Odense Zoo sat eventyrfigurer i skammekrogen!

Odense Zoo’s oplagsplads februar 2018

På en gåtur i februar 2018 på stien fra Langelinie til åstien i Odense skuede mit øje mod nogle hvide figurer, der var placeret på Odense Zoo’s oplagsplads. Ved nærmere øjesyn viste det sig at være de hvide sandstensskulpturer skabt i 1940’erne af billedhuggerne Erik Cohrt og Hans Ploug, som var havnet her. Skulpturerne illustrerer flere af H.C. Andersens  eventyr og har tidligere igennem årtier været opstillet i den eventyrlige zoologiske have i Odense.

Nu er de sat i “skammekrogen” på Odense Zoologiske Haves oplagsplads. For en del år siden blev de fjernet og i 2015 svarede Zoo på en henvendelse om, hvor de var blevet af: “Det er korrekt vi tidligere har haft skulpturerne i haven. De trænger til en grundig renovering – og det er der desværre ikke konkrete planer for”Se mere her!  Uanset hvad, så er det ikke et særligt kønt syn, at lade figurer ligge udenfor årevis. Dette betyder blot, at skulpturerne går endnu mere i forfald og måske ikke  står til at redde. Skammeligt at Odense Zoo ikke har mere pietetsfølelse over den eventyrlige kunst!

Foto m.m. Lars Bjørnsten Odense 2018

Stort og småt H.C. Andersen 2018