MY lokomotivet ”Hans Christian Andersen” på Jernbanemuseet i Odense. Foto Lars Bjørnsten Odense 2005
Jernbanen: H.C.Andersen, som MY-lokomotiv 2005 . H.C. Andersen, som MY-lokomotiv, der kørte på jernbanen i Odense 2. april 2005 i anledning af eventyrdigterens Hans Christian Andersen 200 års fødselsdag.
H.C. Andersen kørte ofte med tog på sine rejser og derfor markeres hans 200 års fødselsdag i Odense også med en afsløring af et “H.C. Andersen tog” . Ikke et tog fra hans tid, men et forholdsvis nyt lokomotiv nemlig Danmarks første MY-lokomotiv med nr. 1101. Dette diesellokomotiv vejer 110 tons og er bygget i 1954.
Lokomotivet har ikke sin oprindelige røde farve, men er i anledningen af HCA fødselsdagen designet og udsmykket med en blå foliedragt der bærer digterens navn samt årstallet og fødselsdagen samt sammen til 2005 med stafferinger på siderne og i enderne. Et billede af H.C. Andersen og hans kendte ordsprog “At reise er at leve” på 4 sprog – dansk, tysk, engelsk og kinesisk. Desuden prydes lokomotivets ender af Viborg Kommune og Fyns Amts symboler. Støtter i projektet er desuden den fynske modelfabrik Heljan, Jernbanemuseet i Odense, Skiltecentret, Sats og Tegn,
MY lokomotivet vil i perioden 2. april 2005 og 6. december 2005 kører Danmark rundt og gøre reklame for “H.C. Andersen” og at :
- At rejse er at leve…
- To travel is to live…
- Reisen ist leben…
I rejseskildringen En digters Bazar’ fra 1841 beskriver H.C. Andersen begejstret sine første oplevelser med jernbanen. Rejseskildringen En Digters Bazar udkom i 1842 og den bygger på H.C. Andersens store Europa- og orientrejse i perioden 1840-41. Den er den største af hans rejsebøger og er en broget, stemningsfyldt og malerisk skildring af oplevelserne på rejserne i de forskellige lande, hvor mennesker og landskaber gjorde et stort indtryk på ham.
Nedenfor bringes nogle uddrag fra rejseskildringen :
- Dampmaskinen spændes foran med sin Mester paa, der veed at styre og standse den, Vogn kjædes ved Vogn med Mennesker eller Qvæg, og saa kjører man.
- man hører ogsaa milevidt Signalpibens Lyd, naar Toget er i Fart,
- See, det er en Jernbane! jeg vil haabe, man har forstaaet mig. Det var første Gang i mit Liv, jeg skulde see en saadan.
- Jeg vil ikke negte, at jeg havde forud en Fornemmelse, som jeg vil kalde
- Jernbane-Feber,
- Jeg stirrede paa disse Vogne, paa Locomotiver, løse Karrer, vandrende Skorstene og Gud veed hvad, de løb som i en Trylleverden mellem hverandre;
- Det er en temmelig bekjendt Anecdote om en Americaner der første Gang kjørte med Dampvogn, at han ved idelig at see den ene Milepæl fare forbi efter den anden, troede at han kjørte over en Kirkegaard og saae Monumenter
- Signalpiben lyder – men den lyder ikke smukt, den har meget tilfælles med Svinets Svanesang i det Kniven trænger det gjennem Halsen; man sætter sig ind i den mageligste Karreet,
- Det er som By ligger tæt ved By; nu kommer een, nu atter een! man kan ret tænke sig Trækfuglenes Flugt, saaledes maae de lade Byerne efter sig.
- Naturen selv faaer man ikke her i større Portioner, men vel i længere Drag, and i Dampvognen. O, hvilket Aandens Storværk er dog denne Frembringelse! man føler sig jo mægtig, som en Oldtids Troldmand! vor magiske Hest spænde vi for Vognen, og Rummet forsvinder; vi flyve som Skyerne i Storm, som Trækfuglene flyve! vor vilde Hest fryser og snøfter, den sorte Damp stiger ud af hans Næseboer