H.C. Andersens sidste dage

H.C. Andersen på dødslejet på Rolighed 1875

H.C. Andersens sidste dage.    Af Nicolaj Bøgh (sluttet)

Andersen har endnu et par gange udtalt sig for mig om døden. Da han en aften under sit ophold på Glion ovenover Genfersøen var kommet i seng, sagde han “Ja, det er vist, det er galt med den fantasi, jeg har den i hver del af mit legeme, og når jeg har tandpine i eden ene side af munden, kan jeg fortrænge den ved at indbilde mig, at den er i den anden side. Bare den fantasi ikke skal gøre mig ondt, når jeg skal dø!. Der bliver dog en brydning, og bare den så ikke skal udmale mig dødsrædslerne for frygteligt. Bare jeg dog måtte dø glad! Nogle gange på havet har jeg troet, jeg skulle gå under, og da har det været gruelige rædsler.”

En dag i Bern …søndag den 8. juni 1873 – sagde han: ” Jeg tror på Gud, jeg føler, der altid er noget, der er om mig og våger og værger over mig. Jeg går ikke meget i kirke; thi jeg får aldrig der, syntes jeg, hvad jeg ikke før har tænkt og følt. Og nogen siger jo, at jeg skal gå der for eksemplets skyld; men det kan jeg ikke. Jeg kommer også så sjældent til alters. Den anden gang, jeg var der, det var i Holmes Kirke. Da lå jeg hele natten forud og tænkte over, hvad jeg havde syndet, også i tanker- og jeg ville drage det alt frem. Men da jeg kom derhen, hvor alle de folk var, og præsten talte, syntes jeg slet ikke , jeg fik skriftet, og jeg havde ingen opbyggelse. Jeg havde haft gavn af det natten forud.”

Hvor stærk Andersens tro på det evige liv og på gensynet med de kære var, kan ses af følgende udtalelse af ham ”Da jeg stod ved gamle Fru D’s dødsleje, havde jeg nær sagt “Er det muligt, at de kan bringe hilsen fra denne verden til den anden, så hils kærligt Hans Christian Ørsted fra mig.” Men det vil blive misforstået tænkte jeg – og tav.

Forunderligt brydes i Andersen tanken om døden med håbet om igen at blive rask. Han havde tænkt at tage fjorten dages tid til Bregentved og var bestandigt ganske bestemt på at rejse til Montreux. Der blev skrevet flere breve derned for at bestille bolig til ham o.s.v. En måned før han døde, lod han sin kuffert halvt pakke til rejsen, han bestilte sig meget nyt linned, en ny rejsedragt og 200 visitkort.. Også nærede han planer om at bygge en villa, hvor han kunne bo. Det var en tidligere ynglingstanke hos ham. Jeg husker at han for 5 år siden i et middagsselskab udtalte, at han ville ønske han ejede så meget, at han kunne bygge sig et hus efter sit eget hoved. Og da vi bad ham om at fortælle, hvorledes det skulle være sagde han: “Ja det kan jeg ikke sådan fortælle, men de kan tro det skulle blive er eventyrhus. Det ville måske komme til at ligne Fru Heibergs lidt, det derude i Rosenvænget, og dog ville det blive helt forskelligt fra det. Jeg kan fortælle den om entreen.

Den skulle være rund med et let glastag over og så med grønt op af alle væggene og store træer skulle der gro til alle sider og i midten være et stort springvand med guldfisk i ; rundt omkring det inde i det grønne skulle alle de store digteres og Thorvaldsens buster stå, og midt imellem dem vilde jeg så sidde og digte; så skulle det blive til noget, kan De tro”.

Nu sad han i selskab med sine nærmeste og gjorde udkast til villaen, som skulle være i maurisk stil. Om det var fantasibilleder , der foresvævede ham, eller om han virkelig tænkte på at realisere disse , er vanskeligt at sige.

Oversigt: HCA’s sygdom, død og begravelse