{"id":1093,"date":"2012-03-19T21:35:23","date_gmt":"2012-03-19T20:35:23","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1093"},"modified":"2017-08-06T07:31:42","modified_gmt":"2017-08-06T05:31:42","slug":"hc-andersens-kritikere","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1093","title":{"rendered":"H.C. Andersens kritikere"},"content":{"rendered":"

\"1-eventyr-boern-1837\"<\/a><\/p>\n

Eventyr fortalte for B\u00f8rn 1-3, 1835-1837. Denne 1. udgave af digterens eventyr har tilh\u00f8rt H.C. \u00d8rsteds datter Mathilde \u00d8rsted. Foto: Lars Bj\u00f8rnsten.<\/p>\n

Kritikerne<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersens eventyr bliver ikke lige godt modtaget af de venner, som han s\u00e6tter stor pris p\u00e5, s\u00e5ledes skriver B.S. Ingemann, “…at disse \u00c6ventyr vare h\u00f8ist ubetydelige og raadede mig til ikke at skrive flere…”. H.C. \u00d8rsted mente modsat at disse eventyr var noget at de bedste som Andersen havde skrevet. S\u00e5 meningerne var meget forskellige og nogle mente s\u00e5gar at Molbechs udgivne eventyr var bedre, da de havde en bedre moral. Selvom Andersens eventyr m\u00f8dte modstand p\u00e5 den hjemlige scene , s\u00e5 skulle den tid snart komme, da H.C. Andersens sm\u00e5 eventyrh\u00e6fter snart erobrede verden, og da hans rejser i Europa blev sande triumftog.<\/p>\n

Der var i anledning af udgivelsen af Andersens f\u00f8rste eventyr “Eventyr, fortalte for B\u00f8rn” 1835 forskellige anmeldelser. Nedenfor gengives et udpluk af disse:<\/p>\n

Anmeldelse i “S\u00f8ndagsblad” 17. maj 1835.<\/em><\/p>\n

Det menes at det er Carl Bagger der st\u00e5r bag denne anmeldelse og heri skriver han bl.a. at H. C. Andersen har udgivet sit f\u00f8rste af en samling eventyr, som er fortalt for b\u00f8rn. Denne samling b\u00e6rer st\u00e6rkt pr\u00e6g af originalitet. M\u00e5den han skriver p\u00e5 er for at f\u00e6ngsle barnets opm\u00e6rksomhed og fortr\u00e6ffeligt lyder det bel\u00e6rende “for” ofte i de sm\u00e5 s\u00e6tninger som afslutter de enkelte sm\u00e5 afsnit i eventyrene. Det er et godt \u00e6stetisk arbejde og man kan kun gl\u00e6de sig over den frodige blomstren, der er i den poetiske del af litteraturen og som st\u00e5r i stor mods\u00e6tning til andre aldeles n\u00f8gne grene p\u00e5 det store kundskabens tr\u00e6.<\/p>\n

Anmeldelserne af Eventyr, fortalte for B\u00f8rn (8. maj 1835) i Johannes Nikolaj H\u00f8sts Dannora. For Critik og Anticritik I, 1836, s. 74<\/em><\/p>\n

H.C. Andersens f\u00f8rste h\u00e6fte med eventyr, Eventyr, fortalte for B\u00f8rn (8. maj 1835) blev bl.a. anmeldt i Johannes Nikolaj H\u00f8sts Dannora. For Critik og Anticritik I, 1836, s. 74. Denne negative anmeldelse af de f\u00f8rste eventyr er den eneste, Andersen husker og omtaler i Mit Livs Eventyr (1855). Den bringes i sin fulde ordlyd nedenfor:<\/p>\n

“Om endog Anmelderen Intet har imod gode Eventyr for Voxne, kan han dog ikke Andet, end finde denne Digtart aldeles uhensigtsm\u00e6ssig, naar det gj\u00e6lder L\u00e6sning for B\u00f8rn. Ikke som om han oversaae, at netop Disse ofte ere meest aabne for ethvert Indtryk af det Vidunderlige; men skal da deres L\u00e6sning, om end blot i Fritimerne, v\u00e6re blot til Lyst? Den, der vil give B\u00f8rn Noget at l\u00e6se, b\u00f8r dog vel i det mindste l\u00f8nligen, have et h\u00f8iere Formaal dermed, end blot at more dem. Men det ligger i Tingens Natur, at man ad denne Vei aldrig vil kunne bibringe dem nyttige Kundskaber om Naturen og Mennesket, men i det h\u00f8ieste kun en eller anden Leveregel; og saa er det endda et Sp\u00f8rgsmaal, om ikke den Nytte, derved maatte vindes, kun altfor meget opveies ved den Skade man maaskee stifter ved at fylde Indbildningskraften med phantastiske Synsmaader.<\/p>\n

Af Herr Andersens Eventyr ville sandsynligvis de tre f\u00f8rste: \u00bbFyrt\u00f8iet\u00ab, \u00bblille Claus og store Claus\u00ab og \u00bbPrindsessen paa \u00c6rten\u00ab kunne more B\u00f8rn; men det er saa langt fra, at Disse deri ville kunne finde nogen Opbyggelse, at Anmelderen end ikke t\u00f8r indestaae for denne L\u00e6snings Uskadelighed. Idet mindste vil vist ingen paastaae, at Barnets Takt for S\u00f8mmelighed sk\u00e6rpes, naar det l\u00e6ser om en Prindsesse, der sovende rider paa en Hunds Ryg, hen til en Soldat, som kysser hende, hvorefter hun selv, lysvaagen, fort\u00e6ller denne smukke Tildragelse, som \u2013 \u00bb en underlig Dr\u00f8m \u00ab; eller at dets Sands for \u00c6rbarhed sk\u00e6rpes, naar det l\u00e6ser om en Bondekone, der i sin Mands Frav\u00e6relse, sidder alene tilbords med Degnen,* \u00bbog hun skj\u00e6nkede for ham og han stak paa Fisken\u00ab (Hvad er det paa Dansk?), \u00bbfor det var Nogen han holdt af;\u00ab eller at dets Agtelse for Menneskers Liv sk\u00e6rpes, naar det l\u00e6ser Begivenheder, som at Store Claus slog sin Bedstemoder, og Lille Claus ham ihjel, fortalte som om det havde v\u00e6ret en Stud, der sloges for Panden: Eventyret om Prindsessen paa \u00c6rten forekommer Anmelderen ikke blot udelikat, men endog uforsvarligt, forsaavidt Barnet deraf kan indsuge den falske Forestilling, at saa h\u00f8i en Dame altid maa v\u00e6re forskr\u00e6kkeligt \u00f8mskindet.<\/p>\n

Anmelderen erkjender i\u00f8vrigt \u00bbLille Claus og store Claus\u00ab for et meget vittigt, og \u00bbFyrt\u00f8iet\u00ab for et ikke uvittigt Produkt; i \u00bbPrindsessen paa \u00c6rten\u00ab troer han derimod at savne Saltet. \u00bbDen lille Idas Blomster\u00ab er maaskee mindre morsomt, end de andre Eventyr, men det er mere uskyldigt og har en smuk poetisk Grundtone. Kun Skade, at Dette heller ikke har nogen Moral, som man tilforn kaldte det eller at Denne ialtfald ligger saa skjult, at den kunde tr\u00e6nge til at skrives med store Bogstaver, som \u00bbDette skal v\u00e6re Troia!\u00ab.<\/p>\n

Foredraget er ligesaa fatteligt, som i det Hele behageligt. At \u00bbrigtig\u00ab og \u00bb\u00e6kel\u00ab, som det synes, h\u00f8re til Forfatterens Yndlingsudtryk, at Kagekonernes Sukkergrise o.s.v. n\u00e6vnes som Climax mod Kj\u00f8benhavn, og at Folk kj\u00f8re i Kongenshave, har ikke forarget Anmelderen n\u00e6r saa meget, som den Vittighed, at Hofdamen tog Vandst\u00f8vler paa, har tiltalet ham.<\/p>\n

Han slutter med det \u00d8nske, at den talentrige Digter, der har et h\u00f8iere Kald, ikke fremdeles vil spilde sin Tid paa at skrive Eventyr for B\u00f8rn.”<\/p>\n

* \u00bbDer var d\u00e6kket et stort Bord med Viin og Steg og saadan en deilig Fisk.\u00ab<\/p>\n

I anmeldelsen i “Dansk Litteratur-Tidende” 6. januar 1836<\/em><\/p>\n

Heri hedder det bl.a., at det at skrive for b\u00f8rn er en vanskelig ting. P\u00e5 den ene side kan eventyret let blive for h\u00f8jtravende og p\u00e5 den anden side kan man ogs\u00e5 falde s\u00e5 dybt ned, at barnet ikke forst\u00e5r og ikke fatter det fortalte eventyr. Andersens metode indeholder \u00f8nsker at fokusere p\u00e5 den mundtlige fort\u00e6llings livligere og mindre ordnede indhold, hvorimod Molbechs fort\u00e6lling i h\u00f8jeste grad er rolig og simpelt.<\/p>\n

I nutidens samfund er det sv\u00e6rt at forst\u00e5 den kritik. M\u00e5ske er det fordi kritikerne ikke ville forst\u00e5 den dybere mening med eventyrer fortalte for b\u00f8rn. L\u00e6s mere\u00a0 her om “Barnets fantasi og eventyrl\u00e6sning<\/a>“.<\/p>\n

\n
\n

Kilder: Dannora: For critik og anticritik 11 (1836) Heri: side 74. Anmaeldelse af H.C. Andersens “Eventyr fortalte for b\u00f8rn”, Brevbase sdu.dk, Rigmor Stampe: “H.C. Andersen og hans n\u00e6rmeste omgang”<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Eventyr fortalte for B\u00f8rn 1-3, 1835-1837. Denne 1. udgave af digterens eventyr har tilh\u00f8rt H.C. \u00d8rsteds datter Mathilde \u00d8rsted. Foto: Lars Bj\u00f8rnsten. Kritikerne H.C. Andersens eventyr bliver ikke lige godt modtaget af de venner, som han s\u00e6tter stor pris p\u00e5, s\u00e5ledes skriver B.S. Ingemann, “…at disse \u00c6ventyr vare h\u00f8ist ubetydelige og raadede mig til ikke … L\u00e6s mere H.C. Andersens kritikere<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":1066,"menu_order":15,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1093","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1093","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1093"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1093\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":88651,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1093\/revisions\/88651"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1066"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1093"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}