En amerikansk indsamling til den nødlidende digter!

Dome of the Capitol United States Capitol

I avisen Social-Demokraten kunne man den 15. juli 1918 læse om en længere artikel om en mindefejring af H.C. Andersen – H.C. Anderson i Amerika. Del 1. af artiklen kan læses her og del 2. kan ses nedenfor!

En amerikansk indsamling til den nødlidende digter.

I anledning af de her omtalte festligheder oplyser “Nordlyset”, at H.C. Andersen i sin tid var nær ved at komme på besøg i Amerika. Gennem general C. T. Christensen i New York, mange missionæren Pierpont Morgans højre hånd, fik han indbydelse til at komme over til staternes hundredeårs jubilæum i 1876. Han ville få en modtagelse større end nogen monark, hed det i indbydelse. Det syntes, som om den gamle eventyrdigter, der jo var meget berejst og stadig var rejselysten, vilde begive sig til Amerika, men så døde han den 4. august 1875 i huset hos Melchior. Rygtet havde fortalt, at den gamle digter led nød, da den digtergage, den danske stat havde bevilliget ham var utilstrækkelig. Sandheden var at hans digtergage i 1860 var forhøjet til 1000 rigsdaler.

De amerikanske børn ville forære eventyrdigteren en pragtfuld ekvipage.

Imidlertid foretog børnene i de forende stater en indsamling til ham. Han skulle have en ekvipage! Men Andersen frasagde sig ekvipagen og i stedet for fik han på sin fødselsdag en fin bog Picturesque America! (Se forsiden øverst på denne side) Der samles stadig ind i de amerikanske skoler. Børnene tømte deres sparebøsser – de ville alle være med til at yde en skærv til deres kære danske ven Hans Christian, der havde skænket dem de dejlige eventyr. Ja, enkelte beløb sendtes endog direkte til digteren – det lå øjensynlig børnene på hjerte, at deres gamle ven skulle hjælpes snarest muligt.

H.C. Andersen standsede indsamlingen. Han sendte et brev til indsamlingskomiteen. Brevet blev offentliggjort i bladet “Evening Tribune” i Philadelphia:

Ærede Herre!

De vil modtage min hjærtelige Tak for Deres venlige Skrivelse og med samme Sindelag høre, hvad jeg har at sige.
Amerikanske Blade har taget Anledning af min nylig overstaaede Sygdom til at omtale de ydre Vilkaar, hvorunder jeg lever, og til at foreholde Ældre og Yngre “en Gjæld”, hvori de, efter det smigrende Udtryk, staae til mig som Forfatter af “Æventyr og Historier”. Det siges mig fremdeles, at en almindelig Subskripition er begyndt paa flere Steder i Unionen og De, min ubekjendte Ven, har allerede sendt mig nogle indkomne Bidrag.

Den Tanke, hvorfra denne Bevægelse har sit Udspring, rører mig dybt. Det har altid været min Glæde og Lykke, at jeg har fundet Læsere langt udenfor mit lille Fædrelands og mit lidet udbredte Sprogs Grændser, at de have vundet Udbredelse over hele Verden, og jeg kan ikke for nogen af Forsynets Velgjerninger imod mig være mere taknemmelig, end for den, at det har været mig forundt at indvirke paa saa utallige Barnesjæle og i saa uendeligt mange barnlige Hjærter nedlægge, haaber jeg, noget Ædelt og Godt. Det bevæger mig dybt, og jeg paaskjønner inderligt, at der udtaler sig en Følelse af Hengivenhed og Taknemmelighed mod mig; jeg paaskjønner den dobbelt, idet den søger mig efter et svært Sygeleje og under formentlig trykkende Vilkaar.

En Kjærlighedsgave, bragt mig under saadanne Omstændigheder, kan jeg ikke støde fra mig. Stor eller Liden bærer den Præg, som maa gjøre mig den dyrebar. Dybt bevæget sender jeg de Smaa min Hilsen og Tak!

Men jeg skylder baade mig selv og det Folk, jeg tilhører, at opklare en mulig Misforstaaelse. Jeg er efter min Sygdom endnu svag og fylder snart 70 Aar. Men jeg er ikke i Trang. Mit Fædreland er ikke et af dem, som lader sine Digtere lide Nød. Uden at være i Statens Tjeneste oppebærer jeg af Staten aarligt en for vore Forhold hæderlig Løn. Min Forfattervirksomhed yder mig ogsaa en Indtægt, og skjønt det er Sandhed, at jeg saa godt som intet Honorar har modtaget for de mangfoldige Oversættelser af mine Arbejder, har jeg dog stundom modtaget et Vederlag, saaledes fra Amerika for den saakaldte “Authors Edition”. Mine deltagende Venner maa derfor ikke tænke paa mig som en stakkels gammel, forladt Digter, der lever i Sorg for det daglige Brød. Gud har ogsaa i denne Henseende været god imod mig: kjærlige Venner omgiver mig. Uendelig megen Glæde, om ikke Formue, er bleven mig tildelt, og ikke allermindst er den, at jeg oplever, at i det store Amerika mange kjærlige Børn slaar deres Sparebøsser itu for at dele med deres gamle Digter, de tror er høit trængende.

Det Hele er mig et Æventyrblad i min Livshistorie; men det maa jeg fremhæve, at jeg ikke kan modtage nogen Gave, der sendes mig fra en Enkelt. Hvor velment den end er, faar den dog et Præg, som hverken kan stemme med Givernes Ønske eller med min Værdighed. Hvad der vilde komme til mig som en Hæder og et Vidnesbyrd om Hengivenhed, naar det bragtes fra den amerikanske Ungdom, det bliver en piinlig Velgjerning, naar det stykkes ud i Gaver fra enkelte Personer, og der, hvor jeg vilde føle en Ydmygelse. Jeg beder Dem, min Herre, at bringe denne Udtalelse til Deres Læseres Kundskab, og jeg haaber, at Deres Kolleger i det store Land ville forunde den Offentlighed.

Deres hengivne, ærbødige H.C. Andersen.

H.C. Andersen var bleven millionær, i fald han var kommen til Amerika

Også fra andre sider – fortsætter bladet – havde H.C. Andersen fået opfordring til at besøge den ny verden. Således talte Longfellow (den store digter. oversætteren af “Kong Christian”) til den danske forfatter Robert Watt, da denne i 1872 besøgte ham i hans hjem i Cambridge, Massachusetts. “Bed H.C. Andersen fra mig om at komme herover, vi må rigtig tales ved en gang, og dersom han på en tur gennem Staterne vil forberede sig på at læse et par af sine eventyr op, kan han komme hjem som millionær. Og, tilføjede Longfellow med et gyldent smil, det har han vel ikke noget imod …..
H.C. Andersen nåede desværre ikke at komme til Amerika, men han er stadig de amerikanske børns allerbedste ven – og det bedste bevis herfor er, at hans eventyr er den kæreste bog for de amerikanske børn, som forøvrigt for alle andre børn i hele den civiliserede verden.

lbj

Se flere H.C. Andersen relaterede ting fra perioden 1900 – 1924 her!