Små episoder om familien Collin og H.C. Andersen

Den collinske gård i Bredgade i København, gårdinteriør. Farvelagt tegning af Heinrich Hansen, 1850

 Små episoder om familien Collin og H.C. Andersen

— I dette Hjem kom H. C. Andersen daglig og er derfor uadskillelig fra alle Minder om den Tid og dette Sted. »Han er vores Broder,« sagde Fru Lind, naar de Unge i Slægten vilde dømme ham. Han delte jo ogsaa deres Glæder og Sorger og havde kendt deres Børn fra de blev født. Til en af dem skrev han foran i en Bog, som endnu eksisterer: »Fra En, der har set Dig stage i Vandfad.«

— I 1848 var der tale om at H.C. Andersen skulle leje stuetagen hos Collin i Amaliegade i København. H.C. Andersen drøftede muligheden med Jette Wulff, men kom til den slutning at han havde lyst til at bo der da der ikke er en solstråle, men derimod dårligt lugt.

— Den naturlige indgang til Collins lejlighed i Amaliegade i København var hovedtrappen, men den måtte kun benyttes ved højtiderne, derfor skulle man gennem baggården, gennem kælderhalsen og op af køkkentrappen for komme ind i lejligheden. H.C. Andersen har givet mange drastiske beskrivelse af hvordan han måtte bugte sin lange krop gennem den lave nedgang for at komme helskindet fra den tur.

— I lejligheden i Amaliegade lå der to gamle hunde, familiens stille skræk om hvilke H.C. Andersen har skrevet i en af de billedbøger han lavede til børnebørnene: “I Amaliegade kan de faae et Asyl; den ene hedder Stank, den anden hedder Hyl,” men man tav og blev det nødvendigt at åbne et vindue, skete det uden at nogen fortrak en mine.

— Jonas Collin blev med alderen mere stille og mild, men H.C. Andersen kunne dog aflokke ham et vredesudbrud, når Andersen ved middagsbordet fortalte sladderhistorier, hvad der i det Collinske hjem var skyet som pesten. edvard Collin havde sagt til sine børn:” Naar I hører noget ondt om nogen og ikke ved, at det er sandt, saa tro altid, det er Løgn”. Når Andersen havde fået en tilrettevisning af den ældre Collin , tog han sig det meget nær og måtte tanterne tage ham med ud i forstuen og trøste ham.

— Andersen brugte i sine værker mange af familiens Collins udtryk. Det kan dog være vanskeligt at skelne mellem om hvem der var ophavsmanden til de jargon-lignende udtryk. H.C. Andersen havde med sin satiriske sans øje for det tomme i denne citeren. De mennesker som ikke har kendt udtrykkenes oprindelige sammenhæng vil ofte anse se den tomme og noget vrøvl. I eventyret Tommelise “Skal Jomfuren selv have Uleilighed”, I Den grimme Ælling: “Har vi ventet saa længe, kan vi vente Dyrehavstiden med” og i Meer end Perler og Guld: “Ja vi er vel reist”. I Lykkens Kalosker: “Næ, lad os nu være Mennesker”. Lykkepeer: Der Dump Madammen”. I Ole Lukøje: “Godnat, Pengene ligger i Vinduet, Ole”.

Kilde: Rigmor Stampe: “H.C. Andersen og hans nærmeste omgang” forlaget H. Aschehoug og Co. i Kjøbenhavn 1918

Foto: Lars Bjørnsten Odense 2004