Bysbørnene fra Odense H.C. Andersen, C.F. Tietgen og Thomas B. Thrige

Carl Frederik Tietgen. Kilde: Wikipedia	H.C. Andersen. Kilde Odense Bys Museer	Thomas B. Thrige. Kilde Odense Bys Museer

C. F. Tietgen og H.C. Andersen

Der var ikke den store aldersforskel mellem C. F. Tietgen, som var født i 1829 og H.C. Andersen, som var født i 1805  og derfor kunne de kokettere lidt med den glans de kastede over deres fødeby Odense. Ved et middagsselskab glædede H.C. Andersen, således den 24 år yngre Tietgen med en bordtale, hvori forekom følgende hyldest: " Da jeg gik herud, snurrede og murrede det så underligt i telegrafstængerne, og jeg måtte hen for at høre hvad der var i vejen. Jeg lagde øret til telegrafpælene og jeg blev snart klar på, at det var den store Hans Christian, der bad den lille Hans Christian bringe vort bysbarn Carl Frederik Tietgen en hilsen og tak for alt, hvad han har gjort for at gøre Hans Christian Ørsteds opfindelse nyttebringende for vort fædreland". Tietgen , som ellers i sine erindringer skoser H.C. Andersen for hans ubændige forfængelighed, indrømmer dog, at han ved denne lejlighed, ganske vandt mit hjerte, men udover at de begge er født i Odense er der ikke mange berøringsflader mellem den berømte eventyrdigter og den erhvervspolitiske nyskaber. 

C. F. Tietgens barndom

Ud på natten sad yngste lærling Carl Frederik Tietgen i Christian Jürgensens Manufakturhandel i Odense oppe i sit hundekolde værelse med hænderne stukket ind i frakkeærmerne og læste i en engelsk Bønnebog — ikke blot fordi han var religiøst indstillet, men også fordi han ville lære det fremmede sprog grundigt, og så fordi han ikke kunde gå i seng, før chefen kom hjem fra Klubben. Klubben var Odense adelige Klub, som havde hjemme på den anden side af gaden og som medførte en del larm i gaden. I klubben,  hvor hans far, snedkermester Johan Friedrich Tietgen, var blevet vært, da det kneb med indkomsterne, og hvor hans mor og Barbara Kirstine f. Wulff havde slidt sig ihjel. Selv havde C. F. Tietgen som skoledreng ofte virket i klubben som markør i Billardstuen, — en stilling, som H. C. Andersen havde indtaget før ham. I den adelige Klub gik det ofte lystigt til, man spillede og drak, og den fornemste af alle gæsterne, selveste Prins Frederik førte an i en grad, som undertiden  vakte odenseanernes store forargelse. Borgerskab og Adel blandedes i Klubben. Nummer et både ved spise- og spillebordet var Odense's største manufakturhandler, den digre Christian Jürgensen, også kaldet "den tapre", fordi han havde lagt så voldsomt et mod for dagen under sine mange skærmydsler med tolderne. Men der kom også stilige folk, hvis fornemme optræden havde vakt den lille billardmarkørs dybeste beundring - og efterlignelseslyst.

Thomas B. Thrige

Når der blev skrevet om Thomas B. Thrige og hans fabriks succes, var det som en optakt og sammenligning med en anden stor odenseaner, H. C. Andersen og hans livs eventyr. Thrige elskede bysbarnet H. C. Andersen. Eventyrene havde hørt til hans kæreste lekture, mens han opholdt sig i Amerika fjernt fra hjemlandet. Men som den nøgterne mand, han var, rynkede han på næsen af sammenligningen med eventyrdigteren. H. C. Andersen blev verdensberømt i kraft af sit geni, af en gudernes gave, men Thrige var blevet storfabrikant og hans produkter verdenskendte af mere prosaiske årsager: Arbejde, udholdenhed og beregning.

- Eventyret, sagde fabrikant Thrige beskedent og resigneret, består i, at jeg ikke på et eller andet tidspunkt har ødelagt det hele for mig selv. Sin realitetssans og sin beundring for eventyrdigteren gav Thrige udtryk i en enestående gestus, da han skar gennem en lokal H. C. Andersen diskussion i Odense, som truede med at blive pinlig, ved at skænke 100.000 Kroner til en mindehal i H.C. Andersens Hus.

H.C. Andersens Hus, facade af Mindehallen ca. 1930. Kilde Odense Bys Museer	Parti fra H.C. Andersens Hus Mindehallen indvendig i 2003. Foto Lars Bjørnsten

Mindehallen i H.C. Andersens Hus

 Thomas B. Thriges livsgerning var ikke alene, som han selv har udtrykt det »knyttet til "Elektriciteten", men var også i meget høj grad betinget af sin fødeby Odense. H. C. Andersen har spundet adskillige af de tråde, der bandt Thomas B. Thrige fast til sin fødeby. Dette ser man bl. a. af Thriges tale ved Indvielseshøjtideligheden den 11. Juli 1930 af Mindehallen i Hans Jensensstræde, som han skænkede sin by i anledning af 125 årsdagen for H. C. Andersens fødsel. Ved denne lejlighed overdrog giveren byen den efter tegning af arkitekt Niels Jacobsen opførte bygning. Thomas B. Thriges tale lød således:

Talen af Thomas B. Thrige ved indvielsen af Mindehallen

„Det er falden i min Lod at faa Lov til at indlede denne Festlighed til Ære for vort store Bysbarn H. C. Andersen. Jeg skylder Sandheden at sige, at Initiativet til denne Mindehals Rejsning ikke var mit, men Borgmester H. Chr. Petersens. Det var Borgmesteren, der foranlediget ved en falden Ytring spurgte mig, om jeg ikke kunde tænke mig at lade rejse en Mindehal for Digteren. Det har været mig en stor Glæde og Ære sammen med min gode Ven Arkitekt N. Jacobsen at være med i det Arbejde, der nu er afsluttet, at se, hvorledes det voksede frem og tog Form, at føle den varme Interesse, der samlede sig om Foretagendet — fra Ny Carlsbergfonden og fra mange Private, der har ydet deres Bidrag.

Tilfældighederne har villet det saaledes, at jeg er bleven født i Nabolaget af det Sted, hvor Digteren boede i sin Barndom, men jeg fødtes 6o Aar senere, end Digteren saa Dagens Lys. Mine Tanker er i denne Tid vandret tilbage til de gamle Gader, hvor han legede som Barn, og hvor ogsaa jeg legede, til den gamle, nu nedrevne Skole ved Aaen, hvor Skræpperne voksede, hvor Skuepladsen for „O. T." laa lige overfor Bispegaardens Hovedindgang og med Munke Mose paa den anden Side af Aaen og med det gamle Lysthus paa Pæle i Aaens gule Vand. Jeg har tænkt paa Horsetorvet, der munder ud i Munke Møllestræde, paa de mange morsomme Huse med de pyntelige Haver, der laa helt ned til Aaen og Munke Mølle. Munke Møllestræde var dengang en Idyl, som vi finder det i H. C. Andersens Eventyr.

Alle disse Ting har sikkert befrugtet hans følsomme og modtagelige Sind med deres Indtryk. De har givet ham Impulser til, hvad han senere skabte og skænkede Verden, og fordi han er født i Odense, er det mig en særlig Glæde, at jeg har faaet Lov til at hædre hans Minde. Jeg vil nu ønske, at denne Mindehal maa bidrage til, at de Ting, han har efterladt sig — de Minder, vi har tilbage — maa kunne faa en værdig og sikker Plads, let tilgængelig for de Fremmede, der vil studere denne mærkelige Personlighed.

Med disse Ord beder jeg min Fødeby modtage denne Mindehal, og jeg overrækker hermed Nøglen til Byens Borgmester H. Chr. Petersen."

Borgmester H. Chr. Petersen

Paa Byens Vegne overtog Borgmester H. Chr. Petersen Mindehallen og udtalte bl. a. følgende: Det er med Glæde og Stolthed, at jeg idag paa Byens Vegne modtager Gaven, thi naar Festdagenes Rus har lagt sig, vil dette Hus stag, ikke alene som et værdigt Minde om Digteren, men tillige som et synligt Tegn paa, at der i Aaret 1930 - 125 Aar efter Digterens Fødsel — fandtes Borgere i vor By, der glædede sig over at høre til H. C. Andersens Bysbørn, og som viste det, ikke blot i Ord, men ogsaa i Gerning.
Jeg takker derfor endnu en Gang Fabrikant Thrige, der ved sin store Virksomhed i vor By ogsaa har noget af Eventyrets Glans over sig."

Digtet "Odense"

På sine ældre dage i perioden 3-5 februar 1875 skrev H.C. Andersen om sin fødeby en  hyldest i et lille digt "Odense", hvori disse linjer forekommer:

...Det er en Roes og ingen Spot
paa Vittighedens Fløjte,
at du i Dygtighed og Godt
er altid "første Sprøite" !...

I 1853 fik  Odense gas- og vandværk og før nogen anden by i Danmark. Desuden var Odense den første by, der kunde fremvise en jernbro - Frederiksbroen, der blev indviet i 1844 og opkaldt efter tronfølgeren, kronprins Frederik den VII. Odense var også den første by, der anskaffede en brandsprøjte af en ny konstruktion, der vakte umådelig opsigt, forstår man den følelse af beundring blandet med jalousi, der fremkaldte det udtryk, H. C. Andersen sigter til i de citerede linjer ovenfor.  En udvikling som ikke mindst bysbørnene C.F. Tietgen og Thomas B. Thrige var medvirkende til.

Lars Bjørnsten maj 2011

Kilder: Danmark - 4. årgang nr. 17-18 1944,Thomas B. Thrige 1894-1934 - Egebjerg, I.., stormænd i dansk erhverv - Heft, Tage, Thomas B. Thrige - Holbeck, H. St
Thrige - Schrøder Christensen, René, I ord og billeder - Thomas B. Thrige