Vei for at komme her, det havde ogsaa kostet Penge, Forn\u00f8ielsen, hun havde faaet, var ikke stor, men det sagde hun her ikke et Ord om, hun vilde ikke lette sit Sind ved at tale om det til Gr\u00f8ftegraverens Kone, hun kunde jo troe, at hun ikke meer var anseet hos Grevens. Da skreg igjen Ravnen hen over hende.<\/p>\n

“Det sorte Spectakel,” sagde Anne Lisbeth, “gj\u00f8r mig nok forskr\u00e6kket i Dag!”<\/p>\n

Hun havde bragt med kaffeb\u00f8nner og Cichorie, det vilde v\u00e6re en Velgjerning mod Gr\u00f8ftegraverens Kone at give hende det til at lave en Skaal Kaffe, Anne Lisbeth kunde faae sig en kop med, og Gr\u00f8ftegraverens Kone gik hen at koge den, og Anne Lisbeth satte sig paa en Stol og der faldt hun i S\u00f8vn; da dr\u00f8mte hun om Den, hun aldrig f\u00f8r havde dr\u00f8mt om, det var underligt nok: hun dr\u00f8mte om sit eget Barn, der her i Huset havde sultet og skraalet, drevet for Lud og koldt Vand, og nu laae i det dybe Hav, Vor Herre vidste hvor. hun dr\u00f8mte, at hun sad hvor hun sad, og at Gr\u00f8ftegraverens Kone var ude at lave kaffe, hun kunde lugte B\u00f8nnerne, og der stod i D\u00f8ren saadan en deilig Een, han var ligesaa kj\u00f8n som Grevebarnet, og den Lille sagde:<\/p>\n

“Nu forgaaer Verden! hold Dig fast ved mig, for Du er dog min Moder! Du har en Engel i Himmeriges Rige! hold fast ved mig!”<\/p>\n

Og saa greb han efter hende, men der l\u00f8d saadan et Rabalder, det var nok Verden der gik fra hinanden, og Englen l\u00f8ftede sig og holdt hende fast i hendes S\u00e6rke\u00e6rme, saa fast, syntes hun, at hun lettedes fra Jorden, men der hang sig Noget saa tungt ved hendes Been, det laae hen over hendes Ryg, det var ligesom om hundrede Qvinder klyngede sig fast, og de sagde: “Skal Du frelses, maae vi ogsaa! h\u00e6ng paa! h\u00e6ng paa!” og saa hang de Allesammen paa; det var for Meget, “Ritsch-ratsch!” sagde det, \u00c6rmet fl\u00e6ngedes og Anne Lisbeth faldt forf\u00e6rdeligt, saa at hun vaagnede ved det – og var lige ved at styrte om med Stolen, hun sad paa, hun var saa fortumlet i Hovedet, at hun slet ikke kunde huske hvad hun havde dr\u00f8mt, men noget Ilde havde det v\u00e6ret.<\/p>\n

Saa blev Kaffen drukken, saa blev der talt, og saa gik Anne Lisbeth til den n\u00e6rmeste By, hvor hun skulde tr\u00e6ffe Fragtmanden og endnu denne Aften og Nat kj\u00f8re med ham til sit Hjemsted; men da hun kom til Fragtmanden, sagde han, at de ikke kunde komme afsted f\u00f8r den n\u00e6ste Dags Aften, hun t\u00e6nkte da over, hvad det vilde koste hende at blive, t\u00e6nkte over Veil\u00e6ngden og bet\u00e6nkte, at gik hun langs Stranden og ikke af Kj\u00f8reveien, da var det n\u00e6sten to Miil kortere; det var jo h\u00f8it Veir og nok Fuldmaane, og saa vilde Anne Lisbeth gaae, n\u00e6ste Dag kunde hun v\u00e6re hjemme<\/p>\n

Solen var nede, Aftenklokkerne klang endnu, – nei, det var ikke Klokkerne, det var Peder Oxes Fr\u00f8er, der koaxede i K\u00e6rene. Nu taug de, Alt var stille, ikke en Fugl h\u00f8rte man, hver af dem var til Ro, og Uglen var nok ikke hjemme; lydl\u00f8st var der ved Skov og Strand, hvor hun gik, hun h\u00f8rte sine egne Fodtrin i Sandet, Havet havde ikke Skvulpen, Alt derude i det dybe Vand var lydl\u00f8st; stumme vare de Alle dernede, de Levende og de D\u00f8de.<\/p>\n

Anne Lisbeth gik og t\u00e6nkte ikke paa nogen Ting, som man siger, hun var borte fra sine Tanker, men Tankerne vare ikke borte fra hende, de ere aldrig borte fra os, de ligge bare i en D\u00f8s, baade de levendegjorte Tanker, der havde lagt sig, og de, som endnu ikke have r\u00f8rt sig. Men Tankerne kommer nok frem, de kunne r\u00f8re sig i Hjertet, r\u00f8re sig i vort Hoved eller falde ned over os!<\/p>\n

“God Gjerning har sin Velsignelsens Frugt!” staaer der skrevet; “i Synden er D\u00f8d!” staaer der ogsaa skrevet! Meget staaer skrevet, Meget er sagt, man veed det ikke, man husker ikke, saadan gik det Anne Lisbeth; men det kan gaae op for Een, det kan komme!<\/p>\n

Alle Laster, alle Dyder ligge i vort Hjerte! i dit, i mit! de ligge som smaa ikke synlige Korn; saa kommer der udenfra en Solstraale, en ond Haands Ber\u00f8relse, Du dreier om Hj\u00f8rnet, til H\u00f8ire eller Venstre, ja, det kan afgj\u00f8re det, og det lille Fr\u00f8korn rystes, det svulmer derved, det spr\u00e6nges, og gyder sine Safer i alt dit Blod og saa er Du paa Farten. Det er \u00e6ngstende Tanker; dem har man ikke naar man gaaer i en D\u00f8s, men de ere i R\u00f8re: Anne Lisbeth gik i en D\u00f8s, Tankerne vare i R\u00f8re! Fra Kyndelmisse til Kyndelmisse har Hjertet Meget paa sit Regnebr\u00e6t, det har Aars Regnskab, Meget er glemt, Synd i Ord og Tanker mod Gud, vor N\u00e6ste og mod vor egen Samvittighed; vi t\u00e6nke ikke derover, det gjorde heller ikke Anne Lisbeth, hun havde intet Ondt gjort mod Lands Lov og Ret, hun var meget godt anseet, skikkelig og h\u00e6derlig, vidste hun. Og som hun nu gik ved Stranden, – hvad var det der laae? Hun standsede; hvad var der skyllet op? en gammel Mandshat laae der. Hvor mon den var gaaet overbord. Hun gik n\u00e6rmere, blev staaende og saae paa den, – eia! hvad laae der! hun blev ganske forskr\u00e6kket; men der var ikke Noget at blive forskr\u00e6kket over, det var Tang og Siv, der laae snoet hen over en stor aflang Steen, det saae ud som et heelt Menneske, det var kun Siv og Tang, men forskr\u00e6kket blev hun og idet hun gik videre, kom hende i Tanke saa Meget, hun havde h\u00f8rt som Barn, al den Overtro om “Strandvarslet”, Sp\u00f8gelset af den Ubegravne, der laae skyllet op paa den \u00f8de Strandbred. “Strandvaskeren”: den d\u00f8de Krop, den gjorde Intet, men dens Sp\u00f8gelse, Strandvarslet fulgte den eensomme Vandrer, hang sig fast og forlangte at b\u00e6res til Kirkegaarden, for at begraves i christen Jord. “H\u00e6ng paa! h\u00e6ng paa!” sagde det; og som Anne Lisbeth gjentog for sig selv disse Ord, gik med Eet op for hende hele hendes Dr\u00f8m, saa lyslevende, hvorledes M\u00f8drene havde klyget sig til hende med dette Udraab: “h\u00e6ng paa! h\u00e6ng paa!” hvorledes Verden sank, hendes S\u00e6rke\u00e6rme revnede og hun faldt fra sit Barn, der i Dommens Stund vilde have holdt hende oppe. Hendes Barn, hendes eget kj\u00f8delige Barn, det, hun aldrig havde elsket, ja, ikke engang t\u00e6nkt paa, dette Barn var nu paa Havsens Bund, det kunde som Strandvarsel komme og raabe: “h\u00e6ng paa! h\u00e6ng paa! bring mig i christen Jord!” og idet hun t\u00e6nkte det, prikkede Angesten hende i H\u00e6lene, saa at hun gik raskere; Frygten kom som en kold klam Haand og lagde sig i hendes Hjertekule, saa hun var lige ved at faae ondt, og i det hun nu saae ud over Havet, blev der tykkere og t\u00e6ttere; en tung Taage sk\u00f8d sig frem, lagde sig om Busk og Tr\u00e6er, de fik et underligt Udseende derved. Hun vendte sig for at see efter Maanen, der stod bagved hende, den var som en bleg Skive uden Straaler, det var som Noget havde lagt sig tungt paa alle hendes Lemmer: h\u00e6ng paa! h\u00e6ng paa! t\u00e6nkte hun, og da hun igjen vendte sig om og saae paa Maanen, syntes hun, at dens hvide Ansigt var lige t\u00e6t ved hende, og Taagen hang som et Lin ned over hendes Skuldre: “h\u00e6ng paa! bring mig i christen Jord!” vilde hun h\u00f8re og h\u00f8rte ogsaa en Lyd, saa huul, saa s\u00e6r, den kom ikke fra Fr\u00f8erne i K\u00e6ret, ikke fra Ravne eller Krager, for dem saae hun jo ikke, “begrav mig! begrav mig!” klang det lydeligt! ja, det var Strandvarslet af hendes Barn, der laae paa Havsens Bund, det fik ikke Fred f\u00f8r det blev baaret til Kirkegaarden og Graven gravet i christen Jord. Derhen vilde hun gaae, der vilde hun grave, hun gik i den Retning hvor Kirken laae, og da syntes hun at Byrden blev lettere, den forsvandt, og hun vilde saa igjen vende om og naae ad den korteste Vei hjem, men da knugede det hende igjen: h\u00e6ng paa! h\u00e6ng paa! – det l\u00f8d som Fr\u00f8ernes Qv\u00e6k, det l\u00f8d som en klynkende Fugl, det l\u00f8d saa grangiveligt “begrav mig! begrav mig!”<\/p>\n

Taagen var kold og klam, hendes Haand og Ansigt var koldt og klamt af R\u00e6dsel! udenom hende klemte det, indeni hende blev der et uendeligt Rum for Tanker, hun f\u00f8r aldrig havde fornummet.<\/p>\n

I een Foraarsnat her i Norden kan B\u00f8geskoven springe ud, staae i sin unge, lyse Pragt ved Dagens Solskin, i eet eneste Secund kan indeni os h\u00e6ve og udfolde sig den S\u00e6d af Synd i Tanke, Ord og Gjerning, der i vort f\u00f8rste Liv er nedlagt; den l\u00f8fter og udfolder sig i eet eneste Secund, naar Samvittigheden vaagner; og Vor Herre v\u00e6kker den, naar vi mindst vente det; da er det Intet at undskylde, Gjerningen staaer og vidner, Tankerne faae Ord og Ordene klinge lydeligt ud over Verden. Vi forf\u00e6rdes over, hvad vi have baaret i os og ikke qvalt, forf\u00e6rdes over, hvad vi i Overmod og Tankel\u00f8shed have str\u00f8et ud. Hjertet har i Gjemme alle Dyder, men ogsaa alle Laster, og de kunne trives selv i den goldeste Grund.<\/p>\n

Anne Lisbeth rummede i Tankerne, hvad vi her have sagt i Ord, hun var overv\u00e6ldet deraf, hun sank til Jorden, kr\u00f8b henad den et Stykke, “Begrav mig! begrav mig!” sagde det, og helst havde hun begravet sig selv, dersom Graven var en evig Forglemmelse af Alt. – Det var Alvorens V\u00e6kkelses-Stund med Gru og Angest. Overtroen kom Hedt og Koldt i hendes Blod, saa Meget, hun aldrig gad tale om, kom i Tanke. Lydl\u00f8s, som Skyens Skygge i det klare Maaneskin, foer forbi hende et Syn, hun havde h\u00f8rt om det f\u00f8r. T\u00e6t forbi hende joge fire fnysende Heste, Ilden skinnede dem ud af \u00d8ine og N\u00e6sebor, de trak en gloende Karreet, i den sad den onde Herremand, der for meer end et hundred Aar siden havde huseret her i Egnen. Hver Midnat, hed det, foer han ind i sin Gaard og vendte strax igjen, han var ikke hvid som man siger den D\u00f8de er, nei, han var sort som et Kul, et udbr\u00e6ndt Kul. Han nikkede til Anne Lisbeth og vinkede: “h\u00e6ng paa! h\u00e6ng paa! saa kan Du igjen kj\u00f8re i grevelig Vogn og glemme dit Barn!”<\/p>\n

Mere iilsom skyndte hun sig afsted og hun naaede Kirkegaarden; men de sorte Kors og de sorte Ravne blandede sig for hendes \u00d8ine, Ravnene Skreg som Ravnen i Dag havde skreget, dog nu forstod hun hvad det var, den sagde: “jeg er Ravnemoder! jeg er Ravnemoder!” sagde hver af dem, og Anne Lisbeth vidste, at Navnet ogsaa gjaldt hende, hun vilde maaskee blive forvandlet til saadan en sort Fugl og ideligt maatte skrige, hvad den skreg, fik hun ikke Graven gravet.<\/p>\n

Og hun kastede sig ned paa Jorden, og hun gravede med sine H\u00e6nder en Grav i den haarde Jord, saa at Blodet sprang hende ud af Fingrene.<\/p>\n

“Begrav mig! begrav mig!” l\u00f8d det ideligt, hun frygtede for Hanegal og den f\u00f8rste r\u00f8de Stribe i \u00d8st, thi kom de f\u00f8r hendes Arbeide var endt, da var hun fortabt. Og Hanen galede og i \u00d8st lyste det – – Graven var kun halv gravet, en isnende Haand gled hen over hendes Hoved og Ansigt ned til Hjertestedet. “Halv Grav kun!” sukkede det og sv\u00e6vede bort, ned paa Havsens Bund, ja, det var Strandvarslet; Anne Lisbeth sank overv\u00e6ldet og betagen til Jorden, hun havde ikke Tanke eller Fornemmelse.<\/p>\n

Det var lys Dag, da hun kom til sig selv, to Karle l\u00f8ftede hende i Veiret; hun laae ikke paa Kirkegaarden, men nede paa Strandbredden, og der havde hun gravet foran sig et dybt Hul i Sandet og skaaret sine Fingre tilblods paa et s\u00f8nderbrudt Glas, hvis skarpe Stilk stak i en blaamalet Tr\u00e6fod. Anne Lisbeth var syge; Samvittigheden havde blandet Overtroens Kort, lagt dem op og faaet ud deraf, at nu havde hun kun en halv Sj\u00e6l, den anden Halvdel havde hendes Barn taget med sig ned paa Havsens Bund; aldrig vilde hun kunne flyve op mod Himmeriges Naade, f\u00f8r hun havde igjen den anden halve Deel, der holdtes paa i det dybe Vand; Anne Lisbeth kom til sit Hjem, hun var ikke det Menneske meer, hun f\u00f8r havde v\u00e6ret; hendes Tanker vare spegede som Garnet, der speges, een Traad kun havde hun red, den, at b\u00e6re Strandvarslet til Kirkegaarden, grave det en Grav og derved vinde sin hele Sj\u00e6l tilbage.<\/p>\n

Mangen Nat blev hun savnet i sit Hjem og altid fandt man hende da ved Stranden, hvor hun ventede paa Strandvarslet; saaledes hengik et heelt Aar, da forsvandt hun igjen en Nat, men var ikke at finde; hele den f\u00f8lgende Dag gik hen med forgj\u00e6ves S\u00f8gen.<\/p>\n

Henimod Aften, da Degnen kom ind i Kirken for at ringe til Solnedgang, saae han foran Altret laae Anne Lisbeth; her havde hun v\u00e6ret fra den tidlige Morgenstund, hendes Kr\u00e6fter vare n\u00e6sten borte, men hendes \u00d8ine lyste, hendes Ansigt havde en r\u00f8dmende Glands; de sidste Solstraaler skinnede ind paa hende, straalede hen over Alterbordet paa de blanke Sp\u00e6nder af Bibelen, der laae opslaaet, med de Ord af Propheten Joel: “S\u00f8nderriver Eders Hjerter og ikke Eders Kl\u00e6der, vender om til Herren!” – “det var nu saaledes tilf\u00e6ldigt!” sagde man, som saa Meget er tilf\u00e6ldigt!<\/p>\n

I Anne Lisbeths Ansigt, som Solen belyste, var der at l\u00e6se om Fred og Naade. Hun var saa vel! sagde hun. Nu havde hun forvundet Sit! i Nat havde Strandvarslet, hendes eget Barn, v\u00e6ret hos hende, det havde sagt: Du gravede kun halv Grav – for mig, men Du har nu Aar og Dag begravet mig heelt i dit Hjerte, og der gjemmer en Moder sit Barn bedst! og saa havde det givet hende igjen hendes tabte halve Sj\u00e6l og ledet hende herind i Kirken.<\/p>\n

“Nu er jeg i Guds huus!” sagde hun, “og i det er man salig!”<\/p>\n

Da Solen var heelt nede, var Anne Lisbeths Sj\u00e6l heelt oppe, hvor der er ingen Frygt, naar den her udstridt, og udskridt havde Anne Lisbeth.<\/p>\n

Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Anne Lisbeth –\u00a0Anne Lisbeth 1859 Anne Lisbeth var som Melk og Blod, ung og forn\u00f8iet, deilig at see paa, T\u00e6nderne skinnede saa hvide, \u00d8inene saa klare; Foden var let i Dandsen og Sindet endnu mere let! hvad kom der ud af det? – “Den lede Unge!” – ja, … L\u00e6s mere Anne Lisbeth<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1186","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1186","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1186"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1186\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":91882,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1186\/revisions\/91882"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1186"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}