Richs samlemappe og H.C. Andersen

Richs samlemappe og H.C. Andersen

Ved et besøg på Danmarks Mediemuseum i Odense fandt jeg denne Richs samlemappe med et opslag, der var særlig interessant, nemlig H.C. Andersen og Odense. Der var en tegning af H.C. Andersens Barndomshjem i Munkemøllestræde i Odense og nedenunder kunne ses mærke Nr. 94. Odense. H. C. Andersen Museet. Nedenunder billedet en oplysende forklaring for samlerne: ” H.C. Andersen er verdensberømt, og hans eventyr er oversat til alverdens sprog. Odense, hvor han er født, kalder sig derfor ofte med stolthed H.C. Andersens By, og skønt det ikke er godtgjort, hvor i Odense digteren er født, købte Odense Kommune i 1905 et hus på hjørnet af Hans Jensensstræde og Bangs Boder. I hvis små rum man indrettede et interessant H.C. Andersen Museum. Da samlingerne, som tilflød museet stadig øgedes, lod en privatmand i 1929-30 huset omgive af nye bygninger, hvori der indrettedes flere museumslokaler, forskellige mindehaller, en åben gård med vandbassin m.m.”

Det var en Carl Salomonsen, der i 1930’erne fandt på Rich’s-samlemærkerne og fik nogle af landets bedste kulturgeografer til at skrive tekster til mærkerne. Derved kombinerede han effektivt reklame og folkeoplysning. Salomonsen var i øvrigt ejer af herregården Basnæs. Et sted H.C. Andersen yndede at komme.

Foto m.m. Lars Bjørnsten Odense september 2017