Marias billedbog med sne, hundeslæde og Eau Dentifrice

Marie Henriques Billedbog page 12-13

Ovenstående er fra et opslag i billedbogen på side 12 og 13. Tryk på billedet for at se alle detaljerne.

H.C. Andersens håndskrevne tekst lyder

Alt ligger med Snee ogsaa dette Blad. Det er rædsomt koldt, Maria kjører med Hunde. Maria faaer Tandpine og maa tage til Flasken.

Der ses bl.a. følgende

Følgende illustrationer, en hvid side illustrerer sne. En bjergvej med stejle klippesider og en hundeslæde med to hunde. Flasken er fra Eau Dentifrice de Philippe Pharmacien, Rue St. Martin 125 Paris.

Lidt historie om Marie Henriques Billedbog

Marie Henriques billedbog er på 184 sider, som H.C. Andersen gav til Marie Henriques på hendes 3. års fødselsdag i 1869.  Billedbogen  giver udtryk for H.C. Andersens unikke fortællerevne og kreative evner med pen og saks. H.C. Andersen havde et nært venskab med familien Henriques. Deres barn Marie kastede sin kærlighed på den gamle digter, som hun kaldte ”Anders”, og hun havde som 2-årig erklæret sig som digterens kæreste og forlovede. I billedbogen er Marie hovedpersonen, som har en stor rejselyst. Sammen med den strikse barnepige Sidse foretager hun en verdensrejse – dannelsesrejse til Nordpolen, England, Skotland, Frankrig, Tyskland og Tyrkiet. Her møder de  forskellige kulturer og mennesker, men tilsidst får Marie hjemve og de må rejse tilbage til Danmark.

Kilde: Odense Bys Museer. Oversigt over Marie Henriques Billedbog  – se her!