Mødet mellem J. M. Thiele og H.C. Andersen

Wilhelm Heuer (1786-1886), Just Matthias Thiele, 1823 (smk.dk)

I Vejle Amts Folkeblad kunne man den 13. marts 1917 læse om et interessant møde mellem J.M. Thiele og H.C. Andersen:

J.M. Thieles interessante mesterværk: “Af mit Livs Aarbøger”, som nylig er udkommen i ny udgave på H. Hagerups Forlag, og hvori der fortælles en vrimmel af oplevelser, vedrørende mange af samtidens kendte personligheder, beretter også om forfatterens første sammentræf med vor store eventyrdigter H.C. Andersen.

En formiddag, fortæller Thiele, sad jeg ved mit skrivebord med ryggen mod døren, da der bankedes på. Ved mit “Kom ind!” drejede jeg endnu ikke hovedet, men da jeg løftede øjet fra papiret, overraskedes jeg ved at se en opløben dreng af et ganske besynderligt udseende stå ved døren med et dybt teatralsk buk ned mod gulvet. Sin kasket havde han allerede kastet fra sig ved døren, og da han rejste sin lange figur i en forslidt grå frakke, hvis ærmer ikke kunne nå de udmargede håndled, mødte mig et par små kinesiske øjne, der trængte til en kirugisk operation for at få fri udsigt, bagved en stor fremragende næse. Om halsen havde han et broget kattuns tørklæde, så kraft snøret, at den lange hals ligesom bestræbte sig for at undslippe, der blev end mere påfaldende, da han med et par skridt fremad og et gentaget buk begyndte sin patetiske tale således: “Må jeg have den ære at udtale mine følelser for skuepladsen i et digt, som jeg selv har skrevet?”

I min overraskelse indlod jeg mig ikke en gang på en bevægelse, førend han var midt inde i deklamationen, og da han havde sluttet med en anden bukning, fulgte umiddelbart efter anmeldelsen af en scene af “Hagbarth og Signe”, en forestilling, hvori han overtog alle rollerne. Jeg sad stum og ventede på en mellemakt, der kunne skaffe mig lejlighed til et spørgsmål og et svar. Men forgæves. Forestillingen førte mig fra den ene scene i den tragedie til den anden scene i den komedie, og da han tilsidst var kommen til en epilog, som han også selv havde skrevet, sluttede han med adskillige teatraske buk, greb sin kasket, der lå som en gabende tilskuer ved døren, og – væk var han, ned ad trapperne.

Om middagen spiste jeg hos Holtens og der kom jeg ved bordet til at fortælle om det mærkelige besøg. “Nå, har han allerede været hos dig?” afbrød Christian Holten. “Hvem”? spurgte jeg. “Han, den dreng, som er løbet fra Odense for at komme til teatret!”

Nu erindrede Thiele, hvad Weyse havde fortalt ham om den mærkelige dreng, som han og flere havde taget sig af, og for hvem professor Guldberg havde åbnet en månedlig subskription. Deraf forklaredes det hele. Således gik drengen og takkede sine velgørere.

Drengen var den senere verdensberømte digter, Hans Christian Andersen.

NB: Se mere om Just Matthias Thieles datter Ida Thiele (1830-1863) og hendes relationer til H.C. Andersen her!

Lars Bjørnsten Odense

Se flere H.C. Andersen relaterede ting fra perioden 1900 – 1924 her!