H.C. Andersen, Egeskov og kineserne

dsc_8668-001

Henrik Neelmeyer fortalte bl.a. om, hvordan han ville få kineserne til Egeskov

H.C.Andersen Fonden havde i november og december 2016 inviteret til temamøder, hvor man bl.a. kunne høre om H.C. Andersen og Odense i forvandling. Den 24. november 2016 var temaet “H.C. Andersen og kinesere i Danmark”. Der var flere oplægsholdere om dette emne og nedenfor kan du læse lidt om, hvad direktør for Egeskov Henrik Neelmeyer havde at bibringe forsamlingen.

Henrik Neelmeyer fortalte bl.a. om, at mange gerne vil gøre Andersen stærkere og formidle ham og ikke kun i Odense, men også ude i det fynske landskab. Man har udviklet en app “Rejs i H. C. Andersens Hjulspor”. Den er udviklet, så man kommer rundt til attraktionerne med information om herregårde m.m. Den er suppleret med H.C. Andersens egne dagbogsnotater om de enkelte steder. Det er vigtigt for kineserne med at tingene er autentisk. Henrik Neelmeyer kommer med attraktionen Egeskov, der trækker turisterne til og  H.C. Andersen Centret i Odense kommer med de rigtige historier. Den kombination gør bare, at de kan tilbyde noget kvalitet og autenticitet, som begejstrer kineserne og som kineserne har meget forstand på.

Vores gamle historie er ikke kun over herregårde og slotte, men også gamle bindingsværkshuse, Bangs Boder m. fl. De miljøer vi har i Odense er autentisk og i deres terminologi så gammel, at kineserne har meget respekt for det. De har også meget respekt for, at vi som land og kultur bevarer de gamle ting og de syntes, at det er fantastisk, at der i nogen af husene bor mennesker, der kan føre familien tilbage til fortiden.

En udfordring er det, at få turisterne rundt på Fyn, så hvis de ikke kommer med deres eget rejsebureau eller i en grupperejse, så sker der tit det, at kineserne kommer med toget til Odense og så ender de der. Det at komme rundt på Fyn er lidt op af bakke, da infrastrukturen ikke er tilpasset turister og turisme. Direktøren kunne komme med en nyhed nemlig, at Odense Åfart og Egeskov tre gange om ugen i højsæsonen vil indsætte en bus “Fairytale Expressen”, der vil køre mellem Odense Åfart og Egeskov. På den måde kan man både nå “Eventyr på Åen” som kineserne syntes er fantastisk og derfra tage til Egeskov. Vi skal huske på, at hvis vi ikke gør noget ved vores egen infrastruktur, så får vi ikke turisterne rundt på Fyn.

Lars Bjørnsten Odense 2016

Se mere om “H.C. Andersen og Odense i forvandling” her!