{"id":10549,"date":"2012-05-01T09:19:27","date_gmt":"2012-05-01T07:19:27","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=10549"},"modified":"2015-05-03T14:35:26","modified_gmt":"2015-05-03T12:35:26","slug":"10549-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=10549","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Den Ubekjendtes Mesterv\u00e6rk. (Versificeret Anekdote.)"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen<\/strong><\/p>\n

\u00a0Den Ubekjendtes Mesterv\u00e6rk.<\/strong><\/p>\n

\u00a0(Versificeret Anekdote.)<\/strong><\/p>\n

Langs Klostermuren voxte Slyngplanter og Geranier,
\nAlleen, hvorigennem man gik, var af Kastanier,
\nMan kunde h\u00f8re Floden, men Udsigt var der ei;
\nEt fornemt Selskab lagde mod Klosteret sin Vei,
\nBer\u00f8mte Navne alle, en herlig Kunstner-Flok, \u2014
\nNaar Mesteren vi n\u00e6vne, de Andre kjendes nok:
\nDen store Maler Rubens; til Klosteret de kom,
\nDet var en Morgenvandring, de vilde see sig om;
\nAlleens svale Skygge b\u00f8d dem: gaae ei forbi!
\nSlet var vist ei i Klosteret just hvert et Maleri,
\nPrioren selv dem f\u00f8rte igjennem Kirkens Chor;
\nDer hang et sjeldent Billed’, saa Ingen \u00d8iet troer:
\nSaa f\u00f8lt og dristigt givet, hver Farve bl\u00f8d og st\u00e6rk,
\nDet var en Mnk i D\u00f8den, et \u00e6gte Mesterv\u00e6rk.
\nHvert Kunstner-\u00d8ie flammed’ : “Hvor sk\u00f8nt, ved Himlens
\nGud!
\nMen Nvnet p\u00e5 dets Mester med Flid er slettet ud!
\n“Hvorfor? Hvo har det malet? En Skat just for vor
\nJord!” \u2014
\n” \u2014 Han er ei denne Verdens meer!” var strax Priorens
\nOrd. \u2014
\n” \u2014 D\u00f8d!” udbr\u00f8d Rubens sorgfuld, og Ingen har
\nham kjendt,
\n“Beundrende ham hyldet, som han det har fortjent!
\n“Maaskee, \u00e6rv\u00e6rdige Fader, selv mig han overgaaer \u2014
\n“Det Peter Poul Rubens er, som for Eder staaer!”
\nPriorens blege Ansigt oplivedes derved
\nOg i hans \u00d8ie lyste Meer end Nysgjerrighed; \u2014
\nMen snart han saae mod Jorden, et Korsets Tegn han
\nslog:
\n“Han er ei denne Verdens meer!” han h\u00f8it og fast
\ngjentog. \u2014
\n\u2014 “Siig mig hans Navn! min Fader, det vorde maa
\nbekjendt!
\n“H\u00f8it Verden skal det n\u00e6vne, som han det har fortjent!” \u2014
\n“\u2014 Siig os hans Navn!” de bade; s\u00e6rt Munken saae
\npaa dem,
\nHans blege L\u00e6ber zittred’, Sveddraaberne sprang frem.
\n\u2014 “Han er eij denne Verdens meer!” han atter h\u00f8it
\nudbr\u00f8d,
\n“Men I har misforstaaet, ifald I troe ham d\u00f8d!”
\n\u2014 “Han lever!” jubled’ Rubens, “ha, siig mig, hvor
\nhan boer?” \u2014
\n\u2014 “Munk er han i et Kloster. ” \u2014 ” Et Kloster! Siig
\nmig hvor?
\n“Han Klosteret skal forlade! det Pund, som Gud ham gav,
\n“Maa b\u00e6re Himmel-Frugter, ei isne i en Grav!
\n“I Farver vil han synge vor Gud halleluja!
\n“N\u00e6vn Klostret, hvor han skjules, jeg henter ham derfra!
\n“Naturens store Kirke det er, han h\u00f8rer til!
\nOg dersom han sig v\u00e6grer, jeg Paven bede vil;
\n“Han elsker mig og Kunsten, han vil befale det:
\n“Nu gaaer Du bort fra Klostret til Pensel og Palet!”
\nPriorens Tr\u00e6k blev’ m\u00f8rke: “Han fundet har sin Havn;
\nJeg n\u00e6vner hverken Klostrets, ei heller Munkens Navn!” \u2014
\n“Saa skal Dig Paven tvinge!” udr\u00e5bte Rubens
\nvred.
\nPriorens \u00d8ie flammed’, han b\u00f8ied’ Hovedet ned:
\n“I Himlens Navn, saa h\u00f8r mig! er det ei soleklart,
\n“F\u00f8r han gav slip paa Verden, har den ham pr\u00f8vet svart!
\n“O, troe I ei, at skuffet og og smertefuld han led?
\n“Et Hjerte dybt kan lide og ei en Sj\u00e6l det veed!
\n“At Alt er her paa Jorden kun tomt, forf\u00e6ngeligt \u2014
\n“En bitter Drik maa t\u00f8mmes, f\u00f8r man erkjender Sligt.
\n“O, riv ham ikke atter ud paa den aabne S\u00f8,
\n“Et Fristed har han fundet, forund ham der at d\u00f8e!
\n“Han modstaae vil sin Frister, det er kun Gj\u00f8glespil.
\n“Gud, som har kaldt ham til sig, ham ei forst\u00f8de vil!”
\n\u2014 “Ud\u00f8deligheds-Krandsen vil l\u00f8nne her hans Med!”
\n\u2014 “Ud\u00f8delighed venter os f\u00f8rst i Evighed!” \u2014
\nPrioren slog sin H\u00e6tte om Ansigtet og gik,
\nFortalte kun om Klostret, dets Orden og dets Skik;
\nDer blev en Hverdagstale, man vexled’ Nei og Ja.
\nMed Sj\u00e6len fuld af Grublen drog Rubens bort derfra. \u2014<\/p>\n

Prioren gik til Cellen, hvor ikkun Gud ham saae,
\nHalm-Maatten var hans Leie, han kn\u00e6lede derpaa
\nOg bad fra Hjertets Dybde: “O, Herre, staae mig bi!”
\nHan reiste sig, tog Pensler og Farve, Staffeli,
\nOg kasted’ dem i Floden, der under Vinduet gik.
\nVeemodig saae han paa dem, men kun et \u00d8ieblik:
\nDe f\u00f8rtes bort paa Str\u00f8mmen, snart var de ei at se \u2014
\nDa kn\u00e6lede han atter og bad i hjertets Vee.<\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879<\/p>\n

Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen \u00a0Den Ubekjendtes Mesterv\u00e6rk. \u00a0(Versificeret Anekdote.) Langs Klostermuren voxte Slyngplanter og Geranier, Alleen, hvorigennem man gik, var af Kastanier, Man kunde h\u00f8re Floden, men Udsigt var der ei; Et fornemt Selskab lagde mod Klosteret sin Vei, Ber\u00f8mte Navne alle, en herlig Kunstner-Flok, \u2014 Naar Mesteren vi n\u00e6vne, de Andre kjendes nok: Den store Maler … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Den Ubekjendtes Mesterv\u00e6rk. (Versificeret Anekdote.)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":10510,"menu_order":9,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-10549","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/10549","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=10549"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/10549\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73537,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/10549\/revisions\/73537"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/10510"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=10549"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}