“Kejserens nye Klæder” og klippede stier

Stige Friskole og klippede stier

Værkerne er  skabt af 5. klasserne på Stige Friskole i Odense i forbindelse med H.C. Andersen Festivals 2017. De blev udstillet på “Børnenes kunstudstilling” med temaet “Anerkendelse”. Se mere om temaet her! Udstilllingen fandt sted i perioden mandag den 21.  – 27. august 2017 i kunstbygningen Filosoffen i Odense.

Stige Friskole beskriver værk og proces om “Klippede stier” således:

Eleverne har på baggrund af H.C. Andersens “Kejserens nye Klæder” drøftet hvad der i dagens 2017 giver anerkendelse. Det har givet anledning til gode snakke om hvor meget det visuelle, og alt hvad der foregår på en skærm, har af magt og betydning for at man føler sig noget værd. Likes og ovrfladeudtryk har stor indvirkning på hvordan deres egen selvforståelse er. De værker der er kommet ud af det, er lavet på baggrund af disse samtaler. Eleverne har udtrykt det de oplever som medbestemmende for at opnå anerkendelse, i små billeder der er samlet af stier der fører os rundt. Materialer: Papir, mosgummi, tusch, blyant og andre papirmaterialer.

Foto m.m. Lars Bjørnsten Odense august 2017

Se mere om Børnenes Kunstudstilling 2017 her!