Den Himmelske Freds Plads Beijing. Foto Lars Bjørnsten 2010
H.C.Andersen Fonden har inviteret til temamøder, hvor det overordnede tema var “H.C. Andersen og Odense i forvandling”. Den 24. november 2016 var temaet “H.C. Andersen og kinesere i Danmark”. Johs. Nørregaard Frandsen, Professor, H.C. Andersen Centret SDU og næstformand i H.C. Andersen Fonden, fortalte meget levende og spændende om H.C. Andersen og den kinesiske kultur. Nedenfor bringes et uddrag af indlægget.
Hvad er det nu med H. C. Andersen og Kina
For det første havde H.C. Andersen, som barn her i Odense, hvad man næsten kan kalde et Kinaflip. Han havde en central drøm om, at der steg en kinesisk prins op af åen, fordi, som H.C. Andersen vidste og som han har fortalt om i “Mit livs Eventyr” så er det således, at graver man et hul der er dybt nok, så kommer man ned til kineserne. Jeg vil dog lige advare mod at gøre det for, hvis man går lige igennem så ryger man ud et sted mellem Australien og New Zealand. Det er nok ikke det bedste sted i verden at komme ud, men H.C. Andersen var fuldstændig overbevist om at kineserne boede dernede på den anden side, de gik med hovedet nedad eller også var det ham der gjorde det. En nat , en måneskinsnat kommer der en prins op af hullet og peger på og siger er du Hans Christian, det måtte han jo sige ja til, så vil jeg give dig æren, kunsten og rigdom. Jeg vil tage dig med til Kina og bygge et slot til dig og så vil du komme hjem til Odense og blive den største mand i din tid.
Det var en af Andersens centrale drømme, så Kina var i ham helt fra barns ben. Nu er det sådan på H.C. Andersens tid, guldalderen, at Kina spiller faktisk i Danmark og Europa en helt speciel rolle for Kina, det er det der mærkelige land, eventyrlige og magiske land, der ligger i den anden ende af Silkevejen. For enden af Silkevejen lå der et rige, som var så mægtigt og havde en mægtig kejser, som havde alting, og opfundet papiret, krudtet og alt muligt, så dernede var det mægtigste land i verden. Da det var så langt væk, var der ikke så mange der havde været der, så man kunne gøre sig fantasier om Kina. Denne der 1800’tals fantasi om Kina, som iøvrigt også havde opfundet porcelænet, bruger Andersen som inspiration nogle steder. De bruges specielt i sit kinesiske eventyr fra 1838 nemlig “Nattergalen“, han bruger også Kina i “Hyrdinden og Skorstensfejeren“, hvor der også er en kineser. Det er ham, der nikker, til sidst får han en klinke i nakken, så er der lukket af for den slags, og iøvrigt nævner H.C. Andersen Kina i 11 eventyr. Ligesom han også andre steder forholder sig til Kina, så Kina er riget for enden af Silkevejen, men det var dengang. Hvorfor spiller H.C. Andersen så mægtig en rolle i det moderne Kina. Det har H.C. Andersen Centret under SDU studeret ganske nøje.
Lige efter år 1900 ligger Kina, det mægtige rige i midten, næsten sønderslagen. De store kejserdynastiers tid er forbi, det store rige i midten er under opløsning. Kolonimagter som Japan,Tyskland, Frankrig, England, og andre vælter ind over de kinesiske grænser og grundlægger og udbygger havnebyen Shanghai, en meget international by. Kina mishandles, Kina har mistet en del af sin sjæl på dette tidspunkt. I Shanghai er der en gruppe af intellektuelle, som kalder sig New Culture Movement, som fra omkring 1908 – 1910 arbejder hårdt på, at genrejse Kinas stolthed intellektuelt. En af de ting disse mennesker gør, er at forsøge, at at skabe en viden om moderne europæisk kultur, så de sørger for at bringe oversættelser ind i Kina altså til sproget mandarin. De får oversat store europæiske forfattere, det gælder franske Rousseau samt Henrik Ibsen, som bliver et stor hit, “Et dukkehjem” bliver en klassiker i Kina og det samme gælder for H. C. Andersen. H.C. Andersen oversættes første gang til kinesisk i 1914, den allerførste tekst, der oversættes er “Kejserens nye Klæder” , dernæst følger “Fyrtøjet” og “Den lille havfrue“. De her eventyr tager land i Kina og det går stærkt. Det hænger sammen med, at der på det her tidspunkt er et begreb Tonghua det er det traditionelle kinesiske begreb for en fortælling eller et eventyr,
I Kina er det på dette tidspunkt en Tonghua tradition. En Tonghua kan beskrives med det, at være retningsangivende om, hvordan man lever sit liv, man kan også kalde det moralsk. Det er ihvertfald retningsangivende eller adfærdsregulerende historie og det er en del af en tusind årlig tradition i Kina. Alle i Kina kender eventyr, det er et Tonghua eventyr de kender. Så de kender til historier der fortælles, man vandrer i samme retning, kunne man sådan lidt firkantet sige. Nu dukker så disse mærkelige historier op, af et menneske der hedder et eller andet mærkeligt, nemlig Andersen. Han oversættes fra japansk til kinesisk i de første historier. De her historier tager for alvor land i Kina, fordi man opfatter, at pludselig opstår barnet, så H.C. Andersen er den, hvis man skal sige det kort, den der introducerer barnet, barndommen, fantasi og individ i Kina.
Han tages ind i kinesisk litteratur, som den der peger på, at barnet findes og at barnet er karakteriseret med fantasi. Kunsten kan det samme som barnet, nemlig genoplive det fantastiske og fantasien, så H.C. Andersen’s historier breder sig med lynets hast fra Shanghai og særligt ud til de kystnære områder i Kina. Han bliver et stort hit 20-30 eventyr finder hurtigt vej ud i det intellektuelle landskab i Kina. Der er så en ung mand, der vokser op i en by i en by inde i Midtkina, som især er vild med H.C. Andersen han hedder Mao Zedong. Denne Mao Ze Dong bliver senere den store fører og fra 1949 overtager han magten i Kina. Noget af det første Mao gør, er at give en lodret ordre til at alle kinesere og alle kinesiske skoler skal optage H.C. Andersen i lærebøgerne. Så fra midten af 1950’erne er der i alle skolebøger og alle bøger, der henvender sig til til børn fra 3. til 7. klasse, H. C. Andersen historier i. Så det er Mao, der spreder budskabet. Særlig eventyret om “Den lille pige med Svovlstikkerne” fik tårene frem hos Mao. Han mente iøvrigt, at “Den lille pige med Svovlstikkerne” er det mest antikapitalistiske eventyr, der nogen siden var skrevet. Mao spreder H.C. Andersen ud over hele Kina og i dag er der ingen kineser, der ikke kender H.C. Andersen. De har allesammen mødt H.C. Andersen i barnekammeret, i opvæksten og om ikke andet så ihvert fald i skolerne. Det som vi som forskere er så glade for ved mødet med den kinesiske kultur det er, at den H.C. Andersen kineserne har er nuanceret, det er og en mangfoldig H.C. Andersen. Det er H.C. Andersen til de voksne, unge og til børnene.
Det er en helt anden reduceret H.C. Andersen, som man finder andre steder f.eks i USA , hvor han i store kredse, er en meget reduceret børnefortæller, men det er han ikke i Kina. Her er han for hele mennesket, man kan læse ham hver tiende år, siger en kinesisk forsker. Du kan læse eventyret om “Den lille Havfrue” hvert 10 år og hver gang vil du opdage, at eventyret har forandret sig og det er fordi dem som kigger på det har forandret sig. H.C. Andersen er kæmpestor i Kina og han er enorm nuanceret.
H.C. Andersens fodspor i Odense Nr. 47. Foto Lars Bjørnsten Odense 2016
Noget af det arbejde, som H.C. Andersen Fonden har sat sig for at gøre, er at igangsætte et arbejde, der handler om at vise, at H.C. Andersen den største kinesiske digter, som samtidig er den største danske digter, kommer et sted fra. Hans fodspor er helt konkret her i Odense, og vi har den store glæde, at når asiaterne kommer hertil så bliver de faktisk rigtig glade for Odense. Dette fordi denne by stråler langt væk af noget af det der er stærkest i kinesisk kultur, det er begrebet autenticitet. Ting skal være autentiske og i Odense finder de autentiske steder og den autentiske H.C. Andersen Map. Det er derfor helt rigtigt, at det er byen Odense, der er H.C. Andersen parken og ikke stor nybygget park med alt muligt dingedangel, som Disney. Odense har det autentiske, det er her fodsporet er. Det er her fodsporet er i overført og konkret forstand.
Lars Bjørnsten Odense 2016