Marie Henriques billedbog uden billeder!

Marie Henriques 1869. Kilde Odense Bys Museer 2017

Marie Henriques billedbog uden billeder!

Dette er den historie eller eventyr, som H.C Andersen digtede om den lille Marie Henriques dannelsesrejse ud i den store verden, som hun foretog sammen med sin barnepige Sidse. Marie Henriques billedbog er nedenfor gengivet i en bearbejdet form i skrift og uden billeder.

Teksten, som H.C. Andersen har skrevet i billedbogen er oprindeligt fordelt på 184 sider.  Jeg har sammenskrevet teksten og dette er gjort for at få en mere sammenhængende historie eller eventyr. Dette gør teksten mere læsbar og dermed skulle det også være nemmere, at forstå sammenhængen i historien. Man snyder sig selv ved kun at læse teksterne, de skal også ses i sammen med det stort antal illustrationer, såsom udklip fra aviser og blade, papirklip, gl. togbillet, koncertbillet, fotografier, kort, visitkort, frimærker m.m.

Derfor skal billedbogen også ses i sin helhed, som du kan se på Odense Bys Museers hjemmeside. Tekstkilden er fra Odense Bys Museer. Du kan iøvrigt læse mere om billedbogen her!

Lars Bjørnsten Odense 28. september 2017

Teksten i billedbogen

Basnæs den 26 juni 1869.

Min søde lille Marie på Petershøi! Her kommer Brevet til Dig. Det fløi, det fløi! Det kommer en Dag til silde; veien er lang, Og kunde med Jernbanen ikke straks holde Trit; Smaafuglen ville Dig sige: “vidt, vidt, langt, langt!” Ja, langt fra kommer Brevet med Gratulation. Til søde lille Marie i egen person. Igaar fik Du “Godter” paa hjulbør og legetøj. I dag kommer brevet til Dig på Petershøi Din Moder læser det for dig, hun er dog din bedste Ven Din anden ven er Din fader, din tredie er Andersen.

Lille Marie læser Eventyr og Historier hun faar der ved stor lyst til at reise og se sig om. Sidse skal følge hende.

Maria faaer af sin Moder et Uhr for at hun på Reise altid maa vide hvad Klokken er. Maria tager Frankriges Kort med og tillige “Dryaden”. Maria har ikke bestemt om hun vil flyve gjennem Luften eller om hun vil seile paa et Aakandeblad som Tommelise. Postvognen holder for Døren. Maria Kjører og synes alle husene dandse med. Stor Musik ved Afreisen.

Maria frygter Søens Farer. Sidse foreslaaer at de flyve hen over den. Tankerne dandse som små Nisser. Skal jeg holde: Christmas i London eller tage til Rom spørger Maria. Maria vil boe paa Plazza di Spagna og drikke af Fontane di Trevi for at komme til Rom igjen. Maria vil træde op som fuldvoxen Dame med antik Klæde og bære sin Kjærestes Lye.

Maria vil dog ikke først til Rom, hun tænker langt høiere, hun vil begynde ved Nordpolen og see de glimrende Nordlys, bliver det hende der for koldt, da gaaer hun strax ned til de varme Lande. Det er en lang Vei, for to eenlige  Fruentimmere. Sidse klæder sig derfor ud som Vægter for vogte lille Maria. De tage sex Ønske-Hatte med paa Reisen, mindre kan det ikke være.

Alt ligger med Snee ogsaa dette Blad. Det er rædsomt koldt, Maria kjører med Hunde. Maria faaer Tandpine og maa tage til Flasken. “Hvad er Kulde og Tandpine!” siger Sidse og synger om “den tappre Landsoldat”, han maatte anderledes holde ud! Maria synger Visen med og holder Kulde og Tandpine ud! jeg vil dog nok reise i et mere befolket Land en Nordpolen. Hvad synes Du om Japan? De vide ikke i Japan at Maria kommer, men dog øve de sig til den festlige Modtagelse.

Maria tager sine tre Kaaber paa og reiser saa til Konstantinobel der ligger paa Veien til Japan. Paa lange Reiser kan man møde fæle Dyr; men Maria blev ikke bange. Marie hørte at der var megen Sygdom i de østlige Lande og vendte derfor om og tog Billet til Jernbanen.

Deiligt var der i Kassel og paa Wilhelms Höhe! see bare! En Mand i Kassel friede til hende og sendte sit Photograph-Portræt. Han lovede hende hver den deiligste Mad; han holdt to Kokkepiger som forstod at brase. Marie sendte ham ikke sit Kort, men et Tydsklands Kort og bad ham der at søge sig en Kone; Maria var forlovet. “God Mad kan Maria faae paa en Restauration. Lille Maria viser Portræt af ham hun har i sit Hjerte, og det er kjønt af lille Marie.”, “Hun faaer Længsel efter Kjøbenhavn, husker Aarstiderne hun levede der og faaer frem af sin Sypose en Billet til Musikforeningen.”,

Maria føler at hun maa ud i den brusende Vrimmel for igjen at komme i Reise-Humeur. Marie tager Deel i Dansens Glæde, og fryder sig ved Portnerens og hans Kones gode Appetit. Lille Maria gaaer paa Maskerade, forklædt som Nisse, men i Udlandet hvor de ikke kjende Nissen tage de hende for en lille Diogenes, ene og alene fordi hun gaaer med Løgte mellem Menneskene.

Maria kjøber et Mosaikgulv til Tante Dorthe. Det sendes hjem med et af Hr. Melchiors Skibe. Marie seer Lamorcieres Portræt og kjøber det strax for 5000 Franks. Marie vil opmuntre de unge Kunstnere, men Sidse siger: “Lad være!”. Marie hører første Gang fortælle om den engelske Digter Shackspear og kjøber hans Værker til Moder og Søster Anna.

Troer Du at Marie vil synes godt om Dig, kalde Dig smuk. Bu! bæ! sige de begge to, “jeg er den eneste kjønne!” “Fy for en Ulykke!” siger Sidse. Marie tænker på “Anders” og siger til sig selv: Hvem mon han nu læser “Eventyr” for? Sidse veed ikke hvad hun skal svare.

Marie er paa Landet, nogle nydelige Drenge ville gjøre hende bekjendt med Lænkehunden. De smaae Venner sige at Marie har lighed, med eet af disse Portrætter, men hun kan ikke gjætte hvilk. Marie tænker over Livets Leven og Røren, Kirkegang og Maskerade, Kiv og Strid og Huuslivs Lykke, for de Fleste i Mad og Drikke Som her, over hele Jorden, selv i Japan.

Maria er forkjølet, har ondt i Halsen, Tandpine, Hoste. Krille i Halse og Fornemmelse af en lille Ligtorn. Sidse pleier hende, og de aller Fornemmeste komme og spørge til “lille danske Marie”. En lille Blomsterpige bringer Marie Blomster.

Marie tænker over hvor langsomt meget gaaer, at endnu ikke hjemme er reist Monument for Holberg, Tycho Brahe, Thorvaldsen og Ørsted, hun tænker paa at plante en Palme, for hver, med alle Aarhundreders Hjerter, de stakkels Padehatte. Sidse veed ikke hvem der har skrevet dette Vers, Maria føler sig fornærmet paa Anders Vegne.

Det er deiligt at reise i Ungdoms Tid
Det er deiligt at troe paa Gud og sig selv, Menneskene med.
Har jeg ei Gud hvad har jeg da, naar hele Verden falder fra.
Forgyldning forgaar, Svinelæder bestaaer.

Marie besøger Rhinfaldet og boer i Webers Hotel, her træffer hun en berømt Kunstner, Maleren Kaulbach. Han fortæller om Glucks Ungdom. Maria fortæller danske Sagn om Nissen; hun fortæller om Ole Lukøie; og at der er Komedie om ham. Kaulbach spørger: hvor ofte er den spillet? Maria veed det ikke men svarer freidigt 1858 Gange er den givet.

Maria gaaer med de nye Balloner til Paris. Maria træder op i Paris som stor Dame og i dansk Kjole. Paris er en vildsom By, Marie gaaer altid med Kortet i Lommen. Maria kommer paa stort Gjøgl. Marie forsøger sig i Tegning. Sidse foretrækker det Grønne.  Sidse læser for Maria om Klods Hans. Marie fortæller at for mange tusinde Aar siden levede Bid Pai der digtede Eventyret om Bonden og hans Søn der red paa Æselet til Byen.

Maries gyldne Phantasier. Marie seer to Mænd der ligne hinanden i den Grad at hun troer at Det er Een og den Samme. Kan gjerne være siger Sidse. Marie tænker paa doppelt Gjengeri, som man hyppigt havde det i Oldemoders Dage, da man sad i Karnappen og paa Trappen, som de to Gamle der!

Marie tæller på Fingre dem hun holder af.
Sidse
Fader
Moder.
Søstre.
Brødre.
Anders!
Marie er høist elskværdig, siger Anders, men synger dog Visen ”Elsk mig Lidt, men elsk mig længe”

Marie studerer Pariserlivet. Maries Porterkone. ”Hver Dag oplever man Noget” siger Marie, ”man veed tilsidst slet ikke hvad og visker sig om Aftenen Munden, som var man en Chineser. Mund-Viske Papir sendt til lille Marie, fra Keiseren af China. Tallene holde stor Middag; efter Bordet tænker Marie over Menneskets Mavefabrik, hvor Maden forarbeides. Hun tænker ogsaa over andre Fabrikker thi lille Marie giver sig meget af med at tænke! Det kan jeg gjøre Eed paa sige Sidse! ”Lai, dai, da!” bliver der sjunget af Tyroler-Ferdinand og flere Ferdinandiner. ”Lai, dai, da!”

Fernanda Henriques finder at hendes Navn er taget forfængeligt, Andersen som ved Brev fra Maria hører derom, lægger Navnet paa Sølvfad, og lader en velkrøllet Parykmand overrække det i Familien Henriques-Melchior.
Maria.
Maria Maria
Maria Maria

Marie, der altid tænker fremad, beder om en Plads for Navnene som ville komme, og ”Anders”: lader Plads for sin Efterfølger i Maries Hjerte, i Dag om 16 Aar fløtter en ny Svend ind, saa ligger Anders i Haven med Orm i Maven.
Der faldne Blomster, der falde Navne Skjønheds Navne, Kunstner Navne, Fru Heiberg, Fru Jerichau, Juliette, saa mange; ja nu kan Du gjætte, finde ud de rette.

( Midten) Mindestøtte. (I hjerterne i hjørnerne) Fader, Moder, Slægt, Venner. (I periferien øverst til venstre) Knud den Store – Kong Valdemar – Dronning Margrethe. (Til venstre nedad) Christian den Anden – Tycho Brahe – Evald – Øehlenschlæger – Rask. (Til højre nedad) Eleonore Ulfeldt – Holberg – Kingo – Thorvaldsen – H.C. Ørsted. (Nederst) Hartmann og Gade.

”Reenlighed er en god ting!” siger Sidse. ”I Dag tage Portnerens Tvillinger Bad”. ”Hvad skal den Tale sigte til? Spørger Marie, der er reen som Bjergets Snee, ren i Krop og i Tanke. Marie seer Portnerbørnene i Bad. Marie begynder at tale om politiske Forhold, Sidse siger: ”Lad være!”

Marie aflægger Besøg i det engelske Parlament. Hele London er i Bevægelse for Maries Skyld. Pengemanden og Dandyen tage hinanden i Knappene og sige: Marie var i Parlamentet. Marie har en udmærket Kikkert til langtfra at see Folk i. En ung Herre forfølger hende ideligt! ”Han har Maske!” siger Sidse. ”Lad ham tradske!”

Marie læser om de underjordiske Søer hvor Fiskene ikke have Øine, thi de behøve dem ikke; det gyser i Sidse, hun kan ikke høre derom, lille Marie bliver træt af selv at læse og faaer en forelæserinde; dennes Hjerte er om Kanterne. Maries Forelæserinde holder et smukt, men koldt Foredrag over de Vildes Dandse. Sidse ønsker Dandserinderne en god Nat-Trøie.

Marie faaer tegnet med Rødkridt, sit Billede som Hyrdinde, Sidse finder, at det ikke ligner for Øieblikket. Forelæserinden holder et Foredrag over en Storm ved Skagen, som hun ikke kjender; efter Foredraget fremvises et Billed derfra, malet af en dansk Marinemaler. Forelæserinden beslutter strax at reise derop før Stormen lægger sig. Saaledes blev lille Marie hende quit.

”Hvad er lykkeligst” spørger lille Marie, at være Keiser Theodorus af Abysynien, eller at være dygtig, hædret dansk Embedsmand?” Marie tænker efter, og foretrækker at være hædret dansk.

Marie synger en Sang af Goethe til Hartmanns Musik, men i dansk Oversættelse. Lille Marie synger med Alt-Stemme saa at Sidse siger: nu kan Fru Zinck gaae hen at lægge sig. Marie læser før hun lægger sig, om Havet og Stormene derude, om Brændinger og om Fyrskibe; hun har i sit Album et Billede derfra. Det er tegnet her, men bliver strængt bedømt af Sidse, der ellers er saa mild og god.

Marie føler sig forstemt, ønsker sig hjem og der at træde ind i Christian den Fjerdes Badekammer paa Frederiksborg. ”Var det ikke yndigt, Moer!” siger lille Marie. Da Marie er i Frederiksborg vil hun ogsaa til ”Gurre”, Sidse synger: ” Jeg troer der er Skjønnest i Danmark” – Den Vise har Anders skrevet siger Marie, men bliver tankefuld, han skrev den før jeg kom med Storken fra Ægypten, jeg Østerlandets Barn! Poeterne ere altid forud!”

Nu Løbe de hjemme paa Skøiter.
Der er Tranlampe Illumination,
Der er Prøve paa Byens Sprøiter,
Velsignelse, Konfirmation
(dette Billed er ikke af Carl Bloch.)

Maria siger beskedelig!
Det vil jeg sværge idelig!
Det Billede synes mig kjedelig!

Der er Strid, der er Styr i store Byer, til Schweiz jeg flyver, der er Stilhed og Storhed, Hoteller med Ry, i Ouchy i Bellevue.!

Marie siger og sætter sit Navn:
En Tagrende sae jeg i Kjøbenhavn
Den gjorde det samme Gavn.

Marie kjender Bogstaverne fra de første til de allersidste og siger at de alene regjere i alle Bøger! ”Komma og Punktom ere Underofficerer!” tilføier Sidse.
Marie kan russisk og Græsk ligegodt, det vil sige Bogstaverne; derimod kan hun ikke de hebraiske, disse læser hun for at læse Bøgernes Bog og faaer en stor Bouquet af hendes Sproglærer.

Hjertet gaaer i Enge
Den lange Livsens Dag.
Venner, Piger og Drenge
Fornemme hans Hjerteslag,

Hurra! Hurra!
Hvad siger Du da!
Med en Høg med en Gjøg
Et Hurra fløi
For lille Maria paa Petershøi!

Maria er igjen i Paris og seer magiske Kunster og en Pantomime med Harlequin og Pjero, men det har hun seet bedre i Kjøbenhavn. Sidse er af samme Mening.
Marie hører et Foredrag af den tydske Digter Gutzkow; han læser: ”der letzte Ritter”, i ti Bind. Sidse kjeder sig og ønsker ham en god Mundlaas; men ”Aftenen gik.”. Marie læser høiet et Eventyr og en Historie af H.C. Andersen og beundres af Alle for hendes skjønne Foredrag.

Marie faaer fra sin Moder en Sendelse af Græssmør i Krukker, samt Damernes Noterings-kalender for 1869, ”Julegave for Mave og Hjerte!” siger Sidse. Maria skal paa Maskerade og klæder sig paa om Aftenen, da hver klæder sig af.
Marie besøger Gallerierne for at studere Middelalderens Dragter. Hun ledsages som altid af hendes trofaste Sidse.

To Ridderbørn i Badekar. Marie seer paa Galleriet et Billede med franske Soldater, hun bestiller et lignende til sin Bedstemoder eller til Andersen. Men han fik det ikke.

Frøken Marie Henriques bestiller et Slag Stykke til sin Faders Stue, det er saa stort at det der ikke kan faae Plads og maa derfor sættes paa Loftet. Marie finder paa sit Bord følgende Skrivelse!

Jeg bliver træt tilvisse.
Skulle vi saaledes ideligt tridse.
Maries Ledsagerske: Sidse

I Hotellet hvor Marie boer er stort Herre-Selskab, der skaales og skraales. Hundene halse, det er et Spetakkel saa lille Marie og den gode Sidse ikke lukke et Øie, end sige fire Øine, den Nat. Næste Morgen sige de Leiligheden op og reise til Venedig.

Marie boer i det deiligste Slot. Det maa nok jeg betale siger Fader. Marie faaer en Serenade. Marie faaer Visitkort paa Guldfad. Da Marie seer Andersens Kort tænker hun paa Hjemmet og hvad de maaske give der paa de forskjellige Theatre. Hun bliver sangstemt og tager en Bog hun altid fører med paa Reisen og ikke engang betroes til Sidse.

Marie boer i et Hotel hvor hun for sig og Sidse har hele første Etage. Alle Folkene bringe deres Hyldest. Lille Marie, der har en udbredt Korrespondance, samler paa Brev-Mærker til sine Brødre; hun glemmer ingen, selv ikke sine Nærmeste og det er smukt af lille Marie. ”Jeg kjender hende!” siger Sidse.

Om Dannebrog Du veed,
Det faldt fra Himlen ned.
I et regnfuld Land, med isnende Blæst.
Af alle Flag er vort deiligst og bedst.

Marie har stor Korrespondance. Om Aftenen spiller hun Schack med Sidse og gjætter Rebus. Marie hører om den barneglade, yndige Dandserinde Betty Schall, kjøber hendes Billed og så ligner det ikke. 105 Species vil Marie give ud paa Bageren, Sidse vil ikke give en Skilling.

Marie boer i et Hotel som er meget udbasuneret, men en fornem Herre siger at der er ikke passende for Marie at boe, om han har et sort eller rosenrødt Hjerte vides ikke, med Marie og Sidse fløtte. I en lille Leilighed kan man ogsaa være glad. Stor legeplads med guult Sand for Sidse og lille Marie.

Marie er i Schweiz. Hun hjembringer en Alperose, Marie læser Andersens Eventyr. Hun gjemmer en Eventyr-Klipning af, ; en lille Dandserinde paa eet Been i Storkereden. NB herfra faaer Marie siden en ”Bonne” som lærer hende det franske Sprog, men det veed endnu kun ”Fremtiden”. Erindringer fra Reisen i Schweiz. Marie gjør Bekjendtskab i Schweiz med en fornem Russer der siger hende de meest udsøgte Behageligheder. Marie neier.

Hotellets Børn tage varmt Bad, Marie tager Tanke Bad i de sagte Behageligheder. En anden fiin Herre nærmer sig ogsaa Marie. Hun spørger om hans Navn, han giver hende sit Visitkort, men hun kan ikke læse det. Sidse siger at de boede sammen med ham i det store Hotel i Bonn, Marie husker Hotellet, men ikke Manden. Hun saae i Bonn Shakespears Kjøbmand af Venedig, maaske spillede han i den Komedie, hun tager Placaten frem.

Sidse forærer Marie en Fiirkløver, med den kan man see ind i Folk. ”Fine Herrer kunne tidt være Troldtøi! Siger og siger Sidse. Alt bliver sort rundt om Marie, hun svimler som paa et Seilskib. Marie kommer først til sig selv da Sidse synger for hende gamle Kjæmpeviser, om stolte Riddere og hæderlige Mænd, især glæder hende Sangen om Niels Ebbesen. Hun har et Billed af Stedet hvor han boede og hvor nu kun staaer fra gammel Tid et gammelt Egetræ.

Maries phantastiske Drømme. Nu vil Marie til Skotland; hun fortæller at der var i gammel Tid en deilig Dronning, som ogsaa havde Navnet Marie; hende hug de Hovedet af, men det ville de ikke gjøre med lille Marie. Folk staae allerede og vente Marie ved Hotellet hvor hun agter at stige af. Marie faaer sig en deilig skotsk Plaide og tager saa ud i Høilandet, hvor ”Hyrden græsser sine Faar”, som der staaer i Visen.

Fra de danske Strande
Over Have og Lande
Ere nu reist tilvisse
Af Marie og Sidse.

Marie lader Phantasien blæse brogede Bobler om Livets Aldere. Barndomstid.
Ungdomstid. Mandoms Alder. Død og Begravelse.

Ved at høre hvor sørgeligt Livet her endes falder Marie i Besvimelse. Hun kommer først til sig selv i det der skydes. Marie tager sig sammen og gaaer ud paa Markedet og gjør Indkjøb. Hun glæder sig ved hvor ung hun er, men hun har dog været endnu yngere! Siger Sidse.

Sidse lader god kraftig Føde bringe istand for at styrke lille Marie. Marie glæder sig til endnu at see flere store Verdensbyer. Sidse synes at nu have de seet nok!
Marie mindes da hun leiede paa ”Peters Høi”, fik Honning Kage og hørte læse af – – Andersens Eventyr og Historier.

Marie tænker paa Juletid og Nytaarstid i Hjemmet. Edmund og Robert tage Bad; de ere ikke til at kjende. Marie kjøber et stort, dyrt Oliemalerie at forære ”Fremtiden. Marie afkjøber en fattig men dygtig Malerinde et tropisk Landskab, det hele for 2 Frank, men lægger til disse endnu to tusinde Frank, atter et smukt Træk af lille danske Marie. Marie giver 2000 Frank for dette.

”Tag Dig i agt for ham siger Sidse; han har Kløerne skjulte. På Reisen overnatter Marie i Gjestgivergaard hvor Værten sover i Klæderne for at passe paa Huset, thi i Skoven boer en skrækkelig Bjørn, der har klædt sig ud som Reisende og kan komme forlange Logi og æde de virkelige Mennesker. Marie og Sidse gyser.

Maria faaer Visitkort fra England, Irland og Skottland. Sidse bliver stolt af sin lille Marie. Marie tænker paa Familie-Forholdet mellem disse Lande og Danmark, fra ”Knud den Store” til ”Alexandra”: hun tænker paa vor: ”Vei til Roes og Magt,” tænker paa Nyboder og Englands Fabriquer, item Kjøbenhavns og Silkeborgs.

Marie glæder sig ved at læse den tydske Oversættelse af Dryaden. Der mælder sig en tyrkisk Cavaleer, han vil følge som Hjerterknægt, men Sidse opdager at han har et guult Hjerte. Marie vinder ved Lodtrækning et særdeles interessant historisk Stykke. Marie forærer Sidse et berømt Billede af Murillo.

I Vinterens Kulde og hvor alting døer,
Rosenrødt er Maries Humeur.

Marie tænker paa Robert der vist nu sidder og læser paa sin Lexie.

Med Amor skal Du ikke gaae.
For han har ingen Klæder paa.

Anders synger med Lyren
Om Koen der kyssed’ Tyren.
Det var Noget hun ikke turde.
Derfor blev de begge sorte!

Maria hører om Ætnas Udbrud og reiser strax derhen. Marie tænker sig ”fjernt fra Danmark”. Da seer hun den danske Konsuls Skildt og veed at hun ikke savner Beskyttelse. Marie besøger ”Auerbachs Keller”. Marie skjænder paa en lille Dreng der hyler fordi han skal klippes. Marie har aldrig hylet.

Marie betaler en berømt Botaniker for at skaffe hende sjeldne Blomster til Tante Dorothea Melchior.

Marie mindes sin Barndoms Leeg og hendes Faders Borg paa Amagertorv. Minderne fornyes ved andre Børns Lege. Marie faaer hjemme fra Brev med Sorte Kanter, saaledes sørger man der over at hun ikke kommer hjem.

Vinden blæser hjemad. Marie gaaer strax ombord, tænker paa Baletten ”Fjernt fra Danmark”. Marie modtages med Musik og Dands. Bonden bringer Juletræ. Fader og Moder have pyntet Træet til lille bereiste Maria.

Lille Marie er glad ved at være hjemme i den deilige Juletid. Nissen glæder sig til Juleglæden. Stor Serenade. Andersen lader komme fra Rom til Marie tre Pifferari.
Maria kommer hjem som en yndig Rosenknop, og finder Fader og Moder som store, friske Roser.

Oversigt over Marie Henriques Billedbog