{"id":1184,"date":"2012-03-20T07:40:47","date_gmt":"2012-03-20T06:40:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1184"},"modified":"2016-04-18T10:49:14","modified_gmt":"2016-04-18T08:49:14","slug":"alt-paa-sin-rette-plads","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1184","title":{"rendered":"“Alt paa sin rette Plads!”"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr –\u00a0\u00a0Illustration<\/a>\u00a0<\/strong><\/p>\n

“Alt paa sin rette Plads!”\u00a0<\/strong>1853 –\u00a0\u00a0Everything in its Right Place<\/a><\/strong><\/p>\n

Det er over hundrede Aar siden!<\/p>\n

Der laae bag Skoven ved den store Inds\u00f8 en gammel Herregaard, og rundtom den var der dybe Grave, hvori voxte Duunhammere, Siv og R\u00f8r. T\u00e6t ved Broen til Indkj\u00f8rsels-Porten stod et gammelt Piletr\u00e6, der h\u00e6ldede sig ud over R\u00f8rene.<\/p>\n

Omme fra Huulveien l\u00f8d Horn og Hestetrampen, og derfor skyndte den lille Gaasepige sig med at faae Gj\u00e6ssene tilside fra Broen, f\u00f8r Jagt-Selskabet kom galopperende; det kom i saadan en Fart, at hun gesvindt maatte springe op paa en af de h\u00f8ie Stene ved broen, for ikke at blive redet overende. Halv Barn var hun endnu, fiin og spinkel, men med et velsignet Udtryk i sit Ansigt og to rare klare \u00d8ine; men det saae Herremanden ikke paa; i den flyvende Fart han kom, vendte han Pidsken i sin Haand, og af raa Lystighed st\u00f8dte han hende med Skaftet lige for Brystet, saa hun gik bag over.<\/p>\n

“Alt paa sin rette Plads!” raabte han, “i Skarnet med Dig!” og saa loe han, det skulde nu v\u00e6re saa moersomt, og de Andre loe med; hele Selskabet gjorde Skriig og Skraal og Jagthundene gj\u00f8ede, det var rigtignok:<\/p>\n

“Rige Fugl kommer susende!”<\/p>\n

– Gud veed hvor riig han var endda.<\/p>\n

Den stakkels Gaasepige greb for sig, i det hun faldt, og fik fat i en af de nedh\u00e6ngende Pilegrene; ved den holdt hun sig oppe over Dyndet, og saasnart Herskab og Hunde vare vel inde af Porten, arbeidede hun paa at komme op, men Grenen kn\u00e6kkede af ved Kronen, og Gaasepigen faldt tungt tilbage i R\u00f8rene, da i det samme en kraftig Haand ovenfra greb hende. Det var en vandrende Hosekr\u00e6mmer, som et Stykke borte havde seet til og skyndte sig nu med at komme hende til Hj\u00e6lp.<\/p>\n

“Alt paa sin rette Plads!” sagde han i Sp\u00f8g efter Herremanden og trak hende op paa det T\u00f8rre; den afbr\u00e6kkede Green stillede han hen mod Stedet, hvor den var kn\u00e6kket af, men “paa sin rette Plads,” det gaaer ikke altid! og saa stak han Grenen ned i den bl\u00f8de Jord, “groe om du kan og skj\u00e6r dem en god Fl\u00f8ite deroppe paa Gaarden!” han undte Herremanden og hans en dygtig Spidsrods-Marsch; og saa gik han ind paa Herregaarden, men ikke op i H\u00f8isalen, dertil var han for ringe! ind til Folkene i Borgstuen kom han, og de saae paa hans Varer og kj\u00f8bslog; men oppe fra Gildesbordet l\u00f8d Skraal og Vr\u00e6l, der skulde v\u00e6re Sang, de kunde den ikke bedre. Der l\u00f8d Latter og Hundehyl, der var stor Fraadsen og Sviren; Viin og gammelt \u00d8l skummede i Glas og Kruus, og Liv-Hundene aad med; eet og andet B\u00e6st af dem blev af Junkerne kysset, efterat det f\u00f8rst med den lange \u00d8relap var t\u00f8rret om Snuden. Hosekr\u00e6mmeren blev kaldt derop med sine Varer, men kun for at de kunde have deres Spads med ham. Vinen var gaaet ind og Forstanden ud. De h\u00e6ldte \u00d8l i en Str\u00f8mpe til ham, at han kunde drikke med, men gesvindt! det var nu saa overordentligt snildt og til Griin. Hele Drift Qv\u00e6g, B\u00f8nder og B\u00f8ndergaarde bleve satte paa eet Kort og tabte.<\/p>\n

“Alt paa sin rette Plads!” sagde Hosekr\u00e6mmeren, da han igjen var vel udenfor Sodoma og Gomorra, som han kaldte det. “Den aabne Landevei, det er min rette Plads, der oppe var jeg slet ikke i mit Es.” Og den lille Gaasepige nikkede til ham fra Markledet.<\/p>\n

Og der gik Dage og der gik Uger, og det viste sig, at den afbr\u00e6kkede Pilegreen, som Hosekr\u00e6mmeren havde stukket ned ved Vandgraven, holdt sig stadig frisk og gr\u00f8n, ja at den skj\u00f8d endogsaa nye Skud; den lille Gaasepige saae, at den maatte have f\u00e6stet Rod, og hun gl\u00e6dede sig saa inderligt derover, det var hendes Tr\u00e6, syntes hun.<\/p>\n

Ja, med det gik det fremad, men med alt andet paa Gaarden gik det sv\u00e6rt tilbage ved Sviir og ved Spil: det er to Triller, som ikke ere gode at staae paa.<\/p>\n

Der var ikke gaaet sex Aar, saa vandrede Herremanden med Pose og Stav, som fattig Mand, fra Gaarden og den blev kj\u00f8bt af en riig Hosekr\u00e6mmer, og det var just ham, som havde v\u00e6ret til Spot og Griin og var budt \u00d8l i en Str\u00f8mpe; men \u00c6rlighed og Driftighed, de give god Medb\u00f8r, og nu var Hosekr\u00e6mmeren Herre paa Gaarden; men fra den Stund kom der aldrig Kortenspil der; “det er en slem L\u00e6sning,” sagde han, “den kommer derfra, at da Fanden f\u00f8rste Gang saae Bibelen, vilde han vr\u00e6nge en efter, der skulde v\u00e6re ligesaadan, og saa opfandt han Kortenspillet!”<\/p>\n

Den nye Herremand tog sig en Frue, og hvem var hun, det var den lille Gaasepige, som altid havde v\u00e6ret skikkelig, from og god; og i de nye Kl\u00e6der saae hun ud saa fiin og kj\u00f8n, som var hun f\u00f8dt en fornem Jomfru. Hvorledes gik det til? Ja, det er for lang en Historie i vor travle Tid, men det gik til, og det Vigtigste kommer bag efter.<\/p>\n

Velsignet og godt var der paa den gamle Gaard, Moder stod selv for det Indvendige og Fader for det Udvendige; det var ligesom Velsignelsen v\u00e6ldede frem, og hvor Velstand er, der kommer Velstand til Huse. Den gamle Gaard blev pudset og malet, Gravene rensede og Frugttr\u00e6er plantede; venligt og godt saae der ud og Stuegulvet var blankt som et Sp\u00e6kkebr\u00e6t. I den store Sal sad om Vinteraftnerne Madamen med alle sine Piger og spandt Uldent og Linnet; og hver S\u00f8ndagaften l\u00e6stes der h\u00f8it af Bibelen, og det af Justitsraaden selv, for han blev Justitsraad, Hosekr\u00e6mmeren, men det var f\u00f8rst paa hans meget gamle Dage. B\u00f8rnene voxte til, – der kom B\u00f8rn, – og alle bleve de vel opl\u00e6rte, men de havde jo ikke lige gode Hoveder, saadan som det er i enhver Familie.<\/p>\n

Men Pilegrenen udenfor var blevet til et heelt pr\u00e6gtigt Tr\u00e6, der stod frit og ubeskaaret, “det er vort Stamtr\u00e6!” sagde de gamle Folk, og det Tr\u00e6 skulde holdes i Agt og \u00c6re! sagde de til B\u00f8rnene, ogsaa til dem som ikke havde gode Hoveder.<\/p>\n

Og nu var der gaaet hundrede Aar.<\/p>\n

Det var i vor Tid; S\u00f8en var blevet til en Mose, og den gamle Herregaard var ligesom visket ud, der stod en aflang Pyt Vand, med lidt Steens\u00e6tning til Siden, det var Resten af de dybe Grave, og her stod endnu et pr\u00e6gtigt gammelt Tr\u00e6, der h\u00e6ldede sine Grene, det var Stamtr\u00e6et; det stod og viste, hvor smukt et Piletr\u00e6 kan v\u00e6re, naar det faaer Lov til at skj\u00f8tte sig selv. – Det var jo rigtignok revnet midt i Stammen, lige nede fra Roden og op til Kronen, Stormen havde dreiet det lidt, men det stod, og fra alle Revner og Spr\u00e6kker i det, hvor Vind og Veir havde lagt Muld-Jord, voxte Gr\u00e6s og Blomster; is\u00e6r \u00f8verst, hvor de store Grene deelte sig, var der ligesom en heel lille h\u00e6ngende Have, med Hindb\u00e6r og Fuglegr\u00e6s, ja endogsaa et lille bitte R\u00f8nneb\u00e6r havde der rodf\u00e6stet sig og stod saa slankt og fiint midt oppe i det gamle Piletr\u00e6, der speilede sig i det sorte Vand, naar Vinden havde drevet Andemaden hen i et Hj\u00f8rne af Vandpytten. – En lille Sti, hen over Hovmarken, f\u00f8rte t\u00e6t herforbi.<\/p>\n

H\u00f8it paa Banken ved Skoven, med en deilig Udsigt, laae den nye Gaard, stor og pr\u00e6gtig, med Glasruder saa klare, at man skulde troe at der slet ingen var. Den store Trappe ved D\u00f8ren saae ud, som om den havde Lysthuus paa af Roser og storbladede Planter. Gr\u00e6spletten var saa reen gr\u00f8n, som om hvert Straa blev seet efter Morgen og Aften. Inde i Salen hang kostelige Malerier, og der stod med Silke og med Fl\u00f8iel Stole og Sophaer, der n\u00e6sten kunde gaae paa deres egne Been, Borde med blanke Marmorplader, og B\u00f8ger i Safian og Guldsnit . . . . jo, det var rigtignok rige Folk, som boede her, det var fornemme Folk, her boede Baronens.<\/p>\n

Det ene svarede der til det andet. “Alt paa sin rette Plads!” sagde de ogsaa, og derfor var alle de Skilderier, som engang havde v\u00e6ret til Stads og H\u00e6der paa den gamle Gaard, nu oph\u00e6ngte i Gangen til Karlekammeret; rigtigt Skrammel var det, is\u00e6r to gamle Portr\u00e6tter, det ene en Mand i rosenr\u00f8d Kjole og med Paryk, det andet en Dame med puddret opsat Haar og en r\u00f8d Rose i Haanden, men begge omgivne eens med en stor Krands af Pilegrene. Der var saa mange runde Huller i de to Billeder, og det kom af at de smaa Baroner altid gik og skj\u00f8d deres Flitsbuer af paa de to gamle Folk. Det var Justitsraaden og Justitsraadinden, dem hele Sl\u00e6gten stammede ned fra.<\/p>\n

“Men de er ikke rigtig af vor Familie!” sagde en af de smaa Baroner. “Han var en Hosekr\u00e6mmer og hun en Gaaset\u00f8s. De vare ikke som Papa og Mama!”<\/p>\n

Billederne vare noget daarligt Skrammel, og “Alt paa sin rette Plads!” sagde man, og saa kom Oldefaer og Oldemoer paa Gangen til Karlekammeret.<\/p>\n

Pr\u00e6stes\u00f8nnen var Huusl\u00e6rer der paa Gaarden; han gik en Dag med de smaa Baroner og deres \u00e6ldste S\u00f8ster, der lige nylig var confirmeret, og de kom henover Stien, ned mod det gamle Piletr\u00e6; og medens de gik, bandt hun en Bouquet af Markens Gr\u00f8nt; “Alt paa sin rette Plads,” og det blev et Skj\u00f8nheds Hele. Imidlertid h\u00f8rte hun dog meget godt efter Alt hvad der blev sagt, og det gl\u00e6dede hende saameget at h\u00f8re Pr\u00e6stes\u00f8nnen fort\u00e6lle om Naturens Kr\u00e6fter og Historiens store M\u00e6nd og Qvinder; hun var en sund velsignet Natur, adlet i Sj\u00e6l og Tanke, og med et Hjerte til ret at omfatte alt Skabt af Gud.<\/p>\n

De standsede nede ved det gamle Piletr\u00e6; den mindste af Baronerne vilde saa gjerne have sig en Fl\u00f8ite skaaret, det havde han f\u00f8r faaet af andre Piletr\u00e6er, og Pr\u00e6stes\u00f8nnen br\u00f8d en Green af.<\/p>\n

“O gj\u00f8r det ikke!” sagde den unge Baronesse; men saa var det gjort. “Det er jo vort gamle ber\u00f8mmelige Tr\u00e6! jeg holder saa meget af det! ja derfor leer man mig ogsaa ud hjemme, men det er det samme! Der er et Sagn om det Tr\u00e6 -!”<\/p>\n

Og nu fortalte hun Alt hvad vi have h\u00f8rt om Tr\u00e6et, om den gamle Gaard, om Gaasepigen og Hosekr\u00e6mmeren, som m\u00f8dtes her og bleve Stam-For\u00e6ldre til den fornemme Sl\u00e6gt og til den unge Baronesse.<\/p>\n

“De vilde ikke lade sig adle, de gamle skikkelige Folk!” sagde hun. “De havde det Mundheld: “Alt paa sin rette Plads!” og det syntes de at de ikke kom, naar de for Penge lod sig oph\u00f8ie. Det var deres S\u00f8n, min Bedstefader, som blev Baron, han skal have havt stor L\u00e6rdom, v\u00e6ret h\u00f8it anseet og afholdt af Prindser og Prindsesser, v\u00e6ret med ved alle deres Fester. Ham holde de andre hjemme meest af, men, jeg veed ikke selv, der er mig noget ved det gamle Par, som drager mit Hjerte til dem! der maa have v\u00e6ret saa hyggeligt, saa patriarchalsk paa den gamle Gaard, hvor Huusmoderen sad og spandt med alle sine Piger og den gamle Herre l\u00e6ste h\u00f8it af Bibelen!”<\/p>\n

“Det har v\u00e6ret pr\u00e6gtige Folk, fornuftige Folk!” sagde Pr\u00e6stes\u00f8nnen; og saa var de lige inde i Tale om Adel og Borgerlig, og det var n\u00e6sten, som om Pr\u00e6stes\u00f8nnen ikke h\u00f8rte til Borgerskabet, saaledes talte han om det at v\u00e6re af Adel.<\/p>\n

“Det er lykkeligt at h\u00f8re til en Sl\u00e6gt, som har udm\u00e6rket sig! saaledes at have ligesom en Blodets Spore i sig til at gaae frem i det Dygtige. Deiligt er det at eie et Sl\u00e6gt-Navn, der er Adgangskort til de f\u00f8rste Familier. Adel betyder \u00e6del, det er Guldmynten, der har faaet i Stempel, hvad den selv er i V\u00e6rd. – Det er Tidens Tone, og mange Poeter slaae naturligviis ind i den, at Alt hvad adeligt er skal v\u00e6re daarligt og dumt, men hos den Fattige, jo lavere man stiger ned, desmere glindser det. Men det er ikke min Mening, thi det er aldeles galt, aldeles falskt. I de h\u00f8iere St\u00e6nder findes mange gribende skj\u00f8nne Tr\u00e6k; min Moder har fortalt mig et, og jeg kunde give flere. Hun var i Bes\u00f8g i et fornemt Huus i Byen, min Moermo’er, troer jeg, havde opammet den naadige Frue. Min Moder stod i Stuen med den gamle h\u00f8iadelige Herre; da saae han, at der kom nede i Gaarden en gammel Kone paa Krykker; hver S\u00f8ndag kom denne og fik et Par Skilling. “Der er den gamle Stakkel, sagde Herren, hun har saa sv\u00e6rt ved at gaae” – og f\u00f8r min Moder forstod det, var han ude af D\u00f8ren og nede af Trapperne, han den halvfjersindstyveaarige gamle Excellense, var selv gaaet ned til den fattige Kone for at spare hende fra at gaae den besv\u00e6rlige Vei op efter den Skillings Hj\u00e6lp, hun kom efter. Det er jo kun et ringe Tr\u00e6k, men som “Enkens Skj\u00e6rv” har den Klang fra Hjertebunden, Klang fra Menneskenaturen; og derhen skal Digteren pege, i vor Tid just skal han synge derom, det gj\u00f8r godt, mildner og forsoner! Men hvor et Stykke Menneske, fordi han er af Blod og har Stamtavle, som de arabiske Heste, staaer paa Bagbenene og vrinsker i Gaden, og i Stuen siger: “her har v\u00e6ret Folk fra Gaden!” naar en Borgerlig har v\u00e6ret derinde, der er Adelen gaaet i Forraadnelse, blevet til Maske af den Slags, som Tespis gjorde sig dem, og man morer sig over Personen og giver den Satiren i Vold.”<\/p>\n

Det var Pr\u00e6stes\u00f8nnens Tale, den var noget lang, men saa var Fl\u00f8iten skaaret.<\/p>\n

Der var stort Selskab paa Gaarden, mange Gj\u00e6ster fra Omegnen og Hovedstaden. Damer kl\u00e6dte med Smag og uden Smag. Den store Sal ganske opfyldt af Mennesker. Omegnens Pr\u00e6ster stode \u00e6rb\u00f8digt i Klump i et Hj\u00f8rne, det saae ud, som om der var Begravelse, men der var Forn\u00f8ielse, men den var endnu ikke sat igang.<\/p>\n

Stor Concert skulde der v\u00e6re, og derfor havde den lille Baron sin Pilefl\u00f8ite ind med, men han kunde ikke faae Veir i den, det kunde ikke heller Papa, og derfor duede den ikke.<\/p>\n

Der var Musik og Sang, af den Slags, der er meest moersom for dem, som ud\u00f8ver den; forresten nydeligt.<\/p>\n

“De er ogsaa Virtuos!” sagde en Cavaleer, der var sine For\u00e6ldres Barn; “De bl\u00e6ser Fl\u00f8ite, De skj\u00e6rer den selv. Det er Geniet, der behersker – sidder paa h\u00f8ire Side, – Gud bevar’os! jeg f\u00f8lger ganske med Tiden, det maa man. Ikkesandt, De vil henrykke os Alle med det lille Instrument!” og saa rakte han ham den lille Fl\u00f8ite, der var skaaret af Piletr\u00e6et nede ved Vandpytten, og h\u00f8it og lydeligt forkyndte han, at Huusl\u00e6reren vilde skj\u00e6nke dem en Solo paa Fl\u00f8ite.<\/p>\n

Der skulde gj\u00f8res Nar af ham, det var let at forstaae, og Huusl\u00e6reren vilde saa ikke bl\u00e6se, skj\u00f8ndt han nok kunde, men de tr\u00e6ngte paa, de n\u00f8dte ham, og saa tog han Fl\u00f8iten og satte den for Munden.<\/p>\n

Det var en underlig Fl\u00f8ite! der l\u00f8d en Tone, saa udholdende, som den klinger fra Damp-Locomotivet, ja meget st\u00e6rkere; den l\u00f8d over hele Gaarden, Haven og Skoven, milevidt ud i Landet, og med Lyden kom der en Stormvind, som bruste: “Alt paa sin rette Plads!” – og saa fl\u00f8i Papa ligesom baaret af Vinden, ud af Gaarden, og lige lukt ind i R\u00f8gterhuset, og R\u00f8gteren fl\u00f8i op – ikke i Storstuen, der kunde han ikke komme, nei op i Tjenerkammeret, mellem det fine Tjenerskab, der gik i Silkestr\u00f8mper, og de stolte Karle bleve som gigtslaaede ved, at saadan en ringe Person turde s\u00e6tte sig til Bords mellem dem.<\/p>\n

Men i H\u00f8isalen fl\u00f8i den unge Baronesse op ved den \u00f8verste Bordende, hvor hun var v\u00e6rdig at sidde, men Pr\u00e6stes\u00f8nnen fik S\u00e6de ved Siden af, og der sad de begge to, som om de var et Brudepar. En gammel Greve af Landets \u00e6ldste Sl\u00e6gt blev urokket paa sin H\u00e6ders-Plads; for Fl\u00f8iten var retf\u00e6rdig, og det skal man v\u00e6re. Den vittige Cavaleer, der var Skyld i Fl\u00f8itespillet, han der var sine For\u00e6ldres Barn, fl\u00f8i paa Hovedet ind imellem H\u00f8nsene, men ikke alene.<\/p>\n

En heel Miil ud i Landet l\u00f8d Fl\u00f8iten, og der h\u00f8rtes store Begivenheder. En riig Grosserer-Familie, der kj\u00f8rte med fire, bl\u00e6ste aldeles ud af Vognen, og fik ikke engang Plads bag paa; to rige B\u00f8nder, der i vor Tid vare voxne over deres egen Kornmark, bl\u00e6ste ned i Muddergr\u00f8ften; det var en farlig Fl\u00f8ite; lykkeligviis sprak den ved den f\u00f8rste Lyd, og det var godt, saa kom den i Lommen igjen: “Alt paa sin rette Plads!”<\/p>\n

Dagen efter talte man ikke om den Begivenhed, derfor har man den Talemaade “at stikke Piben ind!” Alt var ogsaa i sin gamle Orden igjen, kun at de to gamle Billeder, Hosekr\u00e6mmeren og Gaasepigen, hang oppe i H\u00f8isalen, der vare de bl\u00e6ste op paa V\u00e6ggen; og da en af de rigtige Kunstkjendere sagde, at de vare malede af en Mesterhaand, saa bleve de h\u00e6ngende og istandsatte, man vidste jo ikke f\u00f8r at de duede, og hvor skulde man vide det. Nu hang de paa H\u00e6ders-Plads. “Alt paa sin rette Plads!” og der kommer det! Evigheden er lang, l\u00e6ngere end denne Historie!<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr –\u00a0\u00a0Illustration\u00a0 “Alt paa sin rette Plads!”\u00a01853 –\u00a0\u00a0Everything in its Right Place Det er over hundrede Aar siden! Der laae bag Skoven ved den store Inds\u00f8 en gammel Herregaard, og rundtom den var der dybe Grave, hvori voxte Duunhammere, Siv og R\u00f8r. T\u00e6t ved Broen til Indkj\u00f8rsels-Porten stod et … L\u00e6s mere “Alt paa sin rette Plads!”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1184","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1184","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1184"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1184\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78160,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1184\/revisions\/78160"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1184"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}