{"id":102034,"date":"2022-02-28T07:38:44","date_gmt":"2022-02-28T06:38:44","guid":{"rendered":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=102034"},"modified":"2022-03-05T10:09:33","modified_gmt":"2022-03-05T09:09:33","slug":"__trashed-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=102034","title":{"rendered":"Historien om et s\u00f8lvskr\u00e6ppeblad, Zahles Skole, H.C. Andersen og etatsr\u00e5dinde Bentzon"},"content":{"rendered":"

Historien om et s\u00f8lvskr\u00e6ppeblad, Zahles Skole, H.C. Andersen og etatsr\u00e5dinde Bentzon<\/strong><\/p>\n

I min s\u00f8gen efter fort\u00e6llinger af folk, der har kendt eller har talt med H.C. Andersen fandt jeg p\u00e5 “Dansk Kulturarv” et interview, hvor Sven Alk\u00e6rsig bl.a. taler med etatsr\u00e5dinde Benzon. Dette interview er sendt p\u00e5 DR 9. november 1942. Samtalen gik p\u00e5, at hun gik i frk. Zahles skole, hvor b\u00f8rnene i 1869 hver gav en firskilling til en gave til H. C. Andersen i form af et s\u00f8lvskr\u00e6ppeblad. Hvordan foregik det og hvilke f\u00f8lelser havde hun i forhold til H.C. Andersen? Nedenfor bringes et uddrag af denne samtale. Det fremg\u00e5r af samtalen, at etatsr\u00e5dinde Benzon var 8 \u00e5r i 1869, s\u00e5 m\u00e5 hun m\u00e5 have v\u00e6ret ca. 73 \u00e5r da radiooptagelsen fandt sted i 1942. Efterf\u00f8lgende har jeg fundet ud af, at det rigtige navn var Harriet Bentzon (1861-1945).<\/p>\n

\"\"Foto Lars Bj\u00f8rnsten Odense 15. januar 2003.<\/p>\n

Etatsr\u00e5dinde Benzon (Harriet Bentzon)<\/strong><\/p>\n

Beretningen starter i Zahles skole hos frk. Zahle. Dengang l\u00e5 det ved Gl. Strand 46 i K\u00f8benhavn. Et meget smukt gammelt hus. T\u00e6t ved Assistenshuset og man ser over p\u00e5 Thorvaldsens Museum. Det var omkring 1. september 1869 og de havde lige sunget morgensang og s\u00e5 tr\u00e5dte Frk. Zahles frem og sagde, at der var noget hun ville alle sine elever, nemlig at vi skulle bidrage til en gave til H.C. Andersen.. De skulle hver yde en 4 skilling og det kunne enhver overkomme. En 4 skilling havde nok mere k\u00f8beevne end en 10 \u00f8re her og nu og n\u00e5r de h\u00f8rer, hvad gaven bestod af, s\u00e5 m\u00e5tte Frk. Zahle give ikke s\u00e5 lidt til denne gave. Hun havde ladet en kunstner tegne et skr\u00e6ppeblad med 2 snegle p\u00e5. Det er en illustration til “Den lykkelige Familie” og dette skr\u00e6ppeblad er udf\u00f8rt af en s\u00f8lvsmed og skulle l\u00e6gges i en kurv af smukke blomster. For mit eget vedkommende var der nogen jeg gerne ville give en gave, s\u00e5 var det H.C. Andersen. Jeg syntes jeg havde kendt ham s\u00e5 l\u00e6nge jeg kunne. Jeg har h\u00f8rt meget efter n\u00e5r mine s\u00f8skende l\u00e6ste H.C. Andersens eventyr og gr\u00e6d meget over “Historien om en Moder”, s\u00e5 s\u00f8rgeligt, at d\u00f8den gik bort med det lille barn. Jeg var meget villig til at give s\u00e5 mange 4 skillinger jeg overhovedet kunne overkomme.<\/p>\n

Nu kommer den egentlige historie. En af Frk. Zahles l\u00e6rerinder gik op til mine for\u00e6ldre. Vi boede i St. Kongensgade 68 og sagde at Frk. Zahle mente, at to af de af de \u00e6ldste og to af de yngste skulle bringe H.C. Andersen denne gave. Jeg skulle v\u00e6re en af de sm\u00e5, jeg var i mit 8 \u00e5r og blev forf\u00e6rdelig glad og meget stolt af det.\u00a0Jeg var ikke klar over, hvorfor det skulle v\u00e6re denne dato vi skulle hylde H.C. Andersen. Han var jo f\u00f8dt om for\u00e5ret. Det var i 1819, at han som en fattig dreng, s\u00e5 ud over K\u00f8benhavn fra Frederiksberg Bakke. Derfor var det en smuk tanke af frk. Zahle, at det var en flok b\u00f8rn, der skulle hylde ham den dag 6. september. Kan ikke huske om vi f\u00f8rst m\u00f8dtes p\u00e5 skolen eller om vi blev hentet i vores hjem. F\u00f8rst k\u00f8rte vi ud igennem Kastellet og et stykke ud ad \u00d8sterbro.<\/p>\n

Jeg ved ikke om Frk. Zahle troede, at han boede hos Melchiors dengang, men det gjorde han ikke, s\u00e5 de vendte om og k\u00f8rte tilbage til Hotel d’Angleterre og her blev vi vist op, hvor H.C. Andersen boede. Det var en stor stue og der var en anden herre tilstede udover ham selv.<\/p>\n

Han tog sig meget venligt imod os, men overfor os sm\u00e5 viste han venligheden p\u00e5 en lidt ejendommelig m\u00e5de. Han havde nogle enorm vide lysegr\u00e5 benkl\u00e6der p\u00e5 og s\u00e5 skr\u00e6v f\u00f8rst det ene lange ben henover hovedet p\u00e5 den ene af os ogs\u00e5 det andet lange ben ogs\u00e5 ligedan p\u00e5 den anden af os, s\u00e5 de lysegr\u00e5 susede om \u00f8rerne p\u00e5 os. Han ringede\u00a0 til hoteltjeneren om, at der senere skulle serveres chokolade og kager.<\/p>\n

De store havde sat kurven med blomster og skr\u00e6ppeblad p\u00e5 bordet.\u00a0Og s\u00e5 begyndte H.C. Andersen at se p\u00e5 det, s\u00e5 sagde han, jamen Frk. Zahle, jeg skal jo rejse til udlandet i overmorgen og det er synd for alle de dejlige blomster, de visner og ingen har gl\u00e6de af dem. S\u00e5 sagde den fremmede, han gik til kurven og fik fat i stilken p\u00e5 skr\u00e6ppebladet og trak det op. Det blev H.C. Andersen virkelig r\u00f8rt over, s\u00e5 blev chokoladen overst\u00e5et.<\/p>\n

\"\"<\/a>F\u00f8lgebrev med gaven. Til H.C. Andersen. Fra Smaa og Store , Unge og Gamle, Forhenv\u00e6rende og N\u00e6rv\u00e6rende. N\u00e6r og Fjern i og fra Natalie Zahles Skole for Store og Smaa. Se mere her!<\/a> Foto Lars Bj\u00f8rnsten Odense 2003.<\/p>\n

N<\/strong>u skulle han l\u00e6se en historie for os. Den var ikke trykt endnu og den ville nok more os. Den st\u00e5r i noget der hedder “Solskinshistorier”. Den begynder med at vinden vil fort\u00e6lle, men s\u00e5 kommer regnen og siger, at den vil fort\u00e6lle, men s\u00e5 kom solen og siger det er min tur. S\u00e5 det bliver solen, der fort\u00e6ller, at der er en pragtfuld svane. Den flyver henover havet og lige op over et skib. P\u00e5 skibet er der en ung mand med lyse lokker. En af svanens fjer daler ned i hovedet p\u00e5 ham. H.C. Andersen fortalte Frk. Zahle, at den unge mand var Tietgen, den senere s\u00e5 store k\u00f8bmand, men det kunne jeg ikke hitte ud af. S\u00e5 flyver svanen videre og den kommer et sted, hvor en ung kvinde og en fattig kvinde. Hun havde et risbundt p\u00e5 ryggen og sit lille barn med sig. Svanen flyver hen til hende og giver hende et gyldent \u00e6g. Hun putter det ind p\u00e5 brystet og hun syntes, at det vibrerer i \u00e6gget og ud af \u00e6gget kommer der ogs\u00e5 \u00a8en ikke s\u00e5 stor svane, som den anden, men en lille gylden fugl, som giver hende 4 ringe. Hun havde nemlig 4 s\u00f8nner.<\/p>\n

Hvert barn fik en ring, den \u00e6ldste af s\u00f8nnerne gik ud i lergraven og der blev han ved med at tage noget med h\u00e6nderne, tilslut stod der en Jason, som lige havde hentet det gyldne skind, der er ingen tvivl om, hvem det var. Den anden m\u00e5tte stadig have fat i blomster, han pressede farverne ud af dem, s\u00e5 de sprang i \u00f8jnene p\u00e5 ham, for han skulle have farver og altid farver. Han blev den store maler, hvilken ved jeg ikke. Den tredje holdt ringen fast mellem t\u00e6nderne og sk\u00f8nne toner tonede ud fra hans mund. Han blev den store komponist. S\u00e5 er der den yngste, som egentlig var en skumpelskud, han skulle have sm\u00f8r og peber. Men fik hverken sm\u00f8r eller peber, men ikke desto mindre s\u00e5 blev han dog til noget, for han endte med at blive digter ogs\u00e5 m\u00e5 hver mene, hvem de tror digteren var. Jeg g\u00e5r ud fra, at H.C. Andersen mente det var ham selv. Det var alts\u00e5 den historie vi fik. og da det var forbi, var ogs\u00e5 audiensen forbi, men s\u00e5 sagde han , jeg lover bestemt, at n\u00e5r jeg kommer hjem fra udlandsrejsen, s\u00e5 kommer jeg op p\u00e5 skolen og l\u00e6ser h\u00f8jt. Det l\u00f8fte holdt han. Det blev alts\u00e5 i 1870 han kom til os. Han l\u00e6ste Klodshans, han l\u00e6ste ogs\u00e5 en historie til, han sad ved et lille bord, ogs\u00e5 havde vi r\u00f8rt en \u00e6ggesnaps til ham.<\/p>\n

Den skulle bruges til at klare r\u00f8sten. H.C. Andersen holdt jo ogs\u00e5 meget af s\u00f8de ting. Da han var f\u00e6rdig med at l\u00e6se for os, rejste han sig op og sagde, at han ikke kunne spise den dejlige \u00e6ggesnaps op, men der er sikkert en af de sm\u00e5 piger, der gerne ville have resten. Det var der nu ingen af de sm\u00e5 piger der ville. Men man kom til at t\u00e6nke p\u00e5, at H.C. Andersen stod p\u00e5 tinden af sin ber\u00f8mmelse, han er ber\u00f8mt i hele Europa, Amerika og Japan, men helt dybt nede i hans sj\u00e6l, der levede endnu den lille fattige, forsultne dreng, der med st\u00f8rste gl\u00e6de vil have spist en \u00e6ggesnaps af samme glas og ske, som en anden havde haft i munden. Det var i grunden ganske r\u00f8rende. S\u00e5dan sluttede nu alts\u00e5 dette bekendtskab dengang.<\/p>\n

S\u00e5 gik der mange, mange \u00e5r og nu havde jeg s\u00e5 mange af hans breve til den ene og anden. I et af dem har han skrevet, at i netop i dag, hvor han havde denne gave, og der st\u00e5r bare, ja, Frk. Zahle kom op til mig med et par l\u00e6rerinder. Og det beredte mig en stor skuffelse, for Frk. Zahle havde fortalt, at det var alle hendes elever, der havde skelnet sammen til denne her gave til ham og at det var 4 b\u00f8rn der bragte ham gaven. Det kunne jeg ikke forst\u00e5 og det gjorde mig egentlig ondt, men s\u00e5 t\u00e6nkte jeg mig lidt om. H.C. Andersen han havde jo skrevet for b\u00f8rn og om b\u00f8rn, som ingen andre i verden.<\/p>\n

K\u00e6rlighed til b\u00f8rn havde han ogs\u00e5, dvs. til alle de b\u00f8rn af den Collinske \u00e6t, for han elskede alt, hvad collinerne var. Men ellers var det ikke s\u00e5 underligt, at han ikke syntes s\u00e5 godt om b\u00f8rn. I Odense havde de tit pint og plaget ham, drillet ham og da han meldte sig til konfirmation, han ville n\u00f8dig g\u00e5 sammen med fattigskole b\u00f8rn, men han fik ikke andet ud af det end det s\u00e5 ham over hovedet, s\u00e5 han syntes egentlig, at b\u00f8rn de var s\u00e5dan lidt ondskabsfulde og lidt grusomme skabninger og da hans statue var rejst i Kongens Have, s\u00e5 havde billedhuggeren \u00f8nsket, at der skulle v\u00e6re nogle sm\u00e5 b\u00f8rn, der lyttede til ham, mens han fortalte eventyr. Men det ville han aldeles ikke have og jeg siger ikke noget som helst til, at han havde den ejendommelighed, det kan m\u00e5ske ogs\u00e5 forklare, at da jeg senere hen skulle have sat dette ind i mine livserindringer, s\u00e5 ringede jeg til nogle af dem, som havde v\u00e6ret med. F\u00f8rst til den allermindste, en s\u00f8ster til h\u00f8jesteretspr\u00e6sident Gram, hun var kun 6 \u00e5r, det lille pus, og hun sagde at hun havde ikke v\u00e6ret s\u00e6rlig klarhed over den \u00e6re. Hun troede hun skulle h\u00f8re H.C. Andersens eventyr og havde siddet m\u00f8jsommeligt og stavet sig igennem nogle af eventyrene. Kan de huske da vi var oppe hos ham, ja hun husker de lavloftede stuer i Nyhavn, de havde husket forkert, for det var p\u00e5 d’Angleterre vi var hos ham.<\/p>\n

S\u00e5 ringede jeg til den anden, hende kendte jeg godt, Jutta Thune, hun var en henrivende halvvoksen pige med lange lyse fletninger og var blevet gift med Gaston Waagepetersen. Han var kommet en hel del hos min bror Harder, som hans kammerat i Odense, s\u00e5 spurgte jeg, hvem var den anden af de store piger, det kan jeg aldeles ikke huske. Jeg fik at vide bagefter af Frk. Schramm, at det var Marie Tops\u00f8e, alts\u00e5 en s\u00f8ster til digteren Vilhelm Tops\u00f8e. Jeg kendte hende ikke, s\u00e5 jeg ringede ikke til hende dengang. Men lad nu altsammen v\u00e6re som det var, s\u00e5 m\u00e5 jeg sige at for mig er og bliver H.C. Andersen et verdens ottende underv\u00e6rker og jeg vil til min sidste dag v\u00e6re taknemlig over, at jeg var oppe hos ham, selvom han ikke viste mig anden venlighed end at lade de lysegr\u00e5 bukser suse om \u00f8rene p\u00e5 mig.<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense 5. marts 2022<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Historien om et s\u00f8lvskr\u00e6ppeblad, Zahles Skole, H.C. Andersen og etatsr\u00e5dinde Bentzon I min s\u00f8gen efter fort\u00e6llinger af folk, der har kendt eller har talt med H.C. Andersen fandt jeg p\u00e5 “Dansk Kulturarv” et interview, hvor Sven Alk\u00e6rsig bl.a. taler med etatsr\u00e5dinde Benzon. Dette interview er sendt p\u00e5 DR 9. november 1942. Samtalen gik p\u00e5, at … L\u00e6s mere Historien om et s\u00f8lvskr\u00e6ppeblad, Zahles Skole, H.C. Andersen og etatsr\u00e5dinde Bentzon<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-102034","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/102034","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=102034"}],"version-history":[{"count":34,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/102034\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":102143,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/102034\/revisions\/102143"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=102034"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}