Hans Christian Andersen Airport anno 2017

Hans Christian Andersen Airport – Odense Airport Lufthavnvej 131, DK-5270 Odense N   http://www.hca-airport.dk/

Hans Christian Andersen Airport, således som den ser ud anno 2017. Ved tidligere besøg i lufthavnen ved Odense den 13. sept. 2013  fandtes der ikke meget der relaterede til lufthavnens navn. Dette er der nu rådet bod på ved at placere flere “Solhoved” skilte i jern udført after Andersen papirklip med samme navn. Skiltene er opstillet ved den gratis parkeringsplads. Skiltene blev oprindeligt opstillet i Odense i anledning af H.C. Andersens 200 års fødselsdag i 2005. Se mere om lufthavnen og dens historie her!

Indenfor i afgangs- og ankomsthallen var der 3 plakater med H.C. Andersens papirklip fortolket af den amerikanske maler Andy Warhol (1928-1987) Desuden var der ved indgangsdøren opstillet en smuk skulptur i messing “Den grimme ælling” (The Ugly Duckling) udført af billedhuggeren Stine Ring Hansen.

HCA Airport, Hans Christian Andersen Airport, Odense Airport, Odense Lufthavn, Lufthavnen i Beldringe, Beldringe Lufthavn, H.C. Andersen Lufthavnen –  kært barn har mange navne således også denne lufthavn, som brander sig med: At være Danmarks mest centrale lufthavn, da 4 millioner danskere kan nå den indenfor 2 timer. At rejse er at leve og det behøver ikke at være svært – hellere effektivt og hyggeligt. HCA Airport skaber de rette rammer for, at eventyret starter og slutter godt. Det er sådan rejsen skal være  – og det er ganske vist …..!

Foto m.m. Lars Bjørnsten Odense 2017