En syg ung pige i sengen og en blomsterpige

Opslag i Marie Henriques billedbog  side 38-39

Tryk på billedet for at se alle detaljerne.

H.C. Andersens håndskrevne tekst lyder

“Maria er forkjølet, har ondt i Halsen, Tandpine, Hoste. Krille i Halse og Fornemmelse af en lille Ligtorn. Sidse pleier hende, og de aller Fornemmeste komme og spørge til “lille danske Marie”. En lille Blomsterpige bringer Marie Blomster.”

Der ses bl.a. følgende

To klip fra et blad klistret sammen til et billede. Forestiller en syg pige, der ligger i sengen på et loftværelse. Hun er omgivet af to præster. Den ene med hyrdestav. Desuden ses kongelige personer og andre. Til højre ses en ung pige med blomster i hånden og i den anden arm bærende på en blomsterkurv.

Lidt historie om Marie Henriques Billedbog

Marie Henriques billedbog er på 184 sider, som H.C. Andersen gav til Marie Henriques på hendes 3. års fødselsdag i 1869.  Billedbogen giver udtryk for H.C. Andersens unikke fortællerevne og kreative evner med pen og saks. H.C. Andersen havde et nært venskab med familien Henriques. Deres barn Marie kastede sin kærlighed på den gamle digter, som hun kaldte ”Anders”, og hun havde som 2-årig erklæret sig som digterens kæreste og forlovede. I billedbogen er Marie hovedpersonen, som har en stor rejselyst. Sammen med den strikse barnepige Sidse foretager hun en verdensrejse – dannelsesrejse til Nordpolen, England, Skotland, Frankrig, Tyskland og Tyrkiet. Her møder de  forskellige kulturer og mennesker, men til sidst får Marie hjemve og de må rejse tilbage til Danmark. Kilde: Odense Bys Museer.

Oversigt over Marie Henriques Billedbog  – se her!